Holdet 2024 2h Sa2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Mie Scott Georgsen Christiansen
Hold 2024 2h Sa2 (2h Sa2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Hvem skal redde klimaet og hvordan?
Titel 2 2 Unges trivsel i det senmoderne samfund
Titel 3 Integrationspolitik
Titel 4 Kriminalitet og straf
Titel 5 Farvelfærd?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Hvem skal redde klimaet og hvordan?

I sociologi introduceres socialiseringsformer, identitetsdannelse, livsstil og Bourdieu som forklaring på forskelle i holdning til klima og klimabevidsthed. Kobles til statistisk materiale om baggrundsvariabel (uddannelse) i forhold til holdning til klima som afhængig variabel.
I politik introduceres Eastons model i forhold til klimapolitiske beslutninger (evt. klimaloven) som sættes ind i en ramme med forskellige demokratiopfattelser og forskellige deltagelsesmuligheder. Dansk klimapolitik illustreres i forhold til det internationale system, EU og national politik.
I økonomi introduceres økonomiske målsætninger (særlig økonomisk vækst og bæredygtig økonomi) og målkonflikter. Økonomiske styringsinstrumenter (prismekanismen) introduceres for at kunne analysere virkningen af klimapolitiske tiltag som CO2-afgift.

Kernestof fra bekendtgørelsen

Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk
  samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Fagbegreber:
- Socialiseringsformer, livsstil og kapital og habitus
- Normative sociale normer, lemmingeeffekt, flertalsmisforståelser
- Identitetsformer, Maslows behovspyramide, traditionelt/moderne/senmoderne samfund
- Eastons model, Eastons definition på politik, materielle og immaterielle værdier.
- Politisk deltagelse, institutionsbunden deltagelse, situationsbunden deltagelse, nationalt demokrati og lokaldemokrati
- Lobbyisme, Interesseorganisationer, NGO’er og græsrodsbevægelser, politisk aktivisme
- Demokrati, Demokratiformer (direkte og indirekte), demokratiopfattelser (konkurrence og deltagelse), normativ/empirisk, parlamentarisk styringskæde
- Suverænitet, internationale aktører (FN, EU, WTO, Multinationale selskaber), forordninger og direktiver, stat, regioner og kommuner
- Fri markedskræfter, udbud og efterspørgsel, grønne markedsfejl (eksternaliteter), grønne afgifter og subsidier og Homo economicus.
- BNP som økonomisk mål, vækstfaktorer, produktivitet, Grønt BNP, bæredygtig udvikling, grøn vækst
- økologisk økonomi, cirkulær økonomi, lineær økonomi,

Pensum:
• Luk Samfundet Op! 3. udgave. s. 31-36 (6s.), 93-98 (6 s.), 125-131 (6 s.), 142-145 (4 s.)
• Klima og bæredygtighed s. 65-68 (4s), 74-81 (8s.), 136-142 (5s)
• Samfundsfag C. s. 59-70 (12 s.)
• Vores samfund s. 178-184, 211-220 (17s.)
        Politikens kernestof
      
I alt: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 Unges trivsel i det senmoderne samfund

Formål:

Unges mistrivsel har været på den politiske dagsorden før, især under og efter seneste folketingsvalg. Årsagen er at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand ifølge en ny undersøgelse har dårligt mentalt helbred. Hvordan kan det være og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.

I forløbet vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. Vi vil lære om socialisering, identitetsdannelse i senmoderniteten, fælleskaber og sociale grupper, familie og opdragelse og anderkendelse.

I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.

Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Lars Dencik, Diane Baumrind, David Riesman, Pierre Bourdieu og Axel Honneth.

Centrale begreber:

Mistrivsel
socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sanktioner
socialiseringsarenaer
Familie typer (Dencick)
Familiens grundfunktioner
Opdragelsesformer (Baumrind)
Personlig identitet
social identitet
Image og branding
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Hartmut Rosa)
Psykologisering
Struktur/Aktør

Kernestof:

Sociologi

̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:

-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer

- med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Pensum:

Temaer til samfundsfag. Tema 4 (25 s.)
Luk samfundet op! 4. udgave. Side: 37-40, 52-60, 65-78 (24 s.)


Omfang ca. 75 normalsider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Integrationspolitik

Indhold
Forløbet er et politikforløb med fokus på integrationspolitik. Vi starter med en begrebsafklaring: Hvad er definitionen på en indvandrer, en efterkommer, en flygtning og hvorfor bruger vi disse ord? Vi bliver kort introduceret til diskurser og hvordan den politiske diskurs om indvandring og integration har ændret sig gennem tiden. Vi undersøger derefter hvor mange indvandrere og efterkommere, der lever i Danmark. Vi har derefter fokus på hvad politikerne mener, hvad vælgerne mener, hvorfor (partiadfærd og vælgeradfærd), hvordan den politiske dagsorden har flyttet sig, hvad gældende lovgivning er og hvordan denne er blevet til (lovgivningsproces).

Kernestof
Sociologi
• Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
• Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Centrale teorier og begreber
Medborgeres pligter
Politiske rettigheder
Sociale rettigheder
Civile rettigheder
Magtens tredeling
medborgers rettigheder
Populisme
Nationalkonservatisme
Nationalisme
Partier i regering
Partier i folketing
Opposition
Støttepartier
Klasseparti
Catch all parti
Kernevælger
Marginalvælger
Issue voting
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Issue ownership
Molins model
Medialisering
Klassiske medier
Sociale medier
Mediernes rolle i demokratiet
Diskursanalyse
Nodalpunkter
Ækvivalenskæder
Antagonisme
Hegemoni
Rational choice teori
Michiganmodellen

Materiale og omfang

Morten Hansen Thorndal: ÆRKEDANSKER, PERKERDANSKER. 2. UDGAVE, Columbus; (65 ns)

Film: Ordet fanger: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/ordet-fanger

I alt: ca 100 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kriminalitet og straf

Formål:
Vi starter med at undersøge hvad kriminalitet er, hvad straffeloven dækker over, hvor meget kriminalitet, der er i DK og hvem der typisk begår kriminalitet. Derefter lærer vi om forskellige kriminalitetsteorier for at forstå, hvorfor nogle mennesker ender i kriminalitet mens andre ikke gør. Vi får besøg af Emil, der er tidligere kriminel og som fortæller sin historie om hvordan han havnede i kriminalitet, sin fængselsstraf og hvordan han kom ud af kriminalitet igen. Vi diskuterer i den forbindelse struktur/aktør. Efterfølgende undersøger vi hvordan vores retssystem i DK fungerer. I forlængelse heraf tager vi på besøg i Østre Landsret, hvor vi overværer forskellige straffesager. I forlængelse heraf diskuterer vi med udgangspunkt i forskellige teorier om straf, hvorfor vi straffer og om vi straffer på den rigtige måde i Danmark. I forbindelse med et besøg på Christiansborg og Folketingets retsudvalg v. Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg undersøger vi partiernes retspolitik, kobler dem til deres ideologiske baggrund og diskuterer politiske løsninger på kriminalitet.

• Eleverne skal opnå et grundlæggende kendskab til kriminalitet og straf med særligt henblik på samspillet mellem borger og samfund, aktør og struktur.

• Eleverne skal i forløbet opnå kendskab til årsager til, at mennesker begår kriminalitet – ud fra dels et aktørperspektiv, dels et strukturperspektiv. Eleverne skal ydermere kigge på baggrunden for straf ud fra forskellige teoretiske perspektiver.

• Metodisk bliver elevernes læring styrket både kvalitativt og den kvantitativt. De skal således foretage analytiske gennemgange af avisartikler såvel som statistisk materiale.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark.
Politik  
- politiske ideologier, skillelinjer
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige begreber:

- Kriminalitet
- Straffelov
- Mørketal
- Retsstat
- Retfærdigstraf (retributivisme)
- Nyttig straf (Utilitarisme)
- Ekspressionistisk straf
- Individualpræventiv vs. Generelpræventiv
- SNAP-modellen
- Kriminalitetsteori: Sutherland, Merton, Hirschi
- Livstidskriminelle vs. Engangslovovertrædere
- Risikofaktorer og beskyttende faktorer
- Social arv
- Struktur/aktør
- Ubetinget/betinget straf
- Straffemetoder
- Recidiv
- retspolitik


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Pensum:
C samfundet i flere perspektiver. Kapitel 5: Kriminalitetens årsager og konsekvenser (10 s.)
Kenddinret.dk Tema 3: Retsinstanserne  og tema 4: Aktørerne i en retssag og tema 5: Kriminalitet og straf (10 s.)
Samfundsfag på B, side 205-209 (5 s.)
Ret og rimelighed. Kapitel 3: straf (9 s.)
Fra drengestreger til bandekriminalitet. Kapitel 2 (10 s.)

I alt: ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Farvelfærd?

Forløbet tager udgangspunkt i velfærdsstatens udfordringer. Hvordan får vi råd til fremtidens velfærd? Vi starter med at lære om hvad en velfærdsstat er og om de forskellige typer velfærdsmodeller. Vi har særligt fokus på den universelle model og hvilke udfordringer denne står over for. Vi diskutere løsninger på velfærdsstatens udfordringer – herunder konkret om Regeringens 8 reformspor som præsenteret i regeringsgrundlaget 2022 kan løse de udfordringer vi står over for. Herefter kommer vi ind partiernes fordelingspolitik politik og ideologi. Til slut kigger vi på økonomiske målsætninger og markedsmekanismen, med fokus på hvad vi mener med en god økonomi og hvordan vi i den danske velfærdsstat med økonomiske politikker kan modvirke økonomiske udsving.


Kernestof:

Økonomi
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Fagbegreber
- Økonomiske mål: økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, stabil inflation, balance på betalingsbalancen, balance i de offentlige budgetter, rimelig social fordeling, bæredygtig økonomi
- Målkonflikter
- Økonomisk kredsløb
- Udbud, efterspørgsel, prismekanisme
- Højkonjunktur og lavkonjunktur
- Finanspolitik kontraktiv og ekspansiv
- Velfærdsmodeller (Universel, residual, korporativ)
- Udfordringer for det danske velfærdssamfund (interne og eksterne)
- Løsninger (stramning, udvidelse, opkvalificering)
-       Fordelingspolitik
-       Partierne i Folketinget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer