Holdet 2024 ps C4 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ps C4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi C
Lærer(e)	Sandie Mandrup Winther Jensen
Hold	2024 ps C4 (ps C4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	F1 Klimabevægelse og bæredygtighed
Titel 2	F2 Skoleliv i trivsel og mistrivsel
Titel 3	F3 Dit liv, dine valg

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	F1 Klimabevægelse og bæredygtighed Link til holdets hjemmeside: https://sites.google.com/koegegym.org/ps-c4-2024-25/start Forløbsbeskrivelse Et introforløb til psykologi c. Med menneskets forhold til bæredygtighed og klimaforandringer som tematisk omdrejningspunkt belyses nedenstående psykologiske problemstillinger ud fra socialpsykologiske, eksistentiel psykologiske, kognitiv psykologiske og behaviorstiske perspektiver: Hvilke grunde kan der være til, at nogle mennesker har svært ved at føre et bæredygtigt liv? Hvad kan der gøres for at få flere mennesker til at føre et mere bæredygtigt liv? Hvilke grunde kan der være til, at nogle mennesker lider af klimaangst, og hvordan kan man gennem klimapædagogik modvirke angstlidelser og handlingslammelse hos børn? Som en del af forløbet har eleverne gennemført klimapædagogiske aktiviteter i enten en børnehave eller i en 3. klasse på en folkeskole. Udgangspunktet er to af FN's verdensmål, Klimaindsats, og Sundhed og trivsel. Kernestof Socialpsykologi: social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse Kognition og læring: perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Udviklingspsykologi: menneskets udvikling, herunder betydningen af miljø Centrale teorier, begreber og pointer Metodiske begreber Undersøgelsesmetoder: interview, spørgeskema, observation, eksperiment Kvantitativ data / kvalitativ data Kausalitet /korrelation Psykologiske retninger Behaviorisme Klassisk betingning (Pavlov og hundeforsøget) Stimuli Respons Operant betingning (Skinner og rotteforsøget) Straf/belønning Positiv forstærkning Negativ forstærkning Udslukning Socialpsykologiske teorier Stoknes' og de fem psykologiske barrierer (doom, dissonans, iDentity, denial, distance) Festingers teori om kognitiv dissonans Kognitiv konsonans Kognitiv dissonans Asch' konformitetseksperiment Konformitet Informativ konformitet Normativ konformitet Flertalsmisforståelser Flokmentalitet Eksistentiel psykologi Valg, ikke-valg Mening, meningsløshed Eksistentielle grundvilkår Eksistentiel angst Ansvar Fremmedgørelse Eksistens Essens Frihed/Det frie valg Viktor E. Frankl: Eksistentielt vakuum, om det at finde mening (3 måder), indre spænding. Kognitiv psykologi Grundbegreber: Kognitive skemaer Akkommodation Assimilation Kognitiv uligevægt Kognitiv ligevægt Seligmans teori om indlært hjælpeløshed (vs. indlært optimisme) Kahnemans teori om hjernen funktionsmåde To bevidsthedssystemer: Det automatiske system (1) og det refleksive system (2) Bias Optimismebias Tilgængelighedsbias Bekræftelsesbias Framing-effekt Optiske illusioner og figur-grund-motiver Adfærdspsykologi (videreudvikling af behaviorisme og kognitiv psykologi) Nudging Pædagogik og klimaangst Klarmarks definition af klimaangst Roepstorff om klimaangst vs. klimamod Klimapædagogik Per Schultz Jørgensen: indre kompas, små seismografer Kiralys undersøgelse af de psykologiske konsekvenser af den kolde krig (hos børn) Albert Banudura: Den sociale indlæringsteori: rollemodeller og modelindlæring, herunder bobo doll-eksperimentet. Self-efficacy (gennem tidligere erfaringer, observationer af andre, verbal påvirkning og høj emotional arousal) Teori Om psykologiske problemstillinger og metode(kritik) i psykologi. PsykC kap.1-2 (s. 5-6, 17-21) 7 ns Zetland 2017: Hvorfor din hjerne er programmeret til at fortrænge denne historie, og hvad du kan gøre ved det (faglig artikel om Stoknes socialpsykologiske teori om de fem d’er). 10 ns Kapitel 3: Har jeg klimaangst? Uddrag fra Bæredygtig bevidsthed - om klimapsykologi. Ibog 2024 (s. 1-4, s. 11-14) 8 ns Kap. 4. Kan gruppedynamikker forværre klimaforandringer? I: Bæredygtig bevidsthed - om klimapsykologi. iBog 2024, s. 1-3 (3 ns) Kap. 5 Hvordan udvikles bæredygtig bevidsthed hos børn. Uddrag fra Bæredygtig bevidsthed - om klimapsykologi. Ibog 2024 (s. 1-4) 3ns Kap.1.2 Når hjrnen blver snydt. Uddrag fra Bæredygtig bevidsthed - om klimapsykologi. iBog 2024 (s. 1-3 og 9-10) 6 ns Festingers teori om kognitiv dissonans i Psykologiens veje 2 ns Solomon Asch: Konformitetseksperiment (s. 1-3) 3 ns Teori: 42 ns Empiri TV Echo (2019): “Ida fik klimaangst” I: Facebook 0,5 ns Hver anden borger er villig til at ændre adfærd for klimaet (2,5 ns) Information (2020): Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling (2ns) DR 2017 Anders Morgenthaler: Det er overraskende nemt at leve klimabevidst, hvis man vil (case) (3ns). BUPL: Klimaangste børn: en ny klimapædagogik skal give håb (3 ns) Jensen, I. H (u.å): "Klimaangsten ramte Sofie hårdt, da hun blev mor" I: Folkekirken.dk (3ns) Jex, C. (2015): "Psykologer: Sådan får vi folk til at interessere sig for klimaet" I: Videnskab.dk (2 ns) J.I.Øris (2019): 19-årig behandler sin klimaangst med grønt højskoleophold. Netavisen.dk 2ns Uddrag fra http://www.nytfokus.nu/nummer-12/vi-staar-ikke-alene-med-vores-klimabekymring/ (Australsk studie (2012) af flertalsmisforståelser forbundet til menneskers forhold til klimaforandringer) 1/4 ns Empiri: 18,25 Andet materiale F1 Begrebsoversigt Oversigt over metoder (skema) Arbejd-selv. Modul 4: Klimabevægelse og handlingslammelse - Stoknes og de fem d’er Gruppearbejde: Klimaangst i lyset af Frankl og den eksistentielle psykologi ARBEJD-SELV: Bæredygtighed i et socialpsykologisk perspektiv: Gruppepres er vejen frem! Alderssvarende klimapædagogik Age appropriate climate communication (oversigt) Earth and Sky: Age appropriate climate communication (hjemmeside) Intro til psykologiske retninger (teoritekst) (11 ns) Eksistentiel psykologi s. 9-11 Kognitiv psykologi s. 7-8 Behaviorisme s. 5-6 Socialpsykologi s. 19 Omfang af fagligt stof: 60 ns
Indhold	Kernestof: F1 Klimabevægelse og bæredygtighed (slides) C4's psykologisite Vi er nået til slide 20. Læs s. 5-6 i Om psykologiske problemstillinger og metode(kritik) i psykologi. PsykC kap.1-2 (38 ns). I modulet skal vi arbejde med psykologiske problemstillinger, så læs grundigt, hvad det er for noget :-) Læs s. 17-21 i Om psykologiske problemstillinger og metode(kritik) i psykologi. (elevversion). Download og læs s. 4-8 i Zetland 2017: Hvorfor din hjerne er programmeret til at fortrænge denne historie, og hvad du kan gøre ved det (faglig artikel om Stoknes socialpsykologiske teori om de fem d’er). I modulet skal vi bruge Stoknes’ teori om de f Hej c4! Dette modul bliver til arbejd-selv. Du skal lave arbejdsopgaven, Modul 4: Klimabevægelse og handlingslammelse - Stoknes og de fem d’er, og aflevere senest kl 22.00 i lectio. Jeg fører fravær ud fra det afleverede. Vi samler op næste gang vi s Vi er nået til slide 52 Lektie Skriv definitioner/beskrivelser af de teorier, vi arbejdede med i sidste modul i din begrebsoversigt. Du skal selv skrive teorierne ind eller kopiere herfra: F1 BEGREBSOVERSIGT (Per Schultz Jørgensen, Kiralys undersøgelse og Banduras sociale indlærin I får dette modul til at færdiggøre forberedelserne af jeres klimapædagogiske aktiviteter d. 20/9. I slutningen af modulet skal jeg have en relativt detaljeret beskrivelse af jeres aktiviteter. Lektie: Forbered så meget som muligt hjemmefra, så I kan Vi er nået til slide 96 Beskrivelse af arbejd-selv-modul. God arbejdslyst :) Ingen lektie. Vi er nået til slide 103 Vi er nået til slide 113 Ingen lektie til i dag, men begynd evt. at læse lektie til onsdagens psykologimodul - den er lidt lang :) Læs s. 1-3 og 9-10 i Bæredygtig bevidsthed: 1.2 Når hjrnen blver snydt. Vi er nået til slide 122 Eksamenstræning I dag laver vi i en eksamenstræningsopgave. Læs op på begreber og teorier (se oversigt på sitet), hvis der er noget, du stadig er i tvivl om.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	F2 Skoleliv i trivsel og mistrivsel Forløbsbeskrivelse Et forløb om skolelivet for danske børn med særligt fokus på mistrivsel blandt børn. I forløb er fokus på, hvad der skal til for at trives i skolekontekst, og hvad der sker, når børn ikke trives. Ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv undersøger vi, hvilken betydning børns opvækst og individuelle særpræg kan have for deres sociale, faglige og emotionelle trivsel i skolen, og ud fra et læringsteoretisk perspektiv ser vi på, hvilke muligheder for trivsel folkeskolen, som den ser ud i dag, kan give børn. Hvorfor er der nogen, der trives, mens andre ikke gør? Hvilken betydning har socio-emotionel trivsel for faglige præstationer? Kernestof Socialpsykologi Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse Kommunikation i sociale sammenhænge og på de sociale medier Udviklingspsykologi Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv og miljø (neurodiversitet, resiliens) Tiilknytning og resiliens Kognition og læring Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Centrale teorier, begreber og pointer Udviklingspsykologi som disciplin Arv-miljø-problemstillingen Livsduelighed Dion Sommers dynamiske systemteori Systemer/systemniveauer Det individualpsykologiske perspektiv på mobning Dan Olweus’ individualpsykologiske definition på mobning, herunder indirekte og direkte mobning Det socialpsykologiske perspektiv på mobning (det nye mobbesyn) Den socialpsykologiske definition på mobning, herunder eksklusions- og udstødelseshandlinger, fysisk og digital mobning samt tavs, direkte og skjult mobning Longing for belonging Social eksklusionsangst Konformitet Resiliens (i relation til, hvorfor nogle udviser modstandsdygtighed i forhold til mistrivsel) Individuelle beskyttelsesfaktorer (i individet, fx mildt temperament) Kontekstuelle beskyttelsesfaktorer (udenfor individet (sociale omgivelser), fx gode omsorgspersoner, gode venner/voksne i skolen) Individuelle beskyttelsesfaktorer (i individet, fx voldsomt temperament) Kontekstuelle risikofaktorer (udenfor individet (sociale omgivelser), fx mangelfuld omsorg fra omsorgspersoner, problematiske fællesskaber) Tilknytningsteori (Bowlby og Ainsworth) John Bowlbys tilknytningsteori Tilknytning Tilknytningsadfærd Udforskningsadfærd Stjerneadfærd Indre arbejdsmodeller Tilknytningens udvikling i faser: Før tilknytning (0-2 mdr.) Begyndende tilknytning (2-7 mdr.) Selektiv tilknytning (7-24 mdr.) Separationsangst Mary Ainsworths teori om tilknytningsmønstre Fremmedsituationstesten Tilknytningsmønstre: Tryg tilknytning Utryg-undgående tilknytning Utryg-undgående tilknytning Utryg-ambivalent tilknytning Utryg-desorganisereret tilknytning Nyere tilknytningsteori Flerpersonel tilknytning Forskellige tilknytninger til forskellige mennesker Ingen hierarkisering af tilknytninger Professionelt arbejde med børn: RAM - fyrtårnet Roligere Ansvarligere Mentaliserende (mentalisering = evnen til at kunne udlede/forstå de mentale tilstande, fx følelser, tanker, der ligger bag en given adfærd) Grundlaget for trivsel - tre faktorer Intraindividuelle faktorer Interpersonelle faktorer Kontekstuelle faktorer Neurodiversitet De neurotypiske De neurodivergente Attention Deficit / Hyperactivity Disorder (ADHD) som psykiatrisk diagnose - kendskab til kernesymptomer Autisme-Spektrum-Forstyrrelser (ASF) som psykiatrisk diagnose - kendskab til kernesymptomer Kognitiv udvikling, læring, hukommelse og motivation - i skolekontekst Tre læringssyn (tre forskellige forståelser af, hvad det vil sige at lære noget, og hvordan læring foregår) Det reaktive læringssyn (behavioristisk, operant betinging, klassisk betingning, udenadslære, tavleundervisning, tankpassermodellen, overfladelæring, læring som adfærdsændring) Det aktive læringssyn (kognitionspsykologisk, kognitiv aktivitet, kognitive skemaer, assimilation, akkommodation, kognitiv uligevægt, læring som kognitiv forandring: skabelse eller forandring af kognitive skemaer) Det interaktive læringssyn (socialpsykologisk, gruppearbejde/samarbejde, social interaktion, læring som socialisering) Piagets kognitiv-konstruktivistiske teori om kognitiv udvikling (læringsteori inden for det aktive, kognitionspsykologiske læringssyn) kognitive skemaer, kognitiv uligevægt, adaption, assimilation, akkommodation faseteori, hvor målet er abstrakt, logisk tænkning læring er individets aktive og engagerede konstruktion af verden Vygotskys kulturhistoriske teori om kognitiv udvikling (læringsteori inden for det interaktive, socialpsykologiske læringssyn) Læring konstrueres i sociale samspil: hvad der læres afhænger af, hvad der er meningsfuldt i den historiske/kulturelle/sociale kontekst Zonen for nærmeste udvikling (ZNU) Stilladsering Læring i et neuropsykologisk perspektiv Perception Fokuseret/selektiv opmærksomhed Delt opmærksomhed Ufrivillig opmærksomhed Cocktailparty-effekten Multitasking og switchtasking Automaiserede kognitive processer Kontrollerede kogntive processer Hukommelsesmodellen: sensorisk hukommelse, korttidshukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse, eksplicit hukommelse (semantisk og episodisk) og implicit hukommelse (perceptuel, procedure, emotionel hukommelse) Dales læringspyramide Motivation, trivsel og læring Motivation i et socialpsykologisk perspektiv (motivation skabes socialt og gennem læring) Ryan og Decis selvbestemmelsesteori: ydre motivation vs indre motivation (herunder de tre psykologiske behov: selvbestemmelse, tilhørsforhold, kompetence) Pless' teori om fem motivationsformer: relations-, præstations-, mestrings-, involverings- og vidensmotivation Motivation i et individualpsykologisk perspektiv Dwecks teori om mindset: fastlåst/fixed mindset (præstationsmål, præstationsorienteret) udviklende/growth mindset (mestringsmål, læringsorienteret) Rosenthal-effekten (forventninger skaber virkeligheden - selvopfyldende profeti) Undervisningsklimaet Input-faktoren Svar-mulighed-faktoren Feedback-faktoren Bekræftelsesbias Teori Dion Sommer. Den dynamiske systemteori. Uddrag fra PsykC (5 sider) Teoritekst: Teorien bag det nye socialdynamiske mobbesyn (socialpsykologisk perspektiv på mobning) Teoritekst: Olweus individualpsykologiske mobbesyn (individualpsykologisk perspektiv på mobning) Teoritekst: Definition på mobning (faktalink) “Tilknytningsteori” I: Pædagogik - introduktion til pædagogens grundfaglighed. (1,5 side) Tilknytningsteori. Bowlby og Ainsworth. Psykologiens veje (6 sider) Tilknytningsmønstre i skolen. Center for mentalisering RAM-modellen (Center for mentalisering). 1 side Hukommelse (fra Psykologiens veje) Hukommelse (fra Psykologi - fra celle til selfie) 2015 Beck, S. (2016): “Kapitel 3: Læringsteori” I: Pædagogikum mellem teori og praksis. Lærervideo om Piaget og Vygotsky Læringssyn: Piaget og Vygotsky Psykologi med SAJ: kognitiv udvikling (oversigt over Piagets og Vygotskys teorier) “Psykologi med SAJ: Læring i et neuropsykologisk perspektiv” (overblik over begreber og pointer inden for det neuropsykologiske læringssyn) "Kognitiv psykologi" I: Psykologiens veje (om det kognitionspsykologiske og neuropsykologiske læringssyn) Hukommelse (fra Psykologi - fra celle til selfie) 2015 Ryan og Decis selvbestemmelsesteori og Banduras teori om self-efficacy Pless: fem motivationsformer "Carol Dweck: The power of believing that you can improve". "Teori om mindset og self-efficacy (s. 3-9.) Rosenthal-effekten. Uddrag fra Jensen og Quorning: Undersøgelser i psykologi 2019. Empiri Sofie-casen (mobning, Absalon), 3 sider “Skolebørnsundersøgelsen 2022” (uddrag om mobning og metode). s. 21-22 +136-137 Developing Attachment (video): Eksempel på problematiske reaktioner på et barns ubehag set i tilknytningsteoretisk perspektiv. (0,5 side) Fremmedsituationstesten (video, undersøgelse) (1,5 side) Pige, 13 år (skolevægring) (case) (0,5 side) Børns Vilkår (2024): Svigt af børn i Danmark (afsnit om "Mobning og ensomhed") 3 sider “Analysenotat: Børn med særlige behov trives dårligere i skolen end deres klassekammerater”. “Motivation i folkeskolen” (undersøgelse) (3 sider), Debat: Negative forventninger spænder ben for minoritetsdanske elever Høje forventninger kan rykke udsatte børn Andet materiale F2 slides Analysevejledning: caseanalyse Analysevejledning: kritisk undersøgelsesanalyse Omfang af fagligt stof: 40 sn
Indhold	Kernestof: F2 Skoleliv i trivsel og mistrivsel Vi går i gang med et ny forløb: F2 Skoleliv i trivsel og mistrivsel. Forløbets omdrejningspunkt er, hvilken betydning institutionaliseringen af børns liv kan have for deres trivsel. Medbring en morgen-filmsnack for forløbet indledes med en dokumentar Lektie Vi er nået til slide 13 Læs s. 12-14 og afsnittet, “Skab nye fællesskaber”, på s. 17 i “Nye øjne på mobning” I: Asterisk april 2009. Vi er nået til slide 26 Læs s. 21-22 + 136-137 i “Skolebørnsundersøgelsen 2022” (uddrag om mobning og metode). I modulet forsøger vi ud fra jeres viden om mobning at belyse undersøgelsesresultaterne og forholde os kritisk til undersøgelsen. Vi fortsætter arbejdet med tilknytningens betydning for trivsel i skolekontekst. Læs afsnittet, “Mary Ainsworth” nederst s. 4 til midt s. 6 i Tilknytningsteori. Bowlby og Ainsworth. Psykologiens veje Modulplan Vi er nået til slide 68 Arbejd-selv: Piaget vs. Vygotskys læringsteorier Vi er nået til slide 79 SRP - Den gode opgave (slides) Til interesserede: Eksempel på en SRP (ps/sa): SRP Kønsmæssig ulighed i uddannelsessystemet kopi.pdf Vi er nået til slide 106 Vi fortsætter arbejdet med læring i et neuropsykologisk perspektiv. Hvis du var fraværende (fysisk eller mentalt) i sidste modul tirsdag d. 21/1 skal du skimmelæse s. 3-7 om hukommelsesmodellen, så du ved, hvad vi bygger videre på fra sidst: Hukommel Se denne video om Carol Dwecks teori om mindset. Skriv 2-3 pointer om, hvad vi ud fra videoen kan lære om motivation (bemærk især udtrykkene, “Tyranny of now” og “The power of not yet”). Ingen lektie, men jeg vil anbefale, at du går ind og kigger på begrebsoversigten til F2 forløbet, eller suser gennem vores slides til forløbet, for i modulet laver vi en eksamenstræningsopgave, og så er det meget rart at have forløbet præsent i hukom
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	F3 Dit liv, dine valg Forløbsbeskrivelse Et forløb, der giver perspektiver på spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken grad vi selv bestemmer, hvordan vores liv udformer sig. Fokus er særligt på ungdomsperioden, idet der med denne periodes begyndelse for alvor begynder at åbne sig muligheder for selv at foretage livsvalg, bl.a. i forhold til uddannelse, hvem man er (identitet) og hvem man omgås. Samtidig er det også en periode, hvor der i stadig stigende grad synes at byde på en lang række udfordringer, og vi rejser spørgsmålet om, i hvilken grad man selv har indflydelse på, hvordan stress udvikler sig og præger ens tilværelse. Kernestof Socialpsykologi social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier stereotyper, fordomme og diskrimination Kognition og læring: perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Identitet og personlighed identitet og personlighed individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder stress og coping Faglige mål kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger   argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde Centrale teorier, begreber og pointer Ungdommens bindinger Valgfrihed i et eksistentialistisk perspektiv (Sartre): Eksistensen går forud for essensen og Vi er vores eget livs arkitekter (fri vilje) Ungdom som fase i et udviklingspsykologisk perspektiv Biologisk, psykologisk og social modning Identitetsdannelse som udviklingsopgave i ungdomsfase Modningsmæssig ubalance: I ungdomsårene bestemmer det socio-emotionelle netværk i hjernen over det kognitive kontrolnetværk. Det socio-emotionelle netværk søger tilfredsstillelse af umiddelbare lyster og behov, mens det koginitive kontrolnetværk står for risikovurdering og behovsudsættelse. Når det socio-emotionelle netværk bestemmer, er unge tilbøjelige til at være knap så gode til at udsætte behov og vurdere risici forbundet til forskellige handlinger. Patologiseringsforklaringen ift. mistrivsel blandt unge: Sygeliggørelse, psykologisering og diagnosticering Den narrative tilgang: diagnoser som vægtige/betydningsfulde identitetskategorier Udviklingspsykologi som disciplin (arbejdsområde): Tre domæner: det socio-emotionelle, det fysiske og det kognitive Udviklingsfaser som historisk-kulturelle konstruktioner Udviklingsteorier som deskriptive og normative Grundlaget for menneskets udvikling: universelle forhold, kulturelt-historisk specifikke forhold og individuelle forhold Senmoderniteten: aftraditionalisering og individualisering Identitet som helhed består af to aspekter: psykologisk identitet (egen opfattelse af sig selv; at opleve sig selv som den samme over tid) social identitet (andres opfattelse af én; at blive identificeret af andre som en bestemt person; socialt tilhørsforhold i form af grupper og kategorier) Anthony Giddens' teori om senmoderniteten og identitet som refleksivt projekt Identitet som refleksivt projekt Identitet som narrativ Kendetegn ved det senmoderne samfund Adskillelse af tid og rum Udlejring af sociale relationer Øget refleksivitet Thomas Johanssons teori om utilfredshedens logik Køn som frihed og begrænsning Psykologiske retningers kønsforståelse: Evolutionspsykologisk kønsforståelse (evolution, tilpasning, seksuel selektion) Behavioristisk kønsforståelse (operant betingning, klassisk betingning) Social indlæringsteori om køn (imitation af rollemodeller) Kognitionspsykologisk kønsforståelse (kategorisering, kognitive skemaer, herunder kønsskemaer) Socialpsykologisk kønsforståelse (ind- og udgrupper; os/dem-tænkning, gruppepolarisering; stereotype kønsroller) Tajfel og Turners sociale identitetsteori Social identitet Social kategorisering / sociale kategorier Indgrupper/udgrupper Indgruppementalitet Devaluering af udgrupper Positiv/negativ social identitet ==> højt/lavt selvværd forbundet til gruppetilhør Håndtering af intergruppekonflikter Individuel mobilitet Social forandring Social kreativitet Stereotyper, fordomme og diskrimination Begreber om køn: Køn, kønsrolle, kønsidentitet To overordnede kønsforståelser: Socialkonstruktivistisk BIologisk-essentialistisk Kønsidentitet: udtrykt køn, oplevet køn, biologisk køn Den cis-hetereo-normative antagelse/orden Binær/non-binær Kommunikation og social identitet på sociale medier Ansigtsløs kommunikation Digital mobning Hadefulde ytringer Minoritet og majoritet Dehumanisering Deindividualisering og ansvarsfralæggelse Den kulturelle binding Kulturopfattelser Etnocentrisme Kulturrelativisme Kulturer Individualistisk Kollektivistisk Samfundsmæssige grupperinger Minoritet Majoritet Kulturel tilpasning Assimilation Integration Segregation Samfundstyper Homogene Heterogene Stereotyper, fordomme, diskrimination Løsning af integruppekonflikter / minimere fordomme over for minoriteter: Alllports kontaktteori Dobbeltidentitet Attention bias Modborgerskab Barndommens bindinger Resiliens, riskofaktorer og beskyttelsesfaktorer Tilknytningsteori (Bowlby og Ainsworth) John Bowlbys tilknytningsteori Tilknytning Tilknytningsadfærd Udforskningsadfærd Stjerneadfærd Indre arbejdsmodeller Tilknytningens udvikling i faser: Før tilknytning (0-2 mdr.) Begyndende tilknytning (2-7 mdr.) Selektiv tilknytning (7-24 mdr.) Separationsangst Mary Ainsworths teori om tilknytningsmønstre Fremmedsituationstesten Tilknytningsmønstre: Tryg tilknytning Utryg-undgående tilknytning Utryg-undgående tilknytning Utryg-ambivalent tilknytning Utryg-desorganisereret tilknytning Nyere tilknytningsteori Flerpersonel tilknytning Forskellige tilknytninger til forskellige mennesker Ingen hierarkisering af tilknytninger Daniel Sterns udviklingspsykologiske teori: Barnets selvdannelse er relationel (dvs. barnet oplever sig selv gennem relationer til andre, hvilket kaldes samspilsoplevelser) Teorien forklarer, hvad barnet har behov for fra sine omsorgspersoner, og hvad der vigtigt, når barnet begynder at udvikle forskellige dele af sit selv. Selv-udviklingen foregår i lag, der begynder på forskellige tidspunkter: Det begyndende/gryende selv 0 mdr.: vitalitetsoplevelser og dialogiske samspil Kerneselv 2 mdr.: ansigtsduetter, over- og understimulering, følelsesmæssig smitte, RIG'er (repræsentationer af interaktioner, der er blevet generaliserede) Intersubjektive selv, ca. 9 mdr.: fælles opmærksomhed, social refereren, affektiv afstemning, herunder selektiv afstemning og fejlafstemning Det verbale selv, ca. 15 mdr.: oplevelsesverden deles i nonverbal/følelsesmæssig og verbal/sproglig verden. Risiko for spaltning i et sandt og falsk selv, hvis omsorgspersoner ikke hjælper barnet til at håndtere delingen af oplevelsesverdenen (hjælp kan fx være at hjælpe barnet til at sætte de rigtige ord på følelsesmæssige tilstande) Det narrative selv, fra ca. 3 år: barnet begynder at få sammenhængende selvoplevelse ved at fortælle historier om sig selv og sine oplevelser (skabe narrativer). Omsorgspersoner skal hjælpe med at håndtere kløft mellem fantasi og virkelighed, fx ved at påpege på en mild måde, hvad der er hvad. Stress som valg eller konsekvens af valgfrihed Akut stress og kronisk stress Lazarus' stressdefinition Ydre faktorer (stressfaktorer) Kravtyper Theorell og Karaseks krav-kontrol-model Indre faktorer: personlighed/forklaringsstil (se "Stress i et individualpsykologisk perspektiv") Stress i et individualpsykologisk perspektiv Seligmans attributionsteori optimistisk forklaringsstil: specifik, ustabil og eksternaliserende pessimistisk forklaringsstil: global, stabil og internaliserende Høegh-Olesens teori om OSN og to personlighedstyper OSN Forsigtig type Risikovillig type Coping ifølge Lazarus: emotionsfokuseret coping problemfokuseret coping Stress i et socialpsykologisk perspektiv: Rasmus Willig (sociolog): Individualisering, selvbevidsthed og selvoptagethed Konkurrence på mikroniveau (præstationskultur og personlig vækst-trang) Konkurrence på makroniveau (konkurrencestat og effektivisering, resultatmål og evaluering) → stress (du kan ikke stoppe deltagelsen i konkurrencen) → isolation (du er alene i konkurrencen) Hartmut Rosa (sociolog) Konkurrencesamfund Højteknologisk højhastighedssamfund: alt kan og skal gå hurtigere via effektivisering og tidsoptimering. Alting kan gøres altid. Acceleration (alt skal gå hurtigt) Social acceleration (vores erfaringer har ikke værdi i særligt lang tid, fordi alting hele tiden ændrer sig → omstillingsparathed) Udbrændthed Tidshunger Oaser af frirum Metodebegreber: Spørgeskema og interview som metoder Undersøgelsers hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan Undersøgelseskritik: Validitet (gyldighed): intern, ekstern og økologisk validitet Reliabilitet (pålidelighed): undersøgelseseffekten, kontroleffekten, forsøgsledereffekten, selvrapportering (over- og underrapportering), selvrepræsentationseffekten Teori Ungdommen som livsfase Tajfel og Turners sociale identitetsteori s. 1-2 Giddens - identitet som refleksivt projekt i senmoderniteten Dorthe Staunæs om karaktergab og kønsforskelle: https://gymnasieskolen.dk/articles/vi-har-forskellige-forventninger-til-drenge-og-piger/ Kønsforskelle i et psykologisk perspektiv. s. 1-3 2.12: Daniel Stern og barnets interpersonelle udvikling. Fra Psykologi - fra celle til selfie "Unge, krop og ydre: Johansson, T. (2010): Utilfredshedens logik" I: Nielsen, J.C. m.fl.: Den svære ungdom - ti eksperter om unges trivsel og mistrivsel (s.91-101) Kulturmøder og kulturforskelle Kultur og identitet begrebskort Psykologiske perspektiver på stress. Coping I: Psykologiens veje” Rosa og Willig - det senmoderne samfund (fra celle til selfie). "Konkurrencestaten æder os op" (interview med sociolog Rasmus Willig) Empiri Molin, D. (2024): “Debat: Vi er den ufrie ungdom” I: Højskolebladet, 19. marts 2024 (case) Jørgensen, T. (2016): “Frit valg eller frit fald: Rammer om dansk ungdomsliv” I: VIVE, juni 2016 (faglig artikel) “Manu Shareen”. (pdf) Kønsforskelle i relation til uddannelses- og jobvalg (dias 61-63) Undersøgelser ift. kønsforskelle Kønsstereotyper om klogskab fra seks-årsalderen Forskere gør op med myten om kvinder som samlere og mænd som jægere Hjerneforskelle blandt mænd og kvinder BBC Stories: Girl toys vs boy toys Eksempler på hadefulde ytringer: LGBT+ Diskrimination og had: https://menneskeret.dk/lgbt-barometer/diskrimination-had Den offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes debatadfærd (uddrag af rapportens resultater) Vigild (2020): “Stol ikke på tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle” I: Information. Birk (2018): “Man er ikke dømt til at mislykkes som ung indvandrer” I: Kristeligt Dagblad Dukketesten - The Danish Doll Test Funemyr, F. (2021): Birgitta fik ødelagt sit selvværd som barn: Jeg følte mig uduelig. Ude og Hjemme. (case) Dunedin-undersøgelsen (fra Riisager, 2025, PsykC) Stress blandt danskere, se dias 119 https://fho.dk/arbejdsmiljoe/stress-test/ Stress-cases Christian, løjtnant, ramt af stress Rikke, marketingbranchen, ramt af stress Sandra, politibetjent, ramt af stress Andet materiale Slides til forløbet: F3 Dit liv, dine valg? Psykologi med SAJ: kritisk undersøgelsesanalyse Spørgeskema som metode oversigt over copingstrategier Om eksamen i psykologi c Vores site Vejledningssite Omfang af fagligt stof: 50
Indhold	Kernestof: Slides: F3 Dit liv, dit valg? Lektie Arbejd-selv-opgave d. 4/3 Vi er nået til slide 35 Vi er nået til slide 50 Ingen lektie af hensyn til SRP-skribenterne, der sikkert trænger til et sekunds ro i hovedet :) Vi er nået til slide 68 Vi fortsætter arbejdet med kønnets betydning for ens frihed. Læs, hvad forskningen viser om kønsforskelle, på s. 3-5 i Kønsforskelle i et psykologisk perspektiv. I, der var fraværende torsdag d. 27/3 bør læse slide 50-66, så I får en fornemmelse af, hvor vi er i forløbet. NB! Sørg for at klikke på "start diasshow", for ellers tror jeg ikke, at I kan se billeder og figurer. Vi er nået til slide 71 I dag fortsætter vi arbejdet med den kønsmæssige binding. Læs s. 4-7 i Kønsforskelle i et psykologisk perspektiv. Hvis du ikke fik læst lektien til sidste modul - eller bare slet ikke kan huske den, så læs eller skimmelæs også s. 1-3. Jeg gennemgår d Kære c4 Arbejd-selv. 711.docx Åbn, download og læs Kulturmøder og kulturforskelle og udfyld begrebsoversigten nederst i dokumentet. I modulet skal vi arbejde med i hvilken grad, man er fri til at vælge sit eget liv, hvis man har en multikulturel baggrund. Vi er nået til dias 99 I sidste modul arbejdede vi med Sterns relationelle teori om børns udvikling, og det arbejde færdiggør vi i dag, inden vi bevæger os videre til arbejde med stress. Læs derfor 2.12: Daniel Stern og barnets interpersonelle udvikling. Fra Psykologi - fr Læs s. 1-3 og s. 6 i Psykologiske perspektiver på stress. I skal vi arbejde med, hvilke grunde der kan være til at nogle unge bliver stresset, mens andre ikke gør - og rejse spørgsmålet, om man ikke bare kan vælge at lade vær med at blive stresset.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb