Holdet 2024 ps C1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Peter Christian Sørensen
Hold 2024 ps C1 (ps C1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den gode barndom
Titel 2 Det gode forhold
Titel 3 Det gode menneske
Titel 4 Den gode ungdom
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den gode barndom

Den gode barndom
Forløbets formål:
Forløbet dækker over en række psykologiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. den gode barndom og (u)normal opvækst.
Eleverne skal lære om fagets metoder, videnskabsteori og forholde sig kritisk til disse og undersøgel-ser. Eleverne skal lære at anvende forløbets teorier, begreber og undersøgelser på alle taksonomiske niveauer.

Følgende vil blive lært:
- Videnskabsteori (naturvidenskabelig, humanvidenskabelig, samfundsvidenskabelig)
- Metoder (kvantitativ, kvalitativ)
- Undersøgelser (observation, spørgeskema, interview, eksperiment)
- Kritisk vurdering (undersøgelseseffekten, selvrapportering, pygmalioneffekten, repræsentati-vitet, undersøgelsesrammer, validitet, reliabilitet, etik)
- Bowlby (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning, fremmedsituationste-sten, tilknytning, tryg tilknytning, utryg-undgående tilknytning, utryg-ambivalent tilknytning, utryg-desorganiseret tilknytning)
- Stern (tværmodal perception, ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte, affektiv afstemning, selek-tiv afstemning, fejlafstemning)
- Bandura (social indlæringsteori, Bobo-dukke eksperiment)
- Erikson (de otte stadier)
- Baumrind (autoritativ opdragelse, eftergivende opdragelse, autoritær opdragelse, forsømmelig opdragelse)
- Stress-sårbarhedsmodellen (stress-sårbarhedsmodellen, kognitive krav, emotionelle krav, ma-nuelle krav)
- Coping (aktiv ydre coping, aktiv indre coping, passiv ydre coping, passiv indre coping)
- Selvbestemmelsesteori (indre motivation, ydre motivation, behovet for kompetence, behovet for at høre til, behovet for autonomi)
- Christensen (aktiv fysisk, passiv fysisk, aktiv psykisk og passiv psykisk omsorgssvigt)
- Social arv (mønsterbryder, negativ social arv, selvopfyldende profeti)
- Spitz (hospitalisme)
- Harlow (abeeksperimentet)
- Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, social kapital, kropslig kulturel kapital, objektiveret kul-turel kapital, institutionaliseret kulturel kapital)
- Killén (kontaktforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, de overdrevent vel-tilpassede eller voksne børn, hyperaktiv og destruktiv, ansvar, skyd og hemmeligholdelse)

Kernestof:
Ole Schultz Larsen (2024). Psykologiens Veje. Tre videnskabelige traditioner, John Bowlby, Daniel Stern, Børns reaktioner på omsorgssvigt. Systime A/S.
Katrine Quorning og Charlotte Tieka Jensen (2018). Undersøgelser i psykologi. 1.1 Forskningsmeto-der, 1.2 Forsøgseffekter og fejlkilder, imiterer du andres voldelige handlinger?. Systime A/S.
Peder Nielsen (2013). Grundlæggende Psykologi og Socialpsykologi (3. udgave). 239, 241-242, 244-245, 249-258, 305-306. Øknom.
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op (2021). Pierre Bourdieu. Forlaget Colum-bus.

Supplerende stof:
The Still Face Experiment. Set video på Youtube.
Er du mors lille dreng?. Tv2. 2008.
Mors lille dreng på egne ben. Tv2. 2017.
Eksperimentet med vores børn afsnit 1 og 2. Tv2. 2019.
Børn, tæv og tigermødre. Tv2. 2012.
DR1 (2014). Blok på bistand (afsnit 2 og 3). DR1.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det gode forhold

Det gode forhold
Forløbets formål:
Forløbet dækker over en række psykologiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. kær-lighed.
Eleverne skal lære om fagets metoder, videnskabsteori og forholde sig kritisk til disse og undersøgel-ser. Eleverne skal lære at anvende forløbets teorier, begreber og undersøgelser på alle taksonomiske niveauer.

Følgende vil blive lært:
- Bowlby (tryg tilknytning, utryg undgående tilknytning, utryg ambivalent tilknytning, utryg desorganiseret tilknytning)
- Erikson (de otte stadier)
- Bandura (retfærdiggørelse, brug af eufemismer, fordelagtige sammenligninger, ansvarsfralæg-gelse, distancering, dehumanisering)
- Hormoner (testosteron / østrogen, dopamin, serotonin, noradrenalin, feromoner, oxytocin)
- Forklaringer på kønsroller (biologisk og kulturel)
- Socialiseringsformer (primær, sekundær, dobbelt, multisocialisering)
- Goffman (frontstage, backstage)
- Meyrowitz (middleregion)
- Giddens (adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, ontologisk (u)sikkerhed, rene forhold)
- Rosa (teknologisk acceleration, acceleration af sociale forandringsprocesser, acceleration af livstempoet, resonans)
- Ambady og Rosenthal (førstehåndsindtryk)
- Sjølund (uformelle roller, lederen, de aktive, medløberne, de passive, de perifere roller)
- The big five (udadvendt (extroversion), omgængelig (accomodation), samvittighedsfuld, or-derliness), anspændt (emotional stability, åben (inquisitiveness))
- Høgh-Olesen (den forsigtige typer, den risikovillige type)
- Riesman (det traditionsstyrede menneske, det indrestyrede menneske, det gruppestyrede men-neske)
- Identitetsniveauer (jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet)
- Dewey (divergerende konflikter, konvergerende konflikter)
- Center for konfliktløsning (optrappende sprog, afspændende sprog)
- Sternberg (intimitet, passion, forpligtelse, de 7 kærlighedstyper, venskabsforholdet, den tom-me kærlighed, affæren, den romantiske kærlighed, den kammeratlige kærlighed, besættelsen, ægte kærlighed)
- Seligman (indlært hjælpeløshed, optimistisk attributionsstil, pessimistisk attributionsstil)

Kernestof:
Ole Schultz Larsen (2024). Psykologiens Veje. Moralsk frakobling, førstehåndsindtryk, uformelle roller, the big five, den forsigtige og den risikovillige type, forskellige tilknytningsstile, tre socialka-rakterer, konflikter, kærlighedens tre komponenter. Systime A/S.
Kim Rathcke Jensen (2018). 19.02.2018. Din liderlige hjerne snyder dig til kærlighed. Dr.dk.
Magnus Riisager (2024). PsykC. 5.2.10. kønsidentitet og kønsroller, 5.2.1. Anthony Giddens om identitetsprojektet i det senmoderne samfund. Frydenlund.
Søren Malling, Thomas Løkke Læssøe, Sara Frederiksen, Christoffer Pedersen, Gunvor Vestergaard, Peter Mouritsen, Morten Winther Bülow, Martin Ingemann Hansen, Jakob Nørgaard-Petersen, Rune Valentin Gregersen, Flemming Gräs, Bent Greve, Klaus Holleufer, Søren Winther Lundby, og Helle Hauge Bülow (2021). SamfNU B. 6.2.1. Paradoks 1: Medierne som identitetsskabende eller identi-tetsunderstøttende. Systime A/S.
Flemming André Philip Ravn og Troels Wolf (2017). Psykologi – Fra celle til selfie. Ontologisk sik-kerhed, indlært hjælpeløshed. Columbus.
Morten Hasselbach og Lene Vendelbo (2021). Ensomhed og fællesskab. Sam-afhængighed og ven-skaber som et bytteforhold. Columbus.
Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer (2022) Samfundsfag C. Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet. Systime A/S.
Magnus Riisager (2023). Psyk B. 7.5 Rosa om det gode liv som et liv i resonans. Frydenlund.
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen (2022). Luk Samfundet Op. Hvem er jeg egentligt – et spørgsmål om identitet. Columbus.

Supplerende stof:
Nanna Nørby Hansen. 07.10.2024. Hvorfor lider den moderne kærlighed? Særligt én ting gør det svært at finde 'den eneste ene', siger professor. Dr.dk.
Emma Volquards Hansen. Tilknytning og parforhold: Flygter eller klæber du?. Emmavo.dk.
P3 (2024). Døm vores forhold (sæson 2 afsnit 1 og 3). Dr.dk.
Kåre Fog. 07.05.2023. Slår kvinder kun i selvforsvar?. Faktaogmyter.dk.
Henning Due. 07.05.2011. Skilsmissebørn fravælger parforholdet som voksne. Information.dk.
Anette Lilleøre og Louise Rex. 22.08.18. Hvorfor bliver nogle kvinder tiltrukket af forbrydere som Peter Madsen?. Kristeligt Dagblad.
Signe Bertram. 10.01.2022. Når en mand slår sin kone, skal vi huske at spørge ham: "Hvordan har du det egentligt?". Femina.
Lise Richter. 08.02.2021. Ungdomslivet er stadig præget af fordomme om rigtige piger og rigtige drenge. Information.dk.
Sine Bach Jakobsen. 15.05.2020. Godt nyt til singlerne: Coronakrisen kan føre til mere lykkelige par-forhold. Bt.dk.
DR1 (2019). Mit hemmelige match (afsnit 1-8). DR.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det gode menneske

Det gode menneske
Forløbets formål:
Forløbet dækker over en række psykologiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. ond-skab og gruppeprocesser.
Eleverne skal lære om fagets metoder, videnskabsteori og forholde sig kritisk til disse og undersøgel-ser. Eleverne skal lære at anvende forløbets teorier, begreber og undersøgelser på alle taksonomiske niveauer.
Følgende vil blive lært:
- Tajfel (indegruppe, udegruppe, gruppeidentitet)
- Stereotyper (stereotyper, fordomme, Rosenthal-effekten, kønsstereotyper)
- Jane Elliot (Brune og blå øjne)
- Sherif (Summer Camp forsøgene)
- Allport (kontaktteori)
- Bandura (retfærdiggørelse, brug af eufemismer, fordelagtige sammenligninger, ansvarsfralæg-gelse, distancering, dehumanisering)
- Svendsen (dæmonisk, instrumentel, idealistisk og dum ondskab)
- Holdninger (adfærdsmæssigt, kognitivt og emotionelt)
- Festinger (social sammenligning, kognitiv dissonans)
- Asch (konformitet)
- Milgram (Autoritet og lydighed)
- Zimbardo (Stanford Prison Experiment)
- Hormonelle forskelle (testosteron, østrogen, psykologiske belastningsfaktorer)
- Social kognition (social kognition, copingstrategier)
- Socialisering (primær, sekundær, multisocialisering)
- Hjernen (hjernestruktur, hjernemodning, plasticitet)
- Empati (empati, følelsesmæssig tonedøv)
- Strategisk tænkning
- Behandlingsformer (gruppeterapi, psykoedukation, metarefleksion, eneterapi)

Kernestof:
Peder Nielsen (2013). Grundlæggende Psykologi og Socialpsykologi (3. udgave). 69, 87-88, 92-93, 96-98, 101-103. Øknom.
Ole Schultz Larsen (2024). Psykologiens Veje. Kontaktteorien, moralsk frakobling, . Systime A/S.
Magnus Riisager (2023). Psyk B. 9.5.1 Hormonelle forskelle, 9.5.2 Social kognition, 9.5.3 Socialise-ringens rolle, 9.5.4 Kønstereotyper ift. voldelig adfærd, 9.6.1 Plasticitet, 9.6.2 Udvikling af evnen til empati, 9.6.3 Hvordan tænker psykopater?, 9.7 Kan man behandle psykopati?. Frydenlund.

Supplerende stof:
Jane Elliott ”Blue Eyes – Brown Eyes” Experiment. Film på Youtube.
Lone Amdi Boisen og Mia Ulgraven (2019). Pressede lærere vælger Anders frem for Ahmed. 05.03.2019. bss.au.dk
Kanal 5 (2018). Forenet med fjenden (afsnit 2). Kanal 5.
Tv2 (2022). Herlufsholms hemmeligheder. Tv2.
Netflix (2020). Explained: Kulter. Netflix.
DRKultur (2013). Billeder der ændrede verden: Abu Ghraib. DR.
Det Kriminalpræventive Råd (2024). Ny undersøgelse: Partnervold rammer også mange mænd. 13.12.2024.
P3 (2023). P3 Essensen: Hvorfor er drab på kvinder ofte forudsigelige?. 27.01.2023. Drtv.
Sara Kamna Rested Suri (2022). Kan du spotte en psykopat?. 10.04.2022. Videnskab.dk.
Max (2020). Forelsket i en morder (afsnit 1-4). Max.com.
Paul Piff (2013). Does money make you mean?. TED Talks.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den gode ungdom

Den gode ungdom

Forløbets formål:
Forløbet dækker over en række psykologiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. ung-dom, identitet og kognition.
Eleverne skal lære om fagets metoder, videnskabsteori og forholde sig kritisk til disse og undersøgel-ser. Eleverne skal lære at anvende forløbets teorier, begreber og undersøgelser på alle taksonomiske niveauer.

Følgende vil blive lært:
- Intelligens (G-faktor)
- Gardner (mange intelligenser)
- Stress-sårbarhedsmodellen (stress-sårbarhedsmodellen, kognitive krav, emotionelle krav, ma-nuelle krav)
- Coping (aktiv ydre coping, aktiv indre coping, passiv ydre coping, passiv indre coping)
- Social arv (mønsterbryder, negativ social arv, selvopfyldende profeti)
- Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, social kapital, kropslig kulturel kapital, objektiveret kul-turel kapital, institutionaliseret kulturel kapital)
- Honneth (kærlighedsanerkendelse, solidarisk anerkendelse, retslig anerkendelse)
- Giddens (adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, ontologisk (u)sikkerhed, rene forhold)
- Rosa (teknologisk acceleration, acceleration af sociale forandringsprocesser, acceleration af livstempoet, resonans)
- Socialiseringsformer (primær, sekundær, dobbelt, multisocialisering)
- Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed, potensering, ontologisering, subjektivisering)
- Bandura (self-efficacy, succesoplevelse, social indlæring, ansporing fra andre, arousal)
- Festinger (Kognitiv dissonans)
- Köhler (eksplicit læring, implicit læring)
- Kahneman (heuristik, bias)
- Heider (Attributionsteorien, interne forklaringer, eksterne forklaringer, attributionsfejl)
- Opmærksomhed (opmærksomhed, arousal, selektiv opmærksomhed, delt opmærksomhed)
- Hukommelse (cues, sansehukommelse, korttidshukommelse, arbejdshukommelse, langtidshu-kommelse, procedurehukommelse, deklarativ hukommelse)

Kernestof:
Peder Nielsen (2013). Grundlæggende Psykologi og Socialpsykologi (3. udgave). 196-197, 199, 205-209, 213-214, 216-219, 224-227, 281-283, 305-306. Øknom.
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen (2021). Luk samfundet op.Thomas Ziehe: kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund, Pierre Bourdieu, Anerkendelse - Axel Honneth. Forlaget Columbus.
Søren Malling, Thomas Løkke Læssøe, Sara Frederiksen, Christoffer Pedersen, Gunvor Vestergaard, Peter Mouritsen, Morten Winther Bülow, Martin Ingemann Hansen, Jakob Nørgaard-Petersen, Rune Valentin Gregersen, Flemming Gräs, Bent Greve, Klaus Holleufer, Søren Winther Lundby, og Helle Hauge Bülow (2021). SamfNU B. 6.2.1 Paradoks 1: Medierne som identitetsskabende eller identi-tetsunderstøttende. Systime A/S.
Magnus Riisager (2024). Psyk C. 5.2.1 Anthony Giddens om identitetsprojektet i det senmoderne samfund. Frydenlund.
Flemming André Philip Ravn og Troels Wolf (2017). Psykologi – Fra celle til selfie. Ontologisk sik-kerhed. Columbus.
Morten Hasselbach og Lene Vendelbo (2021). Ensomhed og fællesskab. Sam-afhængighed og ven-skaber som et bytteforhold. Columbus.
Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer (2022). Samfundsfag C. Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet. Systime A/S.
Magnus Riisager (2023). Psyk B. 7.5 Rosa om det gode liv som et liv i resonans. Frydenlund.

Supplerende stof:
DR2 (2015). Er du dum eller hvad?. DR.
DR2 (2020). En farlig arv – afsnit 1 - 4. DR2.
Tv2 (2023). Presset ungdom (afsnit 2). Tv2.
Tv2 (2021). Kan man tænke sig rask? (afsnit 1 og 2). Tv2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer