Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Laura Amelia Petersen
|
|
Hold
|
2024 Ng B2 (Ng B2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vand i Køge
I forløbet arbejder eleverne overordnet med vandets kredsløb og vandbalancen, herunder nedbørsdannelse og grundvandsdannelse. Herudover arbejdes der med hvordan klimaforandringer påvirker vandets kredsløb og hvad man kan gøre for at holde vandet ude af byerne. Forløbet indbefatter også et besøg på Køge vandværk for at se nærmere på processen omkring grundvandsindvinding.
Centrale begreber og emner:
Kondensation
Dugpunkt
Relativ og absolut luftfugtighed
Frontnedbør, Konvektionsnedbør, Konvergensnedbør, Stigningsnedbør
Vandbalancen
Vandets kredsløb
Skybrud
LAR- og LUR-løsning
Nettonedbør
Grundvandsdannelse
Permeabilitet
Porøsitet
Grundvandsspejl
Umættet og mættet zone
Eustasi
Isostasi
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
Kondensation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Katastrofer i troperne
I dette forløb fokuserer vi på troperne med udgangspunkt i aktuelle hændelser. Forløbet ligger i orkansæsonen og vi følger derfor nogle af de aktuelle orkaner imens de udvikler sig. Eleverne skal kunne redegøre for orkandannelse og vurdere hvilken indflydelse fremtidige klimaændringer vil have på orkandannelse. Forløbet fokuserer også på afskovningen af de tropiske regnskove. Her skal eleverne dels redegøre for klima- og plantebælter samt kulstofkredsløbet og hvilken rolle regnskoven spiller i det. I denne forbindelse ser vi på hvilken effekt afbrænding og afskovning har på klimaet. Herefter arbejder eleverne i grupper med et projekt om regnskovene i henholdsvis Brasilien, Elfenbenskysten og Indonesien. Eleverne også anvende Fourastiés erhvervsmodel og undersøge landets økonomi og erhvervstruktur, samt produktionens bæredygtighed. Slutteligt skal eleverne kunne redegøre for El Niño og La Niña.
Relevante fagbegreber:
Kulstofkredsløbet
Orkandannelse
Nedbørsdannelse
El Niño og La Niña
Feedbackmekanismer
Drivhuseffekten
Albedo
Solindstrålingsvinkel
Corioliseffekten
Vandets kredsløb
Globale værdikæder
Erhvervstyper
Bæredygtighed
Relevante forsøg/andet empirisk arbejde:
- Solhøjde
- Kyst og fastlandsklima
- Termoklin (konvektionskar)
- Konvektionskammer
- Glasset drikker
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
I dette forløb fokuseres på hvorfor der er naturlige klimaforandringer og hvilken rolle Arktis spiller samt hvordan Arktis påvirkes af de nuværende klimaforandringer. Der arbejdes med havis og havstrømmes betydning for temperaturer. Herudover arbejdes der med hvordan man opnår retten til havbunden og hvorfor de arktiske kyststater er så interesserede Polhavet.
Kernestof:
- havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Relevante fagbegreber:
Massefyldeforskelle
Oliedannelse
Milankovitch cyklusser
Drivhuseffekten
Klimadatering
Havstrømme
Feedbackmekanismer
Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
Salinitet
Konvektion i vand
Sejlruter i Google Earth
Havretskonvention, stier i Google Earth
Landis og havis (isterninger i glas)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Er det godt at bo ved en pladegrænse?
I dette forløb skal eleverne undersøge hvad der driver pladetektonikken hvilke fordel og ulemper der er ved at bo på en pladegrænse. Derfor skal de som udgangspunkt have en grundlæggende forståelse for den pladetektoniske model og de forskellige pladegrænser. Eleverne skal kunne identificere typerne af pladegrænser samt de landskabsformer der knytter sig til dem. Herudover arbejder de også med jordskælv, vulkaner og tsunamier.
Fokus på følgende fagtermer/emner:
Bevarende/konstruktive (oceanbund eller kontinent)/destruktive (ocean-ocean, ocean-kontinental, kontinental-kontinental) pladegrænser
Subduktionszone
Øbue
Dybgrav
Gravsænkning
Foldebjerge
Hypocenter
Epicenter
P-bølger
S-bølger
Overfladebølger
Tsunami
Viskositet
Keglevulkan
Skjoldvulkan
Spaltevulkan
Hydrotermale åre
Geotermisk energi
Pyroklastisk strøm
Lahar
Seismograf
Magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter
Dagbjergarter og dybbjergarter
Basaltisk, andesitisk og rhyolitisk magma/lava
Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse
Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
Tværprofiler af pladegrænser
Tværprofiler af vulkaner
Lokalisering af epicenter
Salts opløselighed i koldt og varmt vand
Densitet af bjergarter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvilke energiressourcer skal vi benytte?
I dette forløb arbejdes med energiforbrug samt forskellige energikilder.
Vigtige begreber, processer og koncepter:
stabil og ustabil atmosfære
Kuldannelse
Smog
Solenergi
Vindenergi
Bioenergi
Vedvarende energi
Grå, blå, grøn brint
Power-to-X
Fossile brændsler
1. og 2. generations bioenergi
Overfladeruhed
Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
Støjmålinger
Solenergimåling/stråling (pyranometer)
Varmluftballon
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64768346669",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64768346669",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64768346669"
}