Holdet 2025 ps c5 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 ps c5 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi C
Lærer(e)	Sandie Mandrup Winther Jensen
Hold	2025 ps c5 (ps c5)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	F1 Kan alle blive atomforskere?
Titel 2	F2 Det gode nok børneliv
Titel 3	F3 Dit liv, dine valg

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	F1 Kan alle blive atomforskere? Forløbsbeskrivelse I forløbet arbejder vi med, hvad det vil sige at lære noget, og hvilke forhold der har betydning for, hvorvidt, hvad, hvordan og hvor meget man lærer. Omdrejningspunktet for forløbet er spørgsmålet om, hvorvidt alle kan blive "atomforskere", dvs. om vi grundlæggende har lige muligheder for at blive meget fagligt dygtige i akademisk forstand. Teoretisk tager forløbet udgangspunkt i individual- og socialpsykologiske perspektiver på læring og motivation samt det reaktive, aktive og interaktive læringssyn. Forløbet introducerer til formulering af psykologiske problemstillinger, analyse af psykologifagets empiri (cases, undersøgelser, faglige artikler) og brug af psykologisk viden til at besvare psykologiske problemstillinger, samt undersøgelseskritik. I arbejdet med undervisning diskuteres også værdien af at bruge kunstig intelligens i undervisningen. Kernestof Socialpsykologi Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse Kommunikation i sociale sammenhænge og på de sociale medier Udviklingspsykologi Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv og miljø (neurodiversitet, resiliens) Tiilknytning og resiliens Kognition og læring Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Faglige mål at kunne formulere psykologiske problemstillinger at kunne anvende psykologisk viden til besvarelse af problemstillinger at kunne forholde sig kritisk til undersøgelser Centrale teorier og begreber Motivation Kontekstorienteret motivationsforståelse: Ryan og Decis selvbestemmelsesteori (ydre motivation, indre motivation, tre psykologiske behov: kompetence, autonomi/selvbestemmelse, samhørighed/tilhørsforhold) Pless' teori om fem motivationsformer: relationsmotivation, vidensmotivation, mestringsmotivation, involveringsmotivation, præstationsmotivation Individorienteret motivationsforståelse: Dwecks teori om mindset: fixed mindset (imageorienteret, præstationsmål, the tyranny of now) og growth mindset (læringsorienteret, mestringsmål, the power of not yet) Trivsel, motivation og læring: Om forventningers betydning for læringsmuligheder - særligt i relation til fordomsfuldhed rettet mod tosprogede elever Rosenthal-effekten (kategorisering, selvopfyldende profeti, forventninger), herunder input-faktor, svarmulighed-faktor, undervisningsklima, feedback-faktor, bekræftelsesbias Stereotyper, fordomme og diskrimination Metodisk begrebsapparat Kvalitativ og kvantitativ empiri Kausalitet og korrelation Eksperiment: laboratieeksperiment, felteksperiment, naturligt eksperiment Spørgeskema og spørgsmålstyper: åbne spørgsmål, lukkede spørgsmål, multiple choice Interview: individuelt vs gruppeinterview, strukturet vs. semistruktureret Observation: skjult vs åben, deltagende vs. ikke-deltagende Læringssyn og læringsteorier Tre læringssyn (tre forskellige forståelser af, hvad det vil sige at lære noget, og hvordan læring foregår) Det reaktive læringssyn (behavioristisk, operant betinging, klassisk betingning, udenadslære, tavleundervisning, tankpassermodellen, overfladelæring, læring som adfærdsændring) Det aktive læringssyn (kognitionspsykologisk, kognitiv aktivitet, kognitive skemaer, assimilation, akkommodation, kognitiv uligevægt, læring som kognitiv forandring: skabelse eller forandring af kognitive skemaer) Det interaktive læringssyn (socialpsykologisk, gruppearbejde/samarbejde, social interaktion, læring som socialisering) Piagets kognitiv-konstruktivistiske teori om kognitiv udvikling (læringsteori inden for det aktive, kognitionspsykologiske læringssyn) kognitive skemaer, kognitiv uligevægt, adaption, assimilation, akkommodation faseteori, hvor målet er abstrakt, logisk tænkning læring er individets aktive og engagerede konstruktion af verden Vygotskys kulturhistoriske teori om kognitiv udvikling (læringsteori inden for det interaktive, socialpsykologiske læringssyn) Læring konstrueres i sociale samspil: hvad der læres afhænger af, hvad der er meningsfuldt i den historiske/kulturelle/sociale kontekst Zonen for nærmeste udvikling (ZNU) Stilladsering Læring i et neuropsykologisk perspektiv Perception Top down vs bottom up-processer Fokuseret/selektiv opmærksomhed Delt opmærksomhed Ufrivillig opmærksomhed indre faktorer ydre faktorer Cocktailparty-effekten Multitasking og switchtasking Automatiserede kognitive processer Kontrollerede kognitive processer Kahnemans teori dobbeltproces-teori: de to bevidsthedssystemer: system 1 og system 2 bias i system 1: aktør-observatør-favorisering, tilgængelighedsbias, bekræftelsesbias, framing-effekt Hukommelsesmodellen: sensorisk hukommelse, korttidshukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse, eksplicit hukommelse (semantisk og episodisk) og implicit hukommelse (perceptuel, procedure, emotionel hukommelse) Dales læringspyramide Husktips og tricks: Opmærksomhed på det, man vil huske Bearbejdning af det, man vil huske (jf. Dales læringspyramide) → forstærkede synapser Spredt repetition Chunking / kategorisering (huske færre ting) Billeddannelse (gøre det abstrakte konkret) At gøre det meningsfuldt, fx historiefortælling Skolevægring og neurodiversitet Årsager til skolefravær - en kompleks sammenblanding af forskellige områder: barn, familie, klasse, skole - og uden om alt det: samfund. Grundlaget for trivsel: intraindividuelle faktorer (fx diagnoser), interpersonelle faktorer (fx tilknytningsmønstre) og kontekstuelle forhold (fx samfundsstruktur) Neurodiversitet, herunder diagnoserne, ADHD og autisme RAM-modellen - en model for, hvordan man som fagperson kan håndtere situationer, hvor børn reagerer på at være i mistrivsel: roligere, ansvarligere og mentaliserende Materiale Teori Om psykologiske problemstillinger og metode(kritik) i psykologi. PsykC kap.1-2 s.5-6 Psykologi med SAJ: Kritisk undersøgelsesanalyse Klinge, L (2016): “Tre psykologiske behov er afgørende for skoleelevers trivsel og læring” I: Videnskab dk. (Ryan og Deci) Ryan og Decis selvbestemmelsesteori (s. 1- midt 3) "Teori om mindset og self-efficacy s. 3 nederst til s.9 "Carol Dweck: The power of believing that you can improve". (video) Pless: fem motivationsformer Rosenthal-effekten. Uddrag fra Jensen og Quorning: Undersøgelser i psykologi 2019. Karnøe (2024): Introduktion til Vygotsky og zonen for nærmeste udvikling Piaget og Vygotsky: to læringssyn. Uddrag fra PsykC ibog Piaget’s stages of development, (video) Psykologi med SAJ: Kognitiv udvikling (Piaget og Vygotsky) https://podtail.com/da/podcast/mindstudy-podcast/ms18-hjernetraening-boost-din-hukommelse-konc/, (minuttal 8-12.15) Kognitiv psykologi og hukommelse s. 3-7 Psykologi med SAJ: Læring i et neuropsykologisk perspektiv RAM-modellen (Center for mentalisering). 1 side Empiri “Et stigende antal børn magter ikke at gå i skole” I: Kristeligt Dagblad. 11.08.2023 Høje forventninger kan rykke udsatte børn Debat: Negative forventninger spænder ben for minoritetsdanske elever Gymnasieelever_ Høje karakterer er vigtigere end venner og at lære noget nyt — Uddannelses- og Forskningsministeriet. Trentemøller, T. (2021): Hukommelsesstrategier - for børn med dysleksi og andre læringsudfordringer. Kap. 1, s. 9-13. Akademisk forlag. Møller, K. (2024): Flere elever har svært med koncentra-hvad-for-noget. DR.DK Ringgaard, A. (2018): “Ny analyse: Folkeskolen bør arbejde med elevernes optimisme” I: Videnskab.dk Cæhlen, M. Hvad er egentlig godt for børns hjerneudvikling? Videnskab.dk 22. juni 2025 Case: den ulykkelige, se dias 48-51 Undersøgelser af motivation Aalborg Universitet (2025): Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ikke uden at noget sættes i stedet for. Ritzau Weldingh, L.K. (2018): Forskning : Undervisning i nye omgivelser skaber motivation i udskolingen. I: Skoletjenesten Mandag Morgen og Folkeskolen.dk (2024): Motivation i folkeskolen Undersøgelse: Om AI's indvirkning på tænkning (AI som artefekt). Se dias 116 Supplerende Beck, S. (2016): “Kapitel 3: Læringsteori” I: Pædagogikum mellem teori og praksis. s. 101-104 TV2 (2022): Flugten til privatskolen (41 min.) (afsnit 1) DR (2025): Skolens tabte børn (30 min.) afsnit 1 Diverse F1 Kan alle blive atomforskere? Om læring, motivation og hukommelse (slides) Arbejdsspørgsmål: Forståelse og brug af teorier Tegn Vygotsky- og Piaget-inspirerede undervisningssituationer Link til site: https://sites.google.com/koegegym.org/ps-c4-2024-25/f1-kan-alle-blive-atomforskere-om-l%C3%A6ring-motivation-og-hukommelse Link til slides: https://docs.google.com/presentation/d/15Ou4yvsnDZ273PqBF4O-Offdv8JHiu5e5vk8ZLprq40/edit?usp=sharing
Indhold	Kernestof: Psc5's site Vi er nået til slide 19 Læs s. 5-6 i Om psykologiske problemstillinger og metode(kritik) i psykologi. PsykC kap.1-2 (38 ns). I modulet skal vi arbejde med psykologiske problemstillinger, så læs grundigt, hvad det er for noget. Lektie: ARBEJD-SELV Vi er nået til slide 37 Husk, at du til i dag skal have læst lektien og lavet arbejd-selv-opgaven til sidste modul: Vi er nået til slide 50 Hvis du var fraværende i modulet så gå ind på vores slides (se modulet i går) og læs om Ryan og Decis teori. Der ligger en tekst om teorien ved modulplanen. Vi er nået til slide 62 Lektie Vi er nået til slide 102 Lektier Vi er nået til slide 115 Teori om hukommelse og læring i et neuropsykologisk perspektiv (aktivt læringssyn) Læs s. 3-7 i Kognitiv psykologi og hukommelse Teksten handler om, hvordan hukommelsen er opbygget og fungerer. Læsefokus: Hvilke dele er hukommelsen opbygget af? Se første afsnit afSkolens tabte børn (dr.dk) færdig og skriv 1-2 psykologiske problemstillinger ud fra den.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	F2 Det gode nok børneliv Forløbsbeskrivelse Et forløb om, hvad der ud fra forskellige, hovedsageligt udviklingspsykologiske, perspektiver kendetegner det gode nok børneliv med særligt fokus på, hvad der skal til for, at det lille barn bliver et livsdueligt menneske, dvs. et velfungerende voksent menneske, der generelt trives og kan håndtere udfordringer i voksenlivet på en hensigtsmæssig måde. I forløbet udforskes således nedenstående psykologiske problemstillinger på et psykologifagligt grundlag: Hvilke grunde kan der være til, at nogle børn udvikler sig livsduelige mennesker? I hvilken grad har barndommen betydning for et menneskes voksenliv? Hvorfor er der nogle, der bliver kriminelle eller ender i ekstreme fællesskaber, mens andre ikke gør? For at tydeliggøre det udviklingspsykologiske perspektivs muligheder og begrænsninger perspektiveres afslutningsvis til et socialpsykologisk perspektiv på problemstillingerne. I denne del af forløbet er fokus på, hvorfor nogle ender med at gøre "onde handlinger". Denne del af forløbet omfatter et besøg på Politimuseet (forløbet Radikalisering og ekstremisme), hvor vi arbejdede med de tre cases, Krudttønden, Blekingegade-banden og Breivik i lyset af push- og pull-faktorer knyttet til ekstremisme og radikalisering. Hensigten med forløbet er at: - opbygge en forståelse af udviklingspsykologi som psykologisk disciplin - stifte bekendtskab med udviklingspsykologiske teorier - lære at anvende disse teorier til at belyse psykologiske problemstillinger med udgangspunkt i cases - træne brug af teori og fagbegreber (videnskabelig psykologi frem for hverdagspsykologi) - træne det at forholde sig kritisk til psykologisk viden Kernestof Udviklingspsykologi: menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur; tilknytning, sårbarhed og resiliens Identitet og personlighed: individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer Kognition og læring: perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Socialpsykologi: social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse; kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier; stereotyper, fordomme og diskrimination Faglige mål i fokus kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser undersøge psykologiske problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde Centrale teorier og begreber Arv/miljø-problematikken Omsorg og omsorgssvigt Omsorg - en relation/tilknytning der omfatter: tilsyn, stimulation og tilknytning Typer af omsorgssvigt Passiv fysisk omsorgssvigt Aktiv fysisk omsorgssvigt Passiv følelsesmæssig omsorgssvigt Aktiv følelsesmæssig omsorgssvigt Reaktioner på omsorgssvigt: kontakt-/tilknytningsforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, de voksne børn, hyperaktivitet/destruktivitet/uro, ansvar/skyld/hemmeligholdelse Individuel omsorgssvigt og institutionel omsorgssvigt Dobbeltsocialisering Marte meo-principperne (en samspilsmetode, der understøtter "god" udvikling + behandlingsmetode ved traumer og omsorgssvigt) At følge barnets initiativ At følge og benævne barnets initativ Positivt at bekræfte At benævne egne initiativer At turtage Positiv ledelse Mentalisering: at se sig selv udefra og se andre indefra Metodisk begrebsapparat: Etiske retningslinjer i psykologisk forskning: informeret samtykke, fortrolighed og anonymitet, konsekvenser og beskyttelse af deltagere, refleksion over forskerrolle Validitet: intern, ekstern og økologisk validitet Reliabilitet: undersøgelseseffekt, kontroleffekt, rosenthal-effekt, selvrepræsentationseffekt Analyse: hvorfor, hvad, hvor, hvornår, hvem og hvordan Hjernen er plastisk: om udviklingen af neuroner og synapser de første 6 år (fra skabelse af synapser til konsolidering/forstærkelse af synapser) Konsekvenser af svigt i hjernen: stor grå masse v. tidlig omsorg Tilknytningsteori Tryghedscirklen: penduleren mellem den trygge base, udforskning og sikre havn Stjerneadfærd: udtryk for barnets bevægelse mellem tryg base og forskellige udforskningssteder John Bowlbys tilknytningsteori Tilknytning Før-tilknytning Begyndende tilknytning Selektiv tilknytning Seperationsangst og adskillelsesreaktioner (protest, fortvivelse, følelsesmæssig frakobling) Tilknytningsadfærd Udforskningsadfærd Mary Ainsworths videreudvikling af Bowlbys tilknytningsteori Fremmedsituationstesten Tilknytningstyper/-mønstre Tryg tilknytningstype Utryg-undgående tilknytningstype Utryg-ængstelig tilknytningstype Utryg-desorganiseret tilknytningstype Nyere tilknytningsforskning: flerpersonel tilknytning Hazan og Shaver: tilknytningsmønstre i parforhold Om hvordan tidlige tilknytninger i barndommen kan påvirke tilknytningsmønstre i nære relationer/parforhold i voksenlivet. Hazan og Shavers flerdimensionale model, hvorpå personer kan placeres i forhold til deres tilknytningsstil (grad af undgåelsesadfærd og nervøsitet/ængstelighed) Resiliens Den dynamiske systemteori Den klassiske udviklingspsykologi: deterministisk opfattelse af barndommen; lineær opfattelse af udviklingen; forældredeterminisme Nyere udviklingspsykologi - repræsenteret v. Dion Sommer: dynamiske forståelse af udviklingen Dion Sommer: Den dynamiske systemteori Resiliens og sårbarhed Resiliens Risikofaktorer (individuelle / kontekstuelle) Beskyttelsesfaktorer (individuelle / kontekstuelle) Kauai-undersøgelsen (om resiliens og betydningen af risiko- og beskyttelsesfaktorer for livsduelighed) Nyere udviklingspsykologisk teori - relationsparadigmet Daniel Sterns udviklingsteori det gryende/begyndende selv (fra 0 mdr.) vitalitetsoplevelser dialogiske samspil kerneselv (fra 2 mdr.) Følelsesmæssig smitte RIG'er ansigtsduetter Intersubjektivt selv (fra 9 mdr.) fælles opmærksomhedsfokus social refereren affektiv afstemning fejlafstemning det verbale selv (fra 15 mdr.) nonverbal, følelsesmæssig verden sproglig verden sandt selv falsk selv det narrative selv (fra 3 år) sammenhængende selvoplevelse fantasi og virkelighed Perspektiver på onde handlinger Svendens ondskabsbegreb: Det naturligt onde Det moralske onde: Den sadistiske ondskab Den instrumentelle ondskab Den idealistiske ondskab Den dumme ondskab Det onde i et individualpsykologisk perspektiv Carl Goldbergs psykoanalytiske teori om fem faktorer i barndommen, der kan føre til destruktiv adfærd som reaktionsmønster i voksenlivet: Oplevelsen af skam Omsorgspersoners ligegyldighed Manglende evne til at føle sorg Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser Omsorgspersoner som rollemodeller Det onde i et socialpsykologisk perspektiv Tajfel og Turners sociale identitetsteori: Sociale kategorier som grundlag for social identitet Positiv/negativ social identitet Højt/lavt selvværd Social sammenligning: indgruppementalitet devaluerende stereotyper Etablering af positiv social identitet: Italesætte indgruppens styrker Nedgørelse af udgruppen/udgrupperne Bekæmpelse af udgruppen (diskrimination, vold, mord) Assimilation til udgruppe (fx hvis man er en minoritet og intet af ovenstående virker) Ekstreme fællesskaber som grundlag for ondskabsfulde handlinger (se dias 119) Ekstremisme Radikalisering Push-faktorer Pull-faktorer Zimbardo: bad apples, bad barrels og bad barrel makers: Den dispositionelle forklaring på onde handlinger Den situationelle forklaring på onde handlinger Den systemtiske forklaring på onde handlinger Kommunikation på sociale medier: forbedring af muligheder for ekstreme fællesskaber og radikalisering: Ekkokammer: i kraft af algoritmer mødes man hele tiden af de samme holdninger, som dem, man selv kaster ud i æteren. Ansigtsløs kommunikation: det er lettere at opføre sig upassende, antisocialt og ondskabsfuldt, når man kan gøre det mere eller mindre anonymt (via en online persona) Risiko for polarisering: gruppers allerede eksisterende holdninger forstærkes gennem kommunikation på sociale medier og kløften mellem grupperne bliver større - de ender i hver deres "pol" Albert Banduras teori om moralsk frakobling: Kognitiv omstrukturering gennem: moralsk retfærdiggørelse gennem negativ fremstilling af "fjenden" sammenligning med andre onde handlinger ansvarsforskydning brug af eufemismer dehumanisering af "fjenden" gennem sprogbrug, herunder deindividualisering og anonymisering Tre klassiske socialpsykologiske eksperimenter, der kan belyse onde handlinger Solomon Asch' konformitetseksperiment: man gør ondt, fordi man vil tilpasse sig gruppen Milgrams lydighedsforsøg: man gør ondt, fordi man adlyder autoriteten Zimbardos fængelseseksperiment: man gør ondt, fordi gruppen gør det Materiale Teori s. 126-129 i Psykologiens veje s. 78-84 i “Omsorgssvigt” I: Gyldendals psykologihåndbog, s. 6-14 i Jytte Birk Sørensen: Marte Meo - en metode til observation og analyse af kontakt s. 1-4,5 i Tilknytningens betydning - tilknytningsstil i parforhold. s. 5-10 i Tilknytningens betydning - tilknytningsstil i parforhold. John Bowlby og Mary Ainsworth. Psykologiens veje iBog Fremmedsituationstesten (video) Den dynamiske systemteori (uddrag PsykC ibog) Psykologi med SAJ: kritisk undersøgelsesanalyse. s. 2-3 i Ondskab i et udviklingspsykologisk perspektiv (GOldberg) s. 1-3 i (Social)psykologiske perspektiver på ondskab. uddrag fra PsykC ibog 2025 (om Tajfel og Turners sociale identitetsteori) Psykologiens veje: “Det onde som frihed” Diskurser og moralsk frakobling (PsykC) Tre socialpsykologiske eksperimenter - Asch, Milgram og Zimbardo Empiri Social Inequalities Explained in a $100 Race - Please Watch to the End. Thanks. Daginstitutioner bag facaden (2019) (dokumentar) Undersøgelse: Personaletætheden i daginstitutioner American Museum of Natural History: Science Bulletins: Understanding the essential Bond (om tilknytningsteori) Case Anne (dias 52) Case: Zornig - tilknytningsstil i parforhold(med fokus på tilknytningsstil i parforhold) Oksbjerg, S. (u.å.): ”Louises barndom med vold: ”Hvorfor var der ingen, der gjorde noget?” I: Lev uden vold. Riisager, M. (2023): ”Længdesnitsundersøgelse om resiliensskabende faktorer i og uden for børn – Kauai-undersøgelsen” I: Psyk C: Grundbog til psykologi på c niveau. iBog. Frydenlund. (s. 4-5 her) TV2 (1998): Er du mors lille dreng? Omfanget af omsorgssvigt i DK (undersøgelse), se dias 82 Daniels Sterns udviklingsteori (Fra Pædagogik - Introduktion til pædagogens grundfaglighed). Kapitel om Stern i psykologiens veje Casen Leon: drengen med det koldeste hjerte Case: Valerie Solana (se dias 124) Anders Breivik som case Artikel 1 - barndom Artikel 2 - fællesskabet Artikel 3 - manifestet Diverse Arbejd-selv d. 27/10: Det er svigt…af omsorg Eksamenstræningsopgave Er dette en ond handling? (eksempler) Sandie og monopolet: børnepsykologiske dilemmaer Alt materiale kan findes her: https://sites.google.com/koegegym.org/ps-c4-2024-25/f2-det-gode-nok-b%C3%B8rneliv og her: https://docs.google.com/presentation/d/1z-aHwvb7jLFR_un-a1vf81XV8ypHFs-jVE8RSSHZTVo/edit?usp=sharing
Indhold	Kernestof: Jeg håber I har haft en dejlig ferie! I dag går vi i gang med et nyt forløb: F2 Det gode nok børneliv. Ingen lektie :) F2 Det gode nok børneliv (site) Skriv noter til alt, hvad I registrerer af handlinger, følelsesudtryk og tankeudtryk (psykologiens genstandsfelt: tanker, følelser og handlinger): Lektie: ARBEJD-SELV: Lav denne opgave, så godt som du kan, og aflever under opgaver inden næste modul. Jeg registrerer fravær ud fra det afleverede. Arbejd-selv d. 27/10: Det er svigt…af omsorg Slides Læs s. 1-4,5 i Tilknytningens betydning - tilknytningsstil i parforhold. Vi vender blikket mod den tidligere barndom og undersøger, hvad god omsorg er i lyset af tilknytningsteori. Læsefokus: Hvad er tilknytning? Hvad er indre arbejdsmodeller? Hvad e Læs s. 5-10 i Tilknytningens betydning - tilknytningsstil i parforhold. I lektien introduceres til en Hazan og Shavers teori om, hvordan tilknytning trækker tråde ind i voksenlivets relationer. Ingen lektie. Vi bruger noget af modulet på at tale om SRP - også i relation til generelle kompetencer i psykologi, så det er relevant, selvom man ikke skriver SRP i psykologi :) Afslutningsvis introducerer jeg til næste udviklingsteoretiker i rækken Læs om Daniel Sterns teori om børns udvikling: Daniels Sterns udviklingsteori (Fra Pædagogik - Introduktion til pædagogens grundfaglighed). Bemærk især fagbegreberne i fed og brug evt. læsefokusspørgsmålene nedenfor til at guide din læsning. Arbejd-selv Vi er nået til slide 118 Læs s. 1-3 i (Social)psykologiske perspektiver på ondskab. uddrag fra PsykC ibog 2025. Som optakt til ekskursionen på fredag bevæger vi os i dag væk fra det udviklingspsykologiske perspektiv og ind i det socialpsykologisk perspektiv på “det onde”. So Besøg på politimuseet: Radikalisering og ekstremisme Indendørs-aktivitet (ikke byvandring). Starter kl. 12.30. Vær der kl. 12.20! Vi tager s-toget kl. 11.25 fra Køge st. og tager sammen til politimuseet på Fælledvej 20, København N. Jeg medbringer rejsekort til fælles brug. Jeres lærere er orienteret om ekskursionen, og at I skal gå kl. 11.05 fra KG, så I kan nå toget. Læs s. 1-4 i Diskurser og moralsk frakobling (PsykC) Vi er nået til slide 128 Bevæg dig gennem F2 Det gode nok børneliv - slides. I modulet afrunder forløbet via "Sandie og monopolet", og du bliver quizzet (af dine holdkammerater) i forløbets begreber :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	F3 Dit liv, dine valg Forløbsbeskrivelse Et forløb, der giver perspektiver på spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken grad vi selv bestemmer, hvordan vores liv udformer sig. Fokus er særligt på ungdomsperioden, idet der med denne periodes begyndelse for alvor begynder at åbne sig muligheder for selv at foretage livsvalg, bl.a. i forhold til uddannelse, hvem man er (identitet) og hvem man omgås. Samtidig er det også en periode, hvor der i stadig stigende grad synes at byde på en lang række udfordringer, bl.a. i form af stress, og vi rejser spørgsmålet om, i hvilken grad man selv har indflydelse på, hvordan stress udvikler sig og præger ens tilværelse. Forløbet giver således psykologisk funderede svar på, hvad der på et individuelt, socialt, samfundsmæssigt og kulturelt niveau kan have betydning for et (ungt) menneskes: selvopfattelse identitet udvikling af psykisk lidelse som fx stress håndtering af psykisk lidelse som fx stress Kernestof Socialpsykologi social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier stereotyper, fordomme og diskrimination Kognition og læring: perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen Identitet og personlighed identitet og personlighed individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder stress og coping Faglige mål kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger   argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde Centrale teorier og begreber Psykologiske retninger om køn Evolutionspsykologisk kønsforståelse: evolution, tilpasning, seksuel selektion Psykoanalytisk psykologisk kønsforståelse: den psykoseksuelle udviklings faser (oral, anal og ødeipal fase), kønsroller Behavioristisk kønsforståelse: klassisk betinging, operant betingning, stimuli, respons, positiv/negativ forstærkning, udslukning Social indlæringsteoretisk kønsforståelse: rollemodeller, imitation Eksistentielpsykologisk kønsforståelse: kvinden som objekt / manden som subjekt, køn som valg Kognitiv psykologisk kønsforståelse: kategorisering, kognitive skemaer (kønsskema) Socialpsykologisk kønsforståelse: indgrupper/udgrupper, polarisering, stereotype kønsroller Begreber om køn Biologisk/tildelt køn = det køn, man er blevet tildet (anatomisk, genetisk, hormonelt) Oplevet køn = det køn, man føler man tilhører, og oplever sig selv som Udtrykt køn = det kønsudtryk, man bruger (maskulint/feminint/variant heraf) Ciskøn = overensstemmelse mellem udtrykt, oplevet og tildelt køn Transkøn = uoverensstemmelse mellem udtrykt, oplevet og tildelt køn Anthony Giddens' teori om senmoderniteten og identitet som refleksivt projekt Identitet som refleksivt projekt Identitet som narrativ Kendetegn ved det senmoderne samfund Adskillelse af tid og rum Udlejring af sociale relationer Øget refleksivitet Identitet Personligt aspekt Socialt aspekt Tajfel og Turners sociale identitetsteori (med særligt fokus på køn som identitetskategori) Social identitet Social kategorisering / sociale kategorier Indgrupper/udgrupper Indgruppementalitet Devaluering af udgrupper Positiv/negativ social identitet ==> højt/lavt selvværd forbundet til gruppetilhør Håndtering af intergruppekonflikter Individuel mobilitet Social forandring Social kreativitet Kønsmæssige fordomme, stereotyper og diskrimination Incels og manosfæren Allports kontaktteori Kommunikation - sociale medier, online fællesskaber (social identitet) og ansigtsløs kommunikation (i relation til incel) Kulturbegreber Kulturopfattelser Etnocentrisk kulturopfattelse Kulturrelativistisk kulturopfattelse Kulturer Individualistisk Kollektivistisk Samfundsmæssige grupperinger Minoritet Majoritet Kulturel tilpasning Assimilation Integration Segregation Samfundstyper Homogene Heterogene Allports kontaktteori: Løsning af integruppekonflikter Dobbeltidentitet Attentional bias Modborgerskab Socialpsykologiske begreber til forklaring af intergruppekonflikter Stereotype = forsimplet fremstilling af nogen, der tilhører en bestemt gruppe Fordom = forsimplet, negativ opfattelse og bedømmelse af andre baseret på gruppetilhørsforhold Diskrimination = forskelsbehandling af nogen udelukkende baseret på deres gruppetilhørsforhold. Dehumanisering = Umenneskeliggørelse. Det, at man behandler andre ekstremt nedværdigende, fordi man ikke opfatter dem som “rigtige” mennesker. Deindividualisering = Det, at man ikke ser individet som individ, men blot som en del af en gruppe. Kan medføre ansvarsfralæggelse, fordi det er lettere at lægge ansvaret for onde handlinger fra sig, hvis man ser en gruppe frem for et individ. Perspektiver på mistrivsel blandt børn og unge Patologiseringsforklaringen, herunder diagnosekultur, psykologisering og sygeliggørelse Epidemiforklaringen Individorienteret (individer er mere sårbare) vs. samfundsorienteret (samfundet er dysfunktoionelt) forklaring Svend Brinkmanns tre forklaringer af stigning i antal af diagnoser: 1) flere diagnoser/big business, 2) lettere at få diagnoser, 3) det senmoderne samfund som risikofaktor Ungdom som fase i et udviklingspsykologisk perspektiv Biologisk, psykologisk og social modning Identitetsdannelse som udviklingsopgave i ungdomsfase Modningsmæssig ubalance: I ungdomsårene bestemmer det socio-emotionelle netværk i hjernen over det kognitive kontrolnetværk. Det socio-emotionelle netværk søger tilfredsstillelse af umiddelbare lyster og behov, mens det koginitive kontrolnetværk står for risikovurdering og behovsudsættelse. Når det socio-emotionelle netværk bestemmer, er unge tilbøjelige til at være knap så gode til at udsætte behov og vurdere risici forbundet til forskellige handlinger. Mistrivsel i et udviklingspsykologisk perspektiv: Øyvind Kvellos multifaktorelle forklaring af depression som samspil mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer (kort berørt) Resiliens: risiko- og beskyttelsesfaktorer (i og uden for individet) Tilknytning, indre arbejdsmodeller og tilknytningsstil som risiko- eller beskyttelsesfaktor Barndommen som risiko- eller beskyttelsesfaktor: Sterns teori om barnets udvikling og behov (det gryende selv (vitalitetsoplevelser, dialogiske samspil), kerneselv (ansigtsduetter, stimulering, RIG'er, det intersubjektive selv (affektiv afstemning og social refereren), det verbale selv og det narrative selv Akut stress og kronisk stress Lazarus' stressdefinition, herunder ydre faktorer (stressfaktorer) og Indre faktorer (personlighed/forklaringsstil) Stress i et socialpsykologisk / samfundsorienteret perspektiv: Der er noget galt med samfundet Patologiseringsforklaringen (Nikolas Rose som eksempel) Epidemiforklaringen - Hartmut Rosa: Højteknologisk højhastighedssamfund Acceleration Social acceleration Tidshunger Fremmedgørelse Præstations- og konkurrencelogik Oaser af frihed Resonans Epidemiforklaringen - Rasmus Willig Individualisering, selvbevidsthed og selvoptagethed Konkurrence på mikroniveau (præstationskultur og personlig vækst-trang) Konkurrence på makroniveau (konkurrencestat og effektivisering, resultatmål og evaluering) Isolation Krav fra omgivelser - kravtyper: kognitive, perceptuelle, emptionelle og kvantitative Theorell og Karaseks krav-kontrol-model Stress i et individualpsykologisk perspektiv Seligmans attributionsteori optimistisk forklaringsstil: specifik, ustabil og eksternaliserende pessimistisk forklaringsstil: global, stabil og internaliserende Høegh-Olesens personlighedsteori om optimalt stimulationsniveau (OSN), herunder den forsigtige og risikovillige personligstype Coping ifølge Lazarus: emotionsfokuseret coping problemfokuseret coping Materiale Teori Giddens - identitet som refleksivt projekt i senmoderniteten. Kønsforskelle i et psykologisk perspektiv Begrebsoversigt: Psykologiske retninger om køn og kønsforskelle Faglig artikel: Udenrigs (2020) Incels, kvindehad og den nye antifeminisme. Kulturmøder og kulturforskelle Begrebskort - kultur og etnicitet 3-5 i Ungdommen som livsfase (uddrag fra PsykC - iBog) kritisk undersøgelsesanalyse 2.12: Daniel Stern og barnets interpersonelle udvikling. Fra Psykologi - fra celle til selfie Rosa og Willig - det senmoderne samfund (fra celle til selfie). Spørgeskema som metode Psykologiske perspektiver på stress. Coping I: Psykologiens veje” oversigten over copingstrategier, Empiri Statistikker, der illustrerer kønsforskelle (se dias 33-39) Børns Vilkår (2022): Børn og unge kæmper for at passe ind (s. 16-19), Vigild (2020): “Stol ikke på tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle” I: Information. Birk (2018): “Man er ikke dømt til at mislykkes som ung indvandrer” I: Kristeligt Dagblad Dukketesten - The Danish Doll Test TV2 (2023): Presset ungdom (2) VIVE (2025): Idealer og forventninger til børn og unge – En spørgeskemaundersøgelse om trivsel og oplevelser af pres og motivation (elever vælger selv nedslag i rapporten) https://fho.dk/arbejdsmiljoe/stress-test/ Cases - stress Christian, løjtnant, ramt af stress Rikke, marketingbranchen, ramt af stress Sandra, politibetjent, ramt af stress Supplerende (ikke pensum) 12.3.2 Epidemiforklaringen og præstationssamfundet fra PsykC - uddybning af bl.a. Hartmut Rosa "Konkurrencestaten æder os op" (interview med sociolog Rasmus Willig) Diverse Psykologi med SAJ-sitet Om eksamen i psykologi: Om eksamen i psykologi c Vejledningssite: analysevejledninger og eksamensorientering Eksempel på eksamensopgave: EKSAMENSSPØRGSMÅL 32-35. Tema: Skoleliv – i trivsel og mistrivsel Eksamen i psykologi. Skabelon.docx Link til site, hvor alt materiale fremgår: https://sites.google.com/koegegym.org/ps-c4-2024-25?usp=sharing Link til slides: https://docs.google.com/presentation/d/1GV4gVGcM50b8QpSXAOcBJrEonoFREYWsLIssPPFUWkg/edit?usp=sharing
Indhold	Kernestof: Vi starter et nyt forløb. Ingen lektie - bare link til slides:) F3 Dit liv, dine valg? Lektie Arbejd-selv: Sørg for at være færdig med arbejd-selv-opgaven: Vi er nået til dias 67 Til interesserede: Eksempel på en god SRP (psykologi og samfundsfag): SRP Kønsmæssig ulighed i uddannelsessystemet kopi.pdf description Se "Presset ungdom" episode 2. Delt med dig på mit cfu Se "Presset ungdom" episode 2 færdig. Delt med dig på mit cfu I dag arbejder vi med stress og folder det samfundsmæssige perspektiv på mistrivsel, herunder stress, ud. Læs om Hartmut Rosa og Rasmus Willigs perspektiver på, hvad der er galt med samfundet: Rosa og Willig - det senmoderne samfund (fra celle til se Vigtige dokumenter til eksamen Læs dette eksempel på et eksamensspørgsmål og tænk over, hvordan du ville gribe det an til eksamen: Hvilke teorier, ville du tage fat i? EKSAMENSSPØRGSMÅL 32-35. Tema: Skoleliv – i trivsel og mistrivsel. Brug gerne denne skabelon til at arbejde med e
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb