Holdet 2025 Ng B1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Henriette Anbro
Hold 2025 Ng B1 (Ng B1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad gør vi når havet stiger?
Titel 2 Klimaændringer før og nu
Titel 3 Hvem ejer Grønland?
Titel 4 Livet på en atol
Titel 5 Bæredygtige byer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad gør vi når havet stiger?

Kernestof:
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
̶ Det globale vindsystem
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
-Havstrømme

Indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i Køges beliggenhed ved havet og de konsekvenser, vi ser under stormflod, når orkaner rammer kysten. Vi arbejder med kysten som et dynamisk landskab hvor sediment eroderes, transporteres og aflejres både på lang og på tværs af kysten. Kystens former ændres og vi har set på hvordan forskellige kystsikring metoder kan beskytte kysten.
Under det globale vindsystem ser vi på orkaner som veludviklede dynamiske lavtryk  ved vores breddegrader.
Der er flere årsager til at havet stiger og vi undersøger på eustasi og isostasi samt tidevand.
Vi tager på feltarbejde til Ølsemagle og måler stranden op og til sidst i forløbet tager vi en cykeltur til Køge kyst, der både sikres mod stormflod og skybrudshændelser.

Data: Feltarbejde/forsøg/empiri:
-Forsøg: Varmluftsballon
-Data: Dagens lavtryk og højtryk
-Aflevering: Havspejlsstigning i Køge
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klimaændringer før og nu

Kernestof:
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
-Havstrømme
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Vandets kredsløb

Indhold:
Klimaet har til alle tider ændret sig og sat spor i landskabet lige fra gletsjernes bevægelser til nutidens LAR-løsninger.
Vi ser på de menneskeskabte klimaændringer, drivhuseffekten og strålingsbalancen og undersøger om carbon capture er en mulighed i forhold til at trække kulstof ud af atmosfæren. Vi ser tilbage i tid på naturlige klimaændringer koblet til pladetektonikken, Milankovitch og termohaline cirkulation.  
Vi ser på hvordan tidligere klima har sat spor i landskabet i form af Køge Ås, moler, vandreklit og kridtaflejringer. Gennem et engineering forløb undersøger eleverne muligheder for løsninger på oversvømmelse ved skybrud idet de gennem en case etablerer regnbede i Køgeområdet. Herunder arbejdes med vandets kredsløb, porøsitet og permeabilitet samt jordbund i form af pH-værdi, kalk og næringsstoffer.

Data: Feltarbejde/forsøg/empiri:
-Forsøg: Termohaline cirkulation
-Forsøg: Havspejlet og klimaet
- Forsøg/engineering: LAR løsninger i lokalområdet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvem ejer Grønland?

Kernestof:
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Indhold:
I lyset af Trumps trusler om overtagelse af Grønland og Grønlands eget ønske om selvstændighed har vi fokus på bjergarternes kredsløb og mineraler. Sjældne jordarter findes både i Kvanefjeld og Kringlerne, men er nogle steder problematiske at udvinde, da uran kan følge med.
Mht. Grønland ønske om selvstændighed runder vi også spiralkampagnen og befolkningspyramider samt vandkraft og power-to-x. Geologisk er Grønland en del af det nordamerikanske kontinent og vi sætter det i relation til Wilsoncyklussen og pladetektonikken.

Data: Feltarbejde/forsøg/empiri:
-Data: Befolkning og spiralkampagne.docx
-Data: Grønland geologisk set
-Data: Gletsjerne smelter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Livet på en atol

Kernestof:
̶ Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på jorden
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår ‘
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering

Indhold:
Hvordan overlever man på en atol? Øerne der ligger fjernt fra fastlandet på en indsunken vulkan, måske en gammel hotspot hvor klimaet naturligt er præget af ITK-zonens passage. Her inddrager vi hydrotermfigurer og klima og plantebælter. Global opvarmning kommer i fremtiden til at ændre på levevilkårene på øerne i form af ændrede nedbørsmønstre, havspejlsstigning, tropiske orkaner og El Ninjo.
Samtidig fortrænges det traditionelle liv af det moderne. Atollerne har problemer med at få vand nok og her inddrages vandets kredsløb, nedbørsdannelse, potentiel og aktuel fordampning ferskvandslinse og saltvandsindtræng. Vi kommer til sidst kort forbi, hvordan atoller skal håndtere landbrug, affald og energiproduktion.
Vi runder af med et sidste perspektiv på atollernes lavtliggende terræn - risikoen for oversvømmelse i forbindelse med jordskælv og tsunami.

Data: Feltarbejde/forsøg/empiri:
-Forøg: Lavtryk og nedbør
-En del “data”opgaver står inde i projektbeskrivelsen:
Data: Hydrotermfigur
Data: Satellitbillede: Orkan på Ventussky
Data: Grafer: Produktion og landbrug fra FAOSTAT
Data: Havspejlsstigning og profiltegning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Bæredygtige byer

Kernestof:
̶ Det globale kulstofkredsløb
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse

Indhold:
Vi lægger ud med at se på hvordan arkitekter ser fremtidens by for sig i et bæredygtigt perspektiv herunder socialt, økonomisk og økologisk. Selve byggeriet kan også blive mere bæredygtigt og ser på problematikkerne med cementproduktion og sætter det i relation til  kulstofkredsløbet.
Byens klima er på flere punkter anderledes end landet omkring. Vi undersøger i et feltarbejde om Køge har en urban varmeø. Vi ser på hvordan vandbalancens led ændrer størrelse i byen, vindforhold herunder winddownwash-effekten, byens nedbør og lokalt lavtryk.
Byen får ofte leveret energi i form af fjernvarme, men hvordan er den produceret? Er det vedvarende energi eller fossile brændsler? Vi ser på CO2 udledning fra dk og andre lande og undersøger optag og udledning via kulstofkredsløbet. Til sidst ser vi på hvilke fordele og ulemper der er ved bioenergi og solceller.

Data: Feltarbejde/forsøg/empiri:
-Data: CO2 udledning i Danmark
-Data: Kulstofbudget
-Data: solenergi
-Data: Bioenergi
-Data: Køge varmeø
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer