Holdet 2025 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Charlotte Tørngren, Jette Selvig Iversen, Jon Sommer Nagel
Hold 2025 nf/p (1p nf bi, 1p nf ge, 1p nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand
Titel 2 1. Livet i ferskvand
Titel 3 2. Livet i Arktis
Titel 4 Arktis Geografi
Titel 5 Arktis
Titel 6 Vulkaner (kemi)
Titel 7 Bæredygtig øl
Titel 8 Bæredygtig øl (kemi)
Titel 9 3. ølbrygning fra byg til bryg (øllets biologi)
Titel 10 Bæredygtig øl (Geografi)
Titel 11 Geografi: Pladetektonik og vulkaner
Titel 12 Syrer og baser
Titel 13 4. Krop og sundhed
Titel 14 Plast
Titel 15 Redoxkemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand

Forløbet tager udgangspunkt i vand og dets kredsløb. Herunder skal eleverne måle vandføring i Køge Å og arbejde med vandbalanceligningen. Målingerne i Køge Å indgår efterfølgende i en tværfaglig rapport med biologi. Eleverne laver også en rapport hvor der arbejdes med Danmarks jordbundsforhold og dets betydning for vandbalancen og grundvandsdannelse. Eleverne har besøgt Køge vandværk og fået viden om anlæggets essentielle funktioner.

Forløbet afsluttes med en enkeltfaglig fremlæggelse i geografi, biologi og kemi, som skal træne eleverne til eksamen.

Centrale emner i forløbet er:

- Fluvialmorforlogi
- Vandets kredsløb
- Nedbørsdannelse
- Vandbalanceligningen
- Jordbundsforhold
- Grundvand

Kernestoffet i dette forløb udgør:

- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:

- Vandføring i Køge Å (feltarbejde)
- Nedsivning i ler- og sandjord (eksperimentelt arbejde)
- Undersøg Nilen på Google Earth (andet empiribaseret arbejde)

Kemi:
Arbejdet i kemi har udgangspunkt i vandets kemi og besøget på Køge Vandværk.
Centrale emner i den forbindelse er:
- Atomets opbygning
- Blandbarhed og opløselighed
- Molekyler og deres opbygning
- Salte og ioner - herunder saltes opløselighed
- Fældningsreaktioner

Centrale begreber er:
Det Periodiske System, Atomets opbygning (elektroner, protoner, skaller og kerne), Bohrs Atommodel Oktetreglen/ædelgasreglen, vands tilstandsformer (fast stof, flydende og gas), elektronegativitet og dens betydning for blandbarhed med vand, kovalente vindinger, ionbindinger, hydrogenbindinger (supplerende stof), polær, upolær og detergent/emulgator. Vands fasediagram (supplerende stof). Ligeledes er isotoper inddraget (supplerende stof) - og herunder en gennemgang af de forskellige typer af vand bl.a. tungt vand,

For saltenes vedkommende er begreberne salte, ioner, simple og sammensatte ioner, saltenes egenskaber, ionernes ladninger, saltes opløselighed i vand, opløselighed, fældningsreaktioner.

Anvendt materiale:
H. Parbo mfl.: Kend Kemien 1, 1. udgave, 7. oplag (2008). ISBN 978-87-02-00369-7.
Sider: 16-22, 24, 41-46, 49-50, 52, 65-66, 68-70, 80-81, 128-136

Det Periodiske System: www.ptable.com

Isotopkort fra www.kernekort.dk

I forløbet er perspektivet til både spildevandsrensning og processer på Køge Vandværk, ligesom eleverne har arbejdet med et projekt "Projekt om is og vand",  hvor fokus var på de iltningsprocesser, der skar på vandværket og vandrensning.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fluvialmorforlogi 24-09-2025
Køge Å vandføring 24-09-2025
Rapport: Vandets vej 08-10-2025
Blandbarhed og opløselighed 09-10-2025
Øvelse: Produktion af drikkevand, fældningsreakt. 17-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Livet i ferskvand

Stikord:

Fotosyntese, og respiration. cellemembranens opbygning, membrantransport med fokus på diffusion og osmose.
Forskellige ferskvandsdyrs tilpasninger til at leve i vand med fokus på iltoptag.
Biotiske og abiotiske faktorer.
Prokaryote og eukaryote cellers opbygning og de enkelte deles funktion, mikroorganismer, virus, artsbegrebet,  

Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af celler.
- Osmose i kartofler.
- makrofaunaundersøgelse af Køge Å.
- Dyrkning af bakterier (kimfald og podning af overflader).

Materialer:
- Biologi til tiden: s.13-15, 122-123, 127-135

- Biokemisk iltforbrug over 5 døgn (BI5):
https://docs.google.com/presentation/d/1MM8TeNgvaACbg3bPu-fwGYu1GmI3iNP9/edit?slide=id.g37a1d936e72_0_0#slide=id.g37a1d936e72_0_0


- Cellemembran og membrantransport:
https://docs.google.com/document/d/1nOrNiFXK-gHnLRuOBlMcuq6t4bw2TKSp/edit

- Prokaryoter og prokaryot celledeling:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/ordliste/prokaryot/

- Vejledning til undersøgelse af kimfald: https://docs.google.com/document/d/1DD6ykW0QTXN_LYi79xjj897M2fLfnLna/edit

- Diffusion (tekst og animation):
https://docs.google.com/document/d/19gB8WhVsvcSMWlN0kZ7XFjEuh9NGIaSD/edit

- Vejledning til makrofaunaundersøgelse:
https://docs.google.com/document/d/1cQhuVfpwjyW910rVdiMhKLT2G8yZ9NC_/edit

- Vejledning: Osmose i kartofler:
https://docs.google.com/document/d/1UbR9L9PxbjFu1NRngt4Pb1e8xLiclr4s/edit?rtpof=true&sd=true
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport; undersøgelse af vandkvaliteten i Køge Å 08-09-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Livet i Arktis

Stikord:
Forskellige dyrs tilpasninger til at leve i Arktis. Arktiske økosystemer på land og i havet. Rovdyr-byttedyr-forhold (med fokus på lemminger). Fotosyntese.
Lipiders opbygning og biologiske funktioner, triglycerider.

Genetisk arv, kromosomer, allele gener, mutationer, monogene egenskaber og monogene sygdommer, recessiv og dominant, genotype og fænotype, homozygot og heterozygot, krydsningsskema.
DNAs opbygning og funktion, mRNA, protein, proteinsyntese (transskription og translation), Den genetiske kode, ribosomer, gen-mutationer.

Evolution, naturlig selektion, variation, tilpasninger, mutation.

Eksperimentelt arbejde:
- Ekskursion til Zoologisk Have (dyrs tilpasninger til livet i Arktis)
- Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
- Selektion hos bønner
- Fotosyntese i vedbend (lys/mørke)

Materialer:

- Biologi til tiden, Nucleus, 2. udgave: 101-111,  122-123, 149-153, 162

- Livsbetingelser i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1LLOPi7zD7wF6lf3_EhEn8vpX--9JyuoR/view

-Lemminger frygter sommer:
https://drive.google.com/file/d/1h44CxzvSne3N_oho2vPcoYzEJ0IIm6HB/view

- Se, hvordan klimaforandringer ændrer den arktiske natur:
https://docs.google.com/document/d/1Z6qBAvGCGQUppWxWqKXnYKTIZKXmznD3/edit

- Arktiske marine økosystemer ændrer sig:
https://drive.google.com/file/d/1L07vRKgUPvlReq3447y9mK3Xz62Aracn/view

- fed vandloppe kan udløse hungerskatastrofe i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1wPd5akChaW9Cfg_E4zUvBPa-k16xFnmx/view

Lipider (Uddrag fra Biologi i udvikling, 2. udgave (Nucleus):
https://docs.google.com/document/d/1kvd-Rp1o4RuGJtuheYXsaooJEHmJO-ZI/edit

- Filmklip om lemminger:
https://www.youtube.com/watch?v=29yU7_mX12M
https://www.youtube.com/watch?v=OdTvYMlRO9g
https://www.youtube.com/watch?v=f8d_Ej7kBdg

- Evolution.dk:
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/variation/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/naturlig-selektion/index.html
https://lex.dk/mutation

- Vejledning - selektion af bønner
https://docs.google.com/document/d/1OjHkReKeWVr_F6OgnhI5IG99puepI9lM/edit

- Vejledning - fotosyntese i vedbend:
https://docs.google.com/document/d/1VHtvAjLuBa61pu08Mrn7OiehjbRJZtaF/edit

- Animation af proteinsyntese:
https://www.youtube.com/watch?v=oefAI2x2CQM

- Vejledningen til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
https://docs.google.com/document/d/1l8FlQwjTcvto55fUYzGpubKMtGH4ALM5/edit#heading=h.30j0zll

- Præsentation til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter: https://docs.google.com/presentation/d/1CdInZTSRZ-GE00TvYMKbDjcy2N1ZdyYs/edit#slide=id.p1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arktis Geografi

Vi har arbejdet med: Jordens bane om solen, Klimaplantebælter, strålingsbalance, Havstrømme, Klimaændringer, Isens udbredelse, Albedo, demografi, oliedannelse, kulstofs kredsløb

Forløbet afsluttes med en enkeltfaglig fremlæggelse i geografi, biologi og kemi, som skal træne eleverne til eksamen.

Fra lærerplanen:
Fællesfaglige temaer
- Miljø og bæredygtighed
- Ressourceudnyttelse, produktion og teknologi

Geografis kernestof.
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


Øvelser:
Jord - sol øvelse
Albedo
Havstrømme
Oliedannelse
Demografi

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Albedoforsøg 15-12-2025
Rapport: Grønlandspumpen og salinitet 19-12-2025
Rapport Oliedannelse 20-01-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arktis

Kemi:
I kemi har fokus været op vands tilstandsformer, vands fasediagram (supplerende stof), salts indflydelse på vandets temperatur. Og ligeledes på saltenes kemi.

Centrale begreber er:
Tilstandsformer, fast stof, væske og gas, opbygningen af vand,  salte, saltes opløselighed i vand,

Eleverne har arbejdet med et projekt om vand og is, hvor fokus bl.a. har været på tilstandsformer, koge- og smeltepunkt, saltes betydning for temperaturen i isvand. Her er bl.a. perspektiveret til brug af salt på vejene om vinteren, og ligeledes er der en sammenhæng med det forsøg, som de har lavet i Geografi om Grønlandspumpen.

Anvendt materiale:
H. Parbo mfl.: Kend Kemien 1, 1. udgave, 7. oplag (2008).
ISBN 978-87-02-00369--7. Sider: 14-15ø, 16-17m, 18-m,  129n-131ø
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt om vand og is inkl. forsøg 15-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vulkaner (kemi)

Kemi:
Fokus kar især været på atomer, deres opbygning, og de farver der dannes ved forbrænding af salte.

Centrale begreber er:
Det Periodiske System, opbygningen af dette med elektroner, protoner, kerne og skaller, Bohrs Atommodel, metal eller ikke-metal, betydningen af at man tilfører energi til atomet (i øvelsesvejledningen) - her metalatomet.

Eksperimentelt:
Flammefarver for metaller
Ophedning af NaHCO3

Anvendt materiale:
H. Parbo m.fl.: Kend Kemien 1, 1. udgave, 7. oplag (2008), ISBN 978-87-02-00369-3, sider: 45n-49m, 50 og 52
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Elektronstruktur og flammefarver 15-09-2025
Ophedning af NaHCO3 30-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bæredygtig øl

Forløbet har omhandlet produktion af øl tværfagligt i biologi, naturgeografi og kemi. Teoretisk er der arbejdet med gæring generelt, kulhydrater og deres opbygning, ølfremstilling teoretisk og praktisk.

I biologi har vi især behandlet gæring, kulhydrater, enzymaktivitet, biologiske elementer i ølproduktionen.

- Eksperimentelt arbejdet der kan indgå i eksamen er gæringsforsøg ved forskellige temperaturer (etfaktorforsøg)
- Fremstilling af øl

Kemi:
Her har fokus været på C-atomets kemi.

Centrale begreber har været:
C-atomets kemi og bindinger, forbrændingsreaktioner (reaktion med O2), mængdeberegning, CO2, massebevarelse ved en reaktion, fældningsreaktioner, syrer og baser, syrer og basers styrke og pH, fældningsreaktioner, dannelse af alkohol ved gæring.

Der blev lavet et forsøg, hvor gæren reagerede med sukker ved en aerob proces med det formål at påvise, at det rent faktisk var CO2, der bliver danner ved reaktionen, og at CO2 reagerer med vand og danner kulsyre. Til påvisning af CO2 anvendtes mættet kalkvand og til undersøgelse af, hvad dannelsen af CO2 ved processen betyder for pH i opløsningen, syre-base-indikator - dette har været med Bromthymolblåt som indikator.

Anvendt materiale:
H- Parbo mfl.: Kend Kemien 1, 1. udgave, 7.oplag (2008). ISBN 978-87-02-00369-7., sider: 87-97, 106, 107m-108ø,  131ø (tabel 7-2), 133n-135n, 162ø, 164n-168ø, 171m (figur 9-1), 173m-174ø (Tabel 9-5)

Det Periodiske System: www.ptable.com.
Beregningsskemaet (til mængdeberegnng).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Bæredygtig øl (kemi)

Som en del af et fællesfagligt forløb om ølbrygning, og hvor en del af opgaven var at fremstille bryggen efter en opskrift udleveret til forløbet

Kemi:
Her har fokus været på C-atomets kemi.

Centrale begreber har været:
C-atomets kemi og bindinger, forbrændingsreaktioner (reaktion med O2), mængdeberegning, CO2, massebevarelse ved en reaktion, fældningsreaktioner, syrer og baser, syrer og basers styrke og pH, fældningsreaktioner, dannelse af alkohol ved gæring.

Der blev lavet et forsøg, hvor gæren reagerede med sukker ved en aerob proces med det formål at påvise, at det rent faktisk var CO2, der bliver danner ved reaktionen, og at CO2 reagerer med vand og danner kulsyre. Til påvisning af CO2 anvendtes mættet kalkvand og til undersøgelse af, hvad dannelsen af CO2 ved processen betyder for pH i opløsningen, syre-base-indikator - dette har været med Bromthymolblåt som indikator.

Anvendt materiale:
H- Parbo mfl.: Kend Kemien 1, 1. udgave, 7.oplag (2008). ISBN 978-87-02-00369-7., sider: 87-97, 106, 107m-108ø,  131ø (tabel 7-2), 133n-135n, 162ø, 164n-168ø, 171m (figur 9-1), 173m-174ø (Tabel 9-5)

Det Periodiske System: www.ptable.com.
Beregningsskemaet (til mængdeberegnng).

Eksperimentelt:
Forsøg med gør

Andet:
Opgave om ølbrygning

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg med gær 18-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3. ølbrygning fra byg til bryg (øllets biologi)

Stikord:
Kulhydrater (=Carbohydrater) - opbygning og biologiske funktioner , mono-, di- og polysakkarider,  
Enzymers opbygning og biologiske funktioner (fokus amylase). Temperaturens betydning for enzymaktiviteten., temperatur-optimum, denaturering.
De enkelte delprocesser i ølbrygning (mæskning, urtkogning, respiration og gæring.
Malt, humle og  gærceller.
Cellulær respiration, alkohol-gæring og dannelse af ATP (adenosin-tri-fosfat). Aerob og anaerobe forhold.


Eksperimentelt arbejde:
- Påvisning af stivelse i forskellige fødevarer.
- Nedbrydning af stivelse vha. amylase
- Ølbrygning
- Undersøgelse af sukkeromsætning hos bagegær


Materialer:
- Biologi til tiden, Nucleus, 2. udgave: s. 26

- Biotechacademy: Hvad er kulhydrater:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/kulhydrater/

- Biologi i udvikling, 2. udgave (om enzymer):  
https://drive.google.com/file/d/1BoL8DthzrP52lIQ9iBnUrkIXRrC_kHSG/view

- Animation om enzymer:
https://www.youtube.com/watch?v=qgVFkRn8f10

- Vejledning: Nedbrydning af stivelse ved hjælp af amylase:
https://docs.google.com/presentation/d/1ia_pYfdlqjj4YURnhQGQC353FE7q8tV6/edit?usp=drive_link&ouid=100553093774765385790&rtpof=true&sd=true

- Øllets biologi (s. 3-12):
https://drive.google.com/file/d/1PISTfRqLBC9bs18u6QrpP8_qVZTV4Wnz/view

- Vejledning: Undersøgelse af sukkeromsætning hos bagegær
(teori om cellulær respiration og alkohol-gæring):
https://docs.google.com/document/d/1Dwb7P-I8OdmqN0tW-d6__5B5QRd_4Rp-/edit

- Vejledning til brygning af øl på KG:
https://docs.google.com/document/d/14n-7S4PfQ28YqOWhGZR-ZwMEKTR0_-bl/edit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Bæredygtig øl (Geografi)

Forløbet tager udgangspunkt bæredygtig ølbrygning. I geografi skulle eleverne arbejde med naturgrundlaget og de klimatiske betingelser for humleproduktion. Eleverne kiggede også på bryggeriers energiforbrug og kort på alternative energikilder.

Centrale emner i forløbet er:

- Klimazoner
- Energiforbrug
- Vedvarende energi

Kernestoffet i dette forløb udgør:

- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:

Øvelse med hydrotermfigurer
Præsentation af vedvarende energikilde
Egen ølproduktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Geografi: Pladetektonik og vulkaner

Fra lærerplanen:
Geografis kernestof.
- Jordens og landskabernes processer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Vi har arbejdet med den pladetektoniske model og de geomorfologiske kendetegn ved de forskellige pladegrænser. I kan placere vulkaner i forhold til den pladetektoniske model og redegøre for hvorfor der er forskel på styrken og ødelæggelserne efter et udbrud. Forløbet blev afsluttet med at I undersøgte en vulkan eller et jordskælv efter eget valg.

Øvelse:
Google Earth tværsnit.
Animationsøvelse.
Jeres konvektionsøvelse fra Arktis forløbet kan også bruges her.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF projektopgave 19-03-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Syrer og baser

At lære om syrer og baser, deres definitioner, opbygning og egenskaber - herunder om pH.

Kernestof:
• Hvad er syrer og baser - herunder deres definitioner
• syre-basereaktioner (hydronoverførsel)
• Korresponderende syrer og baser
• pH-begrebet i sammenhæng med stofmængdekoncentrationen af syren.
• Aktuel og formel koncentration
• Titrering
• Indikatorer

Eksperimentelt:
Forsøg med gær - måling af CO2's betydning for pH



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 4. Krop og sundhed

Stikord:
Blodkredsløb, hjertet opbygning og funktion, puls og blodtryk, arterier, kapillærer og vener, luftvejenes opbygning og funktion, blodet bestanddele, hæmatokritværdi.
Cellulær respiration. Fordøjelsessystemets opbygning og funktion. Fordøjelse af protein, fedt og kulhydrater, enzymer, blodglukose-regulering vha. insulin og glukagon, type-1-diabetes, energibalance og BMI.


Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af blodtryk i hvile og efter fysisk aktivitet
- Bestemmelse af hæmatokritværdi
-        Måling af blodglukose (demostration med frivillige forsøgspersoner.)

Materialer:
- Biologi til tiden (2. udgave): 16-17, 21-23, 24-31, 35-45

-Hæmatokritværdi (netdoktor): https://netdoktor.dk/hjerte-og-blod/ordbog/hamatokritvardi/

- Hæmatokritværdi (lex.dk): https://lex.dk/h%C3%A6matokrit

- Undersøgelse af blodtryk og puls (vejledning):
https://docs.google.com/document/d/1bP-OqNujdEUYR90NV-pkPCNff9NYHOSE/edit

- Hæmatokritværdi (vejledning):
https://docs.google.com/document/d/1i5HBejT2tGtaEdCJbMLhTaaSBLUk3YVB/edit?usp=drive_link&ouid=100553093774765385790&rtpof=true&sd=true

- Fordøjelsessystemet (sundhed.dk):
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/om-mave-og-tarm/fordoejelsessystemet/

- Animation 1: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/grundskole/krop_og_sundhed/

- Animation 2:  https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/grundskole/krop_og_sundhed/#1516015357576-7563736b-81a5

- Animation 3: https://hjerteforeningen.dk/fagnet/materialer/film-om-hjertet/

- Animation 4: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/illustrationer/animationer/blodtrykket/

- Animation 5: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/illustrationer/animationer/hvordan-fungerer-lungerne/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Plast

Den organiske kemi handler om nogle af de mest naturlige processer i vores liv og natur, som ved ølbrygningen, og dertil afbrænding af fossile brændstoffer og fremstilling af plast.

I dette forløb har fokus været på plast.

Kernestof:
C-atomets kemi - herunder antallet af bindinger, HONC.
Navngivning af simple organiske molekyler med og uden sidekæder
Systematisk gennemgang af stofklasserne alkaner, alkener og alkyner
Organiske stoftypers egenskaber (kogepunkter og smeltepunkter)
Organiske stoftypers opløselighed/blandbarhed med vand og andre forbindelser (polaritet)
Reaktionstyper:
Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, addition og polymerisering, substitution

Mængdeberegning

Supplerende stof:
Systematisk gennemgang af stofklasserne og de funktionelle grupper alkoholer og
organiske syrer/carboxylsyrer
Plast

Eksperimentelt:
Forbrænding af lightergas
PVC i plast
Ølbrygning (NF-fællesdel)
Opgave om ølbrygning

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lightergas 10-02-2026
PVC i plast 10-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Redoxkemi

At lære om simple redoxreaktioner betyder, at kursisterne kender til elektronoverførelsesreaktionerne.

Redoxkemi er vigtigt i hverdagen, hvor dette anvendes bl.a. til rustbeskyttelse af biler, forbrændingsreaktioner, undersøgelse af on der er PVC i plasten.

Kernestof:
Hvad er en redoxreaktion?
Reduktion og oxidation
Spændingsrækken

Supplerende stof:
Tildeling af oxidationstal og hhv. reduktion og oxidation i den forbindelse

Eksperimentelt:
Spændingsrækken
Er der PVC i dit plast?

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spændingsrækken 20-06-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer