Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Køge Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Charlotte Tørngren, Jette Selvig Iversen, Klaus Hermansen, Laura Amelia Petersen
|
|
Hold
|
2025 nf/q (1q nf bi, 1q nf ge, 1q nf ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vand
Forløbet tager udgangspunkt i vand og dets kredsløb. Herunder skal eleverne måle vandføring i Køge Å og arbejde med vandbalanceligningen. Målingerne i Køge Å indgår efterfølgende i en tværfaglig rapport med biologi. Eleverne laver også en rapport hvor der arbejdes med Danmarks jordbundsforhold og dets betydning for vandbalancen og grundvandsdannelse. I forbindelse rapporten besøger eleverne også Køge vandværk og får viden om anlæggets essentielle funktioner.
Forløbet afsluttes med en enkeltfaglig fremlæggelse i geografi, biologi og kemi, som skal træne eleverne til eksamen.
Centrale emner i forløbet er:
- Fluvialmorforlogi
- Vandets kredsløb
- Nedbørsdannelse
- Vandbalanceligningen
- Jordbundsforhold
- Grundvand
- Forurening
- Vandkraft
Kernestoffet i dette forløb udgør:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Vandføring i Køge Å (feltarbejde)
- Nedsivning i ler- og sandjord (eksperimentelt arbejde)
- Kondensation (eksperimentelt arbejde)
- Undersøg Nilen på Google Earth (andet empiribaseret arbejde)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vand
Forløbet har omhandlet temaet vand tværfagligt. I biologi har vi især arbejdet med fotosyntese og respiration. Faunaklassebestemmelse af Køge Å. Biotiske og abiotiske forhold i åen samt forurening af åen. Generel cellebiologi.
Forsøg der kan indgå i eksamen er
Fotosyntese og respiration hos vandpest
Faunaundersøgelse i Køge Å
Mikroskopering af udvalgte dyre- og planteceller
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Arktis
Forløbet har omhandlet Arktis som tværfagligt emne i biologi-, naturgeografi og kemi. I biologi har vi arbejdet med arktiske dyr, evolution, klassifikation, problemer for arktiske dyr ifm. klimaforandringerne, DNA og DNAs regulering. Etgensnedarvning.
Eksperimentelt arbejde i biologi har været studie af arktiske dyr i Zoologisk Have herunder generelt begrebet evolution og klassifikation af udvalgte levende og udstoppede dyr.
Eleverne har i et miniprojekt arbejdet med et Arktisk dyr og fremlagt det for hinanden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Arktis
Kemi:
I kemi har fokus været op vands tilstandsformer, vands fasediagram (supplerende stof), salts indflydelse på vandets temperatur. Og ligeledes på saltenes kemi.
Centrale begreber er:
Tilstandsformer, fast stof, væske og gas, opbygningen af vand, salte, saltes opløselighed i vand,
Eleverne har arbejdet med et projekt om vand og is, hvor fokus bl.a. har været på tilstandsformer, koge- og smeltepunkt, saltes betydning for temperaturen i isvand. Her er bl.a. perspektiveret til brug af salt på vejene om vinteren, og ligeledes er der en sammenhæng med det forsøg, som de har lavet i Geografi om Grønlandspumpen.
Anvendt materiale:
H. Parbo mfl.: Kend Kemien 1, 1. udgave, 7. oplag (2008).
ISBN 978-87-02-00369--7. Sider: 14-15ø, 16-17m, 18-m, 129n-131ø
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Arktis
Forløbet tager udgangspunkt i Arktis. I geografi skulle eleverne arbejde med klimaforandringer, levevilkår og energi. Eleverne lavede i den forbindelse flere enkeltfaglige geografi rapporter. Den første rapport omhandlede Grønlandspumpen og dens følsomhed overfor for klimaforandringer i Arktis. Den anden rapport omhandlede den nuværende- og fremtidige energiforsyning i Grønland. Og den sidste rapport omhandlede fossile brændsler og oliedannelse.
Centrale emner i forløbet er:
- Havstrømme (Grønlandspumpen)
- Klimaforandringer
- Drivhuseffekt
- Kulstofkredsløbet
- Albedo
- Fossile brændstoffer
- Vandkraft
- Nye sejlruter
- Erhvervsudvikling
- Befolkningsudvikling
Kernestoffet i dette forløb udgør:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Grønlandspumpen (eksperimentelt arbejde)
- Salinitetsforsøg (eksperimentelt arbejde)
- Olies migration (eksperimentelt arbejde)
- Vandkraft i flaske (eksperimentelt arbejde)
- Opmåling af sejlruter i Google Earth (andet empiribaseret arbejde)
- Albedo (eksperimentelt arbejde)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Bæredygtig øl
Forløbet har omhandlet produktion af øl tværfagligt i biologi, naturgeografi og kemi. Teoretisk er der arbejdet med gæring generelt, kulhydrater og deres opbygning, ølfremstilling teoretisk og praktisk.
I biologi har vi især behandlet gæring, kulhydrater, enzymaktivitet, biologiske elementer i ølproduktionen.
- Eksperimentelt arbejdet der kan indgå i eksamen er gæringsforsøg ved forskellige temperaturer (etfaktorforsøg)
- Fremstilling af øl
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Verdens mindste byggesten
Kemi:
Fokus kar især været på atomer, deres opbygning, og de farver der dannes ved forbrænding af salte.
Centrale begreber er:
Det Periodiske System, opbygningen af dette med elektroner, protoner, kerne og skaller, Bohrs Atommodel, metal eller ikke-metal, betydningen af at man tilfører energi til atomet (i øvelsesvejledningen) - her metalatomet.
Eksperimentelt:
Flammefarver for metaller
Ophedning af NaHCO3
Anvendt materiale:
H. Parbo m.fl.: Kend Kemien 1, 1. udgave, 7. oplag (2008), ISBN 978-87-02-00369-3, sider: 45n-49m, 50 og 52
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Elektronstruktur og flammefarver
|
12-09-2025
|
|
Ophedning af NaHCO3
|
30-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Bæredygtig øl
Forløbet tager udgangspunkt bæredygtig ølbrygning. I geografi skulle eleverne arbejde med naturgrundlaget og de klimatiske betingelser for humleproduktion. Eleverne lavede i den forbindelse en enkeltfaglig geografi rapport i forløbet der omhandlede de bedste klimatiske betingelser for humledyrkning. Eleverne kiggede også på bryggeriers energiforbrug og kort på alternative energikilder.
Forløbet afsluttes med en enkeltfaglig fremlæggelse i geografi, biologi og kemi, som skal træne eleverne til eksamen.
Centrale emner i forløbet er:
- Klimazoner
- Solhøjde
- Kyst- og fastlandsklima
- Energiforbrug
- Vedvarende energi
Kernestoffet i dette forløb udgør:
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Kyst- og fastlandsklima (eksperimentelt arbejde)
- Solhøjde (feltarbejde)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Bæredygtig øl (kemi)
Kemi:
Her har fokus været på C-atomets kemi.
Centrale begreber har været:
C-atomets kemi og bindinger, forbrændingsreaktioner (reaktion med O2), mængdeberegning, CO2, massebevarelse ved en reaktion, fældningsreaktioner, syrer og baser, syrer og basers styrke og pH, fældningsreaktioner, dannelse af alkohol ved gæring.
Der blev lavet et forsøg, hvor gæren reagerede med sukker ved en aerob proces med det formål at påvise, at det rent faktisk var CO2, der bliver danner ved reaktionen, og at CO2 reagerer med vand og danner kulsyre. Til påvisning af CO2 anvendtes mættet kalkvand og til undersøgelse af, hvad dannelsen af CO2 ved processen betyder for pH i opløsningen, syre-base-indikator - dette har været med Bromthymolblåt som indikator.
Anvendt materiale:
H- Parbo mfl.: Kend Kemien 1, 1. udgave, 7.oplag (2008). ISBN 978-87-02-00369-7., sider: 87-97, 106, 107m-108ø, 131ø (tabel 7-2), 133n-135n, 162ø, 164n-168ø, 171m (figur 9-1), 173m-174ø (Tabel 9-5)
Det Periodiske System: www.ptable.com.
Beregningsskemaet (til mængdeberegnng).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Er vulkaner gode naboer?
Forløbet tager udgangspunkt i et enkeltfagligt forløb omkring vulkaner og bjergarter. Eleverne skulle først og fremmest arbejde med jordens og landskabernes processer i vulkanske områder. Eleverne skulle også arbejde ud fra et ressourceperspektiv i forhold til næringsrige vulkanske jorde, guld og geotermi.
Centrale emner og begreber i forløbet er:
- Den pladetektoniske model
- Pladegrænser - konstruktive og destruktive
- Vulkanisme
- Vulkantyper - Hotspot, keglevulkaner, skjoldvulkaner, spaltevulkaner
- Viskositet
- Varsling
- Hydrotermale åre
- Geotermisk energi
- Basaltisk, andesitisk og rhyolitisk magma/lava
- Dybgrav
- Oceanryg
- Øbue
- Subduktion
- Pyroklastisk strøm og lahar
Kernestoffet i dette forløb udgør:
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Jordens og landskabernes processer
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Bjergarters densitet (eksperimentelt arbejde)
- Tværprofiler af pladegrænser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kroppens funktion og livsstilssygdomme
Forløbet har omhandlet lunge- og hjertekredsløbet i biologi samt fokus på livsstilsygdommen diabetes type 2. I forløbet har eleverne ikke arbejdet tværfagligt med de andre NF-fag.
Forsøg der kan indgå i den biologiske enkeltfaglige eksamen er:
Blodtryk- og pulsmålinger både i hvile og efter aktivitet
Hæmatokritforsøg
Frivillig blodsukkermåling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Syrer og baser
At lære om syrer og baser, deres definitioner, opbygning og egenskaber - herunder om pH.
Kernestof:
• Hvad er syrer og baser - herunder deres definitioner
• syre-basereaktioner (hydronoverførsel)
• Korresponderende syrer og baser
• pH-begrebet i sammenhæng med stofmængdekoncentrationen af syren.
• Aktuel og formel koncentration
• Titrering
• Indikatorer
Eksperimentelt:
Forsøg med gær - måling af CO2's betydning for pH
Neutralisation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Neutralisation
|
08-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Organisk kemi
Den organiske kemi handler om nogle af de mest naturlige processer i vores liv og natur, som ved ølbrygningen, og dertil afbrænding af fossile brændstoffer og fremstilling af plast.
Kernestof:
C-atomets kemi - herunder antallet af bindinger, HONC, navngivning af simple organiske molekyler med og uden sidekæder, Systematisk gennemgang af stofklasserne alkaner, alkener og alkyner, organiske stoftypers egenskaber (kogepunkter og smeltepunkter)
Organiske stoftypers opløselighed/blandbarhed med vand og andre forbindelser (polaritet)
Reaktionstyper:
Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, addition og polymerisering, substitution
Mængdeberegning
Supplerende stof:
Systematisk gennemgang af stofklasserne og de funktionelle grupper alkoholer og organiske syrer
Eksperimentelt:
Forbrænding af lightergas
Ølbrygning (NF-fællesdel)
Opgave om ølbrygning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Afbrænding af lightergas
|
02-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Redoxkemi
At lære om simple redoxreaktioner betyder, at kursisterne kender til elektronoverførelsesreaktionerne.
Redoxkemi er vigtigt i hverdagen, hvor dette anvendes bl.a. til rustbeskyttelse af biler, forbrændingsreaktioner, undersøgelse af on der er PVC i plasten.
Kernestof:
Hvad er en redoxreaktion?
Reduktion og oxidation
Spændingsrækken
Supplerende stof:
Tildeling af oxidationstal og hhv. reduktion og oxidation i den forbindelse
Eksperimentelt:
Spændingsrækken
Er der PVC i dit plast?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Spændingsrækken
|
20-06-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71349906028",
"T": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71349906028",
"H": "/lectio/72/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71349906028"
}