|
Titel
1
|
1 Unges trivsel i senmoderniteten
Formål:
Unges mistrivsel har længe været på den politiske dagsorden. Årsagen er at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand ifølge en ny undersøgelse har dårligt mentalt helbred. Hvordan kan det være og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.
I forløbet vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. Vi vil lære om socialisering, identitetsdannelse i senmoderniteten, fælleskaber og sociale grupper, familie og opdragelse, anerkendelse og social arv..
I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.
Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, (Thomas Ziehe, richard sennett, sherry Turkle), Axel Honneth, Pierre Bourdieu, Lars Dencik, Diane Baumrind, Hartmut Rosa, Erving Goffman, George Herbert Mead, Ferdinand Tönnies
Centrale begreber:
Mistrivsel
socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
tertiær socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sanktioner
socialiseringsarenaer
Familie typer (Dencick)
Familiens grundfunktioner
Opdragelsesformer (Baumrind)
Personlig identitet
social identitet
Image og branding
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Hartmut Rosa)
Psykologisering
Struktur/Aktør
Kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Materiale:
Samf på B: side 10-14 + 17-52 (29 ns)
Temaer til samfundsfag. Side 130-147 (17 ns)
Supplerende materiale: artikler, rapporter, figurer og tabeller dokumentarserier.
Omfang: ca 100 ns.
|