Holdet 2025 2h Sa (samf) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Mie Scott Georgsen Christiansen
Hold 2025 2h Sa (samf) (2h Sa (samf))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Unges trivsel i senmoderniteten
Titel 2 2 Kriminalitet og straf
Titel 3 3 Ulighed og velfærd
Titel 4 4 FV2026
Titel 5 5 Dansk økonomi i en globaliseret verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Unges trivsel i senmoderniteten

Formål:

Unges mistrivsel har længe været på den politiske dagsorden. Årsagen er at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand ifølge en ny undersøgelse har dårligt mentalt helbred. Hvordan kan det være og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.

I forløbet vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. Vi vil lære om socialisering, identitetsdannelse i senmoderniteten, fælleskaber og sociale grupper, familie og opdragelse, anerkendelse og social arv..

I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.

Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, (Thomas Ziehe,  richard sennett, sherry Turkle), Axel Honneth, Pierre Bourdieu, Lars Dencik, Diane Baumrind, Hartmut Rosa, Erving Goffman, George Herbert Mead, Ferdinand Tönnies

Centrale begreber:

Mistrivsel
socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
tertiær socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sanktioner
socialiseringsarenaer
Familie typer (Dencick)
Familiens grundfunktioner
Opdragelsesformer (Baumrind)
Personlig identitet
social identitet
Image og branding
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Hartmut Rosa)
Psykologisering
Struktur/Aktør

Kernestof:

Sociologi

- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU

- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger

- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Materiale:

Samf på B: side 10-14 + 17-52 (29 ns)
Temaer til samfundsfag. Side 130-147 (17 ns)
Supplerende materiale: artikler, rapporter, figurer og tabeller dokumentarserier.

Omfang: ca 100 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Kriminalitet og straf

Formål:
Vi starter med at undersøge hvad kriminalitet er, hvad straffeloven dækker over, hvor meget kriminalitet, der er i DK og hvem der typisk begår kriminalitet. Derefter lærer vi om forskellige kriminalitetsteorier for at forstå, hvorfor nogle mennesker ender i kriminalitet mens andre ikke gør. Derefter undersøger vi hvordan vores retssystem i DK fungerer. I den forbindelse tager vi på besøg i Østre Landsret, hvor vi overværer forskellige straffesager. I forlængelse heraf diskuterer vi med udgangspunkt i forskellige teorier om straf, hvorfor vi straffer og om vi straffer på den rigtige måde i Danmark. I forlængelse heraf undersøger vi partiernes retspolitik, kobler dem til deres ideologiske baggrund og diskuterer politiske løsninger på kriminalitet.

• Eleverne skal opnå et grundlæggende kendskab til kriminalitet og straf med særligt henblik på samspillet mellem borger og samfund, aktør og struktur.

• Eleverne skal i forløbet opnå kendskab til årsager til, at mennesker begår kriminalitet – ud fra dels et aktørperspektiv, dels et strukturperspektiv. Eleverne skal ydermere kigge på baggrunden for straf ud fra forskellige teoretiske perspektiver.

• Metodisk bliver elevernes læring styrket både kvalitativt og den kvantitativt. De skal således foretage analytiske gennemgange af avisartikler såvel som statistisk materiale.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark.
Politik  
- politiske ideologier, skillelinjer
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige begreber:

- Kriminalitet
- Straffelov
- Mørketal
- Retsstat
- Retfærdigstraf (retributivisme)
- Nyttig straf (Utilitarisme)
- Ekspressionistisk straf
- Individualpræventiv vs. Generelpræventiv
- SNAP-modellen
- Kriminalitetsteori: Sutherland, Merton, Hirschi
- Livstidskriminelle vs. Engangslovovertrædere
- Risikofaktorer og beskyttende faktorer
- Social arv
- Struktur/aktør
- Ubetinget/betinget straf
- Straffemetoder
- Recidiv
- retspolitik


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Pensum:
C samfundet i flere perspektiver. Kapitel 5: Kriminalitetens årsager og konsekvenser (10 s.)
Kenddinret.dk Tema 3: Retsinstanserne  og tema 4: Aktørerne i en retssag og tema 5: Kriminalitet og straf (10 s.)
Samfundsfag på B, side 205-209 (5 s.)
Ret og rimelighed. Kapitel 3: straf (9 s.)
Fra drengestreger til bandekriminalitet. Kapitel 2 (10 s.)

I alt: ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Ulighed og velfærd

Formål

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Til sidst kigger vi på læsninger på velfærdsstatens udfordringer.
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd.

Kernestof:

Økonomi:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Sociologi:
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik:
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Ligestilling mellem kønnene

Metode
- Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- Dmonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Materiale:
Vores samfund. side 11-70 (59 ns)
Ulighedensmange ansigter, kapitel 7 (12 ns)
Supplerende materiale: artikler, tabeller, figurer, dokumentar

Omfang: ca. 100 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 FV2026

Dette politik-forløb tager udgangspunkt i FV2026. Vi kigger på meningsmålinger og lærer om partiernes ideologi og politik før valget. Efter valget analyserer vi resultatet med udgangspunkt i vælgeradfærdsteorier og vi undersøger mulige regeringskonstellationer med udgangspunkt i partiadfærdsteori. Vi lærer desuden om demokrati og mediernes indflydelse herpå samt om den parlamentariske styringskæde og  beslutningsprocessen.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet er:
Sociologi:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik:
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Centrale begreber:
- Fordelingspolitik
-  Værdipolitik
-  Ideologi
-  Molins model
- Catch all parti
- Klasse parti
- Kernevælger
- Marginalvælger Andreas
- Issue voter
- Class voter
- Issue ownership
- Downs medianvælgerteori
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati
- Parlamentarisme (negativ)
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Deliberativt demokrati
- Den parlamentariske styringskæde
- Lovgivningsproceduren i DK
- Medier – herunder klassiske nyhedsmedier og sociale medier
- Magtens tredeling

Materiale:

Politikens kernestof: Kapitel 8 og 11
Samf på B:

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Dansk økonomi i en globaliseret verden

Dette forløb giver en introduktion til grundlæggende mikro- og makroøkonomiske teorier.
Vi starter med at kigge på udbudskurver og efterspørgselskurver, dernæst lærer vi om markedsmekanismen, prisdannelse og ligevægtspris. Vi kigger på forskellige markedsstrukturer. Efterfølgende lærer eleverne om det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål og konjunkturer. Vi bruger denne viden til at undersøge hvordan det går med dansk økonomi pt. og om økonomisk politik.

Faglige begreber
Maslows behovspyramide
Markedsmekanisme
Prisdannelse
Udbud
Efterspørgsel
Ligevægtspris
Det økonomiske kredsløb
BNP
De økonomiske mål
Målkonflikter
Inflation
Deflation
Konjunktur
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Opgangskonjunktur
Nedgangskonjunktur
Økonomisk politik
Finanspolitik
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
Strukturpolitik: arbejdsmarkedspolitik

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Metode
- Kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer