Holdet 2025 ke/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Charlotte Tørngren
Hold 2025 ke/m (1m ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer, grundstoffer og Det Periodiske System
Titel 2 Saltenes kemi (inkl. mængdeberegning)
Titel 3 Molekyler og kemiske bindinger
Titel 4 Den organiske kemi (oliens kemi)
Titel 5 Syrer og baser i hverdagsprodukter
Titel 6 Redoxkemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer, grundstoffer og Det Periodiske System

Forløbets formål er repetere den grundlæggende viden om atomerne og deres opbygning. Atomernes opbygning med kerne, skaller, protoner, elektroner og neutroner - og sammenhængen med Det Periodiske System, og dets opbygning.

Kernestof:
Atomets opbygning (protoner, elektroner, neutroner, kerne og skaller)
Det Periodiske system
- hovedgrupper, undergrupper perioder
- atomvægt, elektronegativitet
- tilstandsformer: gas, væske, faststof og opløst i vand, kogepunkt og smeltepunkt
- andre vigtige informationer i Det Periodiske System bl.a. betydningen af elektronegativiteten
Bohrs atommodel

Supplerende stof:
- Isotoper
- Vands fasediagram

Eksperimentelt: Flammefarver

Udover grundbogen er anvendt:
- www.ptable.com
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse 1: Flammefarver og elektronstruktur 24-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Saltenes kemi (inkl. mængdeberegning)

Forløbet handler om saltene i vores hverdag, hvor nogle er vigtige i forhold til rensning af vores spildevand, og andre er salte, som vi anvender i vores hverdag.

I forløbet vil første del være med fokus på ioner og salte, deres grundlæggende reaktioner samt fældningsreaktioner. I del 2 har der været forks på ophedning og mængdeberegning. Og i del 3 har fokus været på titrering og mængdeberegning i opløsninger.

Forløbet har indeholdt:

I del 1: Ionforbndelser/salte:
Her er gennemgået
- Hvad er en ion og hvad er et salt?
- Salte og ioner - herunder ioners navne og ladninger samt simple og sammensatte ioner
- Saltenes opbygning (herunder saltenes iongitter)
- Saltenes navngivning
- Saltenes egenskaber (koge- og smeltepunkt, opløselighed) og anvendelse
- Hvilke bindinger er der i salte?
- Fældningsreaktioner

I del 2: Mængdeberegning
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Begreberne stofmængde, mol, masse og molarmasse (moltrekanten)
- Beregningsskemaet "Vejen over stofmængde"
- Vejeanalyse i forbindelse med et eksperiment

I del 3: Mohrtitrering
- Mængdeberegninger i opløsninger
- Afstemning af reaktionsslemaer
- Begreberne stofmængde, stofmængdekoncentration og volumen (koncentrationstrekanten)
- Beregningsskemaet for opløsninger

Eksperimenter:
Kemisk rensning af spildevand, fældning af phosphat
Ophedning af NaHCO3
Salt i en saltopløsning (titrering)

Supplerende:
- Kernestoffet er perspektivere i forhold til spildevandsrensning og hverdagens kemi.

Udover grundbogen er anvendt:
- www.ptable.com
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemisk rensning af spildevand, fældning af fosfa 15-01-2026
Ophedning af NaHCO3 11-02-2026
Salt i en saltvandsopløsning 19-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Molekyler og kemiske bindinger

Forløbets formål er at undersøge, hvordan og om forskellige kemiske stoffer kan blandes. Dette er også afgørende for, hvordan stoffer kan affaldsbehandles efterfølgende.

Kernestof:
- Kemiske bindingstyper - herunder molekylers polaritet (blandbarhed med vand eller ej)
- Elektronegativitetens betydning for de kemiske bindinger.
- Bestemmelse af forskellen i elektronegativitet.
Her er lagt vægt på ionbindinger og elektronparbindinger/kovalent binding (intramolekylære bindinger), og hertil hydrogenbindinger.

- Kvalitative bedømmelse af, om molekyler er blandbare eller ej - herunder opløselighedsforhold (polaritet), og heerunder vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde.

Eksperimentelt: Blandbarhed og opløselighed.

Supplerende stof:
- Hydrogenbindinger (intermolekylære bindinger) og deres betydning
- Perspektivering til hverdagens kemi


Udover grundbogen er anvendt:
www.ptable.com
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blandbarhed og opløselighed 30-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den organiske kemi (oliens kemi)

Forløbet indeholder den organiske kemi, som vi kender den fra f.eks. forbrænding og plast.

Kernestof:
- Kulstofatomets kemi
   - herunder C ud fra det periodiske system
   - Antallet af bindinger i de vigtigste atomer i Det Periodiske System (H, O, N og C)
- Navngivning af simple organiske molekyler med og uden sidekæder

- Stofmængdeberegninger med masse, molarmasse og stofmængde og moltrekanten.

- Reaktionstyper:
   - Fuldstænding og ufuldstændig forbrænding(kun omtalt)
   - Addition og polymerisering
   . Substitution (kun omtalt)

Eksperimentelt:
   - Lightergas (kvantitativ)
   - Er der PVC i dit plast? (kvalitativ)

Supplerende stof:
Systematisk gennemgang af følgende stofklasser:
- Alkaner, alkener, alkyner, alkoholer og organiske syrer
- Plast
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lightergas 12-02-2026
PVC i plast 07-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Syrer og baser i hverdagsprodukter

Vi er omgivet af mange forskellige dagligvarer, som alle har forskellige egenskaber og brug - her er der fokus på deres syre-base-egenskaber.

Kernestof:
- Hvad er syrer og hvad er baser? (definitioner)
- Stærke og svage syrer og baser
- Syre-basereaktioner og vands autohydronlyse - herunder beregning af pH.
- Korresponderende syre-base-par
- Definition af pH og vands ionprodukt
- Brug af indikatorer.
- Mængdeberegning i opløsninger (stofmængde, stofmængdekoncentration og volumen)
- Titrering

Eksperimentelt:
- Hvad er der mest citronsyre i?

Supplerende:
- Perspektivering til hverdagens kemi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvilken er der mest citronsyre i? 10-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redoxkemi

Forløbet har indeholdt:

- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- Hvad er en redoxreaktion
- Oxidation og reduktion
- Spændingsrækken

Eksperimentelt:
- Spændingsrækken (kvalitativ)

Supplerende:
- Tildeling af oxidationstal
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spændingsrækken 04-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer