Holdet 2025 ng/2y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Tine Dencker Bædkel
Hold 2025 ng/2y (2y ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 LAR-løsninger i dit lokalområde
Titel 2 Hvordan smager din Chokolade?
Titel 3 Hvorfor har vi jordskælv og vulkaner i verden?
Titel 4 Bæredygtig energi?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 LAR-løsninger i dit lokalområde

I dette forløb skal eleverne udpege et sted i deres lokalområde og vurdere de nuværende jordbundsforhold ud fra virtuelle boreprøver. På baggrund heraf skal de dimensionere et vejbed, som vil kunne aflede vand fra et skybrud. Eleverne skal i forløbet tilegne sig viden om vandets kredsløb, vandbalance og jordbundsforhold, så de kan sammensætte en optimal filterjord.

Vigtige begreber:
Permeabilitet
Porøsitet
K-faktor
Vandbalanceligningen
Nedbør, fordampning; evapotranspiration, evaporation, afstrømning, delta-R
Mættet- og umættet zone
Grundvandsspejl
Ler og sand
Grundvandsmagasin


Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
Test af filterjord efter egen sammensætning
Placering af vejbed via bluespots
Virtuelle boreprøver

(Dokument med de vigtigste figurer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan smager din Chokolade?

Emner:
Klima og plantebælte
Globale vindsystem
Nedbør og dugpunkt/mætningskurven
Jordbund og erosion
Erhverv og produktion
Klimaforandringer
Bæredygtighed

Vigtige fagbegreber:
hydrotermfigur
lavtryk og højtryk
ITK-zonen
Mætningskurven/dugpunktskurven
Mættet, umættet luft
Stigningsregn, frontregn, konvektionsregn
R-faktor (nedbørsintensitet)
Absolut- og relativ luftfugtighed
Åbent- og lukket økosystem
Subsistenslandbrug
Cash crops
Naturgrundlag
Udpine/udvaske
Erosion
Jordforringelse
Næringsstoffer
Fourastiers erhvervsudviklingsmodel
Produktionskæde/værdikæde

Forsøg og data:
Dataindsamling: Chocolade i Meny
Forsøg: Dugpunktet på vinglas/kondenseringsforsøg med Claus
Forsøg: Konvektionskammer - globale vindsystemer
Dataindsamling: Hvorfor har Ghana 2 regntider

Links og videoer:
-Artikel: smager din chokoladebar også af børneslaveri?
- https://www.undervisningslokalet.dk/nedboersdannelse/
- https://www.undervisningslokalet.dk/globale-vindsystem-forklaret/
- Animation af høj- og lavtryk
-Ghana Grows Our Cocoa, So Why Can’t It Make Chocolate?   
-Årsagerne til kakaokrisen

Film: Dokumentaren Chokoladekrigen af Miki Mistrati

Opgaver

Opgave. hvad går kakaokrisen ud på?
Opg_ Kakaoproduktion, forarbejdning og pris
Opg: Skovfældning
Opg: Nedbør, Ghana og kakao  
Opg: Jordforringelse.docx
Hvorfor har Ghana 2 regntider?
Opg. Hvorfor regner det? Mætningskurven

Forløbet blev afsluttet med gruppe-fremlæggelser om årsagerne til kakaokrisen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vindforsøg med konvektionskammer 07-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor har vi jordskælv og vulkaner i verden?

I dette emne har vi kigget nærmere på jordens former og hvorfor kontinenterne bevæger sig og overtid danner og opsplitter superkontinenter. Vi har desuden undersøgt hvorfor nogle tektoniske plader altid synker ned under de andre (densitet) og hvilke bjergarter der kendetegner de to overordnede typer plader (kontinent og ocean). Vi har lavet højdeprofiler af pladegrænserne i Google Earth og ligeledes undersøgt forskellige vulkantypers højdeprofiler.

Emner:
Bjergarternes kresløb
Vulkaner
Pladetektonik
Jordskælv
Jordens geologiske historie
Jordens opbygning

Fagbegreber:
Tektoniske plader
Superkontinent (Pangæa)
Asthenosfæren
Konvektionsstrømme
Lithosfæren
Lithosfæreplader
Skorpe, kappe, kerne
Densitet
Oceanbundsplader
Kontinentalplader
Pladerande/pladegrænser
Konstruktive pladegrænser
Destruktive pladegrænser
Bevarende/transforme pladegrænser
Magmatiske bjergarter
Metamorfe bjergarter
Sedimentære bjergarter
Erosion
Forvitring
Aflejring
Viskositet
Skjoldvulkan
Keglevulkan
Spaltevulkan/sprækkevulkan
Hotspot vulkan
Caldera-/eksplosionsvulkan
Jordskælvsbølger: P-, S-, L- og R-bølger
Richter skalaen
Triangulering


Forsøg/øvelser:
- Konstruere dannelsen af Pangæa (animation)
- Bjergarternes densitet (relateret til kontinentalplader og oceanbundsplader)
- Pladerande og deres former i Google-Earth - højdeprofil
- Vulkaner i Google-Earth - højdeprofil
- Simulerer jordskælvsbølger med fjeder
- Triangulering af jordskælv ved Nordkorea (Seismik)
- Identificere bjergarter i det geologiske kredsløb (Sedimentære, metamorfe, magmatiske)
- Indsamling af aktuel jordskælvsdata
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP-journal over densitetsforsøget 13-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bæredygtig energi?

I dette emne har eleverne skulle forholde sig til hvordan olie, gas og kul er dannet og selv lavet et forsøg som illustrerer olies migration i sand. De har desuden arbejdet med udvalgte vedvarende energikilder, drivhuseffekten, og kulstofkredsløbet.  

Emner:
Kulstofkredsløb
Drivhuseffekten
Strålingsbalancen
Global opvarmning

Fagbegreber:
Kortbølget indstråling
Langbølget udstråling
Drivhusgasser
Drivhuseffekten
Solhøjde
Zenit
Sommer- og vinter solhverv
Forårs- og efterårs jævndøgn
Vedvarende energi
Kildebjergart
Reservoirbjergart
Seglet/Dækbjergart
Migrere
Oliefælder
Resurser og reserver

Forsøg:
- Olie og gasdannelse
- Drivhuseffekten i terrarier (temperaturstigning)
- Måling af solhøjde
- Måling af overfladers betydning for temperaturen (albedo og strålingsbalancen)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Migration af olie i sand 24-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer