|
Titel
4
|
Hinduisme med fokus på yoga
Eleverne skal vide:
At Hinduismen er opstået fra Vedakulturen, der stammer fra den ariske indvandring i Indus og siden Ganges området i Pakistan og Indien ca 2000-600 fkr.
At Vedakulturen er en kollektiv offerreligion der ledes af Brahminer (offerpræster) og at der i den yngste del af vedaerne - Upanishaderne- opstår en mere individuel "frelsereligion".
At karmetanken, der fødes af offerrelgionens årsag og virkningslogik, er grundlaget for reinkarnationslæren, der fremlægges i Upanishaderne.
Eleverne skal have styr på:
Begreberne Atman, Brahman, Karma, Samsara, Moksha, og hvordan disse hænger sammen. De skal ydermere forstå hvilken rolle uvidenhed og begær spiller i forhold til karma og genfødsel.
At der er stor forskel på den østlige genfødselstanke, hvor det ikke ses som positivt at genfødes, og den vestlige new age genfødselstanke, der er en form for udviklingsfilosofi.
Eleverne skal vide/kende til:
Dharma begrebet, og hvad der afgør ens dharma, samt kende de fire livstadier og vide at der er overgangsritualer der markerer overgangen fra et stadie til et andet.
De overordnede fire varnaer og hvordan de legitimeres religiøst, samt vide hvad jatierne er.
Eleverne skal vide/kende:
Hvilken fortælling Bhagavadgita stammer fra, samt kende dens rammefortælling og kende de tre frelseveje den operer med, og kunne se, hvordan de er "løsninger" på tilværelsens grundlæggende problem; at atman er fanget i samsara.
Hvilken rolle Krishna spiller i Bhagavadgita.
Eleverne skal kende til:
De tre hovedguder (trimurtibegrebet) ; Brahma, Visnu og Shiva og deres familier - hustrur, børn...og kende deres mest kendte inkarnationer/ avatarer.
Hvad shaktism er.
At hinduismen, kan forstås både som en polyteistisk religion og en monoteistisk religion samt se hvilken rolle Brahman spiller her, og kunne bruge ordet synkretisme.
I forhold til tilbedelse skal eleverne kunne bruge fagbegrebet kult og vide at den i hinduismen hovedsaglig består af puja, både i hjemmet og i templet (mandir)
Vide at puja - tilbedelsen er en form for kommunikation mellem den tilbedende og Guden som repræsenteres af en murti (statue) eller et billede, og at det at guden og den troende "ser hinanden" - darshan- er vigtigt.
Kende til, hvordan ritualet i templet er bygget op og kunne bruge en ritualanalyse herpå.
Eleverne skal:
Vide hvordan Guruer står i spidsen for ashrams og hvordan disse ashrams nærmest fungerer som en slags trosretninger indenfor hinduismen.
Vide at denne tradition stammer fra Upanishaderne, som betyder at sidde ned ved - sin lærere, og få del af esoterisk viden (hemmelig viden) der ikke kan læres intellektuelt vi a læsning, men via interaktion (erfaring) og- ortopraksi- i form af yoga og meditation (oplevelse)
Have forståelse for forskellen på et lærer -elev forhold eks. i det danske gymnasium, hvor læreren er en hjælp til elevens læring, og et discipel - guru forhold, hvor læreren er forudsætningen for elevens "frelse" - opvågning.
Kende de forskellige fagord der bruges for disse lærere udover Guru; swami, sadu, rishi og muni
Kunne bruge Webers fagbegreb karisme og rutiniseret karisma på emperi
Eleverne skal:
Kende hvad ordet yoga oprindelig betyder og og hvilke forskellige måder ordet bliver brugt på indenfor hinduismen.
Kunne se forbindelsen mellem upanishaderne samt Gitaens yanayoga og Rayayogaen, og kende Patanjali Yogasutra og de 8 trin.
Rudimentært kende forskellen mellem Hathayoga/kundalini yoga og tantrisme samt højre og venstre hånds tantrisme.
Kunne bruge fagbegreberne askese og esoterisk samt mystisk erfaring. Ydermere skal de vide hvad et/en chakra, mandala/yantra og et mantra er.
Eleverne skal vide:
Hvordan man ser på/arbejder med følelser og tanker i yogaen og hvordan asanas (stillinger), pranayama (ånddrætsøvelser) og meditation ses som teknikker som kan hjælpe en at rumme dig selv.
Kunne debattere hvorvidt yoga skal/ kan ses som religiøs ortopraksi eller som ikke-religiøse teknikker, som eks. den moderne psykologi, stresbehandling og angstbehandling mm. gør brug af. Ikke mindst i form af mindfulness.
Pensum A. Poulsens Hinduisme er grundbogen til baggrundsviden: s. 7-16, 29-34, 17-21, 35-39, 40-42, 46-50, 74-77, 68-73 tekst 4 s. 123-124, 56-60 tekst 6 s. 126-131, tekst 16 s. 147-148 Simon Krohn Nærmere noget, filosofien bag yoga s. 57-62, 65-68 + diverse youtube videoer, artikler og statistikker der ligger på lectio under forløbet som pdf'er el. links.
Estimeret pensum i alt ca. 60 sider
|