Holdet 2025 sa/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Christian Aalborg Frandsen
Hold 2025 sa/a (1a sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd
Titel 2 Kriminalitet og staf
Titel 3 Politik, medier og magt
Titel 4 ØKONOMI OG KLIMAKRISE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst.  Forløbet har særligt haft fokus på:
Hvad er ulighed?
Hvorfor er det ulighed?
Hvad er køn og hvordan kommer ulighed til udtryk inden for køn og kønsidentitet?
Hvad kendetegner den universelle velfærdsmodel?
Hvilke udfordringer står den universelle velfærdsmodel overfor?
De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- ligestilling mellem kønnene.
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet og staf

Forløbets formål:
Hvad får et menneske til at bryde loven, og hvordan reagerer vi som samfund?  Forløbet har fokus på årsager til kriminalitet og holdningen til straf og forebyggelse.
I forløbet har eleverne arbejder med forskellige sociologiske aspekter af årsager til kriminalitet:

- Hirschi (Kontrolteorien, indre kontrol, ydre kontrol)
- Merton (motivationsteorien, anomi)
- Sutherland (indlæringsteorien)
- Bourdieu (habitus, kulturel kapital, økonomisk kapital, social kapital, symbolsk kapital, felter)
- Risiko- og beskyttende faktorer
- Straf (præventiv effekt, individualpræventive effekt, generalpræventiv effekt, recidivstati-stikker)
Eleverne har haft oplæg af SSP om forebyggelse vs. Staf
I politik har eleverne arbejder med partier og forskellige vælgergruppers holdning til straf:
- Ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme) med fokus på holdning til kriminalitet
- Partiernes holdning til strafreformen
- Metode (kvantitativ, kvalitativ)
- Fordelings- og værdipolitik
- Minervamodellen (blå, grøn, rosa, violet, gråt segment)
I forbindelse med Ungdommens Folkemøde har eleverne foretaget interview om holdning til straf.
I økonomi har vi arbejde med forebyggelse i den universelle velfærdsmodel:
- Velfærdsaktører (stat, marked, civilsamfund)
- Velfærdsmodeller (residual, selektiv, universel)




Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
faglige mål
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og disku-tere samfundsmæssige problemer
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpe-midler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik, medier og magt

Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Fokus i forløbet er særligt lagt på samspillet mellem medier og politik. I forløbet har elever arbejde med at lave nyheder til unge og i samspil med dansk har eleverne analyser politiske kommunikation om ulighed.
Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på
dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.


Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske  deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ØKONOMI OG KLIMAKRISE

Formål
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne.
Fokus:
-  Udbud og efterspørgsel - markedsmekanismen
- Det økonomiske kredsløb
- Forsyningslingningen og økonomiske sammehæng
- økonomiske mål og målkonflikter
- økonomiske konjunkturer
- økonomisk politik.
Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os..
De faglige mål der er i spil
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima)
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer