Holdet 2025 sa/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jacob Hinge Carlsson
Hold 2025 sa/c (1c sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Kriminalitet
Titel 2 Politik og politisk kommunikation
Titel 3 Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Titel 4 Aktuel dansk økonomi
Titel 5 Sociologi - identitetsdannelse og mistrivel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Kriminalitet

Forløbets formål:
Forløbet dækker over en række politologiske, økonomiske og sociologiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. kriminalitet. Desuden har eleverne været på Ungdommens Folkemøde samt haft et oplæg fra en SSP-konsulent. Eleverne skal lære at anvende forløbets politologiske, økonomiske og sociologiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer.

Følgende begreber, modeller og teorier vil blive lært:
- Afvigende adfærd
- Hirschi (Kontrolteorien, indre kontrol, ydre kontrol)
- Merton (motivationsteorien, anomi)
- Sutherland (indlæringsteorien)
- Ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
- Metode (kvantitativ, kvalitativ)
- Straf (præventiv effekt, individualpræventive effekt, generalpræventiv effekt, recidivstati-stikker)
- Fordelings- og værdipolitik
- Minervamodellen (blå, grøn, rosa, violet, gråt segment)
- Bourdieu (habitus, kulturel kapital, økonomisk kapital, social kapital, symbolsk kapital, felter)
- Ulighed (Gini-koefficienten)
- Social mobilitet
- Mønsterbryder
- Fattigdom (absolut, relativ)
- Velfærdsaktører (stat, marked, civilsamfund)
- Velfærdsmodeller (residual, selektiv, universel)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik og politisk kommunikation

Kernestoffet i dette forløb dækker over politik-området med fokus på politiske partier og ideologier, beslutningsprocesser samt politisk kommunikation i fællesfagligt forløb (FF1) med dansk om politisk kommunikation.

- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Eleverne lærte i grundforløbet hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden skal de kende blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme, nationalisme m.fl.
Området dækker desuden de danske politiske partier, således at partierne kan sammenlignes og placeres i forhold til hinanden på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse.
Molins model for partiadfærd bruges til at forklare partiers valg af standpunkt ud fra bl.a. interessefaktor, opinionsfaktor og parlamentarisk faktor.
Eleverne skal desuden opnå viden og kende til begreber omkring vælgeradfærd.
Forløbet løb hen over kommunalvalget og inkluderer desuden fællesarrangement i form af valgdebat med lokale kandidater fra partierne.

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ses i sammenhæng med målet om at undersøge aktuelle politiske beslutninger. Eleverne lærer om lovgivningsprocessen i Danmark – både den formelle og den reelle, hvor folketingsfasen kompletteres med faserne: idefase, forberedelsesfase og implementeringsfase. I gennemgangen af lovgivningsprocessen indgår centrale aktører og deres muligheder for at påvirke lovgivningens indhold. Klimaloven forhandlet under den forrige regering har været brugt som case via filmen 70/30 om Klimaloven.

- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Politiske deltagelsesmuligheder omfatter en række forskellige muligheder for at påvirke politiske beslutninger og deres implementering. Deltagelsesmulighederne kan fx være valgdeltagelse, medlemskab af et parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse, kontakt til en politiker, deltagelse i debat på de sociale medier eller i andre medier, deltagelse i en demonstration eller underskriftindsamling, nærdemokratisk deltagelse som bruger eller medarbejder samt politisk forbrug.
I grundforløbet har alle samfundsfagsklasser været til Ungdommens Folkemøde, hvor der også var fokus på politisk deltagelse i bredt perspektiv.

- Medier og politisk kommunikation.
I FF1 lærer eleverne om politisk kommunikation gennem forskellige medier.
Begreber og modeller:
Medier (herunder klassiske massemedier og sociale medier), kommunikationsmodeller,  medialisering, medieret kommunikation, nyhedskriterier, kampen om den politiske dagsorden, spin-begreber.

Centrale fagbegreber:
Ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme samt ideologiske forgreninger)
Partier
Partiadfærd – Molins model
Fordelings- og værdipolitik
Vælgeradfærd
Kernevælgere
Marginalvælgere
Issue-votere
Demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati)
Eastons model over det politiske system
Magtens tredeling
Negativ parlamentarisme
Den parlamentariske styringskæde
Folketinget og Lovgivningsprocessen
Regering, opposition, støttepartier
Flertals- og mindretalsregering
Forskellige former for politisk deltagelse
Politisk kommunikation, medier og kommunikationsmodeller
Nyhedskriterier
Den politiske dagsorden
Spin, framing og priming
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed herunder ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret, og hvilke typer løsninger, der kan være på udfordringerne (stramningsstrategien vs. opkvalificeringsstrategien).

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aktuel dansk økonomi

Eleverne er introduceret til basale økonomiske principper som markedsmekanisme og prisdannelse ud fra udbud og efterspørgsel samt det økonomiske kredsløb og forskellige økonomiske systemer som markedsøkonomi, planøkonomi blandingsøkonomi.
Eleverne skal ud fra aktuelle tal for de økonomiske mål kunne vurdere landets økonomiske situation med anvendelse af viden om økonomiske konjunkturer.
De skal kende til økonomisk politik i form af finanspolitik og pengepolitik samt strukturpolitik og kunne diskutere, hvilken økonomisk politik, der bør føres afhængig af konjunktursituationen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sociologi - identitetsdannelse og mistrivel

I dette forløb vil vi supplere sociologi fra grundforløbet og ulighedsforløbet og dermed dække det vigtigste kernestof i sociologi. I skal lære om socialisering og identitetsdannelse i senmoderniteten, fællesskaber og sociale grupper, familie og opdragelse.
I velfærdsforløbet lærte om social differentiering i form af forskelle i livsformer, livsstile og levevilkår med begreber som social og økonomisk ulighed, social arv, social mobilitet samt absolut og relativ fattigdom.

I skal desuden kigge på udviklingen i og årsagerne til unges mistrivsel i det senmoderne samfund. Hvordan står det til med mistrivsel blandt unge, og hvad kan og bør vi som samfund stille op?

Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens og Hartmut Rosa.

Centrale begreber:

socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sociale sanktioner
socialiseringsarenaer
Personlig identitet
social identitet
Image
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering (Giddens)
Accellerationssamfund og resonans (Hartmut Rosa)

Kernestof:

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark (dækkes sammen med forløbet om velfærd og ulighed)
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier (dækkes sammen med Flerfagligt Forløb 1 med samfundsfag og dansk)
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer