Holdet 2025 sa/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 sa/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Køge Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Jakob Moesby Andersen
Hold	2025 sa/d (1d sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb: Kriminalitet
Titel 2	Politik og politisk kommunikation
Titel 3	Ulighed og velfærd
Titel 4	Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb: Kriminalitet Forløbets formål: Forløbet dækker over en række politologiske, økonomiske og sociologiske aspekter, der bindes sammen til et perspektiv ift. kriminalitet. Desuden har eleverne været på Ungdommens Folkemøde samt haft et oplæg fra en SSP-konsulent. Eleverne skal lære at anvende forløbets politologiske, økonomiske og sociologiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer. Følgende begreber, modeller og teorier vil blive lært: - Afvigende adfærd - Hirschi (Kontrolteorien, indre kontrol, ydre kontrol) - Merton (motivationsteorien, anomi) - Sutherland (indlæringsteorien) - Ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme) - Metode (kvantitativ, kvalitativ) - Straf (præventiv effekt, individualpræventive effekt, generalpræventiv effekt, recidivstati-stikker) - Fordelings- og værdipolitik - Minervamodellen (blå, grøn, rosa, violet, gråt segment) - Bourdieu (habitus, kulturel kapital, økonomisk kapital, social kapital, symbolsk kapital, felter) - Ulighed (Gini-koefficienten) - Social mobilitet - Mønsterbryder - Fattigdom (absolut, relativ) - Velfærdsaktører (stat, marked, civilsamfund) - Velfærdsmodeller (residual, selektiv, universel)
Indhold	Kernestof: 3.2 Hvem er de politiske partier og hvad mener de.docx description Opgaver til 3.2 Hvem er de politiske partier og hvad mener de.docx description
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politik og politisk kommunikation Kernestoffet i dette forløb dækker over politik-området med fokus på politiske partier og ideologier, beslutningsprocesser samt politisk kommunikation i fællesfagligt forløb (FF1) med dansk om politisk kommunikation. - politiske partier i Danmark og politiske ideologier Eleverne lærte i grundforløbet hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden skal de kende blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme, nationalisme m.fl. Området dækker desuden de danske politiske partier, således at partierne kan sammenlignes og placeres i forhold til hinanden på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse. Molins model for partiadfærd bruges til at forklare partiers valg af standpunkt ud fra bl.a. interessefaktor, opinionsfaktor og parlamentarisk faktor. Eleverne skal desuden opnå viden og kende til begreber omkring vælgeradfærd. Forløbet løb hen over kommunalvalget og inkluderer desuden fællesarrangement i form af valgdebat med lokale kandidater fra partierne. - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ses i sammenhæng med målet om at undersøge aktuelle politiske beslutninger. Eleverne lærer om lovgivningsprocessen i Danmark – både den formelle og den reelle, hvor folketingsfasen kompletteres med faserne: idefase, forberedelsesfase og implementeringsfase. I gennemgangen af lovgivningsprocessen indgår centrale aktører og deres muligheder for at påvirke lovgivningens indhold. Klimaloven forhandlet under den forrige regering har været brugt som case via filmen 70/30 om Klimaloven. - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Politiske deltagelsesmuligheder omfatter en række forskellige muligheder for at påvirke politiske beslutninger og deres implementering. Deltagelsesmulighederne kan fx være valgdeltagelse, medlemskab af et parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse, kontakt til en politiker, deltagelse i debat på de sociale medier eller i andre medier, deltagelse i en demonstration eller underskriftindsamling, nærdemokratisk deltagelse som bruger eller medarbejder samt politisk forbrug. I grundforløbet har alle samfundsfagsklasser været til Ungdommens Folkemøde, hvor der også var fokus på politisk deltagelse i bredt perspektiv. - Medier og politisk kommunikation. I FF1 lærer eleverne om politisk kommunikation gennem forskellige medier. Begreber og modeller: Medier (herunder klassiske massemedier og sociale medier), kommunikationsmodeller, medialisering, medieret kommunikation, nyhedskriterier, kampen om den politiske dagsorden, spin-begreber. Centrale fagbegreber: Ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme samt ideologiske forgreninger) Partier Partiadfærd – Molins model Fordelings- og værdipolitik Vælgeradfærd Kernevælgere Marginalvælgere Issue-votere Demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati) Eastons model over det politiske system Magtens tredeling Negativ parlamentarisme Den parlamentariske styringskæde Folketinget og Lovgivningsprocessen Regering, opposition, støttepartier Flertals- og mindretalsregering Forskellige former for politisk deltagelse Politisk kommunikation, medier og kommunikationsmodeller Nyhedskriterier Den politiske dagsorden Spin, framing og priming
Indhold	Kernestof: 3.2 Hvem er de politiske partier og hvad mener de.docx description Opgaver til 3.2 Hvem er de politiske partier og hvad mener de.docx description Samfundsfag C 15.3 Regioner og kommuner .pdf description Hvad tog du med fra valgarrangementet? Kandidattests Opgaver kommunalvalg 2025 Køge og Stevns Kommune.docx description FORSTÅ DET DU LÆSER… Vælgertyper og vælgeradfærd.docx description Byrådet 5. Ideologi eller geografi.docx description Læsefokusspørgsmål til Ideologier eller geografi.docx description I opfordres til at følge med på valgaftenen. Både om Køge og generelt. Måske lægger jeg en aktuel artikel ind. Konstituering - spillet om magten .docx description Samfundsfaglig nyhed description Her er valgets store vindere og tabere Få seneste nyt om valget på Stevns Log ind \| IBOG.DK Samf.grupper Nyt forløb - Ulighed Kvalitativ og kvantitativ data.pdf description Refleksion 1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? \| VORES SAMFUND Begrebspar Ulighed.docx description Ulighed og velfærd.Lektion 3.analyse_om_køn.pdf description 1.4: Hvorfor er der ulighed? \| VORES SAMFUND Gruppefremlæggelse Mandefald.docx description 1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? \| VORES SAMFUND Vi skal lytte til podcasten i modulet. Medbring høretelefoner. Øvelse og fremlæggelse Afsnit 1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? \| VORES SAMFUND 1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND Øvelse i modulet 1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| VORES SAMFUND Læs Vores samfund kap. 1.9 - vi arbejder med kap.1.10 i timen 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND Grupper FF1 Journalist for en dag KG Oversigt Padlet 1.d FF1 - Politisk kommunikation
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ulighed og velfærd Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Forløbet har særligt haft fokus på: Hvad er ulighed? Hvorfor er det ulighed? Hvad er køn og hvordan kommer ulighed til udtryk inden for køn og kønsidentitet? Hvad kendetegner den universelle velfærdsmodel? Hvilke udfordringer står den universelle velfærdsmodel overfor? De faglige mål: - At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - Sociale og kulturelle forskelle - identitetsdannelse og socialisering - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - ligestilling mellem kønnene. - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold	Kernestof: Log ind \| IBOG.DK Samf.grupper Nyt forløb - Ulighed Kvalitativ og kvantitativ data.pdf description Refleksion 1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? \| VORES SAMFUND Begrebspar Ulighed.docx description Ulighed og velfærd.Lektion 3.analyse_om_køn.pdf description 1.4: Hvorfor er der ulighed? \| VORES SAMFUND Gruppefremlæggelse Mandefald.docx description 1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? \| VORES SAMFUND Vi skal lytte til podcasten i modulet. Medbring høretelefoner. Øvelse og fremlæggelse Afsnit 1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? \| VORES SAMFUND 1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND Øvelse i modulet 1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| VORES SAMFUND Læs Vores samfund kap. 1.9 - vi arbejder med kap.1.10 i timen 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND Grupper FF1 Journalist for en dag KG Oversigt Padlet 1.d FF1 - Politisk kommunikation Kære 1d Meet Upload jeres løsningsforslag til velfærdsstatens udfordringer: Læs om:TEMA 4: ØKONOMI OG KLIMAKRISE \| VORES SAMFUND & Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet? \| VORES SAMFUND Gruppernes Meet: Øvelse om økonomi.docx description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi og klimakrise Formål I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. Fokus: - Udbud og efterspørgsel - markedsmekanismen - Det økonomiske kredsløb - Forsyningslingningen og økonomiske sammehæng - økonomiske mål og målkonflikter - økonomiske konjunkturer - økonomisk politik. Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.. De faglige mål der er i spil - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. - Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. - Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. - Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. - Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof - Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima) - Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold	Kernestof: Kære 1d Meet Upload jeres løsningsforslag til velfærdsstatens udfordringer: Læs om:TEMA 4: ØKONOMI OG KLIMAKRISE \| VORES SAMFUND & Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet? \| VORES SAMFUND Gruppernes Meet: Øvelse om økonomi.docx description 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND Læsesekvens, læs afsnit 4.3.2 og 4.3.3 4.3.4 (ibog) og benyt "forstå det du læser spørgsmål". Genlæs afsnittene og se videoerne: 4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi) \| VORES SAMFUND 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Hvordan ved vi, om økonomien er sund eller syg (Kapitel 4) Et overblik over dansk økonomi Gruppeøvelse - de økonomiske mål Læsesekvens i mdoulet: Økonomiske konjunkturer afsnit 4.4.4 4.4.3: Målkonflikter i økonomien \| VORES SAMFUND Lektie: Efter tårnhøje brændstofpriser: Inflationen tager sig et nøk op Medbring høretelefoner 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND Økonomi og klimakrise: Ulrik Beck (Vores samfund - Kapitel 4) Gruppearbejde om penge- og strukturpolitik Afrunding af podcast i elevfeedback 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND Hvilke veje til løsninger af klimakrisen findes der (Kapitel 4) 4.6: Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund \| VORES SAMFUND Gruppearbejde - løsninger på klimakrisen Fremlæggelser Genbesøg de vigtigste begreber og teorier inden for vores forløb om økonomi og klima i "Vores Samfund (ibog)"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb