Holdet 2025 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Henriette Anbro, Linda Grønborg Dorvil, Pia Dolberg Myler
Hold 2025 nf/r (1r nf bi, 1r nf ge, 1r nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand (Kemi)
Titel 2 Vand (geo)
Titel 3 Forløb 1. Hvad kan vand? (bio)
Titel 4 Forløb 2. Hvorfor har Arktis problemer? (bio)
Titel 5 Arktis (geo)
Titel 6 Arktis (kemi)
Titel 7 Sukker
Titel 8 Ka´du li´sukker? (geo)
Titel 9 Livet på en vulkan
Titel 10 Kemi i hverdagen (Kemi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand (Kemi)


Forløbet vand er et forløb med fokus på det periodiske system, atomets opbygning, kemiske bindinger og kemiske forbindelser. Vand er omdrejningspunktet for opløselighed af salte (ionforbindelser) og polaritet af molekyler. I forbindelse med saltes opløselighed er saltes opbygning og ioners opbygning centralt.

Stikord: Atomer, periodesystem, ioner, salte, elektronparbindinger, polære og upolære bindinger, opløselighed


Kernestof:
- Grundstoffernes periodesystem
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg): Hypoteseforsøg, Salte og opløselighed (J afl.), Opløselighedsreaktioner(J), Vands hårdhed (J afl.),

Materialer: Primærproducenter (PP, KemiForlaget) s. 6-16, 20-23, 27-29, 35-39, 40-41, 43-44
Aurum 1  s. 87-88

Omfang: ca. 28 sider + introduktionstekster i øvelsesvejledninger

Ekskursion: Køge vandværk

Arbejdsark: Opgave - Ioner og Salte

Udleveret materiale: A. Oversigt over ioner
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Salte og opløselighed 23-09-2025
Vands hårhed 27-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand (geo)

Kernestof:
vejrforhold, klimaændringer, vandressourcer

Vigtige fagbegreber:
vandets kredsløb (grundvandsspejl, evaporation/transpiration, nedbør,afstrømning, nedsivning), grundvand (grundvandstyveri, grundvandsstanden), floder (meanderbue, hesteskosø, delta, opland, sediment) erosion-transport-aflejring, dæmninger og vandkraft

Tekster:
Vand kompendioum Nf geo.pdf
Tekst Fluvialmofologi 1p 2024.pdf
https://www.experimentarium.dk/klima/vandkraft/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/loeber-verden-toer-for-vand/

Powerpoint:
PP Tørke
PP Oversvømmelse
PP Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
PP Fluvialmorfologi: Hvordan fungerer verdens floder?
PP Dæmninger
PP Grundvand
PP Løber verden tør for vand?

Opgaver:
Opg Bluespot hvor du bor?.docx
Opg: Menneskets påvirkning på vandbalancen
øvelse Missisippi River.docx
Opgave: Undersøg en dæmning
Smadder-Spil om vandets kredsløb

Rapporter:
Køge Å
Vandets vej
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nf-rapport-geo: Vandføring i Køge Å 10-09-2025
Nf-rapport-geo: Vandets vej 10-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 1. Hvad kan vand? (bio)

Fagbegreber:
Virust og mikroorganismer, prokaryote og eukaryote cellers opbygning og funktion
Fotosyntese, respiration, osmose og diffusion
Forskellige ferskvandsdyrs tilpasninger til at leve i vand med fokus på iltoptag og forurening, biotiske og abiotiske faktorer.

Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af celler (måske?)
- Diffusionsforsøg i et glas
- Undersøgelse af kimfald
- Makrofaunaundersøgelse af Køge Å
- Fotosyntese i vedbend

Materialer:
- Biologi i udvikling, 2.udgave): s.13-15, 122-123, 127-135

- Prokaryoter og prokaryot celledeling:
https://www.biotechacademy.dk/Ordliste/prokaryot/

- Vejledning til undersøgelse af kimfald: https://docs.google.com/document/d/1DD6ykW0QTXN_LYi79xjj897M2fLfnLna/edit

- Diffusion (tekst og animation):
https://docs.google.com/document/d/19gB8WhVsvcSMWlN0kZ7XFjEuh9NGIaSD/edit

- Vejledning til makrofaunaundersøgelse:
https://docs.google.com/document/d/1cQhuVfpwjyW910rVdiMhKLT2G8yZ9NC_/edit
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nf-rapport-bio. Vandløbsundersøgelse 01-10-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 2. Hvorfor har Arktis problemer? (bio)

Fagbegreber:
Forskellige dyrs tilpasninger til at leve i Arktis. Arktiske økosystemer på land og i havet. Rovdyr-byttedyr-forhold (med fokus på lemminger).
Lipiders opbygning og biologiske funktioner, triglycerider.

Genetisk arv, kromosomer, allele gener, mutationer, monogene egenskaber og monogene sygdommer, recessiv og dominant, genotype og fænotype, homozygot og heterozygot, krydsningsskema.

DNAs opbygning og funktion, mRNA, protein, proteinsyntese (transskription og translation), Den genetiske kode, ribosomer, gen-mutationer.

Evolution, naturlig selektion, variation, tilpasninger, mutation.

Eksperimentelt arbejde:
- Ekskursion til Zoologisk Have (dyrs tilpasninger til livet i Arktis)
- Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
- Selektion hos bønner

Materialer:
- Biologi til tiden, Nucleus, 2. udgave: 101-111, 149-153, 162

- Livsbetingelser i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1LLOPi7zD7wF6lf3_EhEn8vpX--9JyuoR/view

-Lemminger frygter sommer:
https://drive.google.com/file/d/1h44CxzvSne3N_oho2vPcoYzEJ0IIm6HB/view

- Se, hvordan klimaforandringer ændrer den arktiske natur:
https://docs.google.com/document/d/1Z6qBAvGCGQUppWxWqKXnYKTIZKXmznD3/edit

- Arktiske marine økosystemer ændrer sig:
https://drive.google.com/file/d/1L07vRKgUPvlReq3447y9mK3Xz62Aracn/view

- fed vandloppe kan udløse hungerskatastrofe i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1wPd5akChaW9Cfg_E4zUvBPa-k16xFnmx/view

Lipider (Uddrag fra Biologi i udvikling, 2. udgave (Nucleus):
https://docs.google.com/document/d/1kvd-Rp1o4RuGJtuheYXsaooJEHmJO-ZI/edit

- Filmklip om lemminger:
https://www.youtube.com/watch?v=29yU7_mX12M
https://www.youtube.com/watch?v=OdTvYMlRO9g
https://www.youtube.com/watch?v=f8d_Ej7kBdg

- Evolution.dk:
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/variation/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/naturlig-selektion/index.html
https://lex.dk/mutation

- Vejledning - selektion af bønner
https://docs.google.com/document/d/1OjHkReKeWVr_F6OgnhI5IG99puepI9lM/edit

- Animation af proteinsyntese:
https://www.youtube.com/watch?v=oefAI2x2CQM

- Vejledningen til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
https://docs.google.com/document/d/1l8FlQwjTcvto55fUYzGpubKMtGH4ALM5/edit#heading=h.30j0zll

- Præsentation til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter: https://docs.google.com/presentation/d/1CdInZTSRZ-GE00TvYMKbDjcy2N1ZdyYs/edit#slide=id.p1
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nf-rapport-bio. Kim-fald og bakterievækst 12-11-2025
Nf-rapport-bio. T8lpasninger i Arktis 03-12-2025
Nf-rapport-bio. Nedarvninger og smage-PTC 16-01-2026
Evalueringsopgave, 1.r 25-26 01-05-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arktis (geo)

Kernestof:
-natur og menneskeskabte stof og energistrømme
-naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
-befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden

Vigtige fagbegreber:
kulstofkredsløb, drivhuseffekt, drivhusgasser, CO2-udslip (udledning og aftryk), albedo, termohaline cirkulation, Fourastier model, befolkningsudvikling, minedrift, landbrug, REE (sjældne jordarter), gletsjermel, vandkraft, bæredygtighed, power-to-x

Tekster:
-Tekst drivhuseffekt.pdf
-Arktis opvarmes meget hurtigere end først antaget - TV 2
-Albedo – Københavns Universitet
-Tekst Drivhuseffekten og kulstofkredsløbet
-Fagfolk reagerer på dystert dansk klimastudie: Usikkerhed om resultaterne - men pilen -
peger i den forkerte retning | Klima | DR
-Havisen kan påvirke havstrømmene - I klimaforskernes fodspor
-Fakta om Grønland | Sumut
-Tekst Erhvervsudvikling
-'En gamechanger for Vesten': Selskab vil puste nyt liv i grønlandsk mineprojekt | Indland |  
DR
-Power-to-X. Fra grøn strøm til grønne brændstoffer

Powerpoint:
PP: Power-to-x og Elektrificering af samfundet

Opgaver:
Opg Statistik drivhusgasser
Opg Kulstofkredsløbet
Opg Kahoot om Grønland
Opg Befolkning og spiralkampagne.docx
Opg Fourastiers model og Grønland
Opg: Er minedrift fremtiden?.docx
Opg: Er fremtiden landbrug og skovbrug?

Rapporter:
Rapport Albedo.docx
Rapport: Havstrømme
Rapport: Isen smelter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nf geo rapport: Albedo 25-11-2025
Nf rapport-geo: Havstrømme 02-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arktis (kemi)

Arktis

I forløbet arktis arbejdes der videre med ioner og ionforbindelser fra forløbet om vand og udvider med fældningstitreringer. Desuden arbejdes det med carbonhydrider med udgangspunkt i drivhusgassen metan.

Vi har arbejdet med:

-  carbonhydrider, herunder opbygning, navngivning
-  kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-  forbrændingsreaktioner og afstemning af disse
-  ionforbindelsers opbygning, navngivning       
-   fældningsreaktioner


Stikord: ioner, salte, fældningsreaktioner elektronparbindinger/kovalente bindinger, molekyler, polaritet, carbonhydrider, navngivning, isomeri, forbrændingsreaktioner

Eksperimentelt arbejde:   Alkaners fysiske egenskaber (J afl.), Havstrømme -fældningstitrering (J afl.)

Materialer:
Primærproducenter (Bente Schou, KemiForlaget)  s. 43-45
Energi – Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (Benthe Schou, Kemiforlaget) s. 7--26, 28
Aurum 1 (Kristen og Cederberg, Lindhardt og Ringhof) s. 89-92

Omfang: ca. 22 sider + introduktionstekster i øvelsesvejledninger

Arbejdsark: 1.Navngivning alkaner
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Alkaners fysiske egenskaber 03-12-2025
Fældningstitrering - saltvand 09-03-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sukker

Sukker
I forløbet sukker har vi arbejdet med følgende:
- fotosyntese
- Mono-, di- og polysakkarider samt opbygning af disse
- Kemisk mængdeberegning
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Beregning på kemiske reaktioner herunder beregningsskemaer.
- Gæring af glukose til fremstilling af ethanol

Stikord: elektronparbindinger/kovalente bindinger, molekyler, polaritet, alkoholer, isomeri, mængdeberegning, fotosyntese, gæring, benedictsreagens


Eksperimentelt arbejde: Fremstilling af sukker, Carbohydrater (J), Gæring af glukose (J) Opvarmning af natron (J), Cookies (J)

Materialer: Energi – Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (Benthe Schou) s. 15-19, 30-33, 35-37.
Aurum 1 (Kristensen og Cederberg, Lindhardt og Ringhof) s. 233-242 sukkerstoffer

Omfang ca. 21 sider + tekst i øvelsesvejledninger og opgaver

Arbejdsark: 1. Stofmængde og mængdeberegning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ka´du li´sukker? (geo)

Kernestof:
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- erhverv i en globaliseret verden.

Vigtige fagbegreber:
Klima og plantebælter, hydrotermfigur, naturgrundlag og vækstbetingelser, sukkerroer og sukkerrør, roepulp, melasse, bagasse, pesticid, gødning, bioenergi, de 3 bæredygtighedsbegreber, nedbørsdannelse, mætningskurven, 3 nedbørstyper, konvektion, kyst og fastlandsklima, solhøjde og zenit, Ricardos teori, EUs landbrugsstøtte, subsistenslandbrug, cash crops, mercosur.

Tekster:
-Sødt fra naturen
-Tekst Klima-plantebælter.pdf
-Tekst: Vækstbetingelser for sukkerrør og sukkerroer
-tekst bæredygtighed.docx
-Tekst Dannelse af nedbør.pdf
-Tekst Globalisering og sukker.pdf


Powerpoint:
PP Hvor kommer sukker fra?
PP Klima og plantebælter
PP Bæredygtighed

Opgaver:
Opg Undersøgelse af sukker i Wika
Opg Hvor dyrkes sukker?
Opg: Bæredygtig sukkerproduktion?
opg: Mætningskurven - hvorfor regner det?
Opg: globalisering og sukker


Rapporter:
Rapport: Kyst og fastlandsklima
Rapport: Naturgrundlaget - sol og nedbør
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Livet på en vulkan

Kernestof:
- Jordens og landskabers processer
- natur og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Vigtige fagbegreber:
Konstruktiv, destruktiv og bevarende pladerande, konvektion, magma og lava, øbue, dybgrav, gravsænkning, oceanbundsryg, skjold-, kegle- og eksplosionsvulkan, hotspot, bjergarter, densitet, basalt, andesit, rhyolit, granit, aske, pyroklastisk strøm, lahar, næringsrig jordbund, udpint jord, geotermi

Tekster:
Tekst Er vulkaner gode naboer

Powerpoint:
PP Pladetektonik
PP 3 typer Vulkaner
PP Hvor på jordkloden dannes vulkaner?
PP Geotermi

Opgaver:
Opgave: Hvad kendetegner de 3 vulkantyper
Opgave: Livet på vulkanen Etna

Rapporter:
Rapport-geo: Bjergarters densitet
Rapport: Pladerande og vulkaner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kemi i hverdagen (Kemi)

Kemi i hverdagen.

Forløbet er et enkeltfagligt forløb med fokus på syrer og baser, fedtstoffer og redoxreaktioner. I forbindelse med arbejdet med fedtstoffer har fokus været triglycerider herunder polaritet. I forbindelse med syrer og baser har vi arbejdet med syre-basereaktioner, pH-begrebet og lavet en syre-basetitrering til bestemmelse af saltsyreindholdet i WC-rens. Vi har arbejdet med redoxreaktioner med introduktion til oxidation,reduktion, simple redoxreaktioner, spændingsrækken og hvordan et batteri virker ved hjælp af en redoxreaktion.

Kernestof:
- grundstoffernes periodesystem
- stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.

Stikord: fedt/triglycerider, syrer, baser, pH, syre-basetitrering, syre-basereaktioner, redoxreaktioner, oxidation, reduktion, stofmængdekoncentration

Eksperimentelt arbejde: I. Rødskålsforsøg, II. Titrering WC-rens (J afl.), III. Fedt i havrekiks (J afl.), IV. Forsøg Spændingsrækken (J. afl)

Materialer:
- Introduktion til syrer og baser - teori  (5 sider)
- Aurum 1 (Kristensen og Cederberg, Lindhardt og Ringhof) s. 186-188, 190, 195 (oxidationstal) (pdf)
- Kost og Ernæring (Benthe Schou, KemiForlaget), s. 24-25, 43-56 (pdf)
-       Introduktion til polaritet (2 sider)
-  Videre med kemi (Egebo og Wolf, nucleus) s. 243-246 (pdf)
- http://batteriselskab.dk/video/hvordan-fungerer-lithium-ion-batterier.htm


Omfang ca. 23 sider + øvelsesvejledninger og opgaver

Opgaver: I. Stofmængdeberegning, II. Fedtstoffer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer