Holdet 2022-DAA-1b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022-DAA-1b (1b-DA, 2b-DA, 3b-DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet i dansk
Titel 2 Sociale medier
Titel 3 Noveller
Titel 4 DHO: Grønland
Titel 5 Manifest!
Titel 6 Pragmatik og sprogbrug
Titel 7 Dokumentaren
Titel 8 Ulven kommer!
Titel 9 Oplysningstiden
Titel 10 Prostitution og diskurs
Titel 11 Eksamensgenrerne i dansk
Titel 12 Mytemotiver
Titel 13 Hvidhed og postkolonialisme
Titel 14 Hvad er meningen?
Titel 15 Biblioterapi: 3b læser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet i dansk

Grundforløbet i dansk består af tre dele:
- Argumentation og retorik: Forløbet afvikles forud for “Policy Slam” (talekonkurrence for alle 1.g’ere), som gennemføres i samarbejde med samfundsfag.
- Filmanalyse med udgangspunkt i kortfilmen “MOR”. Her arbejder vi med filmiske og dramaturgiske virkemidler.
- Lyrikanalyse hvor vi læser og analyserer forskellige digte og bruger noget af den viden om grammatik og sprog, eleverne har fået i AP.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociale medier

Formålet med forløbet er at give eleverne en øget forståelse for sociale medier, som omgiver vores hverdag, både når vi er sammen og hver for sig. Teori og analyser af materialer på sociale medier skal give eleverne en kritisk tilgang til det, som de bliver disponeret for, når de logger på de sociale medier.

Gennem forløbet har der været fokus på, hvad sociale medier egentlig er, og hvordan de skal defineres, fatisk kommunikation, regler, netikette og høflighed, den personlige blog, Goffmans backstage og frontstage, Meyrowitz' middle region og performance.

I forløbet har der også været indlagt en skriftlig opgave om den hårde tone i debatter på Facebook, hvor eleverne har skrevet en debatterende artikel.

Antal sider: 40
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tonen i debatten på sociale medier 12-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Noveller

I dette forløb læser en række noveller, hvorigennem eleverne får øget kompetencer i analyse og fortolkning. Derudover stifter eleverne bekendtskab med følgende begreber: plot, komposition, fortæller, fortællerinstans, fortælletid og fortalt tid samt forskellen mellem den klassiske og den blicherske novelle.

Eleverne har læst følgende noveller:
"Bulbjerg" af Naja Marie Aidt
"Alle kan ro" af Pia Juul
"Nattens dronning" af Tove Ditlevsen
"Hm" af Klaus Rifbjerg
"Vadehavet" af Dorthe Nors
"Sildig opvaagnen" af St. St. Blicher (VÆRK)

"Sildig opvaagnen" er læst som et værk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO: Grønland

I samarbejde med historie har vi arbejdet med Grønland. Vi har arbejdet med tilknytningen til Danmark, og hvilke konflikter, det har medført - både førhen og i nutiden. Vi har arbejdet med litterære analyser, lyrikanalyse, kortfilmsanalyse og argumentationsanalyse, billedsprog, postkolonial læsning og retoriske virkemidler.

Vi har arbejdet med følgende littære tekster:
"Isbjørnen" af Henrik Pontoppidan
"Profeterne i Evighedsfjorden" af Kim Leine
"Ode til danaiderne" af Aqqaluk Lynge
"Se vort land" af Aqqaluk Lynge
"Nuuk" af Mette Moestrup

Derudover har vi set:
"Det korte liv" (korfilm)
"Kampen om Grønland" (dokumentar)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Manifest!

I dette forløb dykker vi ned i manifestets genre og funktion på tværs af tid, tema og ideologi. Manifestet er en teksttype, der vil noget – og som vil ændre noget – i verden. Gennem forskellige nedslag i både klassiske og nyere manifester, fra Marx' og Engels' Kommunistiske Manifest til Glenn Bechs "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet", arbejder vi med, hvordan sproget bruges til at mobilisere, provokere, erklære og forandre.

Vi undersøger genrens kendetegn, afsenderposition og retorik, og vi diskuterer, hvad der gør et manifest overbevisende – eller grænseoverskridende. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave i analyserende artikel, hvor eleverne arbejder med manifester og manifestlignende tekster.

I forløbet er læst følgende tekster:

1) Manifestgenren
Den danske ordbog, Wiki, Den store danske: ”Manifest. Definitioner.” (2023)
Kasper Opstrup: ”Fem afsnit og ti punkter om manifestets form og ophav” (2018)

2) Det religiøse manifest
Den apostolske Trosbekendelse

3) Det politiske manifest
Karl Marx: og Friedrich Engels: af Det Kommunistiske Manifest (1848)

4) Det eksistentielle manifest
Dan Turell: Dan Turéll: ”MENTALT MANIFEST/SCHIZOFREN SYMFONI” (1977)

5) Det filmiske manifest
Dogme95: ”Manifesto” (1995)
Thomas Vinterberg (instr.): Festen (1998)

6) Bandekrigsmanifestet
Hells Angels: af ”Sjakal-manifestet” (2008)

7) Det kønspolitiske manifest
Girl Squad: af Ludermanifestet (2017)

8) Det eksistentielle manifest
Kristina Stoltz: ”Manifest for snavset” (2018)

9) Det humanistiske manifest
Hanne Højgaard Viemose & Lone Aburas: af “Et humanistisk manifest” (2018)

10) Det politiske manifest
Glenn Bech: af: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet: Manifest (2022)
Lone Aburas: af: Det er et jeg der taler (Regnskabets time) (2017)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Pragmatik og sprogbrug

I dette forløb arbejder vi med pragmatik og sprogbrug, dvs. hvordan sprog fungerer i konkrete samtalesituationer – både i det sagte og det usagte. Vi undersøger, hvordan samtaler formes af turtagning, gambitter, sproghandlinger, høflighedsprincipper, facework, og transaktionsanalyse.

Gennem autentiske og iscenesatte samtaler – fra Go’ Morgen Danmark, Klovn, Et dukkehjem, Rytteriet, Kundskabens Træ og Hele Danmarks Ghita – lærer eleverne at analysere samtaler med blik for magtforhold, relationer og stil. Forløbet kulminerer i en debatterende artikel, hvor eleverne tager stilling til sprog, høflighed og magt i menneskelig interaktion.

I forløbet er læst:
TEORI:
Håndbog til dansk om:
- Kommunikationssituationen
- Turtagning
- Gambitter
- Sproghandlinger (de fem hovedtyper)
- Indirekte sproghandlinger
- Samarbejdsprincippet (og de fire maksimer)
- Høflighedsprincippet (og de fem underprincipper)
- Det underforståede
- Facework
- Ansigtstruende handlinger
- Dæmpning
- Transaktionsanalyse
- Jeg-tilstande
- Transaktionstyper

TEKSTER:
Samtale mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og Susan Møller, Go’ Morgen Danmark, 16.2.11
Henrik Ibsen: af: Et dukkehjem (1879)
Klovn: ”Knæk Cancer”, 2013
Helle Helle: ”En stol for lidt” (1993)
Bjarne Riis indrømmer doping
TV2 Zulu: Klovn Bornholm
TV3: Sandhedens Time
TV3: Sidney Lee forlader Divaer i Junglen
”Elin, hvor stammer den her fra?” (scene fra Nils Malmros (instr.): Kundskabens Træ (1981))
”Mor taler om kønsbehåring” (scene fra Rytteriet, 2016)
Hele Danmarks Ghita (portrætinterview med Iben Maria Zeuthen, Radio 24syv, 2019)
Henrik Palle: ”Ghita Nørby opfører et pinligt drama for åben mikrofon” (2019)
Henrik Winther Nielsen: ”Ghitas vrede” (2019)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dokumentaren

Forløbet introducerer dokumentarfilmen som genre og undersøger dens mangfoldighed: fra observerende og deltagende dokumentarer til poetiske, undersøgende og performative udtryk. Eleverne analyserer udvalgte dokumentarklip og hele værker med fokus på filmiske virkemidler, dramaturgi, vinkling og etik.

Der arbejdes desuden med autenticitetsmarkører, manipulation, og dokumentarens gråzoner mellem fakta og fiktion. Forløbet afsluttes med en analyserende artikel med fokus på dokumentarens vinkling og fremstilling af personer og virkelighed.

I forløbet er læst:
Ole Schultz-Larsen: ”Dokumentarfilm og Mockumentary”, i Håndbog til dansk, i-bog
Mads Nilsson og Troels Kingo, ”Advokaternes tag-selv-bord” (DR, 2015) (00:00-06:18).
Lars Engels: Dømt til behandling (DR, 1997) (første 5 min.)
Morten Spiegelhauer: ”Operation X”, TV2 (2013).
Mads Brügger: Ambassadøren, 2011.
Ron Frickes: Samsara (2011)
Klaus Birch: Slagtebænk Dybbøl (2014). (første ca. 5 min.)
Morten Hartz Kaplers: AFR (2007)
Ole Schultz-Larsen: ”Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk, i-bogJeppe Hansen: Bad Boy Breathing (2014)
Ole Schultz-Larsen: ”Filmens dramaturgi”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 223
Ole Schultz-Larsen: ”Medieanalyse af dokumentarfilm”, i Håndbog til dansk, i-bog
Dorte Granild og Mette Wolfhagen: ”Etik og manipulation i dokumentar”, i Dox. Forløb i medier, Lindhardt & Ringhof 2016, s. 22-26.
”Blok på bistand” (DR, 2014)
”Plejehjemmene bag facaden” TV2/EkstraBladet, 2020
”Moskéerne bag sløret” (TV2, 2016)
Leder: ”Fattigdomsporno” (Berlingske 01.05.2015). ”På røven i Nakskov” (TV2, 2015)
Debat: TV2: Mikkel Dyrting: ”Vi latterliggør ikke Nakskov” (Berlingske 07.05.2015).
Freja Dam: ”DR har intet at undskylde for med ”Kandis for livet” (kommentar i Soundvenue 11.02.22).
Jesper Dalgaard: Kandis for livet (værk) (2021)
Kurt Strand: ”Dokumentarfilm har et troværdighedsproblem, hvis de ikke kan skelne mellem fiktion og virkelighed” (kommentar i Kristeligt Dagblad 11.02.22).
Christian Einshøj: Bjergene - sorg, savn og superhelte (2023)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ulven kommer!

Forløbet stiller skarpt på ulven som kulturelt og litterært fænomen. Ulven optræder i vores kollektive forestillinger som både frygtet rovdyr og dragende symbol. Forløbet undersøger ulvens betydning gennem myter, eventyr, fabler, film, reklamer, litteratur og samfundsdebat.

Eleverne arbejder analytisk og reflekterende med ulvens symbolske dobbelthed og ændrede status i samtiden – fra mytisk trussel til truet art og identitetsmarkør. Der afsluttes med skriftlig træning i de tre genrer: analyserende, debatterende og reflekterende artikel.

I forløbet er læst:
T1: Niels Hein: Ulv! Dyret – Myten – Fremtiden. Gyldendal, 2015, s. 79-85; 103-107.
T2: Bjørg Tulinius: ”Ulvens dobbelthed fascinerer alle” (artikel fra Kristeligt Dagblad 24.02.18)
T3: ”Metoder”. A. Dideriksen et al: AT-håndbogen. Systime, 2009, s. 25-27
T4: ”Ulven kommer!” Gendigtning af Æsops fabel, Lindhardt og Ringhof, 2016, s. 4-13.
T5: ”Den lille Rødhætte”. Folkeeventyr (nedskrevet af Brdr. Grimm 1812).
The Jungle Book (Disney, 1967):
T6: The Wolf Pack Adopts Mowgli
T7: The Wolf Pack Meeting
T8:The Howlin' Wolf (Red Hot Riding Hood, Warner Bros, 1943)
T9: The Three Little Pigs (Silly Symphony, Disney, 1933)
T10: Reklame for LO Favør (2010)
T11: Reklame for GHD (2011)
T12: Reklame for Campari (2007)
T13: Karen Blixen: ”Ringen” (1958)
T14: Martin Andersen Nexø: ”Ulven og fårene” (1915)
T15: Charlotte Weitze: ”Villy” (1999)
T16: Theis Ørntoft: Digte 2014 (uddrag)
T17: Anders Bune: ”En død ulv er en god ulv i Danmark”, kronik i Politiken (2018)
T18: Anders Fogh Jensen: ”Ulven er en spejling af os selv”, kronik i Berlingske (2018)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Oplysningstiden

I dette forløb arbejder eleverne med Oplysningstiden som idehistorisk og litterær epoke, hvor fornuft, frihed og fremskridt blev idealer – og mennesket blev betragtet som myndigt og dannet. Eleverne møder både klassiske oplysningstænkere og deres litterære og kulturelle efterklange.

Gennem værker af Holberg, Rousseau, Wollstonecraft, Heiberg og Defoe, samt moderne fortolkninger i fx En kongelig affære, undersøger eleverne, hvordan oplysningens ideer om fornuft, dannelse, styreformer, køn og civilisation sætter aftryk i datidens og nutidens fortællinger.

Forløbet afsluttes med skriftlig opgave (vælg mellem analyserende, debatterende og reflekterende artikel)

I forløbet er læst:
T1: Citater af oplysningstænkerne Hobbes, Locke, Kant, Voltaire og Rousseau
T2: Thomas Bredsdorff: af Oplysningen – alt De behøver at vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation. (Gyldendal, 2004.
T3: Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723) (VÆRK)
T4: Simon Kvamm (instr.): Guru, sæson 1, episode 1 (DR2, 2021)
T5: P.O. Enquist: af: Livlægens besøg (1999)
T6: P.O. Enquist: “Oplysningen som fiktion” (samtale med Thomas Bredsdorff, KU, 2000)
T7: Nikolaj Arcel (instr.): En kongelig affære (2012)
T8: Ludvig Holberg: af Niels Klims underjordiske rejse (om folkets religion i Mardak) (1741).
T9: P.A. Heiberg: ”Selskabs-Sang” (”Ordener hænger man på Idioter”) (1790)
T10: P.A. Heiberg: af: ”Sprog-Granskning” (1799)
T11: Daniel Defoe: af Robinson Crusoe (1719)
T13: Rune Lykkeberg: ”Alle fortællingers hovedperson” (om Robinson Crusoe) (Politiken, 2016)
T14: Litteraturens Veje om rejsemotivet (2010)
T15: Ludvig Holberg: ”Om kvinders rettigheder” (1739)
T16: Ludvig Holberg: af: Niels Klims Underjordiske Rejse (om kongeriget Kokleku) (1741)
T17: Jean-Jacques Rousseau: af: Emile eller Om Opdragelsen (1762)
T18: Mary Wollstonecraft: af: Forsvar for kvinders rettigheder (1792)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Prostitution og diskurs

Dette forløb undersøger, hvordan prostitution fremstilles og debatteres i dansk offentlighed. Eleverne analyserer, hvordan sprog, begreber og positioneringer danner forskellige diskurser om sexarbejde, køn, moral og frihed.

Med udgangspunkt i diskursteori arbejder eleverne med konkrete debattekster og holdningsudtryk fra politikere, organisationer og sexarbejdere selv.  Fokus på anvendelse af diskursteoriens begreber nodalpunkt, antagonisme, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni mv. og på diskursanalysens potentiale til at afdække sproget som magtmiddel.

I forløbet er læst:
T1: ”Prostitutionsdebatten i Danmark” (fra: Græsborg og Jørgensen: Diskursanalyse i dansk. Sprog magt og identitet. Systime, 2014).
T2: Pernille Vigsø Bagge: ”LUDERLIV: Tvivlsom lykke i prostitutionsmiljøet” (2006)
T3: Sexarbejdernes Interesseorganisation: ”10 grunde til at afkriminalisere sexarbejde”, (2014) (uddrag)
T4: Tanja Rahm: ”# 14 – Til dig der køber sex” (2014)
T5: ”Debat: Købesex er wellness for mænd” (2013)
T6: Konservativ Ungdom: Indstilling nr. 9: ”Stop diskrimination af sexarbejdere” (2010)
T7: Rosa Lund: Tale til 8. marts (2012)
T8: DR/M. Korsgaard (instr.): Bonnie og de tusinde mænd (dokumentarudsendelse, 2015)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Eksamensgenrerne i dansk

Forløbet har til formål at træne elevernes færdigheder i at skrive inden for de tre skriftlige eksamensgenrer i Dansk A: analyserende artikel, debatterende artikel og reflekterende artikel. Det tematiske udgangspunkt for forløbet er prostitution, hvilket danner baggrund for både tekstanalyse, diskussion og refleksion.

I forløbet er læst:
Mette Korsgaard: Bonnie og de tusinde mænd (40:48-48:24)
Tanja Rahm og Jette Jensen: ”Prostitution matcher det neoliberale menneskesyn” (2015)
DR Lyd: Klog på Sprog: ”Sex for penge” (2024). (tidskode 05:08-14:11).
Tobias Rahim: ”Feberdrømmer Xx Dubai” (2022)
Jokeren: ”Kvinde Din –Møgluder” (2003)
Marie Hald: fotografi af den prostituerede Bonnie (2015)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Mytemotiver

I forløbet om mytemotiver foretages nedslag i klassiske myter, som har haft betydning for europæisk kultur-, idé- og litteraturhistorie. Forløbet struktureres, så der først er en indføring i myten med læsning af dele af den originale tekst og dernæst læses tekster, som på den ene eller anden måde tematiserer myten og anvender den som motiv.
I et sammenlignende perspektiv taler vi undervejs om myternes fællestræk og betydning for vores selvforståelse og selvbillede.

I forløbet er læst:
SYNDEFALDSMOTIVET:
*”Altings ulidelige klarhed – om Syndefaldsmyten”
1. Mosebog kap. 2-3: Menneskets i Edens Have og Syndefaldet
Tove Ditlevsen: ”Slangen i paradiset”
Niels Thomsen: ”Aspirationer”
Anders Bodelsen: ”Drivhuset”
Reklamefilm for:
Fruit of the Loom
Doritos
Vogue
Gucci

IKAROSMOTIVET
*”Væbnet med vinger – om Ikarosmyten”
Af: Ovids Forvandlinger 8. sang vers 183-235
Karen Blixen: ”Vinger”
Michael Strunge: ”Astronaut”
Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver”

PYGMALIONMOTIVET
”Sic transit gloria mundi – myten om Pygmalion”
Af: Ovids Forvandlinger 10. sang vers 243-297
Klaus Rifbjerg: ”Pretty Pictures”
Af: Mette Thomsen: Plastic
Pretty Woman trailer
The Princess Diaries trailer

NARCISSOSMOTIVET
*”Veritas og vanitas – sandhed og forfængelighed – myten om Narcissus og Ekko”
Af: Ovids ”Forvandlinger” 3. sang vers 341-510
Mette Moestrup: ”SPEJL/SNEHVIDE”
Patrick Batemans morgenrutine (YouTube)
For lækker til love intro

ØDIPUSMOTIVET
*”Det er det rene snak! Spild ikke tid på det! – myten om Ødipus og Elektra”
Af: Sofokles’ Kong Ødipus
Big Bang Theory Howard & Bernadette
Bates Motel Norma & Norman
Den kroniske uskyld trailer
”Kong Lindorm” (folkeeventyr)
”Germand Gladensvend” (folkevise)

Tekster med * fra Benn & Jacobsen: "Mytemotiver i dansk litteratur: en antologi"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Hvidhed og postkolonialisme

Forløbet stiller skarpt på, hvordan kolonialismen og dens eftervirkninger fortsat præger sprog, kultur og identitet – både globalt og i en dansk sammenhæng. Med udgangspunkt i postkolonial teori og begreber som hvidhed, internaliseret racisme, fremstilling af ’den anden’, magt og repræsentation, analyserer eleverne litterære og ikke-litterære tekster, som tematiserer kolonial arv, racialisering og kulturmøder.

Der arbejdes med både historiske og aktuelle tekster, fra Kipling til Christina Hagen, Yahya Hassan og Maja Lee Langvad. Undervejs udvikler eleverne deres forståelse af, hvordan litteratur og sprog bidrager til både at opretholde og nedbryde stereotyper og magtstrukturer.

I forløbet er læst:

1) Teori om racisme og (post)kolonialisme:
Emil Eggert Scherrebeck: ”Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?” (2015)

2) Danmarks koloniale fortid/nutid:
Danske dagligvarers racistiske (?) design:
FDB’s Cirkelkaffe-pige (1935)
Tørsleffs atamon-kineser (1935)
Tørsleffs vanilje-inder (1935)
Haribos Skippermix-masker (1943)

3) Teori om postkolonial metode:
Martine Lind Krebs: ”Postkolonialisme” (2020)

4) Fordomme og stereotyper:
Christina Hagen: White Girl (2012) (VÆRK)
Johannes V Jensen: "Amerikas farvede befolkning"

5) Imperialisme:
Rudyard Kipling: ”Hvid Mands Byrde” (1899)

6) Køn og kulturmøder:
René Fredensborg: ”Vi er nogle, der drager mod øst, fordi danske kvinder er umulige at have med at gøre” (2017)

7) Oprindelige folk og kulturmøder:
Marie Krarup: ”Aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv...” (2013)

8) Transnational adoption:
Maja Lee Langvad: af Hun er vred (2014) (uddrag)
Eva Tind: af Min Kim (2024) (uddrag)

9) Danskhed og integration:
Yahya Hassan: ”BARNDOM” (2013)
Yahya Hassan: ”LANGDIGT” (2013) (uddrag)
Yahya Hassan: ”DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR” (2013)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Hvad er meningen?

I dette forløb arbejder vi med litterære tekster fra romantikken og frem til det moderne gennembrud og efterkrigstiden, der alle kredser om menneskets søgen efter mening i tilværelsen – og de eksistentielle kriser, der opstår, når den mening er truet eller synes fraværende. Gennem analysen af teksterne undersøger vi, hvordan forskellige forfattere og epoker formulerer spørgsmål om tro, identitet, ensomhed, fremmedgørelse og tilhørsforhold, og hvordan litteraturen fungerer som en spejling og bearbejdning af tidens åndelige og kulturelle strømninger.

Forløbet lægger vægt på både individets indre liv og dets møde med omverdenen, og eleverne trænes i at analysere og perspektivere tekster i forhold til deres tematik, sprog og kontekst.

I forløbet er læst:
Adam Oehlenschläger: ”Morgen-Vandring”
N.F.S. Grundtvig: ”Den signede dag”
H.C. Andersen: ”Klokken”
Herman Bang: ”Irene Holm”
Johannes V. Jensen: ”Interferens”
Tom Kristensen: ”Angst”
Martin A. Hansen: ”Roden”
Peter Seeberg: ”Hvile”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Biblioterapi: 3b læser

Forløbet introducerer eleverne til biblioterapi som læsetilgang og terapeutisk metode. Eleverne læser hver sit selvvalgte roman/episk værk, som vælges pga. et iboende biblioterapeutisk potentiale, som eleverne dokumenterer.

Biblioterapi handler om at bruge litteratur til refleksion, indsigt og personlig udvikling. Eleverne præsenteres for begreber som identifikation, katharsis, spejling og læserrespons.

Forløbet afsluttes med en refleksiv opgave (mundtlig eller skriftlig), hvor eleverne fremlægger deres læseoplevelse og overvejelser ud fra biblioterapeutiske principper.

Elever og selvvalgte værker:
Alannah: Meter i sekundet af Stine Pilgaard (2020)
Bex: Hvor blev du af Bernadette (2013)
Jamie: Slettet af Teri Terry (2012/2013)
Laura K.: Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt (2017)
Laura A.: Et Lille Liv af Hanya Yanagihara (2015)
Rebecca: Så længe citrontræerne gro af Zoulfa Katouh fra 2022
Karolina: Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky fra 2013
AC: After af Anna Todd fra 2019
Mathilde: Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt (2017)
Joe: Den fremmede af Albert Camus (1942)
Charlotte: Jonas T. Bengtsson – Aminas breve 2005
Liv: Tranerne flyver mod syd af Lisa Ridzén 2024
Melika: Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens
Liva: Intet af Jane Teller (2000)
Isadora: Smukke dreng af Charlotte Fischer (2019)
Alma: Én af os sover af Josefine Klougart (2013)
Filippa: Harry Potter (nr?)
Christine: Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt (2017)
Marie: XY af Nicole Boyer Rødtnes (2016)
Roar: Fluerens herre, William Golding (1954)
Vega: Kunstnerhjem af Amalie Laulund Trudsø
Emmeline: Hvis jeg bliver af Gayle Forman (2009)
Jakob: Ruths Bog, Det gamle testamente (200 f.kr.)
Gustav: Det dér og dét der, Louise Juhl Dalsgaard - 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer