Holdet 2022-DAA-1t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022-DAA-1t (1t-DA, 2t-DA, 3t-DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i dansk
Titel 2 Litterær analyse
Titel 3 Samtaleanalyse
Titel 4 Dokumentar
Titel 5 Litteraturens steder
Titel 6 Romantik og national identitet
Titel 7 Det moderne gennembrud
Titel 8 Dronningen som retoriker
Titel 9 Vidnesbyrdlitteratur
Titel 10 Nyhedsformidling på flere medieplatforme
Titel 11 Processkrivning: Reflekterende artikel
Titel 12 Klassekamp - et tema i nyeste tids litteratur
Titel 13 Taler
Titel 14 Den fortællende journalistik
Titel 15 Modernisme og eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i dansk

Grundforløbet i dansk består af tre undervisningsforløb, som beskrives nedenfor.

1. ARGUMENTATION OG RETORIK
I dette forløb arbejder vi med argumentation og retorik. De danskfaglige mål med forløbet er, at I skal kunne:

- Forklare og anvende en kommunikationsmodel (Ciceros pentagram) til kommunikationsanalyse af en tekst samt i egen tekstproduktion.
- Forklare og anvende retorikkens appelformer (logos, etos og patos) til retorisk analyse af en tekst samt i egen tekstproduktion.
- Foretage en argumentationsanalyse ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel
- Planlægge og udføre et mundtligt oplæg med retorisk bevidsthed.

Ciceros pentagram, appelformer og Toulmins argumentationsmodel er redskaber, I kan anvende, når I analyserer tekster som fx taler, men også når I selv skal skrive taler. I forløbet kombinerer vi teori og praksis, idet vi deltager i Policy Slam, som er en taleskrivningskonkurrence i samarbejde med samfundsfag.


2. FILMANALYSE
I dette forløb arbejder vi med filmanalyse over fire moduler. I denne forbindelse skelner vi mellem filmens HVORDAN og filmens HVAD, dvs. filmens form og virkemidler samt filmens indhold og budskab.

Modul 1: Introduktion til filmiske virkemidler
Modul 2: Introduktion til filmens dramaturgi
Modul 3: Filmanalyse, kortfilmen MOR
Modul 4: Kreativ produktionsopgave


3. LYRIKANALYSE
Dette forløb giver en generel og overordnet introduktion til lyrikken som genre og til litterær og sproglig analyse. Igennem det sproglige perspektiv forsøger forløbet desuden at bygge bro mellem fagene dansk og almen sprogforståelse.Fagets skriftlige dimension integreres undervejs i forløbet bl.a. i form af kreative skriveøvelser og opsamlende refleksionsøvelser.

Varighed: 5 moduler

Læringsmål
- at introducere eleverne til lyrikken som genre (og hermed kunne adskille lyrik fra prosa)
- at introducere eleverne til relevante faglige begreber i forbindelse med analyse af lyrik
- på et introducerende niveau gøre eleverne bevidste om udviklingstendenser i lyrikken og dermed bevidst om, at lyrikken har mange former
- at arbejde med multimodale tekster
- at arbejde med lyrik fra et sprogligt perspektiv (primært ordklasser og semantiske felter)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Litterær analyse

I dette forløb introduceres I til de analysebegreber, I skal bruge, når I laver en litterær analyse i dansk. Samtidig læser I jeres første værk "Doppler", som er indenfor romangenren [VÆRK 1], og I træner jeres læsehastighed og -fokus. Vi bruger grundbogen Håndbog til dansk til at introducere analysebegreberne. De centrale begreber falder inden for analyseområderne 'genrer', 'motiver', 'konflikter', 'tid og miljø', 'personer', 'komposition', 'fortæller', 'fremstillingsformer', 'tema' og 'perspektivering'.

Som en del af forløbet skal vi også have oparbejdet nogle gode studietekniske vaner. I skal lære at organisere jeres mapper i googledrevet, bruge begrebsskemaer i forbindelse med lektielæsning og arbejde med skriveportefolio.

Vi slutter forløbet af med en processkrivning, hvor I lærer at formidle jeres analyse på skrift og får en introduktion til den analyserende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Samtaleanalyse

I dette forløb har vi fokus på, hvordan man analyserer samtaler i dansk
I får viden om de grundlæggende principper for en samtale, herunder turtagning, samarbejde og høflighed, og lærer også at identificere forskellige typer af sproghandlinger. Derudover introduceres I til sociologen Erving Goffmans teori om facework og til begreberne frontstage og backstage, som vi også anvender analytisk.

Vi analyserer samtaler i forskellige teksttyper:
1) første episode af SKAM, sæson 1 (webserie)
2)"Hele Danmarks Ghita" (podcast)
3) Helle Helle: "Afløb" (novelle)

Forløbet afsluttes med en kreativ skriveproces, hvor I ud fra nogle benspænd og faglige kriterier selv producerer samtalescener, som vi performer for hinanden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dokumentar

I dette mediefaglige forløb får I en introduktion til dokumentarfilmen som genre og de tre klassiske undergenrer: Den autoritative dokumentar, den observerende dokumentar og den deltagende dokumentar. Derudover får I træning i filmanalyse som danskfaglig metode med fokus på bl.a. filmiske virkemidler og autenticitetsmarkører.
Der er i forløbet et tematisk fokus på den dokumentariske fremstilling af musik og musikere - eller med en bredere pensel: Kunstnerportrættet. Ud over uddrag fra dokumentarfilm, der illustrerer undergenrerne, ser vi også uddrag af Torben Skjødt Jensens Som et strejf (1993) og Kasper Torstings Solo (2007) og laver værkanalyse af Kasper Kiertzners Stor som en sol (2018), som vi ser i sin fulde længde [VÆRK 2].
Vi afslutter med en skriveøvelse som træner jer i at skrive analyserende om levende billeder/dokumentarfilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Litteraturens steder

Dette danskforløb er en optakt til den flerfaglige danskhistorieopgave, hvor hovedemnet er “Steder”. I forløbet skal vi arbejde med stedet som litterært topos, dvs. som et fællesbegreb, hvortil der knytter sig bestemte - mere eller mindre faste - fortællinger. Vi undersøger således nogle af de litterære fortællinger, som knytter sig til henholdsvis landet, provinsen og byen.
I forløbet skal I løbende læse og hente baggrundsviden om de forskellige forfattere, perioder og steder. Vi opholder os to moduler ved hvert sted og læser to skønlitterære eksempeltekster, som bidrager med hver deres perspektiv på stedet. Forløbet fungerer således som inspirationskatalog til jeres selvstændige arbejde med litterære og historiske steder i danskhistorieopgaven.

Tekster:
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1803)
Jeppe Aakjær: Af Vredens børn - et tyendes saga (1904)
Herman Bang Ved vejen (1886) kapitel 1
Helle Helle Rødby-Puttgarden (2005) kapitel 1 + 2
Emil Bønnelycke: “Gaden” i Ild og ungdom (1917)
Michael Strunge: “Natmaskinen” i Vi folder drømmens faner ud (1981)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romantik og national identitet

I dette forløb arbejder vi med romantikken som litterær periode med særlig fokus på emnet "National identitet”. I forløbet introduceres I til de centrale strømninger i romantikkens litteratur, herunder nyplatonisme, universalromantik og nationalromantik. Vi får først en forståelse for det romantiske livssyn og kunstnerens rolle (genitanken) og fokuserer derefter på nationalfølelsens fremvækst i 1800-tallets litteratur. I skal løbende læse og hente baggrundsviden om de forskellige strømninger i grundbogen "Litteraturhistorien - på langs og på tværs". Til hver strømning læser vi en skønlitterær eksempeltekst, som vi underkaster litterær analyse og fortolkning, og fordyber os særligt i fædrelandssangene, som vi også undersøger fra en sproglig vinkel. I den forbindelse får i også en introduktion til kognitiv metaforteori og kognitiv metaforanalyse som sproglig analysemetode. Derudover inddrager vi også malerkunst og stifter bekendtskab med billedanalyse som metode.

Tekster:
Staffeldt: “Indvielsen”
Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1803)
H.C. Andersen: ”Klokken” (1845)
H.C. Andersen: “Danmark, mit fædreland” (1850)
Grundtvig: “Danmarks Trøst”
Oehlenschläger: “Der er et yndigt land” (1823)
Blicher: Sildig opvaagnen (1828) [VÆRK 3]

T.H. Lundby: “En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord” (1843) [Maleri]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det moderne gennembrud

I dette forløb får I indblik i "Det moderne Gennembrud" som litterær periode med fokus på naturalisme, impressionisme og realisme. Vi tager udgangspunkt i Georg Brandes litteraturpolitiske tanker, som han formulerer i sin foredragsrække om Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (1872), og vi inddrager viden om samtiden gennem dokumentaren 1800-tallet på vrangen: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 1864-1880. Derudover læser vi værket "Et dukkehjem" [VÆRK 4], som er inden for dramagenren.

Tekster:
Georg Brandes: “Indledningen til emigrantlitteraturen”
J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe, 1876 (uddrag kap. 1)
Charles Darwin: af "Menneskets afstamning", 1871
Henrik Pontoppidan: “Ane-Mette”, 1887.
Herman Bang: “Impressionisme. En lille replik”, 1890.
Herman Bang: “Foran Alteret”, 1880.
Ibsen, Et dukkehjem (1879)
Amalie Skram: På Sct. Jørgen, 1895 (uddrag).
Illa Christensen: Kvinden, 1884.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dronningen som retoriker

I anledningen af at Dronningen abdicerer stiller vi skarpt på hendes nytårstale og evner som retoriker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vidnesbyrdlitteratur

Et par årtier efter anden verdenskrig blev det mere legalt at vurdere vidnesbyrdlitteratur, skrevet af overlevende fra koncentrationslejrene, ud fra værkernes litterære kvaliteter. Tidligere blev vidnesbyrdlitteratur opfattet som skildringer, der i en juridisk kontekst kunne bruges til at fælde bødlerne. I forlængelse af dette blev forfatterne betragtet som ofre, og ikke som forfattere, der både evnede at stilisere og konstruere deres værker på samme præmisser, som alle andre (fin-litterære)forfattere.

I dette forløb ser vi på de begrænsninger, der ligger i at formidle erfaringer med grusomheder, når en forfatter skal formidle ud fra samme sprog, der f.eks. også bruges til at beskrive hverdagserfaringer med. Vi ser også på hvilke muligheder en forfatter har, hvis denne vil omgå den konventionelle måde at skrive vidnesbyrdlitteratur på. Bliver det på bekostningen af autenticiteten?

Fokus er på det litterære samt det sproglige perspektiv, men det mediemæssige er også i spil: "The zone of interest”, 2023 (105 min) / “Son of Saul", 2015 (107 min) / “Livet er smukt”, 1999 (115 min).

Forløbet er derudover en del af forberedelsen til klassens studietur til Berlin, hvor vi skal til Sachenhausen.

Faglige mål
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af (dansk) litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
- Værklæsning: ”Hvis dette er et menneske” af Primo Levi (1947) (ræsonnerende prosa) [VÆRK 5]
- Oversat litteratur (polsk, ungarnsk, tysk, italiensk)
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Nyhedsformidling på flere medieplatforme

I dette forløb arbejder vi med nyhedsformidling på flere forskellige medieplatforme med klima som samlende tema. Der introduceres til nyhedskriterier og arbejder analytisk med nyhedstekster fra sociale medier, tv, net- og papiraviser. De faglige mål i forløbet er:

- lave medieanalyse af en række nyhedstekster fra forskellige typer af medier – bl.a. avisartikler, TV-nyheder og nyheder på de sociale medier.
- bruge fagbegreber og metoder til medieanalyse
- være kritisk bevidste nyhedslæsere med skærpet opmærksomhed på fordele og ulemper i forskellige nyhedsmedier
- kvalificere til demokratisk medborgerskab - guide hen til en bedre nyhedsformidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Processkrivning: Reflekterende artikel

I dette processkrivningsforløb får I en introduktion til den reflekterende artikel, som er den sidste af de tre eksamensgenrer i skriftlig dansk. I får også hjælp til, hvordan I skal skrive en reflekterende artikel, idet vi laver 7 træningsøvelser, hvor I øver de 7 kendetegn ved den gode reflekterende artikel. Det tematiske fokus i opgaven er "kunst der undersøger grænser".

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst på skrift
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer og skrive med personlig stemme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Klassekamp - et tema i nyeste tids litteratur

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, der taler, diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej. Vi inddrager også sproglige og mediemæssige perspektiver i forløbet.

Tekster:
Yahya Hassan “Ghettoguide” i Yahya Hassan (2013)
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (2019, uddrag)
Simon Fruelund: Borgerligt tusmørke (2002, uddrag)
Thomas Korsgaard: “Snak” fra Snydt ud af næsen (2024)
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022, uddrag)

“Snobberne’”fra Rytteriet, Snobberne: Arbejdsløshed | Rytteriet | DR Satire
“Prinsesser fra Blokken” af Eva Marie Rødboe, DR P3 S1:E1 (anslaget)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Taler

I dette forløb har vi fokus på, hvordan man analyserer og vurderer taler. Vi lægger ud med at repetere de tre talegenrer, Ciceros pentagram, de tre appelformer og Toulmins model, som I stiftede bekendtskab med i grundforløbet i 1.g. Herefter udvider vi begrebsapparatet med argumenttyper, sproglige billeder og sproglige figurer. Rebecca Bach-Lauritsens tale “Sociale medier”, som blev afholdt ved et kulturarrangement i Vor Frue Kirke, Aarhus, den 31. august 2021, er vores primære analyseobjekt, som vi løbende anvender begreberne på og afslutningsvist laver en vurdering af.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Den fortællende journalistik

Som en lille krølle på vores forløb om nyhedsformidling tilbage i 2.g bruger vi  et par moduler på den fortællende journalistik. Her har vi særligt fokus på reportagen som genre og læser en reportage af kanonforfatteren Johannes V. Jensen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Modernisme og eksistentialisme

I dette forløb introduceres I til dansk modernistisk litteratur med hovedvægt i perioden 1945-1980. Den modernistiske litteratur i denne periode rejser bl.a. en række grundlæggende spørgsmål, som er afgørende for mennesket: Hvad er meningen med livet? Hvad skal jeg bruge min tid på? Hvad hvis jeg fortryder mine valg? I vil således møde litteratur, som ansporer til fordybelse og refleksion over den livssituation, man befinder sig i, ikke mindst som ungt menneske, når mulighederne ligger åbne, og man skal træffe nogle afgørende valg. Derudover indebærer perioden en kunstnerisk legesyghed og lyst til at eksperimentere med litterære former, som giver teksterne stor oplevelsesværdi og måske endda kan inspirere til kreativitet.

Forløbets kernestof udgøres således af tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme, hvor vi læser følgende tekster:
- Tom Kristensen: “Nat i Berlin” (1927)
- Klaus Rifbjerg: “Jern” i Konfrontation (1960)
- Per Højholt: “Omkring rundt” (1970)
- Karen Blixen: “Livets veje” (1937)
- Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947)
- Peter Seeberg: “Hullet” (1962)

Derudover læser vi et lyrisk værk, nemlig Inger Christensens "Sommerfugledalen" (1991) [VÆRK 6]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer