Holdet 2022-HIA-1a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1a (1a-HI, 2a-HI, 3a-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Dansk-Historie Opgaven (DHO)
Titel 3 Vikingetiden
Titel 4 Det Katolske Årtusinde
Titel 5 Den Europæiske Ekspansion
Titel 6 Første Verdenskrig (inkl Studietur)
Titel 7 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 8 Mellemkrigstiden - elevprojekter
Titel 9 Besættelsen
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Danmark i Verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet tager udgangspunkt i et overordnet overblik over antikken. Eleverne arbejder i den forbindelse med tidslinjer (web 2.0). Romerrigets opståen gennemgås, herunder Kongetiden, republikken, republikkens sammenbrud, kejsertiden/kulten. Romerrigets deling berøres også samt årsagerne til delingen og det Vestromerske Riges kollaps. Romernes sociale hieraki og dagligdag gennemgås ved hælp af "rollespil". Romernes forfædre-kult gennemgås kort, herunder dens betydning for status, socialt og politisk. I forlængelse heraf gennemgår clientella-systemet, som en forklaring på det romerske samfunds bemærkelsesværdige stabilitet, trods stor ulighed, økonomiske, rettighedsmæssigt og politisk. . Hele forløbet rummer en række elevaktiverende web 2.0 øvelser, som ligeledes skal støtte elevens synlige læring. Se aktiviteterne for uddybning.

Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Forløbet opfylder denne del af bekendtgørelsen:

"mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikingetiden

Vikingetiden indtager en central plads i Danmarkshistorien. Men blandt arkæologer og historikere er der faktisk ikke enighed om, hvornår vikingetiden begynder, eller hvornår den slutter. Man kan endda spørge, om det overhovedet er berettiget at tale om en vikingetid som en bestemt tidsperiode. Der er nemlig en række forskellige syn på, hvad der egentlig kendetegner vikingetiden, og hvordan vi afgrænser vikingetiden tidsmæssigt.

Forløbet starter med at have fokus på hvad er vikingetiden er - med afsæt i elevernes forforståelse som bringes i spil senere i forløbet ifm historiebrug af vikinger? Der efter behandles den historiske placering af perioden. Fra en makroperspektiv zoomes ind på dagligdagen omkring bygderne og byerne; Hvordan var byerne bygget op, og hvordan levede folk? Her dækkes vikingesamfundets organisering også kort. I den forbindelse diskuteres anvendeligheden af kilder og levn.

Dernæst zoomes der lidt ud igen og fokusset rettes mod vikingernes handelsruter hvilket leder til en diskussion om globalisering i vikingetiden. Vikingerne fik varer fra store dele af den kendte verden, men kan tale om en egentlig globalisering? Her er der fokus på hvilke ressourcer der handles med samt den teknologi der tillod vikingerne at etablerer store handelsnetværk.  

Overgangen fra troen på de nordiske guder til kristendommen dækkes herefter med fokus på det før-kristne'. I den forbindelse arbejdes der med kilder af kristne kronikører hvilket giver anledning til en diskussion af tendens i kilder.

Da religionen var et påskud for de centraleuropæiske fyrsters krigeriske ageren i Friesland og Saxen, arbejder vi i forlængelse heraf med magtpolitiken herunder hirdens rolle i høvdingedømmerne og formålet med erobringer og togter. Her trækkes der referencer til den populærkulturelle formidling af vikingerne som behandles til sidst i forløbet med eksempler på historie brug, både kommercielt og politisk.

Didaktikken kan ses i de enkelte modulers program, men der er fokus på elevaktiverende opgaver ofte med et kreativt element for at nå et anvendelsestrin i taksonomien. De specifikke faglige mål optræder som seperate programpunkter i modulprogrammerne, ofte som en intro-øvelse eller en opsamling med klassediskussion.

Faglige mål forløbet dækker:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det Katolske Årtusinde

Det katolske årtusinde, europæisk middelalder, renæssance og reformation

Forløbet startes med at se Historien on Danmark - Tidlig middelalder og overgangen mellem vikingetid og middelalder behandles (brud og kontinuitet)

I dette forløb ser vi på, hvordan Vesteuropas ’katolske årtusinde’ havde indflydelse på både kongemagt og bondeliv, kultur og moral.

Fra det vidtstrakte net af kirker og klostre blev Europas befolkninger indlemmet i et kristnet fællesskab, ledt af middelalderens måske mægtigste mand – Paven.

Men selvom middelalderens verdensbillede var rodfæstet i kristendommens ideer om evig orden, stod det middelalderlige samfund ikke stille.

Således repræsenteres periodens forandringer i magtkampene mellem kirke og konge, i de blomstrende byer og handelsnetværk, men også i krig og sygdom.

Selvom perioden afsluttes ved reformationens og renæssancens komme, byggede disse retninger videre på ideer, der opstod i middelalderen hvilket også referere tilbage til forløbets start hvor brud og kontinuiteten mellem vikingetid og middelalder blev behandlet.

Reformationen og dens betydning for såvel fyrsterne som alm. mennesker behandles i forlængelse om end temmelig overordnet og med mere fokus på de politiske sider af reformationen end med de troenes åndsliv og praktisering. Dog er overgangen til renæssance inddraget for at demonstrere brud og kontinuitet mellem de to perioder med fokus på videnskab og teknologiske udviklinger hvilket muliggjorde den europæiske ekspansion.

Didaktik og materialer: Se forløbets moduler

Faglige mål forløbet dækker:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reformation og renæssance 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den Europæiske Ekspansion

Opdagelserne og imperialismen

Forløbet tager afsæt i de forudgående politiske, religiøse og teknologiske udviklinger der muliggjorde europæernes opdagelsesrejser og motiverne bag koloniseringen.

I forløbet dykker vi ned i europæernes møde med andre kulturer og udforsker, hvordan kolonimagter og imperier har påvirket landskaber, mennesker og tænkemåder.

Ved hjælp af vold, magt og den industrielle revolution udforskede europæerne fjerne lande og skabte politiske og kulturelle systemer, der stadig eksisterer i dag, som for eksempel i sprog, sport og konflikter. Det er dog vigtigt at bemærke, at stormagterne ikke kun så sig selv som undertrykkere; de betragtede sig også som velgørere, missionærer, handelsfolk og entreprenører. Klassen ser afsnit af "Det Danske Kongoæventyr" som behandles som både primær, sekundær kilde og fremstilling.

Forløbet er todelt; En kort gennemgang af koloniseringen, Den industrielle revolution gennemgås kort inden vi går videre til imperialismen og spændingerne mellem kolonimagterne, særligt i Afrika som en forvarsling om Første Verdenskrig.

Didaktik og arbejde med faglige mål fremgår af de enkelte modulers program og præsentation.

Faglige mål forløbet dækker:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Første Verdenskrig (inkl Studietur)

Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, var det 100 år siden, at alle de europæiske stormagter havde været involveret i en krig mod hinanden. Krigen varede fra 1.august 1914, da Tyskland erklærede Rusland krig, indtil våbenhvilen 11.november 1918. Den blev ført mellem Ententemagterne (de allierede), det vil sige Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede, herunder Japan og USA, og Centralmagterne, det vil sige Tyskland og Østrig-Ungarn med forbundsfæller.

Hvad udløste krigen? Hvad betød den i de lande, der var involveret? Og hvilke var konsekvenserne af den opslidende krig? Det er nogle af de spørgsmål vi sætter fokus på i dette forløb. Forløbet rundes af med en studietur til Belgien, hvor klassen besøger Field of Flandern og Tyne Cot kirkegården. Netop forholdene ved fronten og betydningen af Ypresslaget skal anses som værende en del af forløbet

Forløbet startes med Peter Jacksons "They will never grow old" som behandles kildekritisk. Eleverne arbejder med flowcharts for at få et overblik over hvilke faktorer der ledte til Første Verdenskrig. På studieturen besøges museer med audioguides hvor fokus både er på den militærtekniske og strategiske karakteristika ved krigen, men også den menneskelige lidelse der var forbundet med krigen og tiden derefter.  I den forbindelse blev et besøg til Ypres og overværelse af "The Last Post" ceremonien indlagt i programmet, hvilket også giver senere mulighed for at arbejde med kollektiv erindring og mindesmærker

Studieturens produkt er en museologisk opgave med primære kilder

Faglige mål forløbet dækker:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fra fattighjælp til velfærdsstat

Oversigtsforløb

Hvad er en velfærdsstat? Hvem har 'opfundet' den? Hvad kendetegner specielt den danske model? Kan velfærdsstaten overleve i fremtiden?

Det er nogle af de spørgsmål, som mange historikere og samfundsforskere har beskæftiget sig med inden for de seneste år. Man har undersøgt, hvordan store samfundsmæssige forandringer i løbet af de seneste hundrede år har sat nye sociale problemstillinger på den politiske dagsorden: fra 'arbejderspørgsmålet' i slutningen af 1800-tallet til vore dages debat om globaliseringens udfordringer.

Forløbet tager udgangspunkt i situationen i Europa efter Første Verdenskrig og dækker baggrunden for etableringen af den danske velfærdsstat hvis udvikling dækkes over modulrækken.

(
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mellemkrigstiden - elevprojekter

Formål

Forløbet har til formål at styrke elevernes forståelse af de historiske og politiske udviklinger i mellemkrigstiden, som skabte rammerne for 2. Verdenskrig. Eleverne skal undersøge centrale begivenheder, udvikle deres evner til kildeanalyse og historisk formidling samt øve samarbejde og præsentationsteknikker gennem projektarbejde og fremlæggelser.

Fagligt fokus

- Versaillestraktaten og dens konsekvenser.
- Weimarrepublikkens fald og opkomsten af nazisme.
- Den store depression og dens globale indvirkning.
- Fascismens fremvækst i Europa.
- Münchenaftalen og appeasement-politikken.
- Den spanske borgerkrig som en forløber til 2. Verdenskrig.

Arbejdsformer
Forløbet er projektbaseret med fokus på gruppe- og klasseaktiviteter:

- Gruppearbejde: Eleverne arbejder med et selvvalgt emne under overordnede temaer fra mellemkrigstiden.
- Kildeanalyse: Inklusion af mindst tre primære kilder og to historiske fremstillinger i arbejdet.
- Produktudvikling: Hver gruppe udarbejder en præsentation og producerer et handout i punktform, som fungerer som et synopsis/talepapir.
- Videooptagelser: Eleverne træner deres oplæg ved at producere korte videoer.

Materialer og kilder

- Primære kilder: Historiske dokumenter, taler, politiske aftaler og visuelle kilder fra perioden.
- Historiske fremstillinger: Artikler og kapitler fra Systimes Historieportal og andre relevante værker.
- Digitale værktøjer: Upload af handouts og videolinks via Lectio og Drive.

Elevaktiviteter

Grupperne arbejder med:

- Udarbejdelse af en klar og struktureret præsentation.
- Produktion af handout i punktform.
- Analyse og brug af kilder i fremlæggelserne.

Fremlæggelser:

Varighed på max 10 minutter pr. gruppe.

Evaluering

- Formativ evaluering: Undervejs i forløbet får grupperne løbende feedback fra læreren på deres arbejdsproces og produkter.
- Fremlæggelse: Gruppens samlede præstation (præsentation, handout og videoproduktion) indgår i bedømmelsen.
- Refleksion og afslutning: Efter fremlæggelserne reflekterer eleverne over deres egen og gruppens arbejdsindsats samt læringsudbytte.
- Dette forløb balancerer mellem faglig fordybelse og træning i formidling, samtidig med at eleverne får praktisk erfaring med samarbejde og præsentationsteknikker hvilket jeg anser for en form for eksamensforberedelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Besættelsen

Forløbet har til formål at give eleverne en dybdegående forståelse af Danmarks rolle under 2. Verdenskrig med fokus på centrale begivenheder som besættelsen, samarbejdspolitikken, modstandskampen og befrielsen. Eleverne skal opnå indsigt i de historiske og politiske forhold, der prægede perioden, og analysere, hvordan disse blev håndteret af forskellige aktører. Forløbet skal styrke elevernes evne til at analysere historiske kilder, forholde sig kritisk til forskellige historiske forklaringsmodeller og diskutere begivenhedernes betydning for både samtiden og eftertiden.

Fagligt fokus

- Årsager til og konsekvenser af Tysklands besættelse af Danmark.
- Analyse af samarbejdspolitikken og dens sammenbrud i 1943.
- Modstandskampen, herunder moral og legitimitet i forhold til modstandsbevægelsens handlinger.
- Befrielsen og efterspillet med fokus på retsopgøret og eftertidens vurdering af besættelsestiden.
- Brug af historiske kilder til at formulere og besvare problemstillinger.

Arbejdsformer

- Forløbet kombinerer individuelle og gruppebaserede arbejdsformer, som sikrer variation og elevinddragelse:

- Film og medieanalyse: Eleverne ser dokumentarfilm som WWII From Space og historiske klip, der skaber en visuel ramme om periodens begivenheder.

- Kildearbejde: Eleverne arbejder med historiske dokumenter som kongens og statsministerens proklamationer, avisartikler og modstandsgruppernes optegnelser.

- Diskussion og refleksion: Klassebaserede diskussioner om etiske og historiske dilemmaer, som fx samarbejde vs. modstand.

- Kreative opgaver: Fx udarbejdelse af memes eller øjenvidneberetninger fra forskellige perspektiver (fx betjenten, modstandsmanden, hjemmegående husmor).

- Skriftligt arbejde: Problemorienterede opgaver og læserbreve, hvor eleverne træner historiefaglig argumentation og skrivning.

- Materialer og kilder
Forløbet trækker på en bred vifte af materialer for at sikre alsidighed i perspektiverne:

- Film og dokumentarer: WWII From Space, Kampen om historien, Med ret til at dræbe.

- Litteratur: Udvalgte kapitler fra Systimes Historieportal og relevante artikler.

- Historiske kilder: Officielle dokumenter som regeringens svar til Tyskland, propaganda og personlige beretninger fra besættelsestiden.

- Digitale ressourcer: Links til kilder og materialer via Lectio og relevante undervisningsplatforme.

Elevaktiviteter og evaluering

Forløbet tilrettelægges med et højt fokus på elevinddragelse og progression:

- Startaktiviteter: Introduktion til emnet gennem trailere og diskussion om elevernes forhåndsviden.

- Løbende evaluering: Arbejde med arbejdsspørgsmål, gruppearbejde og opsamlinger i klassen sikrer, at eleverne løbende reflekterer over deres læring.

- Afsluttende opgaver: Eleverne skal præsentere deres analyser og perspektiver på et afsluttende produkt, fx en skriftlig fremstilling, læserbrev eller mindmap.

- Elevfeedback: Eleverne evaluerer forløbet både skriftligt og mundtligt for at reflektere over deres egen læring og give læreren input til forbedringer.

Forventede læringsmål

Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne:

- Redegøre for og analysere Danmarks håndtering af besættelsen og dens konsekvenser.

- Arbejde med forskellige typer historiske forklaringer og perspektiver på besættelsestiden.

- Diskutere og vurdere moralske og etiske spørgsmål i relation til samarbejdspolitik og modstandskamp.

- Demonstrere færdigheder i historisk kildeanalyse og faglig formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den Kolde Krig

Formål:
Forløbet skal give eleverne en dybere forståelse af Den Kolde Krigs karakter, udviklingsfaser og betydning for det 20. århundredes globale magtforhold. Det træner elevernes evne til at arbejde med historisk metode, kildekritik og ideologianalyse samt at forstå samspillet mellem national og international historie. Forløbet indeholder både et narrativt og analytisk spor og kobler ideologiske, politiske og kulturelle dimensioner af konflikten.

Centrale faglige fokusområder:
- Den Kolde Krig som ideologisk og geopolitisk konflikt mellem USA og Sovjetunionen (dvs at dette forløb tager udgangspunkt udenfor Europa og efterlever derfor bekendtgørelsens bestemmelser herom)

- Hvordan terrorbalancen og MAD (Mutually Assured Destruction) præger sikkerhedspolitikken

- Økonomiske og politiske instrumenter som Truman-doktrinen og Marshallplanen

- Alliancedannelser (NATO og Warszawapagten) og deres funktion i både afskrækkelse og eskalation

- Kultur- og propagandakrig – hvordan film, kunst, musik og medier blev brugt ideologisk

- Stedfortræderkrige (Vietnam, Cuba m.fl.) og Den Kolde Krigs påvirkning på det globale syd

- Nedrustning og spændingsafslapning efter 1970’erne

- Afslutningen på Den Kolde Krig med fokus på Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning

Kompetencer og faglige mål:

Forløbet understøtter især følgende faglige mål i historie:

- Kronologisk overblik: Eleverne opbygger viden om Den Kolde Krigs forløb fra 1945 til 1991 og får indblik i centrale begivenheder, brud og kontinuitet.

- Kildekritik: Eleverne analyserer historiske kilder som Kennans og Novikovs telegrammer og trænes i at identificere ideologisk sprogbrug, afsenderposition og kontekst.

- Historisk metode: Arbejde med sammenhæng mellem fortid og nutid, med fokus på årsagsforklaringer, konsekvensanalyser og fortolkning af historisk materiale.

- Formidling og argumentation: Eleverne fremlægger historisk viden og anvender begreber præcist i både mundtlig og skriftlig form (elevfeedback, matrixfremlæggelser og minioplæg).

- Brug af digitale og multimodale ressourcer: Fx anvendelse af Prezi, Faktalink, dokumentarfilm og historisk musikvideo (Genesis – Land of Confusion) til perspektivering og kritisk analyse.

Arbejdsformer:
- Læreroplæg (flere med støtte i Prezi-præsentationer)

- Gruppearbejde med opgaver om ideologier, kort, kultur og propaganda

- Kildeanalyse og tekstnær læsning i plenum og par

- Matrixfremlæggelser og peer-feedback med mundtlig spørgsmål/svar-træning

- Små tests og skriveøvelser med fokus på taksonomiske niveauer

- Filmvisninger med refleksionsopgaver (Stay Behind, The Fog of War)

- Eksamenstræning i korte elevoplæg med brug af materiale

Skriftligt arbejde:
- Skriftlig kildeanalyse med fokus på sprog og kontekst

- Elevbesvarelser i feedback-modulet (f.eks. om alliancedannelser, Cuba-krisen, Berlinmuren)

- Forløbsafslutningsark med refleksion over egen læring og faglig udvikling

Materialer og ressourcer:
- Faktalink (Den Kolde Krig, Vietnamkrigen)

- Systime: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv

- CFU-film, Prezi-præsentationer, DR og YouTube-links

- Kilder: Kennan- og Novikov-telegrammer, propagandaeksempler

- Populærkulturelt materiale: Land of Confusion (Genesis)

Afslutning og evaluering
- Forløbet afsluttes med opsamling og eksamenstræning i form af oplæg, spørgsmål og elevrefleksion. Der arbejdes med formulering af historiske problemstillinger og evaluering af centrale udviklingslinjer og begivenheder i Den Kolde Krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark i Verden

Formål

Formålet med forløbet er at undersøge Danmarks udenrigspolitiske orientering i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til nyere tid. Eleverne skal opnå indsigt i de skiftende geopolitiske vilkår og ideologiske strømninger, som har formet Danmarks rolle i verden – fra neutralitetspolitik over NATO-medlemskab til europæisk integration og militær aktivisme. Der lægges vægt på analyse af både politiske beslutninger og folkelige reaktioner, herunder protestkultur og sikkerhedspolitiske skift.

Fagligt fokus
- Overgangen fra neutralitetspolitik til vestlig alliancetilknytning efter 1945

- Danmarks rolle i FN, Marshallplanen og Atlantpagten

- Debatten om EF-medlemskabet og argumenterne for/imod

- Fodnotepolitikken og dansk aktivistisk udenrigspolitik i 1980'erne og 90'erne

- Protestbevægelser og folkelig reaktion på international oprustning

- Militær aktivisme og orientering mod USA i nyere tid

- Sikkerhedspolitisk udvikling fra stormagtsfjender til alliancebaseret tænkning

- Udviklingen i dansk trusselsbillede og ændrede prioriteter

Kompetencer og faglige mål:

Forløbet understøtter især følgende centrale kompetencemål i historie:

- Kronologisk overblik: Eleverne opbygger et struktureret overblik over Danmarks udenrigspolitik i perioden 1945–2016.

- Kildekritik og fortolkning: Arbejde med bl.a. fredsbevægelsernes protestsange som kulturkilder og med spørgsmål, der træner kildekritisk refleksion.

- Historisk kontekstualisering: Analyse af politiske beslutninger i relation til samtidens ideologiske og geopolitiske kontekst.

- Historisk metode og periodisering: Arbejde med tidslinjer og periodisering af Danmarks fjendebilleder og alliancevalg.

- Formidling og argumentation: Udvikling af argumentation gennem gruppearbejde, præsentationer og opgaveløsning (f.eks. JA/NEJ-plakater til EF-debatten og mundtlige oplæg).

- Kobling til nutid: Perspektivering til moderne dansk udenrigspolitik, f.eks. i relation til udviklingen efter Trumps valgsejr.

Arbejdsformer
- Virtuelle og fysiske moduler

- Gruppearbejde og notatskrivning i Google Docs

- Matrixøvelser og mundtlige opsamlinger

- Kreative opgaver (protestsang og EF-plakat)

- Tekstlæsning og diskussion af historisk materiale

- Mundtlige oplæg med spørgsmål og feedback

- Problemorienteret arbejde med arbejdsspørgsmål og historisk analyse

Skriftligt arbejde
- Besvarelse af arbejdsspørgsmål i Google Forms og Docs

- Noteproduktion og opsamling i samarbejdsdokumenter

- Tidslinjeproduktion og historisk kategorisering

- Syntese og opsamling i forløbets afsluttende mundtlige evaluering


Materialer og ressourcer:
- Systimes Historieportalen

- Google Forms og Docs til elevbesvarelser og noter

- Kilde: “Fredsbevægelses-sang” (anvendes som analysekilde og udgangspunkt for produktion af egne tekster)

- DR og øvrige digitale ressourcer med aktualiserende perspektiv

Afslutning og evaluering:
Forløbet afsluttes med en mundtlig gennemgang af arbejdsspørgsmålene og en opsummerende diskussion om Danmarks kurs i udenrigspolitikken. Eleverne trænes i at identificere periodens karakteristika og relatere disse til nutidige politiske strømninger og alliancer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer