Holdet 2022-HIA-1b1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1b1 (1b1-HI, 2b1-HI, 3b1-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Afrikas historie
Titel 2 Grønland og Danmark
Titel 3 Kinas moderne historie
Titel 4 Republikken Rom (ikke eksamensforløb)
Titel 5 Sygdomsfortællinger
Titel 6 Tyskland - Hitlers vej til magten
Titel 7 Reformationen: Var Luther helt eller skurk?
Titel 8 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen
Titel 9 Romerriget: Brug og misbrug?
Titel 10 Det katolske årtusinde og korstog

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Afrikas historie

Hvad gik galt i Afrika? Hvem har ansvaret? Hvor stammer vores syn på Afrika fra? Dette er de direkte afledte problemstillinger, som vi har arbejdet med. Forløbet rejser dog også nogle almene menneskelige spørgsmål. Bl.a. hvorfra stammer vores syn på fremmede? Hvad får mennesker til at bedrive ondskabsfulde gerninger? Hvorfor er det vanskeligt at etablere demokratier?
Ved at stille en række spørgsmål til fortiden opnår eleverne en forståelse af den komplekse verden, de lever i. Deres viden om Afrika skal gøre dem klogere på egen og andres kulturelle baggrund.
Det faglige omdrejningspunkt i forløbet er mødet mellem sorte og hvide fra 1400-tallet og op til i dag – ofte set med en dansk vinkel. Emnemæssigt berøres den første kontakt i 1400-tallet, slavehandlen i 1700-tallet, imperialismen, koloniseringen, afkoloniseringen, udviklingsbistand samt vanskelighederne ved demokrati, nationsopbygning og udvikling.


Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Eleverne har læst Afrikas Historie - mødet mellem sorte og hvide af Morten Hilligsø Munk

Problemstillinger:

-Hvordan var de sortes riger opbygget inden europæernes ankomst omtrent år 1500, og hvordan forløb det første kulturmøde mellem sorte og hvide?

- Hvorfor indledte de europæiske stater den heftige jagt på land i Afrika, og hvordan forløb mødet mellem sorte og hvide?
(Forløb 6 - Afrikas historie del 2)

- Hvad var konsekvenserne af det hvide overherredømme, og hvilke drivkræfter banede vejen for magtoverdragelsen fra de hvide til de sorte?

Kilder:
Nzingas breve til Portugals konge, 1526
Uddrag af Paul Iserts brev om slavernes vilkår, 1786
Uddrag af Paul Iserts brev om vicekongen, 1787
Uddrag af Wulff Joseph Wulffs Breve og Dagbogsoptegnelser fra Guldkysten 1836-1842
Uddrag af Undersøgelseskommissionens rapport af forholdene i Fristaten Congo, 1905
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grønland og Danmark

Forløbet tager udgangspunkt Grønlands nyere historie fra fangerkultur til moderne nation, og et land, der er gået fra at have status som dansk koloni over hjemmestyre til selvstyre. De studerende har beskæftiget sig med grønlændernes lange vej til selvstyre og de store udfordringer, landet står over for i fremtiden.
I undervisningen de studerende beskæftiget sig med det grønlandske samfund fra midten af 1800-tallet og frem til i dag med hovedvægten på udviklingen efter 1945 – Hovedvægten er lagt på udviklingen fra Grønlands indlemmelse i rigsfællesskabet i 1953 og frem til indførelsen af selvstyret i 2009.
Eleverne har fået indblik i det særegne forhold til koloniherren Danmark. Et forhold præget af konflikter, men som også har knyttet de to lande tæt sammen – i en tid, hvor andre kolonier har fjernet sig fra deres gamle koloniherrer.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kilder:
Uddrag af G_50
Artikel: Vi klare os uden EF, Grønlandsposten, 1982
Artikel: Farvel til det smilende Grønland, Grønlandsposten, 1982
Artikel: Unge Grønlændere går forrest i kampen om selvstændighed, DR, 2021
Artikel: Grønland bliver aldrig selvstændigt, POV.ineternational, 2019
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kinas moderne historie

En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Selvom arkæologien og historievidenskaben i dag har stillet spørgsmålstegn ved, om Kina har været én samlet stat op gennem hele sin historie, så er der ingen tvivl om at den kinesiske civilisation og kultur er en af de ældste i verden.

Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år.

Der har forløbet været fokus på Kinas historie fra 1907 - i dag, med særligt fokus på tiden ved KKP ved magten, herunder Det store spring fremad, kulturrevolutionen og Kinas rolle i dag i globaliseret verden.

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
Himmelens mandat, xxxx
Uddrag af Nanjing-traktaten, 1842
Uddrag af Sun Yat-Sens revolutionære proklamation, 1907
Kongzi og vigtigheden af Xioashun, o. 500 f.kr.
Uddrag af Vores endelige opvågen, C. Duxiu, 1916
Div. propagandaplakater om Lei Feng, 1963-1982.
Spurvejagt, Folkets dagblad, 1958
Div. propagandaplakater om det store spring fremad, 1958
Uddrag af Hungry Ghosts, J. Beckers, 1977
Uddrag Kina i ti ord, Yu Hua, 2019
Uddrag af Længe leve proletariatets revolutionære oprørsånd - Manifest fra rødgardister, 1966
Uddrag af Maos lille røde, 1964
Uddrag af Den femte modernisering, Wei Jingheng, 1978
Massakren på den himmelske fredsplads, Mette Holm, 1989
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Republikken Rom (ikke eksamensforløb)

(SS sygemeldt. Forløbet er kørt af HL)
Forløbet fokuserer på den Romerske republiks historie fra 509 f.kr. til 21 e.kr.
I forløbet er fokus på den Romerske republiks dannelse, ekspansion, Roms politiske system og samfundsstrukturer.
De studerende har arbejdet med:

- Myten om Roms grundlæggelse og dennes betydning for romersk selvforståelse.
- Republikkens politiske systems opbygning og dens arv.
- Patron-Klient forhold i forskellige politiske lag.
- Romersk ekspansion med særligt fokus på de puniske krige.
- Menneskesyn i Republikken med fokus på slaveri.
- Den sene republik og republikkens interne konflikter.

Kilder:
Plutarch om Cato som landmand og slaveholder
Cato om slaver i landbruget
Cato om Kartago
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sygdomsfortællinger

Forløbet har ikke haft fokus på, hvordan de konkrete sygdomme smitter, men mere på, hvilke fortællinger er opstået i kølvandet sygdomme. Vi har blandt andet set på pest, kolera, granatchok, aids, corona

Fagligemål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens
• historiefaglige teorier og metoder.
* Globalisering
*nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer under corona

Kilder:
Uddrag: Den hellige syge, Hippokrates, ca. 500 f.kr.
Thabits beretning om frankisk lægekunst, ca. 1140
Uddrag af Dekameron - Pesten i Firenze, Boccacio, ca. 1348-1353
Guy de Chauliac om pesten, ca. 1360
Uddrag af Christian IVs reces, 1625 og 1643
Jøderne og pesten, Jacob von Königshofn, ca. 1350
De giftige jøder, 1066
Thomas Harriot: En kort sand beretning om det nyopdagede land virginia og om de indfødte beboers natur og væremåde, 1590
Uddrag af forordning om koppevaccination, 1810
Kritik af hjemmefronten, R. H. Tawney, omk. 1916-1918
Henrettelse af britiske soldater, W. Holmes 1963.
Hysterisk lidelse af krig, L. Yealland, 1918
Beretninger fra fronten fra tyske og britiske menige, 1918 og 1916
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Tyskland - Hitlers vej til magten

I forløbet undersøges hvordan Nazisterne kom til magten i Tyskland. Der fokus på årene fra omkring 1870 til Tysklands kapitulation i maj 1945. Det undersøges hvordan fascismen og nazismen fødes som ideologier i årene efter 2. verdenskrig og hvordan det lykkedes nazisterne at udnytte den politiske situation i Tyskland og i Verden.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  

Kilder:
Futurismens manifest, 1909
Krigen er mandens eventyr (frederiksen . 38)
No man´s land (frederiksen . 39)
Uddrag af NSDAPs partiprogram, 1920
Tale: Om det nationale og sociale, Hitler, 1922
Nürnberglovene (plakat) 1935
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Reformationen: Var Luther helt eller skurk?

Reformationen var en splittelse i den europæiske kristendom, der resulterede i dannelsen af et protestantisk kirkesamfund. Splittelsen fandt sted i 1500-tallet. En helt central figur i Reformationen var den tyske teolog Martin Luther. Begyndelsen til Reformationen var Martin Luthers offentliggørelse af sine 95 teser om aflad i 1517, men hvorfor startede Reformationen, og hvorfor lykkedes Luther med sin reformation?

I dette forløb vil vi desuden fokusere på Martin Luther som en central, men også kontroversiel skikkelse, idet vi vil undersøge sam- og eftertidens syn på Luther.

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen

Forløbet har omhandlet den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse af Danmark mellem 1940-1945. Eleverne har indledningsvis arbejdet med deres egen historiebevidsthed om modstandsbevægelsen samt med at forstå samarbejdspolitikken samt opfattelsen af denne i eftertiden. Dernæst har eleverne arbejdet med at systematisere væsentlige begivenheder under besættelsen i kronologisk rækkefølge ud fra fremstillingsmateriale. I forbindelse med dette har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne brud og kontinuitet. Derudover har eleverne undersøgt modstandsbevægelsens synspunkter ud fra en række samtidige satiretegninger samt undersøgt og diskuteret stikkerlikvideringer baseret på nyere beretninger fra modstandsfolk. Eleverne har også analyseret brugen af historien om modstandsbevægelsen i eftertiden ud fra forskellige kilder. Til sidst har eleverne skrevet et læserbrev om hvordan vores kollektive erindring om modstandsbevægelsen er og burde være. Udvalgte læserbreve har derefter været udgangspunkt for en række radioprogrammer, som eleverne har lavet i grupper. Radioprogrammet har foruden at diskutere modstandsbevægelsens plads i den kollektive erindring også haft til hensigt at samle op på pointer fra forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Romerriget: Brug og misbrug?

Centrale problemstillinger:

For at få en forståelse af, hvordan man har brugt og misbrugt Romerrigets historie, vil vi bruge tid i forløbet på at tilegne os en grundlæggende viden om Romerriget. Her vil problemstillingerne i høj grad være:

1) Hvordan fungerede Romerriget? Her vil der være særligt fokus på de slavegjorte og patron-klient-forholdet.
2) Hvorfor gik Romerriget under? Her vil der være særlig fokus på årsagerne og vægtning af disse.

Der vil løbende blive set på, hvordan man gennem tiden og i forskellige kontekster har brugt og misbrugt Romerrigets historie i egen samtid. Her vil problemstillingen være:

3) Hvordan har man i eftertiden brugt Romerriget? Her vil være særligt fokus på
fascismens brug og fremstillingen af Rom i film og brug i dag.

Kernestof
• historiebrug og formidling – hvordan bruger man Romerriget i dag?
• statsdannelse – Var Rom en stat?
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer – var Rom i republikken et
demokrati?
• hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og
verdens historie
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som
historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i
nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det katolske årtusinde og korstog

I dette forløb ser vi på, hvordan Vesteuropas ’katolske årtusinde’ havde indflydelse på både kongemagt og bondeliv, kultur og moral. Fra det vidtstrakte net af kirker og klostre blev Europas befolkninger indlemmet i et kristnet fællesskab, ledt af middelalderens måske mægtigste mand – Paven. Men selvom middelalderens verdensbillede var rodfæstet i kristendommens ideer om evig orden, stod det middelalderlige samfund ikke stille. Således repræsenteres periodens forandringer i magtkampene mellem kirke og konge, i de blomstrende byer og handelsnetværk, men også i krig og sygdom. Selvom perioden afsluttes ved reformationens og renæssancens komme, byggede disse retninger videre på ideer, der opstod i middelalderen. Måske lever de også videre den dag i dag?

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Forløbet havde hovedvægt på tiden mellem 500 og 1500.

OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne må tilgå Historieportalen fra Gyldendal til eksamen ud fra de kapitler, der knytter sig til pensum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer