Holdet 2022-HIA-1c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1c (1c-HI, 2c-HI, 3c-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 DHO
Titel 4 Indiens historie
Titel 5 Det Sorte USA
Titel 6 De danske kvinders historie
Titel 7 1. Verdenskrig
Titel 8 Lange linjer i historie
Titel 9 Imperialismen
Titel 10 Lange linjer i russisk historie
Titel 11 Kulturmøder, korstog og jihad
Titel 12 Opsamling og eksamenstræning.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Rommerigets historie

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
F̶orskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.

Romerrigets historie med særlig fokus på republikkens politiske opbygning. De sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af erobringskrigene. Herefter republikkens opløsning og dannelse af et kejserrige under Augustus.
Endelig hvordan den romerske republik var et forbillede for statsdannelsen i USA efter uafhængighedskrigen.

Kernestof:
Hovedlinjer i (...), Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Historiebrug og (...). (USA's brug af romerske republik)
Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetiden

I forløbet arbejdede vi med følgende aspekter:
1) Europa før Vikingetiden fra Vestromerrigets opløsning, delingen af kristendommen mellem romersk-katolsk og græsk-ortodoks.
2) Vikingerne i England. Først angrebet på Lindisfarne og den måde det blev beskrevet i samtiden, den senere kolonisering af England med fokus på diskussionen om, hvor mange vikinger, der egentlig bosatte sig i England. Herefter selve erobringen af England under Svend Tveskæg og Knud den store. Vi arbejde blandt andet med "Den angelsaksiske krønike", og periodiserede vikingerne i England i tre faser med kun plyndringer, kolonisering (og plyndringer) og erobring (efter omfattende plyndringer), dog med det forbehold.
3) Vikingerne i Øst. Hvordan vikingerne rejste gennem de Østeuropæiske floder, fik kontakt til slaviske folk og ikke mindst araberne.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 3 DHO


I dette forløb vil vi undersøge, hvorfor nationalismen opstod i Danmark, og hvordan nationalismen kom til udtryk i litteraturen og malerkunsten. Endelig vil vi komme ind på, hvordan nationalismen ændrede Danmark rent politisk.

Tværfagligt dansk/historie- forløb. Der vil ikke blive lavet eksamensspørgsmål i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Indiens historie

Først en helt overordnet beskrivelse af det Indiske subkontinent geografi og religioner. Herefter forklaringer på, hvordan det indiske subkontinent kom under britisk kontrol.
Særligt fokus på perioden fra oprøret 1857-58 til uafhængigheden 15. august 1947.
- Redegøre for væsentlige begivenheder i det britiske styre af Indien samt udviklingen af den indiske modstand mod briterne.
- Analyse af, hvordan samspillet mellem dels briter og indere samt hinduer og muslimer påvirkede uafhængighedskampen. I analysen indgår betydningen af de to verdenskrige.

Kernestof:
Hovedlinjer i (...), Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer,
Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. ̶Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Det Sorte USA

Elevstyret projektarbejde om  udviklingen af Det sorte USA fra Borgerkrigens slutning i 1865 og frem til Borgerrettighedslovene under Lyndon B. Johnson. Eleverne har i grupper arbejdet med forskellige delaspekter der er blevet formidlet til hele klassen. Disse aspekter rummede:

1) Dilemmaet grundlæggelse - det amerikanske dilemmas grundlæggelse og substans
2) Rekonstruktionen? Afroamerikaneres frihed efter Borgerkrigen 1865 – 1877
3) Raceadskillelsens væsen – Jim Crow - systemet
4) Krig og opbrud - begyndende kamp for lige rettigheder
5) Krise og mere krig – Afroamerikaneres forhold under Depressionen og 2. verdenskrig
6) Montgomery, Alabama, torsdag den 1. december 1955 –  Borgerrettighedsbevægelsen tager fart .
7) Drømmen – Sejren over Jim Crow systemet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) USA's historie. Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
  • Projektarbejde - At få erfaringer med elevbåret undervisning, hvor eleverne gruppevist har haft ansvaret for at undervise resten af klassen i en mindre del af forløbet.
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde
Titel 6 De danske kvinders historie

Forløbet har fokus på
1) Tidlige feministiske pionerer, herunder Mary Wollstonecraft og Mathilde Fibiger.
2) Den 1. feministiske bølge fra omkring 1880 til 1915, hvor der blev indført kvindelige valgret.
3) Den 2. feministiske bølge fra slut 1960'erne til midten af 1980'erne. I denne del tages der udgangspunkt i den økonomiske og sociale udvikling i i 1960'erne.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 7 1. Verdenskrig

I dette forløb arbejdede vi med følgende:
1) De socioøkonomiske forhold før krigen
Herunder hvordan industrialiseringen- og den afledte urbanisering skabte et nyt klassesamfund med en arbejderklasse, middelklasse og lille rig overklasse. Endvidere hvordan industrialiseringen skabte grundlaget for en betydelig oprustning i Europa især efter år 1900.
2) Forløbet sommeren 1914
Fra attentatet mod Frans Ferdinan og Sophia den 28. juni 1914 til krigsudbruddet de første augustdage.
3) Det tyske angreb på Vestfronten
Hvordan tyskerne blev stoppet ved slaget ved Marne i september2, hvorefter krigen stabiliserede sig som en stilstandskrig med skyttegrave, der I meget høj grad gavnede forsvaret.
Endvidere det første Gasangreb 22. april 1914 ved Ieper, hvordan gas blev en del krigen med gasmasker og nye gastyper.
4) 1. verdenskrig i kunsten
Dels ved at se "Intet nyt fra Vestfronten" (2022) er instrueret af Edward Berger og er en tysk filmatisering af Remarques roman af samme navn og dels ved at arbejde med digte og malerier fra perioden. I forhold til det sidste er det særligt opløsningen af den gamle orden som kunsten formidlede, der var i fokus.
5) Våbentilstand og freden
Hvordan tyskerne tabte terræn fra sommeren 1918, hvordan det var baggrund for våbenstilstanden 11. november 1918, samt hvordan magtforholdene tvang Tyskland til at underskrive Versaillestraktaten den 28. juni 1919.

Vi arbejde alene med krigen på Vestfronten og ikke Østfronten, Mellemøsten og de andre fronter der var rundt om i Verden.

Kernestof:
Hovedlinjer i (Danmarks), Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 Lange linjer i historie

Intro til lange linjer i historie.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Der laves IKKE eksamensspørgmål i dette forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Imperialismen

Introduktion til hovedlinjer i europæisk imperialisme i perioden 1870-1914 og dens spor i eftertiden.
Hovedvægten har ligget på den britiske imperialisme med afstikkere til tysk og belgisk imperialisme.


Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Lange linjer i russisk historie

En kort introduktion til hovedlinjer i Ruslands historie, med hovedvægten på det 19, 20. og 21. århundrede. Fokuspunkter har været udviklingen i styreformer og dets samspil med levevilkårene for landets indbyggere. Det russiske folkedrab på ukrainere i 1932-1933 og Vladimir Putins nutidige forståelse  af Rusland/Sovjetunionens fortid er i forlængelse heraf berørt.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer