Holdet 2022-HIA-1d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1d (1d-HI, 2d-HI, 3d-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerrigets historie
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 DHO
Titel 4 Indiens historie
Titel 5 Det Sorte USA
Titel 6 Den russiske revolution
Titel 7 Vietnamkrigen
Titel 8 De danske kvinders historie
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Velfærdsstatens historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerrigets historie

Romerrigets historie
Den romerske republik med fokus på årsagerne til republikkens opløsning i sammenhæng med imperiets udvikling.
De første kejsere og Augustus måde at indrette styret på.
Forfatningens kredsløb som beskrevet af Polyb.
Brug af historie: Hvordan USA brugte Den romerske republik som forbillede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetiden

I forløbet arbejdede vi med følgende aspekter:
1) Europa før Vikingetiden fra Vestromerrigets opløsning, delingen af kristendommen mellem romersk-katolsk og græsk-ortodoks.
2) Vikingerne i England. Først angrebet på Lindisfarne og den måde det blev beskrevet i samtiden, den senere kolonisering af England med fokus på diskussionen om, hvor mange vikinger, der egentlig bosatte sig i England. Herefter selve erobringen af England under Svend Tveskæg og Knud den store. Vi arbejde blandt andet med "Den angelsaksiske krønike", og periodiserede vikingerne i England i tre faser med kun plyndringer, kolonisering (og plyndringer) og erobring (efter omfattende plyndringer), dog med det forbehold.
3) Vikingerne i Øst. Hvordan vikingerne rejste gennem de Østeuropæiske floder, fik kontakt til slaviske folk og ikke mindst araberne.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 3 DHO


I kølvandet på Den franske revolution fulgte en række krige i Europa. En meget vigtig konsekvens af disse krige var, at der opstod en ny ideologi, nationalisme, der førte til, at et lands indbyggere udviklede en stærk identitetsfølelse for deres land.
I dette forløb vil vi undersøge, hvorfor nationalismen opstod i Danmark, og hvordan nationalismen kom til udtryk i litteraturen og malerkunsten. Endelig vil vi komme ind på, hvordan nationalismen ændrede Danmark rent politisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Indiens historie

Først en helt overordnet beskrivelse af det Indiske subkontinent geografi og religioner. Herefter forklaringer på, hvordan det indiske subkontinent kom under britisk kontrol.
Vi var inde på om briterne ønskede at tilpasse sig og forandre inden i perioden op til 1857.
Særligt fokus på perioden fra oprøret 1857-58 til uafhængigheden 15. august 1947.
- Redegøre for væsentlige begivenheder i det britiske styre af Indien samt udviklingen af den indiske modstand mod briterne.
- Analyse af, hvordan samspillet mellem dels briter og indere samt hinduer og muslimer påvirkede uafhængighedskampen. I analysen indgår betydningen af de to verdenskrige.

Kernestof:
Hovedlinjer i (...), Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer,
Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. ̶Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Det Sorte USA

Udviklingen af Det sorte USA fra Borgerkrigens slutning i 1865 og frem til Borgerrettighedslovene under Lyndon B. Johnson.

I dette forløb arbejder vi med:

1) Dilemmaet grundlæggelse - det amerikanske dilemmas grundlæggelse og substans
2) Rekonstruktionen? Afroamerikaneres frihed efter Borgerkrigen 1865 – 1877
3) Raceadskillelsens væsen – Jim Crow - systemet
4) Krig og opbrud - begyndende kamp for lige rettigheder
5) Krise og mere krig – Afroamerikaneres forhold under Depressionen og 2. verdenskrig
6) Montgomery, Alabama, torsdag den 1. december 1955 –  Borgerrettighedsbevægelsen tager fart .
7) Drømmen – Sejren over Jim Crow systemet


Forløbet er struktureret sådan, at klassen er inddelt i grupper, der hver især har planlagt et modul, hvor gruppen planlægger og afvikler undervisningen i et af de 7 emner beskrevet ovenfor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) USA's historie. Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
  • Projektarbejde - At få erfaringer med elevbåret undervisning, hvor eleverne gruppevist har haft ansvaret for at undervise resten af klassen i en mindre del af forløbet.
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde
Titel 6 Den russiske revolution

Arbejder med forløbet under disse zarer:
Nikolaj 1. (1825-1855)
Alexander 2. (1855-1881)
Alexander 3. (1881-1894)
Nikolaj 2. (1894-1917)
En kort gennemgang af perioden under de tre første zarer, med fokus på, hvordan det russiske samfund var meget tilbagestående og konservativt.
Dog gennemføre der under Alexander 2. en række reformer, herunder ophævelse af livegenskaben.
Forløbets hovedfokus er årene under Nikolaj 2.:
1905 opstanden og de første borligt-liberale reformer
Rusland under 1. verdenskrig.
Februarrevolutionen med fokus på årsag og ikke mindst følgerne, der ledte frem til "Den dobbelte magt".
Herefter magtspillet mellem bolsjevikkerne, mensjevikkerne de liberale og konservative, der ultimativ fører til Oktoberrevolutionen.
Herefter afsluttedes forløbet.

Kernestof:

Hovedlinjer i (Danmarks), Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks), Europas og verdens historie. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 7 Vietnamkrigen

I dette forløb kom vi ind på
Vietnam som en fransk koloni, herunder betydningen af den japanske besættelse af Vietnam under 2. verdenskrig, samt det endelige franske nederlag ved Dien Bien Phu i 1954.
Herefter arbejdede vi med, hvordan der etableres to nationer, med et kommunistisk Nordvietnam og et kapitalistisk Sydvietnam, samt hvordan det Sydvietnamesiske styre blev ledet af en katolsk overklasse, med store modsætninger til den almindelige bondebefolkning.
Endvidere havde vi et fokus på, hvordan USA kom ind i krigen under præsident L. B. Johnson, med Tonkin- bugt resolutionen i 1964, den efterfølgende bombekampagne samt betydelige indsats af amerikanske landtropper.
I forlængelse heraf havde vi fokus på konsekvenserne af krigen hjemme i USA, dels i form af protestsange, demonstrationer med mere. Vi så også filmen "The Deer Hunter" fra 1978.
I forløbet arbejde vi over flere omgange med Robert McNamaras tilbageblik på krigen i 1990'erne. Dels ved at se dele af "The Fog of War" og dels ved at læse et uddrag af hans erindringer.
I den sammenhæng analyserede vi og diskuterede, hvorfor USA tabte Vietnamkrigen.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks, Europas) og verdens historie Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 8 De danske kvinders historie


Forløbet har fokus på
1) Tidlige feministiske pionerer, herunder Mary Wollstonecraft og Mathilde Fibiger.
2) Den 1. feministiske bølge fra omkring 1880 til 1915, hvor der blev indført kvindelige valgret.
3) Den 2. feministiske bølge fra slut 1960'erne til midten af 1980'erne. I denne del tages der udgangspunkt i den økonomiske og sociale udvikling i i 1960'erne.
Fokus på kampen for ligeløn og fri abort.
Arbejde med at opstille og besvare problemstillinger ud fra et kildesæt med henholdsvis abortspørgsmålet og ægteskabet.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

Forløb om Den kolde krig med fokus på
1)
Optakten til Den kolde krig fra slutningen af 2. verdenskrig: Delingen af Europa ved Jalta-mødet i februar 1945. Kuppet i Prag, Berlin-blokaden, Tysklands deling, Koreakrigen samt Danmark med i NATO fra 1949.
Kort inde på Truman-doktrinen og Marchall-hjælpen.
2)
Kort om rumkapløbet og Sputnik fra 1957 og det efterfølgende rimkapløb.
3)
Cubakrisen, redegørelse for forløbet og analyse af USSR og USA's strategiske mål under krisen.
4)
Den kolde krig fra midten af tresserne til midten af halvfjersserne:
Afspænding efter Cubakrisen, invasionen af Prag, USA og Kinas tilnærmelser, Tyskland afspænding i forhold til USSR, Ungdomsoprøret.
5)
Nye spændinger fra slutningen af 1970'erne og frem til 1985:
Solidaritets 0prør i Polen og den kommunistiske understøttelse.
USSR's opstilling af mellemdistance atomraketter, NATO's dobbeltbeslutning og heraf følgende tilsvarende opstilling af raketter fra NATO. Krigsfrygt og fredsmarcher.
6)
Vejen mod "Murens fald": Michail Gorbatjov i 1985, Tjernobyl i 1986, ny afspænding mellem USA og USSR. Polens frihedskamp, USSR's opgivelse af satelitstaterne, Murens fald og den efterfølgende kædereaktion i Østeuropa. Tysklands genforening. Det alternative flertal i Danmark og fodnotepolitikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdsstatens historie

Forløb om vejfærdsstatens udvikling fra 1849 til 1990'erne med fokus på de faser velfærdsstatens udvikling gennemløb:
Fattighjælpens indførsel gennem Grundloven med tab af mange rettigheder.
Nybrud omkring 1890 hvor der dels skelnes mellem værdigt- og uværdigt trængende og dels indføres en række forsikringsordninger.
Mellemkrigstiden hvor tildelingen af ydelser går fra skøns- til retsprincippet.
Efterkrigstiden, hvor der indføres universelle ydelser med Folkepensionen fra 1956 som første skridt.
1970'ernes kritik af velfærdsstaten.
Nye liberale tendenser, hvor visse velfærdsydelser blev udliciteret. Endvidere gik det fra socialpolitik til arbejdsmarkedspolitik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer