Holdet 2022-HIA-1k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1k (1k-HI, 2k-HI, 3k-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Vikingerne lever
Titel 3 DHO
Titel 4 Middelalder - Korstog
Titel 5 Imperialisme og DK transatlantiske slavehandel
Titel 6 Israel/palæstina
Titel 7 Kina efter 1840
Titel 8 Danmark Besat
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

I dette forløb har vi arbejdet med Romerriget med udgangspunkt i perioden 500 f.v.t. til 500 e.v.t.
I forløbet har vi bl.a. undersøgt myten om Roms grundlæggelse og i forlængelse heraf kort undersøgt hvilke styreformer Romerriget har haft kort før samt under ovenstående tidsperiode.

Vi har også arbejdet med den politiske struktur under romerrigets republik, hvor vi bl.a. diskuterede om den var demokratisk eller ej. I forlængelse heraf har vi inddraget Patron-Klientforholdet i Rom.
Desuden har vi arbejdet med krige og krigsførsel under romerriget med særligt fokus på de puniske krige og hvilke konsekvenser de fik for Romerriget.  

Herudover har vi undersøgt overgangen fra republik til kejserdømme ved indledningsvist at undersøge det første triumvirat herunder hvordan de opnåede deres magt. Og efterfølgende undersøgt kejserdømmet med  inddragelse af begrebet Pax Romana samt baggrundsmateriale om den politiske struktur.

Derudover har vi arbejdet med slaveriet under Romerriget, hvor vi bl.a. har undersøgt synet på slaverne samt hvilke erhverv slaverne havde. I forlængelse heraf har vi set filmen Gladiator med fokus på fremstillingen af Romerriget samt inddragelse af teori om historiebrug. Og med udgangspunkt i Gladiator har vi undersøgt hvordan Romerriget bliver portrætteret på film og i serier med fokus på USA.

Endelig har vi beskæftiget os med hvorfor at det Vestromerske rige gik under.

Tematisk oversigt:
- Myten om Roms grundlæggelse
- Rom som republik (politisk styreform)
- Krige og krigsførsel i Romerriget - Særligt de puniske krige
- Julius Cæsar, Kejser Augustus og Pax Romana
- Det romerske kejserdømme
- Slaveri - Gladiator og Spartacus
- Byggekunst
- Romerrigets fald

Historiebrug med udgangspunkt i filmen Gladiator (2000)


Baggrundslitteratur:
- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie. Bind 1: De ældste tider, Columbus, 2019, s. 52-56 + 57-59 + 60-64 + 65-69 + 74-76  

- Jesper Carlsen, På sporet af Romerriget, Lindhardt og Ringhof, 2015, s. 71-74 Find siderne i vores kompendium s. 57-60

- Uddrag af Karsten Fledelius, Romerriget på film, 1993

- Politisk og social struktur. Taget fra historieportalen (I må gerne tilgå under forberedelse). Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=211

- Kompendium s. 42-47

Kilder:
- Kejser Augustus, Mine bedrifter, Taget fra Peter Frederiksen Vores verdenshistorie. Bind 1: De ældste tider, Columbus, 2019, s. 69
  
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 Taget fra: https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/romerriget/kapitel-10?resource=a7f4cf8d-cdfa-44cc-810b-c5021817a3ca

- Seneca om slaver og slaveri : Seneca: Breve og andre skrifter til Lucilius.
  Gyldendal, 1927. s. 118-122. Her efter Jesper Carlsen og Hanne Løfholm:
  Slaver i Romerriget. Systime, 1981. s. 40-44

- Den kollektive afstraffelse af slaver, Illustration fra ” Læsebog for 5. klasse”. DDR/Østtyskland 1971. Taget fra Jens Erik Skydsgaard: Det romerske slaveri. Klassikerforeningens kildehæfter, 1993

- Dirk Douglas i hovedrollen som Spartacus i Stanley Kubrick film fra 1960

- Joakim B. Olsen, Om Danmark og Romerriget, Jyllandsposten, 2011, Taget fra Peter Frederiksen Vores verdenshistorie. Bind 1: De ældste tider, Columbus, 2019, s. 54

- Titus Livius, Om retfærdig krig, Taget fra Peter Frederiksen Vores verdenshistorie. Bind 1: De ældste tider, Columbus, 2019 s. 61

Film:
- Gladiator af Ridley Scott, 2000

Podcast: Antikkens Rom #4: Den store diktator – Julius Cæsar besejrede gallerne og marcherede mod Rom - politikenhistorie.dk.
Link: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art6760799/Den-store-diktator-%E2%80%93-Julius-C%C3%A6sar-besejrede-gallerne-og-marcherede-mod-Rom


Problemstillinger:
- Hvornår og hvordan opstår Rom?
- Var den romerske republik demokratisk? - Inddrag historiske begreber
- Hvilken betydning fik de puniske krige for Romerriget?
- Hvordan kunne det første triumvirat få magt over republikken?
- Hvad forstås ved Pax Romana og hvem var Augustus?
- Hvad kendetegner politisk struktur under kejserdømmet
- Hvordan så man på slaver og hvilke erhverv havde de?
- Hvilket syn har Gladiator på hhv. Imperiet (kejser) og republikken (senatet). Og hvorfor dette syn?
- Hvilken form for Historiebrug kommer til udtryk i Gladiator?
- Hvorfor gik romerriget under?


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingerne lever

I dette forløb har vi arbejdet med vikingetiden i det danske samfund.
I forløbet har vi bl.a. diskuteret periodiseringen af vikingetiden, herunder hvornår samt hvorfor interessen for vikingetiden begyndte.
Vi har desuden undersøgt samfundet i vikingetiden med fokus på om der var lighed. I den forbindelse har vi også kort undersøgt samfundsstrukturen under vikingetiden.

Vi har også undersøgt handel og globalisering under vikingetiden med inddragelse af ny teknologi som forudsætning for dette. Men også hvordan man under vikingetiden oprettede større byer i Danmark med handelspladser. I forlængelse heraf har vi også undersøgt kulturmødet mellem vikinger og købmænd fra andre dele af verdenen med fokus på hvordan at andre kulturer så på vikingerne.

Herudover har vi også undersøgt overgangen fra asetro til kristendom under vikingentiden med fokus på hvorfor danerne blev kristne og om de med det samme overgik til kristendommen.

Derudover har vi undersøgt den stigende centralisering af magten, som opstod mod afslutningen af vikingetiden. Og i forlængelse heraf har vi diskuteret hvorvidt der var tale om en stat ved afslutningen af vikingetiden.

Endelig har vi arbejdet med brugen af vikinger i nyere tid. Herunder har vi inddraget teori om historiebevidsthed og historiebrug.


Tematisk har vi arbejdet med følgende:
- Periodisering af Vikingetiden
- Samfundet i vikingetiden
- Handel og Globalisering
- Kristendommen kommer til Danmark
- Dansk statsdannelse?
- Vikinger i nyere tid
- Historiebevidsthed og Historiebrug angående vikinger

Baggrundslitteratur
- Historieportalen kapitel 1:Vikingetiden til diskussion (I må gerne tilgå under forberedelse). Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=242

- Historieportalen kapitel 2: Samfundet i vikingetiden (I må gerne tilgå under forberedelse). Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=243

- Historieportalen kapitel 3: Verden bliver større (I må gerne tilgå under forberedelse). Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=244  

- Historieportalen kapitel 4: Overgangen til kristendommen - De gamle Guder. (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=267

- Ansgar og mission sydfra. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetiden,_ca._800-1050

- Harald Blåtand og Jellingmonumenterne. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetiden,_ca._800-1050

- Historieportalen kapitel 6: Fra høvdingesamfund til centralisering. (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=247

- Historieportalen kapitel 7: Vikinger alle vegne. (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=248


Kilder:
- IBN FADLAN OM VIKINGERNES (AR-RUS') SKIKKE CA. 922 Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Ibn_Fadlan_om_vikingernes_(ar-rus')_skikke,_ca._922  

- Billede fra vikingefestivalen i den spanske by Catoira. Fotograf: Miguel Vidal, august 2014

- Hvordan så vikinger ud?, Nationalmuseet, Besøgt 04.05.2025, Link: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/

- Laura Luise Løkke Berg, Vikingerne fra Stryhn´s og GØL, 1960-1961, Historiebrug af vikingetiden, Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Historiebrug_af_vikingetiden


TV-indslag:
- Historien om Danmark afsnit 3 Vikingetiden. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373

Problemstillinger:
- Hvorfor opstod vikingetiden som periode i sidste halvdel af 1800-tallet?
- Hvad kendetegner vikingetidens samfund?
- Hvad var afgørende for vikingernes globalisering og handel?
- Hvorfor blev danerne kristne?
- Er der tale om en samlet stat ved afslutningen af vikingetiden?
- Hvordan har man anvendt vikingetiden og vikinger i nyere tid?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Middelalder - Korstog

I dette forløb har vi beskæftiget os med middelalderen i en bredere europæisk kontekst.
I forløbet har vi bl.a. undersøgt og diskuteret middelalderen som periode, herunder set på brud og kontinuitet fra det vestromerske rige til middelalderen. Indledningsvist i forløbet undersøgte vi også kirkens betydning undermiddelalderen.
Vi har også arbejdet med den politiske struktur, herunder verdslige og gejstlige under middelalderen med fokus på opdelingen i samfundet.

Derudover har vi også beskæftiget os med korstogene. Vi har undersøgt definitionen af et korstog, hvem der drog afsted, hvor man drog hen og hvorfor man drog afsted. I forlængelse heraf har vi også arbejdet med kulturmødet mellem kristne og muslimer herunder muslimernes syn på de kristne. Ydermere undersøgte vi også korstogenes betydning for nutidens samfund, og herunder vurderede vi om korstogene var en fiasko eller ej.

Afslutningsvis havde vi kort om kærlighed under middelalderen.      


Tematisk oversigt:
- Periodisering af middelalderen
- Kirkens betydning
- Feudalismen
- Kirkens status i middelalderen
- Korstog
- Kulturmøder
- Korstogenes betydning
- Kærlighed og sex

Baggrundslitteratur
- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie. Bind 1: De ældste tider, Columbus, 2019, s. 120-121 + s. 122-123 + s. 124-128 + s. 129-134 + s. 142 + 144-146 +148

- Lars Peter Visti Hansen, Korstogene - Idé og virkelighed, Systime, 2004,  s. 7-14 + s. 37-43

- Brian Patrick McGuire, Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder, 2001,  s. 63-69

- Asger Brandt, Abelard og Heloïse, Kristeligt dagblad, 2003


Kilder
- Peter Frederiksen, Grundbog til Historie fra oldtiden til enevældens samfund, Den franske konge som lensherre, systime, 2010, s.129

- Matthæusevangeliet kapitel 16 vers 13-20

- Peter Frederiksen, Grundbog til Historie fra oldtiden til enevældens samfund, Pave Gregors diktat, systime, 2010, s. 134-135

- Peter Frederiksen, Grundbog til Historie fra oldtiden til enevældens samfund, Pave Urban opfordrer til Korstog, systime, 2010, s. 140-143

- C.A. Lorentzens maleri fra 1809 af Dannebrogs fald fra himlen under slaget ved Lyndanise.

- Kim Esmark og Brian McGuire, Europa 1000-1300, taget fra Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie. Bind 1: De ældste tider, Columbus, 2019, s. 149

- Ibn al-Athïr, En arabisk vurdering af årsagerne til det første korstog, kilden er fra omkring år 1230

- Gesta Francorum om Jerusalems erobring, kilden er fra omkring år 1101

- Sofie Hviid, Korstogene splittede kristne og muslimer, Kristeligt dagblad, 2008


Problemstillinger
- Hvad kendetegner middelalderen som historisk periode og hvorfor
  inddeler man historien i perioder?
- Hvilken betydning havde kirken for samfundet i den tidlige middelalder?
- Hvad kendetegnede samfundsstrukturen i middelalderen?
- Hvorfor havde paven stor indflydelse i højmiddelalderens samfund?
- Hvad er et korstog, hvem drog afsted og hvorfor drog man afsted?
- Hvad var motiverne bag korstogene?
- Hvilken betydning har korstogene haft på historien?
- Eksisterede kærligheden i middelalderen og kan man kalde 1100-tallet
  for kærlighedens århundrede?



Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Imperialisme og DK transatlantiske slavehandel

I dette forløb har vi dels beskæftiget os med den europæiske imperialisme i perioden 1870 - 1914, og dels med den danske transatlantiske slavehandel.
Indledningsvist har vi undersøgt den historiske kontekst omkring denne periode herunder socioøkonomiske samt politiske forudsætninger for imperialismen.

Vi har også arbejdet/diskuteret begrebet "Den Hvide mands byrde" og herunder undersøgt Cecil Rhodes og Rudyard Kippling som aktører. Udover britisk imperialisme har vi også undersøgt lidt om fransk og tysk imperialisme. I begge tilfælde har vi beskæftiget os med årsagerne til imperialismen, herunder kapløbet om Afrika, samt hvordan at imperialismen stadig trækker spor i nutiden Tyskland og Frankrig.
Derudover har vi også undersøgt hvordan man forholder sig til imperialismen i dag, og om et land som USA er imperialistisk.

Vi har også, som nævnt indledningsvist, arbejdet med den danske transatlantiske slavehandel. Indledningsvist undersøgte vi synet på slaveriet i slutningen af 1700-tallet samt formålet. Vi beskæftigede os desuden med hvordan man blev slave, hvordan man behandlede slaver, hvordan overfarten foregik og salget af slaver. Vi perspektiverede desuden til moderne slaveri.

Herudover har vi beskæftiget os ophøret af slavehandel og slaveriet. Herefter afsluttede vi ved at diskutere hvorvidt Danmark skal sige undskyld eller ej til de vestindiske øer. Som afslutning diskuterede vi hvordan man i fremtiden kan undervise i et emne, som kan være kontroversielt, og om man skal ændre på kilder, hvis de indeholder ord eller andre ting, som kan være krænkende og kontroversielle.      

Undervejs i forløbet er teori om historiebevidsthed blev anvendt i forbindelse med at få eleverne til at overveje hvordan man fortolker fortiden med nutidens øjne med mål for fremtidens udvikling.   


Tematisk oversigt:
- Definition af imperialisme og historisk kontekst
- Britisk imperialisme
- Fransk imperialisme
- Tysk imperialisme
- Kritik af imperialismen
- Imperialismen i dag
- Den transatlantiske slavehandel
- Historiebevidsthed
- Slaverne i Afrika
- Den transatlantiske overfart + salg af slaver
- Slavehandlens ophør
- Ophævelsen af slaveriet
- Skal Danmark sige undskyld?
- Identitetspolitik. Symptomal og singulærlæsning af tekster med
  identitetspolitisk karakter.




Baggrundslitteratur:
- Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig af Peter Frederiksen. Systime 2008 Grundbog til historie, s. 61-64 + s. 74-80 + s. 81-83 + s. 83-85

- Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide kapitel 3, Imperialisme og
  erobring af Afrika, systime, 2016, Link: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=146

- Historieportalen, forløb: Europæisk ekspansion og tilbagetrækning, kapitel 6, Imperialismen i dag, systime, 2021, Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=1242

- Historieportalen, forløb: Dansk slavehandel og Vestindien,  kapitel 1 Den nye verden og den transatlantiske slavehandel, systime 2021, (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=407

- Historieportalen, forløb: Dansk slavehandel og Vestindien,  kapitel 2 Slaverne, systime 2021, (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=397

- Historieportalen, forløb: Dansk slavehandel og Vestindien,  kapitel 4 Overfarten, systime 2021, (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=399

- Historieportalen, forløb: Dansk slavehandel og Vestindien,  kapitel  6 Salg af slaver, systime 2021, (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=401

-Rikke Lie Halberg, Bertha Rex Coley, Dansk-Vestindien, fra dansk koloni til
  amerikansk territorium, Tiltag til afviklingen af slaveriet, 2016, s. 81-88

- Historieportalen, forløb: Dansk slavehandel og Vestindien,  kapitel 9 ophævelsen af slaveriet, systime 2021, (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=404

- Historieportalen, forløb: Dansk slavehandel og Vestindien,  kapitel 11 Undskyld eller ej,  systime 2021, (I må gerne tilgå under forberedelse) Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=406


Kilder:
- Det britiske imperiums udstrækning i 1886 (Billede)

- Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 16-20

- The Rhodes Collussus (Billede) taget fra Grundbogen s. 104

- Den hvide mands byrde - Grundbogen s. 101-104

- Rudyard Kipling: En hvid mands byrde

- Bare fordi Mbappé og Pogba vandt VM, betyder det ikke, at  integrationen fungerer i Frankrig. Måske tværtimod, Information, 2018

- Berlinkonferencen 1885 + kort over det afrikanske kontinent før 1880 og 1914

- Kort over det afrikanske kontinent før 1880 + Kort over det afrikanske
  kontinent omkring 1914

- Kunstneres fascination af afrikanere er ikke det samme som kolonial
  nedslagtning, Information, 2021

- Er USA blevet imperialistisk?, Information, 2003

- ChatGPT fremmer amerikanske normer og værdier, BT., 2023

- Skulptur, ”I am Queen Mary, 2017

- Kunstunderviser smed buste af konge i vandet: På tide at Danmark
  forholder sig kritisk til vores slavehandel, DR, 2020

- Troede du slaveriet var ophørt? Mere end 20 millioner lever under
  moderne slaveri, TV2, 2017. Link: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-31-troede-du-slaveriet-var-ophoert-mere-end-20-millioner-lever-under-moderne-slaveri

- “Forordning af Negerhandel”, 1792

- Peter Lotharius Oxholm om de slavegjortes manglende reproduktion. Uddrag fra Peter Lotharius Oxholm: De Danske Vestindiske Oers Tilstand i Henseende Til Population, Cultur Og Finance-Forfatning (1797), side 57.

- Enhedslisten vil fjerne mindeplade fra Peter von Scholtens grav,
  Berlingske tidende, 2021

- Enhedslisten vil fjerne mindeplade fra Peter von Scholtens grav,  
  Berlingske tidende, 2021

- Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St.
  Croix,2017

- “Tintin i Congo”

- “I niggerland bananen gror”

- Kaptajn Peder Hansen Birks instruks af 5. juni 1771

- Specifikation over udskibede og døde slaver 1778-1982

- Slaveskibet Christiansborgs skibsprotokol, 1. juni – 18. juni 1775

- Johan Lorenz Carstens ”En Almindelig Beskrivelse om Alle de
  Danske, Americanske eller West-Indiske Ø-Lande”, ca. 1771

- Tegning fra den britiske debat om slaveri, 1792

- Uddrag af artiklen ” Giver det mening at undskylde for slaveriet i Dansk
  Vestindien?”, 2017, Kristeligt Dagblad


Podcast
-  Politikkens kongerækken, Kejsertyskland og kolonierne afsnit 2 Kapløbet om Afrika. Link: https://politikenhistorie.dk/podcast/art8169521/Kapl%C3%B8bet-om-Afrika


Problemstillinger:
- Hvad er imperialisme?  
- Hvad var motiverne og forudsætningerne for den europæiske
  imperialisme?
- Hvem var Cecil Rhodes?
- Hvordan kan man forstå “Den Hvide Mands Byrde”?
- Hvordan kan man trække tråde fra fransk imperialisme til nutidens
  Frankrig?
- Hvorfor blev Tyskland interesseret i imperialismen?
- Hvordan opfatter man imperialismen i dag?
- Hvad var formålet med den transatlantiske slavehandel?
- Hvordan blev man slave?
- Hvordan foregik den transatlatiske slavehandel?
- Hvorfor ophørte slavehandlen?
- Hvorfor ophævede Danmark slaveriet?
- Skal Danmark sige undskyld?
- Skal man undervise/ændre i kilder der indeholder bestemte ord og
  vendinger?


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Israel/palæstina

I dette forløb har vi beskæftiget os med Israel Palæstina konflikten. Indledningsvist i forløbet har vi undersøgt den historiske baggrund for konflikten Derudover dykkede vi ned i begrebet zionisme og så på begrebets opståen, betydning og mulige fortolkning.

Vi har også set på området under og kort efter 1.verdenskrig, herunder de forskellige aftaler som blev indgået angående områdets fremtid. Derudover har vi også beskæftiget os med oprettelsen af Israel som stat kort efter 2. verdenskrig samt de umiddelbare konsekvenser af dette.

Herudover har vi også undersøgt årsager samt konsekvenser af forskellige konflikter forskellige aktører i mellem, herunder seksdageskrigen, oktoberkrigen og opstande som Intifada.

Afslutningsvis har vi arbejdet med fredsprocessen i Mellemøsten og perspektiverne for samme. Vi har perspektiveret til Danmark ift. synet på Muren på Vestbredden og fredsprocessen.


Tematisk oversigt:
- Historisk og religiøs baggrund for konflikten  
- Definition af zionisme
- Det zionistiske projekt
- Briternes dobbeltspil
- Mandatperioden
- Anden Verdenskrig
- Israels oprettelse
- 1. arabiske-israelske krig
- Seksdageskrigen
- Konsekvenser af seksdageskrigen
- Oktoberkrigen
- Intifada
- Oslo-aftalen
- En fredelig løsning? Muren på Vestbredden

Baggrundslitteratur
- Henrik Wiwe Mortensen, Israel - En stat i Mellemøsten, systime, 2017, s. 11-16 + 22-24 + 45-54 + 50-53

- Israel – En stat i Mellemøsten s. ? Versailles-traktaten og
  mandatforordningen
-  Israel en stat i mellemøsten - Oslo-aftalen

- David Jano, Israel - 1948-2015, 2015,  s. 41-43 + 46-47 + 48-49 + 54-55 + 64-67 + 77-79

- Perspektiver for fred?
- Israel en stat i mellemøsten Perspektiver på Palæstinakonflikten – hvor er freden? (ca. 2004-2017)


Kilder:
- Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896. Taget fra Henrik Wiwe Mortensen, Israel - En stat i Mellemøsten, systime, 2017, s. 17-18

- Uddrag af Hussein- MacMahon aftalen, 1915-1916. Taget fra   

-Uddrag af  Sykes-Picot-aftalen, 1916. Taget fra Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 147-148  

- Uddrag af Balfourerklæringen, 1917. Taget fra: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 148

- Uddrag af Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948. aget fra: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 158-160

- Illustration af Palæstina 1947 + Illustration af Palæstina 1949

- FNs Sikkerhedsråd, Resolution 242, november 1967, Security Council. Resolution 242. 22 november 1967. un.org. Link: https://israel.systime.dk/?id=274

- PLOs Nationalcharter, juli 1968, Jens Nauntofte: Den palæstinensiske befrielseskamp. Gyldendal, 1994. Link: https://israel.systime.dk/?id=276

- Uddrag af Oslo-aftalen, 1993, Oslo-aftalen. Palæstina-Orientering, Årg. 15, nr. 3, 1993, s. 5-8. De Danske Palæstinagrupper. Link: https://israel.systime.dk/?id=296

- Allan Sørensen, Muren, der overskred den grønne linje, Kristeligt Dagblad, 2012. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/muren-der-overskred-den-gr%C3%B8nne-linje

- Avihai Stollar, Muren er et symbol på Israels kontrol, Kristeligt Dagblad, 2012. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/muren-er-et-symbol-p%C3%A5-israels-kontrol

- Dan Oryan, Hvor er interessen for israelske terrorofre?, Kristeligt Dagblad, 2012. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kommentar-hvor-er-interessen-israelske-terrorofre

Podcast:
- DR Genstart Israels ulykke om zionismen, 26.01.2023. Link https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/israels-ulykke-11802350031

Dokumentar:
- DRKultur, En nations fødsel - Israel-Palæstina 1897-1948, 2018. Link: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000111755&s=43309158&n=2&o=hits

Problemstillinger
- Hvilke argumenter fra Bibelen anvender jøder i forbindelse med
  konflikten?
- Hvad er zionisme og hvorfor opstod det?
- Hvem var Theodor Herzl og hvad var hans visioner med det zionistiske
  projekt?
- Hvad er Belfour-erklæringen? Hvad skyldes den? Og hvorfor var den
  overraskende?
- Hvad blev udfaldet af mandatforordningen og hvad blev
  konsekvenserne?
- Hvorfor blev staten Israel oprettet?
- Hvorfor fik Palæstina ikke en selvstændig stat?
- Hvorfor blev FN´s fordelingsplan fra 1947 aldrig en realitet?
- Hvad blev konsekvensen af den 1. arabiske-israeliske krig?
- Hvad var seksdageskrigen og hvorfor fik den afgørende betydning for
  den senere konflikt?
- Hvad blev konsekvenserne af seksdageskrigen?
- Hvad kan vi bruge PLO´s nationalcharter til?
- Hvad var Yom kippurkrigen og hvad indebar Camp David aftalen?
- Hvad var drivkræfterne bag den første Intifada og hvilke konsekvenser
  fik den?
- Hvad var årsagerne til at fredsforhandlingerne mellem Israel og
  palæstinenserne (PLO) tog fart i starten af 1990'erne?
- Hvorfor byggede Israel en mur på Vestbredden og hvad er holdningen til
  muren?
- Hvad er holdningen til muren på Vestbredden?
- Hvad er perspektiverne for fred?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling





Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kina efter 1840

I dette forløb har vi beskæftiget os med Kina med særligt fokus på den nyere tid. Indledningsvist undersøgte vi kort Ji Jinpings nyere vision om den kinesiske drøm. Efterfølgende beskæftigede vi os kort med Kinas selvbillede som nation.
Vi arbejdede også med årsagerne samt konsekvenser for Kina i forbindelse med opiumskrigene. Efterfølgende undersøgte vi dannelsen af en republik i Kina under ledelse af Sun Yat-Sen.

Derudover har vi beskæftiget os med Mao Zedong. Vi undersøgte hvordan Mao kom til magten, hvem Mao var som person, hvilke ændringer han foretog sig med det kinesiske styre og hvilke kampagner Mao gennemførte og hvilke konsekvenser det fik for Kina.

Herudover har vi arbejdet med Deng Xiaopeng. Vi arbejdede med de økonomiske reformer, som Deng Xiaopeng satte i værk, samt hvilke udfordring han mødte afslutningsvist.
Endelig undersøgte vi Kina position i verden og hvordan fremtiden tegner sig for Kina

Tematisk oversigt:
- Definition af den kinesiske drøm?
- Kinas eget billede
- Opiumskrigene
- Dannelse af en republik
- Den lange march
- Mao Zedong
- Deng Xiaopeng
- Massakren på den himmelske freds plads
- Kina som ny supermagt?

Baggrundsmateriale:
- Kina - temaer i moderne kinesisk historie, kapitel 1 Xi Jinping og den kinesiske drøm, systime, 2022. Link: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=131

- Forløb: Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt, kapitel 5 Reformer og demokratibevægelse (1978-89), Historieportalen. Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=1828

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt,  Kina efter 1840, Systime, 1.udgave, 2011,
s. 7-8 + 9-11 + 13-15 + 16-22 + 26-27 + 41-43 + 51 - 53 + 58-60 + 63-64 + 67-88 + 120-122 + 122 - 124 + 126 - 133 + 135-140 +140 - 145 (minus afsnittet om Hong Kong og Macao) + 145-151       

- Reformer og demokratibevægelse (1978-89 - om Deng Xiaoping)

- KRISTIAN IVERSEN og ULLA NEDERGÅRD PEDERSEN, Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014, s. 12-14 + 20-21

Dokumentar:
- DRKultur, Ondskabens ansigter - Mao Zedong, 2017

Tabel:
- Udviklingen i Kinas BNP - udvalgte år, taget fra Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt,  Kina efter 1840, Systime, 1.udgave, 2011, s. 131?  

Kilder
- Plakat af den kinesiske drøm, 2014. Link: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=131

- Opening Ceremony, Beijing 2008 Summer Olympic Games. Link: https://www.youtube.com/watch?v=JsDY1Ha83M8

- eric cartman's dream of the chinese taking over the would in the olympics. Link: https://www.youtube.com/watch?v=ADycTGK3IM8&t=20s

- Uddrag af Nanjing-traktaten, 1842. Link: https://www.kina-historie.dk/tekster/kina-bog/kilder-til-kinas-historie.pdf

- Sun Yat-sens revolutionære proklamation, 1907. Link: https://www.kina-historie.dk/tekster/kina-bog/kilder-til-kinas-historie.pdf

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt,  Kina efter 1840, Systime, 1.udgave, 2011, s. 156 tekst 4 (indsæt titel)

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt,  Kina efter 1840, Systime, 1.udgave, 2011, s. 165-177 - Kilder om Mao

- Mette Holms øjenvidneberetning om Massakren på Den Himmelske Freds Plads, 1989

- Oliver Fruergaard, Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne, DR, 2019. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne

- Løkkes møde med Dalai Lama skaber vrede i Kina, DR, 2009. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/loekkes-moede-med-dalai-lama-skaber-vrede-i-kina

- Katrine Falk Lønstrup,  Her er Tibet Kommissionens hovedkonklusioner, Altinget, 2022. Link: https://www.altinget.dk/artikel/her-er-tibetkommissionens-hovedkonklusioner

- Udenrigsministeriet, Handelskontoret i Taipei, Taiwan. Link: https://kina.um.dk/om-os/danske-repraesentationer-i-kina/taipei-taiwan-handelskontor

- Jonas Parello-Plesner,  Midt imellem USA og Kina ligger den virkelige supermagt – nemlig Taiwans computerchips, Altinget, 2023. Link: https://www.altinget.dk/artikel/i-midten-af-usa-og-kina-ligger-den-virkelige-supermagt-nemlig-taiwans-computerchips

- Finn Tarp, BRIKS-landene. Link: https://lex.dk/BRIKS-landene

- Philip Khokhar, Srilankanere: Kina opfører sig som koloniherre, DR, 2019. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/srilankanere-kina-opfoerer-sig-som-koloniherre

-  Jonathan Tybjerg, Handelskrigen mellem USA og Kina er ved at ændre globaliseringens verdenskort. Her er dit overblik, Zetland, 2019. Link: https://www.zetland.dk/historie/se7EKDla-a85E2rzd-5b102

- Julie Würtz, Virkelighedens Big Brother? I Kina får du plus og minuspoint efter din opførsel, DR, 2021. Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/virkelighedens-big-brother-i-kina-faar-du-plus-og-minuspoint-efter-din

- Silas Bay Nielsen, Især unge går på gaden i protest mod kinesisk styre: 'Det virker, som om bristepunktet er nået', DR, 2022. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/isaer-unge-gaar-paa-gaden-i-protest-mod-kinesisk-styre-det-virker-som-om


Problemstillinger:
- Hvad er den kinesiske drøm?
- Hvilke visioner har Xi Jinping for Kina?
- Hvordan har Kina set sig selv gennem historien, og hvilke udfordringer
  står Kina og Xi Jinping overfor?
- Hvad var opiumskrigene og hvilke konsekvenser fik de for Kina?
- Hvem var Sun Yat- Sen og hvad var hans mål for Kina?
- Hvad er Den Lange March?
- Hvordan kom Mao til magten i Kina?
- Hvem var Mao Zedong?
- Hvordan ville Mao gennemføre den sociale revolution? Og hvilken samfundsmodel skulle denne revolution sigte imod?
- Hvordan ville Deng Xiaoping genoprette Kina?
- Hvad skete der på den himmelske freds plads og hvordan ser man på begivenheden i dag?
- Hvad var det for et KKP og Kina som Deng efterlod sig ved sin død i 1997?
- Hvilke udfordringer har Kina med Taiwan og Tibet og hvordan kan det påvirke andre nationers interaktion med de to lande?
-Hvordan vil Kina forme sig i fremtiden og hvilke udfordringer står de overfor?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark Besat

I dette forløb har vi beskæftiget os med Danmarks besættelse fra 1940 til 1945.
Indledningsvist arbejdede vi med den historiske baggrund for besættelsen af Danmark herunder den politiske situation i Tyskland og Danmark i mellemkrigstiden. I forlængelse heraf arbejdede vi med hvorfor Danmark skulle besættes fra et tysk perspektiv, og vi diskuterede det dilemma danske politikkere stod med om Danmark skulle have forsvaret sig mere d. 9. april.

Vi har desuden arbejdet med hvem der havde ansvaret for 9.april, hvem Erik Scavenius var og hvad samarbejdspolitikken indeholdt samt hvorfor den blev gennemført.
Vi har også undersøgt konsekvenserne for (danske) kommunister i forbindelse med besættelsen. Og vi har undersøgt DKP´s betydning i den tidlige modstandskamp.

Derudover har vi også undersøgt hvem der arbejde hhv. for og i mod den tyske besættelsesmagt. Vi har dykket ned i den koordinerede modstandskamp, og modsat har vi undersøgt motiverne bag at tilslutte sig kampen på østfronten som dansker.
Løbende er spørgsmålet om kamp og tilpasning blevet diskuteret.

Herudover har vi også beskæftiget os med samarbejdspolitikkens sidste tid og hvad der var årsagerne til samarbejdspolitikkens brud samt hvad konsekvenserne ved dette blev. I forlængelse heraf arbejdede vi specifikt med jødeaktionen og inddragede et erindringshistorisk perspektiv på dette.

Vi arbejdede desuden med den øgede modstand og utilfredshed der steg i takt med at tyskerne tabte terræn på de europæiske slagmarker. Herunder arbejdede vi med hvordan modstandskampen gennem tiden er blevet portrætteret på film, og hvilken vanskelig opgave som film om besættelsestiden kan give faghistorikere der skriver om samme emne. Vi arbejdede desuden med hvilken betydning den øgede modstandskamp og sabotage fik for Danmark i efterkrigstiden.
Endelig undersøgte vi hvordan modstandskampen var blevet anvendt som historiebrug i senere taler.

Afslutningsvist undersøgte vi hverdagen under besættelsen, vi undersøgte Danmarks befrielse herunder den politiske struktur for befrielsesregeringen samt retsopgøret mod de som havde hjulpet tyskerne. I forlængelse heraf undersøgte vi kort Konsensus-myten.
Endelig analyserede vi en tale fra daværende Statsminister Anders Fogh Ramussen, hvor vi anvendte begreberne historiebrug og historiebevidsthed.     

Tematisk oversigt:
- Optakten til besættelsen
- 9. april
- Samarbejdspolitik
- Kommunistinternering
- Modstandsbevægelse og Frikoprs Danmark
- Samarbejdspolitikkens sammenbrud
- Jødeaktionen
- Modstandsbevægelse på film
- Øget sabotage
- Hverdagen under besættelsen
- Befrielsen
- Historiebrug og historiebevidsthed.  


Baggrundslitteratur:
- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002
s. 22-26 + 26-32 + 33-38 +38-46 + 47-51 +100-105 + 106-110 + 110 - 115 + 115-119 +162-167      

- Peter Hertel Rasmussen, Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt, lex.dk. Link: https://lex.dk/Den_Tysk-sovjetiske_Ikke-angrebspagt

Kilder:
- Oprop - Flyverseddel

- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s. 53-55: Ansvaret for 9.april

- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s. 58: Scavenius om forholdet til Tyskland

- Lise Nørgaard, Matador afsnit 5 fra 17.15 - 19.05, DRTV,  Link: https://www.dr.dk/drtv/se/matador_-den-enes-doed_130388

- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s. 62-66: Tekst 10: Børge Houmanns erindringer

- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s. 83-85: Breve fra Østfronten

- Lise Nørgaard, Matador afsnit 17 fra 00.00 - 06.30, DRTV, Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/matador_130149

- Sofie Lene Bak, Hjælpen til de danske jøder – hvorfor hjalp så mange, og hvad var risikoen?, Folkedrab.dk, Link: https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/artikler-om-oktober-43/hjaelpen-til-danske-joeder-hvorfor-hjalp-saa-mange-hvad-var-risikoen

- Sofie Lene Bak, Mindet om oktober 1943 – når myten skygger for virkeligheden, Folkedrab.dk, Link: https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/artikler-om-oktober-43/mindet-om-oktober-1943-naar-myten-skygger-virkeligheden

- Ole Christian Madsen, Flammen og Citronen, 2008, 00.00 - 10.00,  

- Spillefilm om modstandsbevægelse

- Naar Danmark atter er frit, November 1943

- Frode Jakobsens tale på Rådhuspladsen, 4. maj 1985. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Modstandsmand_Frode_Jakobsens_tale_p%C3%A5_R%C3%A5dhuspladsen,_4._maj_1985

- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Anders_Fogh_Rasmussens_tale_om_samarbejdspolitikken,_29._august_2003

- Plakat med kongen og regeringens proklamation fra den 9. april. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Kongen_og_regeringens_proklamation_af_Danmarks_bes%C3%A6ttelse_9._april_1940

- Krigsministeriet om indtrædelse i Frikorps Danmark, 8. juli 1941. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigsministeriet_om_indtr%C3%A6delse_i_Frikorps_Danmark,_8._juli_1941

- Oprettelsen af Frihedsrådet i 'Frit Danmark', oktober 1943. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Oprettelsen_af_Frihedsr%C3%A5det_i_'Frit_Danmark',_oktober_1943

- Hvidstengruppen, film fra 2012 + Uddrag af artikel om Hvidstensgruppen: Link: https://www.imdb.com/title/tt1766190/mediaviewer/rm4248574464/?ref_=tt_ov_i + https://danmarkshistorien.lex.dk/Hvidstengruppen_1943-1944


Dokumentar:
- Historien om Danmark afsnit 9 fra 38.00 til slut, DR. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374

- Historien om Danmark afsnit 10 fra 00.00 til 20.00, DR. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371

Podcat:
- Anders Olling og Hans Erik Havsteen, Samarbejde og modstand #2: Sabotage og optøjer fik samarbejdspolitikken til at vakle i 1942, politikenhistorie, 47.30 - 43.10 igen af podcasten. Link: https://politikenhistorie.dk/podcast/Samarbejde_og_modstand/art7890861/Sabotage-og-opt%C3%B8jer-fik-samarbejdspolitikken-til-at-vakle-i-1942  

Tabel:
- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s?, Mandatfordelingen ved Folketingsvalgene 1932-1947

- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s?, Antallet af industri- og jernbanesabotager i Danmark under besættelsen

- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s? Tidspunktet for indtræden i modstandsarbejdet.  

- Peter Frederiksen, Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s?  Befrielsesregeringen 1945

Youtube:
- Flammen og Citronen - Flammens gravpæl, Nationalmuseet, 2009. Link: https://www.youtube.com/watch?v=awV9NxEf4fw&t=9s

- Flammen og Citronen - Citronens nøglebundt, Nationalmuseet, 2009. Link: https://www.youtube.com/watch?v=gJ2VTs5FZv8&t=210s

Problemstillinger:
- Hvorfor besatte Tyskland Danmark d. 09.arpil 1940?
- Hvem var ansvarlig for Danmarks besættelse?
- Hvad handlede samarbejdspolitikken om og hvorfor gennemførte man den?
- Hvilke årsager var der til kommunistloven og den efterfølgende internering af kommunister i Danmark?
- Hvad kendetegnede den tidlige modstandskamp?
- Hvor mange tilsluttede sig Frikorps Danmark og hvilke motiver havde de?
- Hvorfor valgte nogle at tage afsted til Østfronten?
- Hvilke overvejelser gjorde man sig i spørgsmålet angående kamp eller tilpasning?
- Hvilken betydning fik den vendte krigslykke for modstandskampen i Danmark?
- Hvorfor brød samarbejdspolitikken?
- Hvilke ændringer medførte bruddet af samarbejdspolitikken?
- Hvad var Jødeaktionen og hvordan er den blevet erindret i eftertiden?
- Hvordan kan man erindre Jødeaktionen?
- Hvad var Folkestrejken?
- Hvordan er modstanden blevet portrætteret på film?
-  Hvad kendetegner sabotagen fra modstandsbevægelsen?
- Hvordan var hverdagen under besættelsen?
-Hvad skete i Danmark kort efter befrielsen?
- Hvordan er modstandskampen brugt i Danmark?

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.






Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

I dette forløb har vi beskæftiget os med den kolde krig.
Indledningsvist har vi undersøgt hvordan verdensbilledet så ud ved afslutningen af WW2, samt nogle af de konferencer stormagterne afholdte i kølvandet på den anden verdenskrig. Derefter undersøgte vi hvad der startede den kolde krig med inddragelse af Truman-doktrinen og Folkedemokratierne.
Herefter arbejdede vi med opdelingen af verdenen i Øst og Vest med fokus på internationale samarbejdsorganisationer og deres fremtidsperspektiver.

Derudover har vi beskæftiget os med centrale begivenheder fra den kolde krig. Opførelsen af Berlinmuren, Cubakrisen og Vietnamkrigen med fokus på årsager til disse begivenheder.
Herudover har vi undersøgt årsagerne til at Berlinmuren væltede samt de konsekvenser man stadig kan mærke i Tyskland.

Endelig undersøgte vi årsagerne til udfaldet af den kolde krig ved at inddrage de to ideologier og vurdere svagheder og styrker. Og afslutningsvis diskuterede vi fremtidens verdensorden og en potentiel ny kold krig.  

Tematisk oversigt:
- Introduktion til den kolde krig
- Folkedemokratier + Trumandoktrinen + Marshallplanen
- Opdeling af Øst og Vest
- NATO
- Afspænding og nye kriser
- Berlinmuren og Cubakrisen
- Vietnamkrigen
- Kold krig, stadig varm
- Murens fald + spor af muren i Tyskland
- En ny verdensorden
- Globalisering
- Ny kold krig     

Baggrundslitteratur:
- Barner, Kai Otto V., Den Kolde Krig, Systime, 2016, s. 17-19 + 19-22 + 31-34 + 35-37 +

- Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s.69-74 + 74-81 + 103-108 + 110-111 + 115-122 + 149-154 + 155-156 + 161 - 166 + 181-184 + 297-302 + 303-309

Kilder:
- Jaltaaftalen, februar 1945, taget fra Peter Frederik, Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 129

- Potsdamaftalen, august 1945, taget fra Peter Frederik, Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 130

- Trumandoktrinen, marts 1947, taget fra Peter Frederik, Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 136
  
- Marshallplanen, 1948, taget fra Peter Frederik, Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 137

- Den nordatlantiske traktat artikel 5, 04.04.1949, taget fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-11/

- Trump truer med at smide Danmark ud af Nato, juli 2022: Link: https://nyheder.tv2.dk/politik/2016-11-11-trump-truer-med-at-smide-os-ud-af-nato-danske-politikere-er-splittede

- Billeder af Cuba og spionbillederne af affyringsramperne på Cuba, taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 80 + 86

- Statistisk tabel: Flugten fra DDR. Taget fra Johan Bender, Stormagtspolitikken 1945-1982

- Berlin-muren fra vesttysk perspektiv. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s.83

- Berlin-muren fra østtysk perspektiv. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 84

- Dobrynins telegram 27.10.1962. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s.89-91

- Robert Kennedys memorandum, 30.10.1962. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s.92-93

- Calley om My Lai-massakren. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 115-119

- Meadlo om My Lai-massakren. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 119-121

- Westmoreland om Calley. Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 121-122

- Niels Frid Nielsen, Vietnam tændte en kulturrevolution, DR, 2015. Link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/kommentar-vietnam-taendte-en-kulturrevolution

- Jesper Thobo-Carlsen, Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland, Berlinske, 01.11.2014. Link: https://www.berlingske.dk/redaktionen/jesper-thobo-carlsen

- Mikhail Gorbatjov: ”Perestrojka. Nytænkning i russisk politik”, Gyldendal 1987, side 8-9, 34-36

- Francis Fukuyama, Den historiske udvikling er afsluttet, 1992. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 303-306

- Samuel Huntington, Civilisationernes sammenstød, 1993. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 306-309

- Vladimir Putin, Uddrag af Vladimir Putins tale i forbindelse med invasionen af Ukraine, 24.02.2022. Link: https://www.dansketaler.dk/tale/vladimir-putins-tale-i-forbindelse-med-invasionen-af-ukraine

- Martine Amalie Krogh og Mikkel Vuorela, Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie?, Information, 26.02.2022. Link: https://www.information.dk/moti/2022/02/putin-bruger-historieskrivning-vaaben-ukraine-virkelige-historie

-Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980

Problemstillinger
- Hvordan så verden ud efter WW2?
- Hvad vedtog man på Potsdamkonferencen?
- Hvem/Hvad startede Den Kolde Krig?
- Hvad var Marshall-planen?
- Hvorfor blev Tyskland delt i Øst og Vest?
- Hvorfor blev NATO grundlagt og hvad er perspektiverne for NATO?
- Vurder styrkeforholdet mellem USA og USSR i perioden 1955-1960
- Hvad var årsagerne til Berlin-muren?
- Hvad var årsagerne til Cubakrisen?
- Hvorfor engagerede USA sig i Vietnamkrigen og hvordan endte krigen for amerikanerne?
- Hvilke årsager var der til, at den kolde krig igen blev varm?
- Hvilke årsager var der til murens fald?
-Redegør for ideologierne kommunisme og kapitalisme
- Hvilke teorier havde man om den fremtidige verdensorden?
- Diskuter om en ny kold krig kan være i gang

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiebrug






  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb

I dette afsluttende kronologiforløb har vi beskæftiget os med de forløb, som vi har været igennem i løbet af de sidste 3 år. Eleverne har fået mulighed for at samle op via et opsamlingsskema med fokus på forskellige elementer under de enkelte forløb.

I tillæg har eleverne skulle læse om holocaust og folkedrab til at understøtte den historiske kontekst inden for forløbne om Israel/Palæstina og Danmark besat
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer