Holdet 2022-HIA-1s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1s (1s-HI, 2s-HI, 3s-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Amerikansk historie (afroamerikanernes)
Titel 2 Romerriget. Brug og misbrug?
Titel 3 DHOforløb. 1800-tallet med fokus på køn
Titel 4 Imperialisme i Afrika 1870-1914
Titel 5 Holocaust
Titel 6 Ruslands krig med Ukraine
Titel 7 Et moderne Kina?
Titel 8 Sygdomsfortællinger
Titel 9 Vikingetiden
Titel 10 Overbliks forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Amerikansk historie (afroamerikanernes)


Dette er en gennemgang af USA's historie med fokus på afroamerikanernes historie. Forløbet har fokus på elevernes historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af populærhistorie på film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Centrale problemstillinger i forløbet har været:
1) Hvilke uoverenstemmelser er der mellem uafhængighedserklæringens ordlyd fra 1776 om, at "Vi anser disse sandheder for selvindlysende,
at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke" og så behandlingen af afroamerikanere og indfødte amerikanere?
2) Hvordan fungerede slaveriet i Sydstaterne? Hvad udløste borgerkrigen mellem Nord og Syd 1861-1865?
3) Hvordan er slaveriet skildret i film? (ex. 12 years a slave)
4) Hvordan var synet på afroamerikanere i 1800-tallet?
5) Hvilke strategier var der i borgerretighedsbevægelsen (1950'erne-1960'erne) for at få de samme rettigheder som hvide)
6) Hvordan er kampen for ligerettigheder gået for afroamerikanerne?
7 )Hvordan skildres afroamerikanernes kamp i film for bedre rettigheder? (Missippi Burning)
8) Diskuter om Robert Lee statuerne skal fjernes. Hvad taler hhv. for og imod?


Faglige mål
Vi arbejder igennem dette forløb bl.a. med de faglige mål at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i verdenshistorien (her med fokus på USA) og at kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kernestof
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og – formidling
- Historiefaglige teorier og metoder


Læst materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-150

I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)




F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig)

Vi har set uddrag af Pocahontas, 12 years a slave,


Set og analyseret Mississippi Burning (1988). Fokus på aktør-struktur i analysen. Hvem er de aktivt handlende aktører




De har læst
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).Klip fra John Oliver





                  

De har skønnet læst ca. 70 sider. Som supplerende stof har de set 12 Years a Slave og Missippi Burning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget. Brug og misbrug?

Eleverne har læst følgende:
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 1) side 75-86, 97-98
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 2) side 229-233 og de har læst et kort uddrag af en Mussolini tale fra 1922.
De har set et afsnit af Rome (hbo-serie) og set Gladiator og set en dokumentar om Romerrigets grundlæggelse: The Roman Empire - Episode 1: The Rise of the Roman Empire (History Documentary)
. De har også hørt denne podcast:
https://politiken.dk/podcast/art7205719/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden



De har læst en artikel fra den korte avis
Jeg har lavet et kompendium, hvori der har været et uddrag om Cæsar og andre konsuler,
De har læst fra historieportalen. Her har de læst om Myten om Roms grundlæggelse:
https://historieportalen.systime.dk/?id=153&L=0 og et afsnit om
Patron-Klient forholdet:
https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=165
Og så har de læst side 80 og side 82-87 i Alle Tiders Rom af Johnny Thiedecke. Derudover har de læst et uddrag om historiens drivkræfter og lidt om kollektiv erindring og erindringspolitik og historiebrug.

De har i timen læst følgende kilder:
Ciceros brev til broderen om, hvordan han skal blive valgt til konsul (63 f.kr.).
• Interview med Boris Johnson, som kobler bekæmpelse af klimaforandringer med Romerrigets fald. https://www.youtube.com/watch?v=tmZfylBHcew

• Edward Gibbon: Det romerske Riges forfald og undergang 1781 (uddrag)
• Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilsationens afslutning 2005 (uddrag)
• Alexander Demandt: Romerrigets undergang 2016 (uddrag)
• Klimaet tvang Romerriget i knæ, uddrag fra en artikel fra Jyllands-Posten 18/1-2011 (uddrag)



Centrale problemstillinger:

For at få en forståelse af, hvordan man har brugt og misbrugt Romerrigets historie, vil vi bruge tid i forløbet på at tilegne os en grundlæggende viden om Romerriget. Her vil problemstillingerne i høj grad være:
1) Hvordan fungerede Romerriget? Her vil der være særligt fokus på de slavegjorte og patron-klient-forholdet og overgangen fra republik til kejserdømme
2) Hvorfor gik Romerriget under? Her vil der være særlig fokus på hvordan historikere ser på det afhængig af ens samtid, normer og værdier (ex. om man er idealistisk eller strukturalistisk anlagt).

Der vil løbende blive set på, hvordan man gennem tiden og i forskellige kontekster har brugt og misbrugt Romerrigets historie i egen samtid. Her vil problemstillingen være:
3) Hvordan har man i eftertiden brugt Romerriget? Her vil være særligt fokus på politikkernes misbrug, ex fascismens brug og Boris Johnsons brug,  og fremstillingen af Rom i film og brug i dag.

Kernestof
• historiebrug og formidling – hvordan bruger man Romerriget i dag?
• statsdannelse – Var Rom en stat?
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer – var Rom i republikken et demokrati?
• hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

De har skønnet læst ca. 55 sider. Som supplerende stof har de set Gladiator fra 2000 af Ridley Scott.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHOforløb. 1800-tallet med fokus på køn

Vi laver et kort forløb om Danmarks historie fra enevælde op til kvinders valgret i 1915. Forløbet er et forsøg på at give jer viden om vigtige begivenheder i Danmark. Ud fra dette kan I forhåbentlig vælge et emne, som I vil fordybe jer i.
Materiale:
Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted: Kampe for ligestilling (kopi). Forlaget Columbus
Henrik Bonne Larsen m.fl.: Danmarkhistorisk oversigt. Forlaget Systime.
Kernestof:
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (fra landbrug til industrialisering)
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (enevælde til demokrati, fra merkantilisme til markedsøkonomi)
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (nationalisme i 1800-tallets Danmark, tabet af Norge/Slesvig/Holstein)
• Nationale konflikter og samarbejdsrelationer (borgerkrig, arbejderkampe, kvindens rolle)
• Politiske og sociale revolutioner (overgang fra enevælde til demokrati (politisk revolution), bønder, arbejder og kvinders bedre levekår (sociale revolutioner))
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv (kvinders kamp for samme politiske rettigheder)

Læst ca. 40 siders kernestof. Som supplerende stof har vi lavet matrixarbejde og stationsøvelser, hvor ikke alle har læst de samme kilder. Men her har vi gennemgået følgende:
a. Slaget på Fælled 5/5-1972 og Målet er fuldt
b. Riffelloven 5. maj 1885 og ophævelsen 1887
c. Attentatforsøget på Estrup 21/10-1885
D. Vi har haft et modul om børnearbejde, hvor de har set analyseret et fotografi fra Usserød Militære Klædefabrik og set på tabeller for børnearbejde i 1800tallet, erindringer om det og på Fabriksloven 1873.
E. Vi har læst Carl Ploug vs. Johanne Meyer 1888 om kvindelig stemmeret og analyseret dem både vha kildekritik og diskursanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Imperialisme i Afrika 1870-1914

• Hvorfor blev Vesten så dominerende i verden?
• Hvad var motiverne til erobringen af Afrika?
• Hvordan blev den afrikanske befolkning behandlet?
• Hvilket syn havde europæerne på afrikanerne dengang og trækker vi stadig på dette syn på Afrika og afrikanere (fremmede) i dag?
• Hvilken (om nogen) rolle spiller imperialismen for, at Afrika ikke klarer sig bedre økonomisk og politisk?

Vi har afholdt prøveeksamen, hvor følgende er læst:
1) Racebiologisk illustration – 1880erne.
2) Joseph Chamberlain om imperialismen og arbejderne.
3) Leopold II om sit styre i Congo. Fra K. Larsen ”Imperialismen og Afrika” (1968)
4) Undersøgelseskommissionens rapport, 1905. Fra
5) Uddrag af Tintin i Congo (Oprindeligt 1931. Her efter 2005-udgaven)
6) Afstemning i FN i forbindelse med en fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine (3/3-2022)

Vi har i forløbet prøvet at komme grundigt rundt om imperialisme i Afrika og gjort meget ud at perspektivere til i dag. Det betyder også, at vi har haft et længere varende gruppearbejde om postkoloniale stater og deres status i dag med fremlæggelser.
Vi har læst følgende:
1) Uddrag fra Henrik Skovgaard Nielsen: Den hvide mands byrde? (Salmons leksikon og uddrag fra Karl Peters beretning om erobringen af Tysk Østafrika)
2) Uddrag fra Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie (side 20-21, 156-159)
3) Uddrag fra bogen Morten Hilgsø Munk og Susanne Ørnstrøm: Vestens dominans og imperialisme (se 9-18 31-36, 40-43)
4) Uddrag fra historieportalen, dels om Postkoloniale stater (fra forløbet om Afrika), dels et lille uddrag om Berlinkonferencen
5) Harry Haue: Den nye Verden side 52-59
6) Uddrag fra Herge Tintin i Congo
7) At være underholdning i zoo (kronik i Politiken, 2006)
8) Vi har hørt børnesange fra De små børn synger
9) Vi har læst en artikel af Rune Engelbretch Larsen: Den hvide mands bryde og Tintin i Congo
10) Derudover har de haft deres grundbog Frederiksen: Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig.
11) De har også læst fra folkedrab.dk om folkedrabet i Namibia 1904-1905.
12) Derudover har vi set Tyveriet af Afrika og Mads Brüggers dokumentar Ambassadøren

Centralt kernestof er:
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Kompetence:
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

De har læst ca. 85 siders kernestof. Som supplerende stof er set Tyveriet af Afrika og Ambassadøren. Og så har fået seks postkoloniale stater, som de hver især har undersøgt og holdt foredrag om. I grupper. Disse lande er DR Congo, Rwanda, Zimbabme, Zambia, Namibia, Tanzania.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Holocaust

Forløbet fokuserer på årsagerne til Holocaust. Der har undervejs været et samarbejde med dansk, som har arbejdet med erindringslitteratur (ex. Primo Levi Hvis dette er et menneske). Og vi har været i Berlin, hvor fokus kun har været på Holocaust.
Vi bruger bogen Vejen til folkedrab og har fokus på følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i  Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Udover de angivne sider i bogen Vejen til folkedrab, hvori der også er førstehåndskilder, har de læst følgende kilder: Hvad skal jøden med et klaver og De nazistske førerskoler (en fransk journalist, som i 1937 besøger en Napola skole). Derudover har de læst Jyllands-Postens leder om Krystalnatten i november 1938 og en tale fra statsminister Mette Frederiksen holdt 9. november 2023. Vi har også afholdt prøveeksamen i forløbet. Her var prøveeksamensmaterialet følgende:
1. ”Mein Kampf”. Adolf Hitler (1925) (1,1 normalside)

2. ”Bilderbuch für gross und klein”, Elvira Bauer (1936). (0,5 normalside)


3. Medlemstal i Hitlerjugend. (https://de.statista.com/statistik/daten/studie/1140316/umfrage/erfassungsgrad-der-hitlerjugend/ (0,3 normalside))

4. Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, den 12. juli 1941 (0,6 normalside)


5. Uddrag fra bogen af Daniel J. Goldhagen "Hitler's Willing Executioners. Ordinary Germans and the Holocaust" (USA, 1996), side 6 (0,7 normalside)

6. Uddrag fra bogen Christopher R. Brownings "Ordinary Men. Reserve Police Battalion 101 and the Final Solution in Poland" (New York, 1998, 1. udgave 1992),  (0,9 normalside)

7. Billede fra Wien – 1.11.2023 (fundet på dr.dk 9.11.2023 med titlen: Bekymringen over antisemitismen på tværs af Europa)

De har skønnet læst ca. 130 sider kernestof.
Som supplerende stof har de har set følgende udsendelser: Napola, The Forgotten Holocaust og hørt en podcast om drabene på Østfronten fra Kampen om historien. Og set udvalgte klip fra filmen Wannsee (den tyske fra 2022). De har også prøvet at læse i en rigtig historiebog (Torben Jørgensens bog Stiftelsen, 2003). De skulle bare læse så langt som de nåede et modul. Derudover har de hørt podcasten fra Kontrast, som hedder Drabsfabrikkerne: Sonderkommandoen i Auschwitz. De har også set det danske forsøg med Milgrams lydighedseksperiment Lydighedens dilemma.
Derudover indgår forløbet som optakt til studietur til Berlin. I Berlin har vi fået en rundvisning om Berlin under nazismen, vi har besøgt Wannsee-museet, vi har set Sachenhausen, vi har besøgt et mindested for dødsmarcher, et mindested for de homoseksuelle i Berlin, vi har besøgt et mindested for romaer, vi har besøgt et mindested for jøderne i Berlin og set museet under jorden i den forbindelse, vi har set et mindested for drabet på borger med funktionsnedsættelse. Vi har set på Hitlers dødssted og reflekteret over, hvorfor dette bare er en parkeringsplads i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ruslands krig med Ukraine

Hvorfor er Rusland gået i krig med Ukraine?
Underproblemstillinger
• Hvorfor forstår Rusland sig selv som en stormagt?
* Hvordan er Putins magtperiode forløbet?
• Hvorfor begik Stalin folkedrab mod Ukraine i 1930’erne? Og hvordan ser Ukrainerne på dette i dag?
• Hvordan ser russerne på sovjettiden – særlig Stalin-perioden?
• Hvorfor gik Putin ind i Ukraine?

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
• redegør for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
Kernestof:
• verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (diktatur vs. demokrati)
• kultur og kulturmøder i Europas verdens historie
• stats- og nationsdannelser herunder Danmarks og Ruslands
• politiske og sociale revolutioner (russiske revolution 1917)
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og historieformidling (kollektiv erindring og erindringspolitik)

Omkring det læste materiale: Jeg har lavet et kompendium. Det bygger dels på et forløb, som lå på historieportalen, som var lavet af Karsten Jakob Møller: Rusland - fra tsardømme til i dag. Vi har købt adgang til historieportalen, men forløbet blev fjernet fra portalen. Derudover bygger det på Poul Steiner Jensens bog Rusland - nye og gamle fortællinger. Her har de læst side 9-13. De har også læst en artikel af
Christian Axboe Nielsen: https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigen_i_Ukraine_og_anvendelsen_af_fort%C3%A6llinger_om_2._verdenskrig
De har set på diverse undersøgelser fra Levada instituttet om opbakningen til Putin, synet på Stalin og USSR. De har hørt Genstart. Her hørte de Ukraines ubærlige minde.
De har også hørt de første 40 minutter af følgende podcast: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/putins-historielektioner-til-boern-og-voksne-11032515092

Jeg har også lavet et prøveeksamenssæt for at træne deres problemstillingskompetence. Her har de læst følgende:
Bilag 1: Putins tv-tale til den russiske nation 24. februar 2022. Uddrag (2,4 normalside)
Bilag 2: Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs tale i FN's Sikkerhedsråd tirsdag den 5. april 2022. UDDRAG (0,9 normalside)
Bilag 3: Putins opbakning i Rusland ifølge Levada Centre (0,8 normalside)
Bilag 4. Billede af Præsident Voldymyr Zelensky med hustru 26. november 2022 (0,3 normalside)
Bilag 5: Monument to Victims of Stalin's Famine Removed in Mariupol, 20. oktober 2022
(0,5 normalside)



Supplerende stof: De har set uddrag af Tucker Carlsons interview med Putin. De har set første afsnit af Max' serie om Tjernobyl. De har også set Nashi. I timen har de også læst denne artikel fra Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/international/ECE13999593/putin-vi-var-noedt-til-det-vesten-ville-ikke-lytte-til-rusland/
Derudover har de i forbindelse med opsamling på forløb og de lange linjer hørt de første 30 minutter af: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/putins-historielektioner-til-boern-og-voksne-11032515092
og set klip fra filmen Mr. Nobody Against Putin: https://www.youtube.com/watch?v=dcUeDa8FK_8

Læst kernestof: De har ca. læst 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Et moderne Kina?

Vi har i dette relativt korte forløb prøvet at forstå det moderne Kina og Xi Jinping ved at se på  et par centrale nedslag i kinesisk historie: kejsertiden, den republikanske periode, det store spring fremad, kulturrevolutionen og Deng Xiapings reformer.
Vi har i dette forløb brugt historieportalen. Vi har læst kapitel 1,2,3,4,5 og 6. Derudover har vi set  den franske dokumentar Verden ifølge Xi Jinping. Derudover har vi set uddrag af dokumentaren Kina vågner og Det store spring fremad.
Vi har læst Wangs erindringer om Det store spring fremad og uddrag fra bogen Hungry Ghots. Derudover har vi læst erindringer fra kulturrevolutionen i timen fra historieportalen - blandt andet af Yu Hua. Derudover har vi hørt en podcast fra Kampen om historien, der omhandler kulturrevolutionen
Vi har trænet at opstille problemstillinger ud fra følgende bilag:
1. ”Udviklingen i Kinas brutto nationalprodukt (BNP) – udvalgte år.” Fra H.B. Larsen og T. Smitt Kina efter 1840 (2011) s.131 (0,5 normalside)

2. Uddrag fra Nanjing-traktaten 1842. Fra Systimes historieportal (0,3 normalside)

3. Samtale mellem Peng Zhen og den rumænske ambassadør i Kina omhandlende Det Store Spring Fremad og hungersnøden i Kina (1961) (1,6 normalside)


4. Bilag 4: Den kinesiske forfatter Yu Hua beskriver sin kones og sin egen barndom under Kulturrevolutionen (Uddrag fra bogen Kina i 10 ord, udgivet på dansk i 2019, udgivet 2010 (Yu Hua er født i 1960)). (1,3 normalside)
5. Kina er utilfreds med verdensordenen og vil skabe en ny i sit eget billede, Information (2020), information, 27. juli 2020 (uddrag) (1,1 normalside)


Centrale problemstillinger i forløbet:
1) Hvilken måde ændrede Kinas forhold til omverdenen i Kejsertiden?
2) Hvordan ændrede de nationale og sociale revolutioner i 1911 Kina?
3) Hvilke konsekvenser havde det store spring fremad og kulturrevolutionen for Kina?
4) Hvad gik Deng Xiaopings økonomiske reformer ud på? Hvad har de betydet for Kina?
5) Hvad var massakren på den Himmelske Fredsplads? Hvorfor kender kinesere ikke til i dag? Hvorfor har det kinesiske diktatur en interesse i, at man ikke kan huske det?

Og helt overrodnet:
1) Hvad er centralt i den kommunistiske ideologi?
2) Hvad kendetegner det kinesiske samfund i dag?

Forløbet har haft fokus på Kinas udvikling i det 20. århundrede og dets betydning for det moderne Kina.
Vi har set på Det store spring fremad, kulturrevolutionen, Den himmelske fredsplads, og det moderne. Kina med Xin Jinping.

Vi har i forløbet dækket krav om et land uden for Europa og USA. Derudover har vi haft fokus på følgende kernestof:

̶1) forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
2̶)  politiske og sociale revolutioner (overgang fra kejserdømme til republik)
3) demokrati, menneskerettigheder (manglen på dette i Kina)
̶ 4) politiske ideologier (her fokus på kommunisme)
̶5) historiebrug og -formidling (vi har set på, hvordan ex. demonstrationer på den himmelske fredsplads er skrevet ud af historien)

Vi har ca. læst 50 sider. Podcasten om kulturrevolutionen fra Kampen om historien har været det supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sygdomsfortællinger

orløbet ser på sygdomsfortællinger fra antikken til i dag. Fokus er på skyld og ansvar for sygdommene, men også fokus på reaktionsmønstre i forbindelse med epidemier. Der vil også være et teoretisk perspektiv fra Max Weber om rationalitetens jernbur. Hvad betyder fremvæksten af kapitalisme og moderne videnskab for sygdomsfortællingerne?

Kompetencer:
● redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
● redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
● analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
● anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
● opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
● formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
● demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
● hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
● kulturer og kulturmøder i Europas og verdens
● historiefaglige teorier og metoder.
* Globalisering (vi har ex. set på, hvordan Hiv/Aids blev udbredt pga. globaliseringen og urbanisering (den havde eksisteret længe før den blev en epidemi))

Skønmæssigt sidetal: 90 sider. Læst stof:
KRISTIAN IVERSEN: Derfor historie, afsnittene om Den athenske pest, om pesten, om kopper (2 sider), kolera og industrialisering , aids (mest i Afrika)
De har læst følgende fra historieportalen; Kristendommens grundforestillinger (fra historieportalen) og Korstoge og islam.
De har læst Ulrik Grubb: Verdenshistorie (gyldendal) om renæssance og reformation
De har læs uddrag af bogen Pest. Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19 (her kun afsnit om Corona).

De har læst uddrag af Hippokrates: Den hellige syge.
De har læst Thomas a Kempis og Thabits beretning om frankisk lægekunst
De har læst UDDRAG FRA HISTORIA ROFFENSIS (CA. 1350) og .Pernille Vermund VI VIL IKKE FINDE OS I MERE! Facebook opslag 5. august 2020
De har læst uddrag af Morsings bog En liden bog om Pest 1552 og Christian 4. Pestforordning fra 1625.
De har læst ’Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590)’.
De har læst Forordning om koppevaccination, 3. april 1810
I forbindelse med Aids i Afrika har de analyseret et billede fra TAC og læst om Magifula.
I forbindelse med Corona har vi set Men in Blacks sang og perspektiveret til USA, hvor den politiske elite i USA var splittet i spørgsmålet om Corona i modsætning til Danmark, hvor der var elitekonsensus om, at Corona var farligt.

Vi har afholdt prøveeksamen i historien (om kopper) med følgende kilder
John Adams brev til Abigail Adams, 1776 (0,74 ns)
Anti 'obligatorisk vaccination'-sang, ca. 1800 (0,38 ns)
Anti-vaccinations-billede (0,3 ns)
Kopper i den østrigske hær (0,2 ns) 5
Bekæmpelse af kopper i England, 1923 (0,3 ns)
Plakater relateret til udryddelsen af kopper (0,5 ns)
Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, 2009 (2,2 ns)



Supplerende stof: De var ude og se pestgrave i Roskilde og høre podcast om middelalder og renæssancen (udgivet af forlaget Columbus). De har set første afsnit af dokumentaren Pest over Europa. De har set uddrag fra Historien om Danmark (afsnittet om renæssance og Chr. 4) og set uddrag fra afsnittet om oplysningstiden og om industrialiseringen. De har (muligvis) læst to artikler, som har været deres syn på, hvor syfilis kom fra. De har også arbejdet med følgende kilder om kolera: En ukendt visitlæges beretning – Sommeren 1853:
Brev fra Københavns Sundhedskollegie til borgere og dagbladspresse i København d. 27.6.1853
Lægeforeningen mod cholera d.6.7.1853
De har set dokumentaren (uddrag) om 1800-tallet på vrangen om kolera.
Vi har også arbejdet med Granatchok (PTSD). Her har de i timen læst diverse beretninger:
Fra: Svetlana Palmer & Sarah Wallis, A War in Words.The First World War in Diaries and Letters (London, 2004), s.194-196 og s.198-202 (i uddrag).
Fra: Max Arthur, Forgotten Voices of the Great War, (Ebury Press/IWM, 2002), s.203-204
Beretninger fra 1915: Kaptajn Maberly Esler, Royal Army Medical Corps (RAMC)
Tawney (soldat) Some Reflections of a Soldier
Og set en dokumentar om Granatchok.

Skønmæssigt læst 90 sider
Supplerende stof: De har været i København og set Medicinsk museum og fået rundvisning og så var de også på Glypoteket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vikingetiden

Vi har kørt et forløb om Danmark i vikingetiden. Vi har brugt historieportalen.  Et fokus har overgangen til kristendom og kvinders rolle. Et andet fokus har været, hvordan man brugt vikingetiden efterfølgende.  Historiebrug og erindringshistorie.

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (her er det centralt at overgangen til kristendom gør os til en del af Europa)
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (her er pointen, hvordan forandringer i teknologi (sejl) og plov gav forandringer i vikingetiden)
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (her er fokus på, hvordan vikingesamfundet var styret og organiseret)
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (her er fokus på kulturmøder mellem vikinger og muslimer)
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (her vil blive diskuteret, om Danmark bliver en stat i vikingetiden og så vil det være fokus på, hvordan dannelsen af en nationalstat i 1800-tallet havde betydning for, hvordan man så på vikingetiden)
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (her vil være fokus på Danmarks relation til de andre lande med krig og handel)
ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (forløbet vil berøre kvindens status i vikingetiden)
historiebrug og -formidling (her vil vi se på forskellige måder, som vikingetiden er blevet brug – både kommerciel historiebrug, politisk historiebrug og identitetsskabende historiebrug)
Vi ser også på perioderingsovervejelser.

Læst ca. 40 siders kernestof fra historieportalen + set Historien om Danmark (afsnit 3) + læst i uddrag fra bogen Mellem erindring og glemsel, hvor de har læst afsnittet om erindringssteder og en erindringsanalyse af Jellingestenen (side 34-35 + 44-50). De har også læst uddrag af Adam af Bremen. De har hørt om Uppsalla i ca. 1040-1081 (læst) og om overgangen til kristendom. De har også læst Widukind om Haralds overgang til kristendommen og sammenlignet de to kilder.  De har også i timen læst: IBN FADLAN OM VIKINGERNES (AR-RUS') SKIKKE CA. 922 Og Uddrag af artikel fra DR.dk: ”Det danske pas har fået en designoverhaling: ’Harald Blåtand ville være enormt glad’ ”  2/1-2022 + læst et uddrag fra Danmarkshistorien, som handler om  Kvinder i Danmarks vikingetid + De har læst 1 side fra Vinkler på vikingetiden. Det er skrevet af Niels Hybel, som problematiserer overhovedet at tale om, at Danmark blev en stat i vikingetiden (kontrast til historieportalen, som siger det modsatte).

Supplerende stof: Kampen om historien: Farvel til vikingetiden? (kritik af begrebet vikingetiden og periodiseringsoverveejelser) + brugt begrebskort fra systime om historiebrug og erindringshistorie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer