Holdet 2022-HIA-1t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1t (1t-HI, 2t-HI, 3t-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Hellig krig gennem tiden
Titel 3 DHO: Steder
Titel 4 Afrika - før europæerne til i dag
Titel 5 Israel-Palæstina
Titel 6 Vikingetiden: En dansk stat?
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Renæssance - mennesket i centrum?
Titel 9 Den franske revolution
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Da Danmark blev moderne: 1945-1973
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet fungerer dels som et introduktionsforløb til historie som fag og dels som et forløb med fokus på Romerriget. I introduktionen til historie som fag har vi fokuseret på 1) de taksonomiske niveauer i historie 2) kildekritik 3) forskellige mediers brug og formidling af historie (en sammenligning af hvordan Cæsar portrætteres i hhv. en serie og en faglig podcast).


forløbet arbejder vi med følgende faglige problemstillinger:
- Hvad er forklaringen på Romerrigets succes i forhold til geografisk udstrækning og tid?
- Hvorfor udviklede Romerriget sig fra republik til kejserstyre?
- Hvorfor gik Romerriget under?
- Hvordan har senere tider forklaret og brugt Romerrigets sammenbrud?

Kernestof:
-forløb med hovedfokus før 500
- Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag: Fokus på antikken, og hvordan romerrigets fald er blevet brugt efterfølgende.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (slavesamfund)
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (fra republik til kejserdømme)
-  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (romanisering)
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hellig krig gennem tiden

I forløbet skal vi undersøge ligheder og forskelle i hellig krig gennem tiden med udgangspunkt i de historiske korstog og vores tids hellig krig i form af islamistisk terror. Som optakt til at forstå hellig krig som fænomen arbejder vi med den katolske kirkes position i middelalderen. Hovedvægten ligger på middelalderens 1. kortstog.

Problemstillinger om de historiske korstog
Redegørelse:
Hvad er kirkens position i middelalderen?
Hvad kendetegner hhv. retfærdig krig og hellig krig i kristendommen
Redegørelse for 1. korstog

Analyse:
Hvorfor indledtes korstogene? Hvad var årsagerne/drivkræfterne? Hvad var anledningen?

Vurdering:
Hvad blev konsekvenserne af korstogene? Hvordan blev de opfattet af hhv. vesten og af den muslimske verden?

Problemstillinger om ”moderne hellig krig”
Redegørelse:
Hvad betyder jihad - hhv. den store og den lille
Redegørelse for Al quada - fra det muslimske broderskab i Egypten til 11.september 2001.

Perspektiveringen
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem middelalderens korstog og moderne hellig krig

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO: Steder

Dette forløb handler om ”steder” i Danmark – om grundstederne ”landet”, ”provinsen” og ”storbyen” – og hvordan disse steder opstår og omformes historisk, og hvordan de skildres i litteraturen. Overordnet problemstilling: Hvilken historisk udvikling har været med til at frembringe, forme og omforme vores “grundsteder” med særlig fokus det socio-økonomiske, teknologiske og mentalitetshistoriske?


Fokus for historie
Et overblik over den generelle stedsudvikling i Danmark med fokus på teknologi
Et overblik over ændring i klasser (socio-økonomisk og mentalitetshistorie)
Historiefagets metode: kildekritik

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
• historieformidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Afrika - før europæerne til i dag

I dette forløb arbejder vi med Afrika og i særdeleshed Afrika syd for Sahara - velvidende at vi ved at tale om "Afrika" laver en voldsom generalisering over et stort og sammensat kontinent. Vi kigger på følgende tidsmæssige nedslag 1) Afrika i dag - hvorfor er der fattigdom? 2) Afrika før europæerne 3) Afrika under trekantshandlen med fokus på slavehandlen 4) Afrika under imperialismen med fokus på, hvorfor imperialismen opstod (her flyttes fokus delvist over til Europa) 5) Afrika under afkoloniseringen 6) Afrikas fremtid

Vi arbejder hovedsageligt med afrikanske kilder, øver de taksonomiske niveau og drivkraftsanalyse.

Forløbets problemstillinger er:
- Hvordan har forholdet været mellem Afrika, Europa og den øvrige verden gennem tiden?
- Hvad har karakteriseret de afrikanske samfund?
- Hvilke historiske og nutidige årsager er der til Afrikas situation i perioden ca. 700- 2023?
- Hvorfor har Europa/verden udnyttet Afrika igennem tiden?
- Hvilke konsekvenser har Europas/Verdens udnyttelse af Afrika haft for Afrika?

Kilder til forløbet
- Tekst 1: Brev til Portugals konge, 1526
Fra: "Afrikas historie Mødet mellem hvide og sorte" af M.H. Munk, Systime (2016) (0,5 ns)
- Tekst 2: Den africanske Prinds Dgialogo’s Skienbne, samt et Brev fra ham selv, 1785
Fra: "Afrikas historie Mødet mellem hvide og sorte" af M.H. Munk, Systime (2016)
(0,2 ns)
- Tekst 3: Lobengula protesterer til Dronning Victoria, 1888
Fra ”Imperialismen og Afrika” af Knud Larsen, Udg. af Dansk historielærerforening (1968) (0.6 ns)
- samt andre kortere kilder - bl.a. britiske fra imperialismen.

Kernestof:
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• globalisering
• mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
• mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.


Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder Afrikas historie
• redegøre for sammenhænge mellem den regionale og globale udvikling
•analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger
• formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel-Palæstina

Vores forløb fokuserer på tiden op til og under oprettelsen af staten Israel i 1948. Forløbet indledes med, at klassen selv undersøger den igangværende situation med Hamas' terrorangreb d. 7.10.23. Derefter går vi tilbage i tiden omkring 1880'erne og har fokus på udviklingen frem til statens Israels oprettelse. Forløbet afsluttes med at kigge på nutiden igen.

Forløbets problemstilling lyder: Hvorfor oprettes Israel i 1948? Hvem bærer hovedansvaret for begivenhederne i 1947-49 og dermed for det palæstinensiske flygtningeproblem? Har palæstinenserne ret til at vende tilbage?

Kilder til diskussion af ansvar:
Kilde 1: Bjørn Meidell: ”Et folk på flugt” i ”Palæstina ´98 – 50 år efter”. Operation Dagsværk, 1998.

Kilde 2: Menachem Begin: ”Menachem Begin om Dir Jassin og flygtningeproblemet” i ”Palæstinaproblemet” (Johan Bender). Gyldendal, 1999, s. 166-168.

Kilde 3: Arne Melchoir: ”Sandhed har mange udgange”. Artikel i Politiken, 19. marts 2005.

Kilde 4: Christian Ulstrup: ”Mere brutalitet” i Palæstina Orientering, 2. juli, 1997.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- menneskerettigheder og ligestilling i et 5globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
- ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
-  ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Vikingetiden: En dansk stat?

I dette forløb har vi to fokuspunkter.
For det første: Hvordan bliver vikingetiden formidlet? Her skal vi øve os i at forholde os til historisk formidling dels gennem dokumentarprogrammet "Historien om Danmark" dels ved at foretage en museologisk analyse af Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor klassen indgår i udviklingen af et nyt forløb. I forhold til museologien arbejder vi med det didaktiske, det affektive og det æstetiske udstillingsprincip.

For det andet: Opstår der en stat i Vikingetiden? Vi arbejder bl.a. med forskellen mellem arkæologi og historie og bliver derved klogere på den historiske metode. Her arbejder vi projektorienteret og øver derfor også en mere selvstændig arbejdsform.

Kilder til projekt:
Kilde 1: Adam af Bremen om Danmark og Otto (o.1170)
Kilde 2: Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand
Kilde 3: Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser (ca. 890)
Kilde 4: Billede af Trelleborg ved Slagelse

Kernestof
• forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
• forløb med udgangspunkt i Danmarks historie
• hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale udvikling
• (...) diskutere periodiseringsprincipper
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Holocaust

Forløbet har tre formål.
- For det første at klassen opnår en historisk viden omkring Holocaust: Hvad leder op til folkedrab (Stantons 10 stadier)? Hvad kendetegner Holocaust?

- For det andet at klassen bliver introduceret til dels erindringshistorie som disciplin og dels arbejder videre med museologi som disciplin, som skal anvendes på vores studietur til Berlin ud fra problemstillingen: Hvordan erindres og fremstilles Holocaust på museer og gennem erindringssteder/mindesmærker?

- For det tredje skal klassen blive mere bevidst om historie som fag, da forløbet kører parallelt med et forløb i dansk omkring vidnesbyrdlitteratur.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i  Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Europas historie
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Renæssance - mennesket i centrum?

Vi fokuserer på kendetegnene ved den italienske renæssance i forhold til menneskesyn, kunst og arkitektur samt laver en analyse af årsagerne til at renæssancen opstod i Norditalien. I den forbindelse introduceres eleverne til hhv. det idealistiske og det strukturalistiske historiesyn. Derudover diskuteres den gængse opfattelse af, at renæssancens medførte en individualisering ud fra historikeren Michal Nordbergs arbejde med kvindernes status i Firenze. Vi arbejder med periodiseringsprincipper og ser på renæssancedebatten: findes renæssancen som periode? Forløbet afsluttes med en helt kort inddragelse af reformationen.

Problemstillinger
- Hvad kendetegner renæssancen og renæssancens menneskesyn?
- Hvorfor opstår renæssancen i Norditalien?
- Medførte renæssancen en individualisering? Bl.a ud fra casestudie om kvindens position.
- Findes renæssancen? Om periodisering og renæssancedebatten.

Fokuspunkter
- Individualisering i dag? Hofstedes "løgdiagram" og undersøgelse af individualisering i verdens lande.
- Renæssance som periode og menneskesyn
- Analyse og historiesyn
- Kunst og arkitektur i renæssancen
- Case: kvinden i renæssancen: kortere projektarbejde
- Renæssancedebatten
- Reformationen


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid og nutid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- ligestilling i nationalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den franske revolution

Forløbet handler om den franske revolution. Klassen har arbejdet med nedenstående punkter.
Som en opstart: klasseundervisning
• Hvad kendetegner enevælden som styreform?
• Hvilke nye tanker medfører oplysningstiden?
• Hvad kendetegner en revolution?

Derefter fokus på Den franske revolution gennem et projektarbejde
• ”Hvad” er den franske revolution?
• Hvorfor opstår den franske revolution?
• Hvad bliver konsekvenserne af den franske revolution?

I forbindelse med projektarbejdet er der blevet fokuseret på, hvad der kendetegner den gode redegørelse, analyse og vurdering dvs. en opmærksomhed på, hvordan man arbejder præcist i de taksonomiske niveauer i historie.

Vi har arbejdet med følgende materiale:
Fremstillinger
- Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 s. 205 + s. 226.
- Bjørn, Anders: Leve revolutionen – det revolutionære Frankrig 1789-99 s. 9-17 + 29-36 (denne fremstilling skal I bruge som ”opslagsværk” dvs. I skal ikke nødvendigvis læse det hele)

Kilder
1. Ludvig d. 16. indkalder stænderne (1789)
2. Tredjestand bærer de øvrige stænder (1790)
3. Menneskerettighedserklæringen 26. august (1789)
4. Per Stig Møller: Kontrarevolutionære tanker. Siden Saxo. (1989)
5. A. Soboul: Efterskrift til 1970-udgaven G. Lefebvres bog ”1789” (1970)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig

Forløbet skal give klassen viden om Den kolde krig og øve sig i at arbejde selvstændigt i forhold til at formulere problemstillinger og anvende kilder. Derudover arbejder vi kort med ”oral history” som metode. Forløbet indledes med klasseundervisning af den kolde krigs begyndelse. I sidste del af forløb arbejder klassen projektorienteret og øver selv at formulere problemstillinger til den kolde krigs afslutning. Forløbet munder ud i en mundtlig prøveeksamen samt en kort perspektivering til i dag.

Forløbets overordnede problemstillinger lyder:
Hvorfor opstår den kolde krig?
Hvem bærer skylden for ”udbruddet”?
Hvilke årsager er der til Sovjetunionens sammenbrud?
Kan man tale om en vinder af den kolde krig?
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den kolde krig og situationen i dag?


Kilder til projekt og prøveeksamen
Kilde 1: Økonomisk udvikling i Sovjetunionen 1950-1998
Kilde 2: Solidaritets krav, 1980
Kilde 3: Uddrag af Gorbatjovs bog om perestrojka, 1987
Kilde 4: George Bushs tale til kongressen,1992
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Da Danmark blev moderne: 1945-1973

Forløbet er et Danmarkshistorisk forløb fra 1945-73 med fokus på bl.a. de socioøkonomiske forandringer, der skete i perioden, og hvordan dette satte sig spor i bl.a. kønsroller, familieliv og seksuelle normer. Vi arbejder også med periodisering, og hvorfor det netop er 1945 og 1973 som begynder og afslutter forløbet. Forløbet afsluttes med en prøveeksamen.

Problemstilling:
- Hvilke drivkræfter er afgørende for moderniseringen af Danmark efter 1945?
- Hvordan afspejler de samfundsmæssige forandringer sig i de kulturelle og sociale normer?

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger
• formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestoffet:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• sociale revolutioner
• ligestilling i nationalt perspektiv
• historiefaglige teorier og metoder

Danmarkshistorisk forløb

Kilder i forløbet:
”Familien lever” (1954) (Anne Okkels Olsen: Når lyset bryder frem, Systime (1981))
”Vi tjener mere” (1958) (Peter Frederiksen m.fl: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime (2006)) 5
”Vejledning i seksualundervisning i folkeskolen” (1961) (Anne Okkels Olsen: Når lyset bryder frem, Systime (1981))
”Vejledning i seksualundervisning i folkeskolen” (1971) (Anne Okkels Olsen: Når lyset bryder frem, Systime (1981))


Kilder til prøveeksamen
1. Socialdemokratisk valgplakater (1953 og 1960) (0,5 ns)

2. Vielser og skilsmisser (1965 og 1974) (0,2 ns)
(Carl- Johan Bryld: Danmark – tider og temaer: https://danmark.systime.dk/?id=c1771)

3. Kvinders stilling i familielivet 1965-1974 (2,6 ns)
(http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinders-stilling-i-familielivet-1965-1974/)

4. Kristeligt Folkepartis principprogram (1972) (1,2 ns)
(http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kristeligt-folkepartis-principprogram-1972/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologiforløb

I forbindelse med vores obligatoriske kronologiforløb skal klassen udarbejde en række produkter, så vi får samlet op på historieforløbene og får skabt en kronologi. I forløbet har vi bl.a. fokus på periodisering samt brud og kontinuitet. Vi træner bl.a. historisk formidling og remediering.

I grupper arbejdes der med følgende produktionsformer:
1: Mindmap
2: Fotoudstilling
3: Historiske problemstillinger
4: PPT
5: Skriv en tale
6: Den frie opgave

Forløbet har følgende fire nedslag
- Romerriget
- Middelalderen - Hellig krig gennem tiden
- Imperialisme - Afrika før europæerne og frem til i dag
- Midt 1900-tallet: oprettelsen af Israel - Israel- Palæstina

Forløbet afsluttes med en prøveeksamen i den kolde krig
Kilder:

Kilde 1: Verdens første atombombe, 1945
Kilde 2: Kilde 1: Ambassadør Novikov om USAs politik, 27. sept. 1946
Kilde 3: Kilde 2: George Kennan om Sovjetunionens politik 1946
Kilde 4: Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer