Holdet 2022-HIA-1u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1u (1u-HI, 2u-HI, 3u-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rommerigets historie
Titel 2 Vikinger
Titel 3 DHO
Titel 4 Indiens historie
Titel 5 1. verdenskrig
Titel 6 De Danske Kvinder historie
Titel 7 De store opdagelser
Titel 8 Den russiske revolution
Titel 9 Anden verdenskrig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rommerigets historie

Romerrigets historie med særlig fokus på republikkens politiske opbygning. De sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af erobringskrigene. Herefter republikkens opløsning og dannelse af et kejserrige under Augustus. Polyb om forfatningens kredsløb.
Endelig hvordan den romerske republik var et forbillede for statsdannelsen i USA efter uafhængighedskrigen.

Kernestof:
Hovedlinjer i (...), Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Historiebrug og (...). (USA's brug af romerske republik)
Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikinger


I forløbet arbejdede vi med følgende aspekter:
1) Europa før Vikingetiden fra Vestromerrigets opløsning, delingen af kristendommen mellem romersk-katolsk og græsk-ortodoks.
2) Vikingerne i England. Først angrebet på Lindisfarne og den måde det blev beskrevet i samtiden, den senere kolonisering af England med fokus på diskussionen om, hvor mange vikinger, der egentlig bosatte sig i England. Herefter selve erobringen af England under Svend Tveskæg og Knud den store. Vi arbejde blandt andet med "Den angelsaksiske krønike", og periodiserede vikingerne i England i tre faser med kun plyndringer, kolonisering (og plyndringer) og erobring (efter omfattende plyndringer), dog med det forbehold.
3) Vikingerne i Øst. Hvordan vikingerne rejste gennem de Østeuropæiske floder, fik kontakt til slaviske folk og ikke mindst araberne.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 3 DHO

I kølvandet på Den franske revolution fulgte en række krige i Europa. En meget vigtig konsekvens af disse krige var, at der opstod en ny ideologi, nationalisme, der førte til, at et lands indbyggere udviklede en stærk identitetsfølelse for deres land.
I dette forløb vil vi undersøge, hvorfor nationalismen opstod i Danmark, og hvordan nationalismen kom til udtryk i litteraturen og malerkunsten. Endelig vil vi komme ind på, hvordan nationalismen ændrede Danmark rent politisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Indiens historie

Først en helt overordnet beskrivelse af det Indiske subkontinent geografi og religioner. Herefter forklaringer på, hvordan det indiske subkontinent kom under britisk kontrol.
Særligt fokus på perioden fra oprøret 1857-58 til uafhængigheden 15. august 1947.
- Redegøre for væsentlige begivenheder i det britiske styre af Indien samt udviklingen af den indiske modstand mod briterne.
- Analyse af, hvordan samspillet mellem dels briter og indere samt hinduer og muslimer påvirkede uafhængighedskampen. I analysen indgår betydningen af de to verdenskrige.

Kernestof:
Hovedlinjer i (...), Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer,
Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,40 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 1. verdenskrig

Dette forløb inddrager de sociale og økonomiske forhold inden krigen. Endvidere er fokus på optakten til krigen. Der er et særligt fokus på, hvordan krigen på Vestfronten udviklede sig fra bevægelseskrig i begyndelsen til en stilstandskrig fra vinteren 19145 - 14. I dette fokus indgår også analyse af, hvorfor ingen af parterne kunne brude gennem fronten, ligesom vi også har arbejdet med krigsgas, iser det første i Ypres i April 1915 samt efterfølgende opfattelser af dette.
Østfronten har ikke indgået i forløbet på anden vis, end at vi har arbejdet med Oktoberrevolutionen og bolsjevikkernes efterfølgende fredsaftale med Tyskland. Fokus var her alene den betydning det fik for Tyskland i krigens sidste år og ved fredsslutningen.
Vi har også arbejdet kildekritisk med de tre aftaler om Mellemøsten som Storbritannien indgik med henholdsvis araberne, Frankrig og Den zionistiske bevægelse.
Endelig har vi arbejdet med Eric Hobsbawn og Naill Ferguson vurderinger af krigsudbruddet.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer    
- politiske og sociale revolutioner  
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 De Danske Kvinder historie

Bemærk! Forløbet indeholder 8 moduler, hvor klassen var på studietur i Stockholm, og hvor det faglige indhold ikke handlede om feministisk historie.

Forløbet har fokus på
1) Tidlige feministiske pionerer, herunder Mary Wollstonecraft og Mathilde Fibiger.
2) Den 1. feministiske bølge fra omkring 1880 til 1915, hvor der blev indført kvindelige valgret.
3) Den 2. feministiske bølge fra slut 1960'erne til midten af 1980'erne. I denne del tages der udgangspunkt i den økonomiske og sociale udvikling i i 1960'erne.
Fokus på kampen for ligeløn og fri abort.
Arbejde med at opstille og besvare problemstillinger ud fra et kildesæt med henholdsvis abortspørgsmålet og ægteskabet.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 De store opdagelser

Udviklingen i europæisk videnskabelig tænkning før år 1500 med fokus på overgangen fra middelalder til renæssancen, herunder europæiske geografiske verdensbilleder.

Hvorfor var det ikke arabere under Ibn Battuta eller kinesere under Zeng He, der tog initiativet til at opdage Verden, og hvorfor det netop var Portugal og Spanien der tog ledelsen i opdagelserne

I forløbet arbejdede vi også med skibsteknologi i 1400 tallet, Marco Polos rejsebeskrivelse og Mandevilles rejsebeskrivelser.
I forløbet blev der ikke arbejdet med de spanske opdagelser, mens der var et fokus på portugisernes udforskning af Afrikas vestkyst samt hvordan de finder søvejen til Indien under Vasco da Gamas.
I forløbet arbejde vi også med, hvordan Portugal fik en  væsentlige kontrol med handelen på Indien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den russiske revolution

I forløbet arbejde vi med Ruslands historie under følgende zarer:
Nikolaj 1. 1825 - 1855, Alexander 2. 1855 - 1881, Alexander 3. 1881 - 1894 og Nikolaj 2. 1894 - 1917.
Vi arbejde med, hvordan modsætningerne mellem dyb konservativ tænkning og ønsker om fornyelse udviklede sig. I den forbindelse arbejdede vi med udviklingen marxismen i Rusland samt udviklingen af de russiske socialdemokrati og splittelsen på venstrefløjen.
Vi redegjorde for, hvorfor Alexander var en mere progressiv zar i modsætning til de øvrige zarer.

Vi havde et særlig fokus på tiden under Nikolaj 2., hvor vi arbejde med:
- Optakten til 1905 omvæltningen, dens forløb og dens konsekvenser.
- Betydningen af 1. verdenskrig.
- Herunder hvorfor og hvordan dette fører til Februar-revolutionen
- Det nye styre der opstår med "Den dobbelte magt".
- Perioden mellem Februar-revolutionen og Oktoberrevolutionen, hvor magteforholdene i Rusland var meget omskiftelige.
- Hvorfor og hvordan det lykkedes Bolsjevikkerne at gennemføre en revolution og efterfølgende tage den totale magt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Anden verdenskrig

Forløbet var på 9 moduler, og derfor kortere end de øvrige moduler.
Fokus for forløbet var fra 1938 - 1944. Vi her derfor ikke arbejdet med De Vestallieredes sejr over Tyskland i slutningen af krigen. Vi har heller ikke arbejdet med krigen omkring Stillehavet op andre oversøiske krigsscenarier.

I forløbet har vi haft fokus på følgende emner:

Den ensidige tyske oprustning fra 1935 og den heraf følgende ulige magtbalance imellem England og Frankrig på den ene side og Tyskland på den anden side. I den sammenhæng har vi redegjort og analyseret årsagerne til den britiske appeasment politik.

Den store tyske fremgang fra september 1939 og frem til årsskiftet 1942-43, hvor vi dels har redegjort for forløbet og dels analyseret årsagerne til de tyske sejre i Øst- og Vesteuropa.

Krigens vendepunkt som vi har redegjort for og analyseret årsagerne til, dette har vi gjort med særligt fokus på Østfronten.
Herudover har vi berørt Slaget om Atlanten og D-dagen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer