Holdet 2022-HIA-1w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1w (1w-HI, 2w-HI, 3w-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Amerikansk historie (afroamerikanernes)
Titel 2 Romerriget. Brug og misbrug?
Titel 3 DHO-forløb om døden
Titel 4 Vikingetid
Titel 5 Imperialisme i Afrika 1870-1914
Titel 6 Holocaust
Titel 7 Et moderne Kina?
Titel 8 Magt og politik i 1900-tallets Danmark
Titel 9 Sygdomsfortællinger
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Overbliksforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Amerikansk historie (afroamerikanernes)


Dette er en gennemgang af USA's historie med fokus på afroamerikanernes historie. Forløbet har fokus på elevernes historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af populærhistorie på film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Centrale problemstillinger i forløbet har været:
1) Hvilke uoverenstemmelser er der mellem uafhængighedserklæringens ordlyd fra 1776 om, at "Vi anser disse sandheder for selvindlysende,
at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke" og så behandlingen af afroamerikanere og indfødte amerikanere?
2) Hvordan fungerede slaveriet i Sydstaterne? Hvad udløste borgerkrigen mellem Nord og Syd 1861-1865?
3) Hvordan er slaveriet skildret i film? (ex. 12 years a slave)
4) Hvordan var synet på afroamerikanere i 1800-tallet?
5) Hvilke strategier var der i borgerretighedsbevægelsen (1950'erne-1960'erne) for at få de samme rettigheder som hvide)
6) Hvordan er kampen for ligerettigheder gået for afroamerikanerne?
7 )Hvordan skildres afroamerikanernes kamp i film for bedre rettigheder? (Missippi Burning)
8) Diskuter om Robert Lee statuerne skal fjernes. Hvad taler hhv. for og imod?


Faglige mål
Vi arbejder igennem dette forløb bl.a. med de faglige mål at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i verdenshistorien (her med fokus på USA) og at kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kernestof
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og – formidling
- Historiefaglige teorier og metoder


Læst materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-150

I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)




F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig)

Vi har set uddrag af Pocahontas, 12 years a slave,


Set og analyseret Mississippi Burning (1988). Fokus på aktør-struktur i analysen. Hvem er de aktivt handlende aktører




De har læst
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).Klip fra John Oliver



Skønmæssigt har de læst 80 sider.
Supplerende stof: De har set 12 years a slave, Missippi Burning. Og hørt en podcast fra Kampen om historie om USA's fortid.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget. Brug og misbrug?

Eleverne har læst følgende:
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 1) side 75-86, 97-98
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 2) side 229-233
De har også læst et kort uddrag af en Mussolini tale, hvor de lavede diskursanalyse. Og vi talte om politisk brug af historien i den forbindelse.
De har set et afsnit af Rome (hbo-serie) og set Gladiator og set en dokumentar om Romerrigets grundlæggelse: The Roman Empire - Episode 1: The Rise of the Roman Empire (History Documentary)
. De har også hørt denne podcast:
https://politiken.dk/podcast/art7205719/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden


De har læst en artikel fra den korte avis
Jeg har lavet et kompendium, hvori der har været et uddrag om Cæsar og andre konsuler,
De har læst fra historieportalen. Her har de læst om Myten om Roms grundlæggelse:
https://historieportalen.systime.dk/?id=153&L=0 og et afsnit om
Patron-Klient forholdet:
https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=165
Og så har de læst side 80 og side 82-87 i Alle Tiders Rom af Johnny Thiedecke. Derudover har de læst et uddrag om historiens drivkræfter og lidt om kollektiv erindring og erindringspolitik.

De har i timen læst følgende kilder:
Ciceros brev til broderen om, hvordan han skal blive valgt til konsul (63 f.kr.).
• Interview med Boris Johnson, som kobler bekæmpelse af klimaforandringer med Romerrigets fald. https://www.youtube.com/watch?v=tmZfylBHcew

* Edward Gibbon: Det romerske Riges forfald og undergang 1781 (uddrag)
• Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilsationens afslutning 2005 (uddrag)
• Alexander Demandt: Romerrigets undergang 2016 (uddrag)
• Klimaet tvang Romerriget i knæ, uddrag fra en artikel fra Jyllands-Posten 18/1-2011 (uddrag)



Centrale problemstillinger:

For at få en forståelse af, hvordan man har brugt og misbrugt Romerrigets historie, vil vi bruge tid i forløbet på at tilegne os en grundlæggende viden om Romerriget. Her vil problemstillingerne i høj grad være:
1) Hvordan fungerede Romerriget? Her vil der være særligt fokus på de slavegjorte og patron-klient-forholdet og overgangen fra republik til kejserdømme
2) Hvorfor gik Romerriget under? Her vil der være særlig fokus på hvordan historikere ser på det afhængig af ens samtid, normer og værdier (ex. om man er idealistisk eller strukturalistisk anlagt).

Der vil løbende blive set på, hvordan man gennem tiden og i forskellige kontekster har brugt og misbrugt Romerrigets historie i egen samtid. Her vil problemstillingen være:
3) Hvordan har man i eftertiden brugt Romerriget? Her vil være særligt fokus på politikkernes misbrug, ex fascismens brug og Boris Johnsons brug,  og fremstillingen af Rom i film og brug i dag.

Kernestof
• historiebrug og formidling – hvordan bruger man Romerriget i dag?
• statsdannelse – Var Rom en stat?
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer – var Rom i republikken et demokrati?
• hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

De har ca. læst 40 sider. Supplerende stof: Gladiator (den fra 2000).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO-forløb om døden

Vi har i dette DHO-forløb brugt den samme bog fra dansklærerforeningen: Døden – fra sagatid til senmodernitet. Vi har i forløbet set på følgende perioder:
* middelalder
* oplysningstid
* 1800-tallet (nationalisme)
* efterkrigstid (1945-1980)
* Senmodernitet (1980 til i dag).

Det har været et diakront forløb, hvor vi har set på, hvordan hver periode så på døden. Undervejs har vi også haft en fælles tur ud af huset, hvor vi har set på Domkirken, pestgrave og kirkegårde i Roskilde.

Skønmæssigt har de læst 40 sider. Supplerende stof: Besøg Roskilde Domkirke, pestgrave i området og en kirkegård i Roskilde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vikingetid

Danmarks tilblivelse – vikingetiden.
Vi har haft fokus på overgangen til kristendom. Hvorfor skete det? Hvad betød det?
Vi har set på, om man kan sige, at DK blev en stat dengang og vi har set på periodiseringsproblematikker.
Derudover har vi set på kvindernes rolle og brugen af vikingetiden i dag.

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Overgang til kristendom? Hvorfor?
• Hvordan blev vi en stat?
• Kvindens position i vikingetiden?
• Brug og misbrug af vikingetiden? (i den forbindelse er de blevet introduceret til  'Historiebrugstypologi fra historiefaglig arbejdsbog').

I timerne er blevet læst følgende kilder:
* Uddrag af Adam af Bremen (fortæller om overgang til kristendom)
* Billede af hverveplakat 1941
* Artikel af Varberg: Var Odin queer
* Uddrag af Th. Knudsen om vikingemennesket (1940)
* Uddrag af Ibn Fadlan (førkristen religion og kvindesyn)
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Uddrag af artikel fra DR.dk: ”Det danske pas har fået en designoverhaling: ’Harald Blåtand ville være enormt glad’ ”
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid
* Vi har set historien om Danmark (afsnit 3) og klip fra Vikings (HBO).
* vi har også hørt en podcast fra Kampen om historien fra dr.dk. Det er en debat om, hvorvidt vikingebegrebet skal afskaffes OG vi har hørt en podcast fra forlaget Coloumbus om vikingetiden.
Vi har også læst en artikel om vikingerens vølver: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-voelver/


Skønmæssigt har de læst 72 sider. Supplerende stof: Diverse klip fra TV-serien Viking.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Imperialisme i Afrika 1870-1914

Hvorfor blev Vesten så dominerende i verden?
• Hvad var motiverne til erobringen af Afrika?
• Hvordan blev den afrikanske befolkning behandlet?
• Hvilket syn havde europæerne på afrikanerne dengang og trækker vi stadig på dette syn på Afrika og afrikanere (fremmede) i dag?
• Hvilken (om nogen) rolle spiller imperialismen for, at Afrika ikke klarer sig bedre økonomisk og politisk?

Vi har afholdt prøveeksamen, hvor følgende er læst:
1) Racebiologisk illustration – 1880erne.
2) Joseph Chamberlain om imperialismen og arbejderne.
3) Leopold II om sit styre i Congo. Fra K. Larsen ”Imperialismen og Afrika” (1968)
4) Undersøgelseskommissionens rapport, 1905. Fra
5) Uddrag af Tintin i Congo (Oprindeligt 1931. Her efter 2005-udgaven)
6) Afstemning i FN i forbindelse med en fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine (3/3-2022)

Vi har i forløbet prøvet at komme grundigt rundt om imperialisme i Afrika og gjort meget ud at perspektivere til i dag. Det betyder også, at vi har haft et længere varende gruppearbejde om postkoloniale stater og deres status i dag med fremlæggelser.
Vi har læst følgende:
1) Uddrag fra Henrik Skovgaard Nielsen: Den hvide mands byrde? (Salmons leksikon og uddrag fra Karl Peters beretning om erobringen af Tysk Østafrika)
2) Uddrag fra Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie (side 20-21, 156-159)
3) Uddrag fra bogen Morten Hilgsø Munk og Susanne Ørnstrøm: Vestens dominans og imperialisme (se 9-18 31-36, 40-43)
4) Uddrag fra historieportalen, dels om Postkoloniale stater (fra forløbet om Afrika), dels et lille uddrag om Berlinkonferencen
5) Harry Haue: Den nye Verden side 52-59
6) Uddrag fra Herge Tintin i Congo
7) At være underholdning i zoo (kronik i Politiken, 2006)
8) Vi har hørt børnesange fra De små børn synger
9) Vi har læst en artikel af Rune Engelbretch Larsen: Den hvide mands bryde og Tintin i Congo
10) Derudover har de haft deres grundbog Frederiksen: Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig.
11) De har også læst fra folkedrab.dk om folkedrabet i Namibia 1904-1905.
12) Derudover har vi set Tyveriet af Afrika og Mads Brüggers dokumentar Ambassadøren

Centralt kernestof er:
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Kompetence:
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

De har læst ca. 85 siders kernestof. Som supplerende stof er set Tyveriet af Afrika og Ambassadøren. Og så har fået syv postkoloniale stater, som de hver især har undersøgt og holdt foredrag om. I grupper. Disse lande er DR Congo, Rwanda, Zimbabme, Zambia, Namibia, Tanzania. Kenya.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Holocaust

Forløbet fokuserer på årsagerne til Holocaust.
Vi bruger bogen Vejen til folkedrab og har fokus på følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i  Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Udover de angivne sider i bogen Vejen til folkedrab, hvori der også er førstehåndskilder, har de læst følgende kilder: Hvad skal jøden med et klaver og De nazistske førerskoler (en fransk journalist, som i 1937 besøger en Napola skole). Derudover har de læst Jyllands-Postens leder om Krystalnatten i november 1938 og en tale fra statsminister Mette Frederiksen holdt 9. november 2023. Vi har også afholdt prøveeksamen i forløbet. Her var prøveeksamensmaterialet følgende:
1. ”Mein Kampf”. Adolf Hitler (1925) (1,1 normalside)

2. ”Bilderbuch für gross und klein”, Elvira Bauer (1936). (0,5 normalside)


3. Medlemstal i Hitlerjugend. (https://de.statista.com/statistik/daten/studie/1140316/umfrage/erfassungsgrad-der-hitlerjugend/ (0,3 normalside))

4. Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, den 12. juli 1941 (0,6 normalside)


5. Uddrag fra bogen af Daniel J. Goldhagen "Hitler's Willing Executioners. Ordinary Germans and the Holocaust" (USA, 1996), side 6 (0,7 normalside)

6. Uddrag fra bogen Christopher R. Brownings "Ordinary Men. Reserve Police Battalion 101 and the Final Solution in Poland" (New York, 1998, 1. udgave 1992),  (0,9 normalside)

7. Billede fra Wien – 1.11.2023 (fundet på dr.dk 9.11.2023 med titlen: Bekymringen over antisemitismen på tværs af Europa)

De har skønnet læst ca. 130 sider kernestof.
Som supplerende stof har de har set følgende udsendelser: Napola, The Forgotten Holocaust og hørt en podcast om drabene på Østfronten fra Kampen om historien. Og set udvalgte klip fra filmen Wannsee (den tyske fra 2022). De har også prøvet at læse i en rigtig historiebog (Torben Jørgensens bog Stiftelsen, 2003). De skulle bare læse så langt som de nåede et modul. Derudover har de hørt podcasten fra Kontrast, som hedder Drabsfabrikkerne: Sonderkommandoen i Auschwitz. De har også set det danske forsøg med Milgrams lydighedseksperiment Lydighedens dilemma.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Et moderne Kina?

Vi har i dette relativt korte forløb prøvet at forstå det moderne Kina og Xi Jinping ved at se på  et par centrale nedslag i kinesisk historie: kejsertiden, den republikanske periode, det store spring fremad, kulturrevolutionen og Deng Xiapings reformer.
Vi har i dette forløb brugt historieportalen. Vi har læst kapitel 1,2,3,4,5 og 6. Derudover har vi set  den franske dokumentar Verden ifølge Xi Jinping. Derudover har vi set uddrag af dokumentaren Kina vågner og Det store spring fremad.
Vi har læst Wangs erindringer om Det store spring fremad og uddrag fra bogen Hungry Ghots. Derudover har vi læst erindringer fra kulturrevolutionen i timen fra historieportalen - blandt andet af Yu Hua. Derudover har vi hørt en podcast fra Kampen om historien, der omhandler kulturrevolutionen og set dokumentaren Kina vs. 9z, som har fungeret som en perspektivering af det nutidige kinesiske samfund med det danske for at belyse danske og kinesiske værdier i skolesystemet.
Vi har trænet at opstille problemstillinger ud fra følgende bilag:
1. ”Udviklingen i Kinas brutto nationalprodukt (BNP) – udvalgte år.” Fra H.B. Larsen og T. Smitt Kina efter 1840 (2011) s.131 (0,5 normalside)

2. Uddrag fra Nanjing-traktaten 1842. Fra Systimes historieportal (0,3 normalside)

3. Samtale mellem Peng Zhen og den rumænske ambassadør i Kina omhandlende Det Store Spring Fremad og hungersnøden i Kina (1961) (1,6 normalside)


4. Bilag 4: Den kinesiske forfatter Yu Hua beskriver sin kones og sin egen barndom under Kulturrevolutionen (Uddrag fra bogen Kina i 10 ord, udgivet på dansk i 2019, udgivet 2010 (Yu Hua er født i 1960)). (1,3 normalside)
5. Kina er utilfreds med verdensordenen og vil skabe en ny i sit eget billede, Information (2020), information, 27. juli 2020 (uddrag) (1,1 normalside)


Centrale problemstillinger i forløbet:
1) Hvilken måde ændrede Kinas forhold til omverdenen i Kejsertiden?
2) Hvordan ændrede de nationale og sociale revolutioner i 1911 Kina?
3) Hvilke konsekvenser havde det store spring fremad og kulturrevolutionen for Kina?
4) Hvad gik Deng Xiaopings økonomiske reformer ud på? Hvad har de betydet for Kina?
5) Hvad var massakren på den Himmelske Fredsplads? Hvorfor kender kinesere ikke til i dag? Hvorfor har det kinesiske diktatur en interesse i, at man ikke kan huske det?

Og helt overrodnet:
1) Hvad er centralt i den kommunistiske ideologi?
2) Hvad kendetegner det kinesiske samfund i dag?

Forløbet har haft fokus på Kinas udvikling i det 20. århundrede og dets betydning for det moderne Kina.
Vi har set på Det store spring fremad, kulturrevolutionen, Den himmelske fredsplads, og det moderne. Kina med Xin Jinping.

Vi har i forløbet dækket krav om et land uden for Europa og USA. Derudover har vi haft fokus på følgende kernestof:

̶1) forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
2̶)  politiske og sociale revolutioner (overgang fra kejserdømme til republik)
3) demokrati, menneskerettigheder (manglen på dette i Kina)
̶ 4) politiske ideologier (her fokus på kommunisme)
̶5) historiebrug og -formidling (vi har set på, hvordan ex. demonstrationer på den himmelske fredsplads er skrevet ud af historien)

Skønmæssigt læst 45 sider. Supplerende stof: De hørte en podcast fra *Kampen om historien' med fokus på kulturrevolutionen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Magt og politik i 1900-tallets Danmark

Forløbet har haft fokus på magt og politik i 1900-tallet. Vi har set på forskellige kampe for at udvide og i ndskrænke, hvem som har magt og hvilke politikker, som er ført i den forbindelse. Vi har lavet forskellige nedslag:

1) Kampen for parlamentarisme (1901) og udvidelse af, hvem der kan stemme og stille op til valg. Der har været perspektiver til ØD-debatten i 1970'erne, som et eksempel på politik, som forsøgte at ændre magtforholdene i Danmark.

2) Kampen om skabe en velfærdsstat, som har givet magt til mennesker med færre ressourcer. Vi har også set på de udfordringer, som velfærdsstaten løb ind i 1970'erne og forsøgene på at omkalfatre velfærdsstaten til en konkurrencestat med de fordele og ulemper, som de har medført (ex. arbejdsløse har mindre magt nu end tidligere og perspektiver til unges mistrivsel i dag under en konkurrencestat). Vi har også set på baggrund for, at dette kunne lade sig gøre, idet vi gik fra et landrbugssamfund, til et industrisamfund til et videnssamfund.

3) Rødstrømper som et eksempel på, at ændre magtforholdene mellem kønnene.

4) Indvandring. Hvorfor skifter politikkerne inden for området? Hvem har egentlig magt på området? Er det en politiske elite, som fastsætter en alt for liberal indvandring imod det store flertal af befolkningen, som heller vil have en skrappere indvandringspolitik?

5) Danmark i verden. Hvordan har Danmarks placering været? I hvilket omfang har vi magt der som småstat?

Forløbet bygger ikke på en bog, men er et kompendium lavet på baggrund af kilder og artikler fra Danmarkshistorien.

Forløbet har været i et kompendium på 39 sider. Derudover er der i timerne læst diverse kilder. Dog ofte som matrix, hvor vi har trænet fremlæggelse for hinanden. Det er følgende kilder:
1) Målet er fuldt 5/5-1872 (Slaget på Fælleden)
2) Riffelloven 5. maj 1885 og den ophævelse 1887
3) Mordforsøget på Estrup - leder i Dagens Nyheder 22/10-1885
4) Afsnit af Historien om Danmark (overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund)
5) Vi har været inde og se De Forstummedes Tale, som er et teaterstykke, som fokuserer på at give stemmer til undertrykte mennesker. Det har været en slags perspektivering i forløbet, da det havde fokus på russiske kunstnere i starten af 1900-tallet.
6) Kildearbejde med lov om alderdomsunderstøttelse fra 1891
7) Vi har set sange om ØD og analyseret dem:https://www.youtube.com/watch?v=IyaG9shbq0A
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/roede-mor-oekonomisk-demokrati-1973
8) Vi har hørt podcast med Arne Hardis (Valgets tale) om jordskredsvalget 1973
9) De har læst diverse historikers vurdering af SV-regeringen 1978-79 (https://politiken.dk/danmark/politik/folketingsvalg_2022/art8999299/Danmark-har-%C3%A9n-gang-i-fredstid-haft-en-regering-henover-midten.-Men-det-fik-Auken-Nyrup-og-fagbev%C3%A6gelsen-%C3%B8delagt) og læst Marienborgaftalen fra 1978 igennem
10) De har set diverse figurer og synspunkter på konkurrencestaten i forhold til mistrivsel (tænkt som perspektivering til forløbet)
11) De har set uddrag fra en dokumentar om Femølejren og læst følgende kilder i matrix: Hvem laver hvad derhjemme, gallup om abort i 1969 og en personlig beretning fra en kvinde, som i 1969 fik en ulovlig abort
12) De har set diverse tabeller om indvandrere og efterkommere og deres uddannelsesniveau som et perspektiv til 24 års-reglen fra 2002.
13) De har set afsnit 1 og 3 af dokumentarserien om Indvandringens historie. Afsnit 1 har fokus på udlændingeloven 1983 og afsnit 3, som har fokus på det socialdemokratiske oprør mod loven i 1986/1987, som blev undertrykt. I forbindelse med de to dokumentarer har de læst følgende kilder: Uddrag af Udlændingeloven 1983, meningsmåling om danskernes holdning til udlændinge 1985, Gnags sang Danmark og de har læst et lille uddrag af Mathias Tesfayes bog Velkommen Mustafa (2017)
) De har set dokumentaren: Velkommen til frontlinjen, afsnit 1.

Skønmæssigt 60 sider.
Supplerende stof: Tur ind og se et teaterstykke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sygdomsfortællinger

Forløbet ser på sygdomsfortællinger fra antikken til i dag. Fokus er på skyld og ansvar for sygdommene, men også fokus på reaktionsmønstre i forbindelse med epidemier. Der vil også være et teoretisk perspektiv fra Max Weber om rationalitetens jernbur. Hvad betyder fremvæksten af kapitalisme og moderne videnskab for sygdomsfortællingerne?

Kompetencer:
● redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
● redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
● analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
● anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
● opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
● formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
● demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
● hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
● kulturer og kulturmøder i Europas og verdens
● historiefaglige teorier og metoder.
* Globalisering (vi har ex. set på, hvordan Hiv/Aids blev udbredt pga. globaliseringen og urbanisering (den havde eksisteret længe før den blev en epidemi))

Skønmæssigt sidetal: 90 sider. Læst stof:
KRISTIAN IVERSEN: Derfor historie, afsnittene om Den athenske pest, om pesten, om kopper (2 sider), kolera og industrialisering , aids (mest i Afrika)
De har læst følgende fra historieportalen; Kristendommens grundforestillinger (fra historieportalen) og Korstoge og islam.
De har læst Ulrik Grubb: Verdenshistorie (gyldendal) om renæssance og reformation
De har læs uddrag af bogen Pest. Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19 (her kun afsnit om Corona).

De har læst uddrag af Hippokrates: Den hellige syge.
De har læst Thomas a Kempis og Thabits beretning om frankisk lægekunst
De har læst UDDRAG FRA HISTORIA ROFFENSIS (CA. 1350) og .Pernille Vermund VI VIL IKKE FINDE OS I MERE! Facebook opslag 5. august 2020
De har læst uddrag af Morsings bog En liden bog om Pest 1552 og Christian 4. Pestforordning fra 1625.
De har læst ’Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590)’.
De har læst Forordning om koppevaccination, 3. april 1810
I forbindelse med Aids i Afrika har de analyseret et billede fra TAC og læst om Magifula.
I forbindelse med Corona har vi set Men in Blacks sang og perspektiveret til USA, hvor den politiske elite i USA var splittet i spørgsmålet om Corona i modsætning til Danmark, hvor der var elitekonsensus om, at Corona var farligt.

Vi har afholdt prøveeksamen i historien (om kopper) med følgende kilder
John Adams brev til Abigail Adams, 1776 (0,74 ns)
Anti 'obligatorisk vaccination'-sang, ca. 1800 (0,38 ns)
Anti-vaccinations-billede (0,3 ns)
Kopper i den østrigske hær (0,2 ns) 5
Bekæmpelse af kopper i England, 1923 (0,3 ns)
Plakater relateret til udryddelsen af kopper (0,5 ns)
Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, 2009 (2,2 ns)



Supplerende stof: De var ude og se pestgrave i Roskilde og høre podcast om middelalder og renæssancen (udgivet af forlaget Columbus). De har set første afsnit af dokumentaren Pest over Europa. De har set uddrag fra Historien om Danmark (afsnittet om renæssance og Chr. 4) og set uddrag fra afsnittet om oplysningstiden og om industrialiseringen. De har (muligvis) læst to artikler, som har været deres syn på, hvor syfilis kom fra. De har også arbejdet med følgende kilder om kolera: En ukendt visitlæges beretning – Sommeren 1853:
Brev fra Københavns Sundhedskollegie til borgere og dagbladspresse i København d. 27.6.1853
Lægeforeningen mod cholera d.6.7.1853
De har set dokumentaren (uddrag) om 1800-tallet på vrangen om kolera.
Vi har også arbejdet med Granatchok (PTSD). Her har de i timen læst diverse beretninger:
Fra: Svetlana Palmer & Sarah Wallis, A War in Words.The First World War in Diaries and Letters (London, 2004), s.194-196 og s.198-202 (i uddrag).
Fra: Max Arthur, Forgotten Voices of the Great War, (Ebury Press/IWM, 2002), s.203-204
Beretninger fra 1915: Kaptajn Maberly Esler, Royal Army Medical Corps (RAMC)
Tawney (soldat) Some Reflections of a Soldier
Og set en dokumentar om Granatchok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig

Problemstillinger:
• Hvorfor startede den kolde krig? USA’s skyld? USSR’s skyld? Strukturel forklaring?
• Hvordan forløb den? Case Diktaturer i Østeuropa, Vietnam, Afghanistan
• Hvorfor stoppede den? Den realistiske skole (USA oprustede) vs. moderingsskolen (USSR gik i stå pga. manglende økonomiske reformer)
• Hvilken betydning har den kolde krig i dag? Har vi en ny kold krig? Grønland, Ukraine

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historieunder den kolde krig

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion hos hhv. de kommunistiske lande og de kapitalistiske lande

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer i hhv. Sovjetunionen og USA og Danmark

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer under den kolde krig

  politiske og sociale revolutioner  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - de vil blandt sige undertrykkelsen af de østeuropæiske lande under den kolde krig med mangel på demokrati, krænkelse af basale menneskerettigheder

politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede  under den kolde krig

globalisering bruges i dette forløb i perspektivering af tiden efter den kolde krig.  

historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder.

Skønmæssigt sidetal: 40 sider. De har læst følgende
Mathias Strand: På sporet af den kolde krig, side 7-12, 23-24, 26-29, 75-81, 87-92
Karsten Nikolajsen m.fl. Den kolde krigs verden, afsnittet 8.2 om hvorfor den kolde krig ophørte, 8.3. Kold krig i dag og afsnit 8.4 Krigen i Ukraine.
Kilder som er læst i uddrag:
1) Winstons Churchill jerntæppetale 5. marts 1946
2) Uddrag af Ondskabens imperium 1983
3) Vi har set på forholdet mellem Ukraine og Rusland ved at se på monumentet Mor Moderland (siden 2023 Moder Ukraine), et monument for Holodomor og Putins tale 21/2 2022.
Vi lavede prøveeksamen i den kolde krig 3w
Kilder:
1) Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, februar 1946 (0,5 ns)
2) Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens
udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946 (0,5 ns)
3) Sovjetisk propagandaplakat fra 1950’erne (0,5 ns)
4) David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965 (o,5 ns)
5) Gorbatjovs tale til den franske nationalforsamling i 1985 (0,5 ns)
6) Lawrence Wittner: Afsluttede Reagans oprustning virkelig den kolde krig?, 2004
7) Ny verdensorden efter Ruslands krig – et jerntæppe sænker sig igen over Europa,
mener eksperter (videnskab.dk, 2023, uddrag)

Supplerende stof: Alle moduler startede med en sang. Og de analyserede også anti-vietnam sange i et modul. Disse var Du flyver dag og nat på Vietnam, Ohio, Fortunate Son, Grand Funk Railroad, 1971,  Gimme Sehlter 1969, Eve of Destruction, I feel like I'm fixing to die rag. Vi har også et et klip med Anders Puck Nielsen, hvor han fortæller om truslen fra Rusland i dag. Vi har set uddrag af Max' serie om Tjernobyl. Og vi har set et klip fra Tæt på sandheden, hvor Jonathan Spang laver satire om Grønland, som mange tog negativt ned. De har også læst lidt om Grønland - blandt uddrag af Kalaallit Nunaat (bog af bl.a. Bo Lidegaard).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer