Holdet 2022-HIA-1x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1x (1x-HI, 2x-HI, 3x-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen
Titel 2 Dansk kolonihistorie - Dansk Vestindien & Grønland
Titel 3 Kinas revolutionære ungdom
Titel 4 Starten og afslutningen på Den Kolde Krig
Titel 5 Reformationen: Var Luther helt eller skurk?
Titel 6 Antisemitisme, nazisme og Holocaust
Titel 7 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 8 Første verdenskrig
Titel 9 Romerriget: Brug og misbrug?
Titel 10 Det katolske årtusinde og korstog

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen

Forløbet har omhandlet den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse af Danmark mellem 1940-1945. Eleverne har indledningsvis arbejdet med deres egen historiebevidsthed om modstandsbevægelsen samt med at forstå samarbejdspolitikken samt opfattelsen af denne i eftertiden. Dernæst har eleverne arbejdet med at systematisere væsentlige begivenheder under besættelsen i kronologisk rækkefølge ud fra fremstillingsmateriale. I forbindelse med dette har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne brud og kontinuitet. Derudover har eleverne undersøgt modstandsbevægelsens synspunkter ud fra en række samtidige satiretegninger samt undersøgt og diskuteret stikkerlikvideringer baseret på nyere beretninger fra modstandsfolk. Eleverne har også analyseret brugen af historien om modstandsbevægelsen i eftertiden ud fra forskellige kilder. Til sidst har eleverne skrevet et læserbrev om hvordan vores kollektive erindring om modstandsbevægelsen er og burde være. Udvalgte læserbreve har derefter været udgangspunkt for en række radioprogrammer, som eleverne har lavet i grupper. Radioprogrammet har foruden at diskutere modstandsbevægelsens plads i den kollektive erindring også haft til hensigt at samle op på pointer fra forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk kolonihistorie - Dansk Vestindien & Grønland

Dette forløb behandler den transatlantiske slavehandel fra opdagelsernes tid igennem oplysningstiden og ind i det danske demokratis første år. Vi følger slaverne fra det centrale Afrika ud til kysten, hvorfra de blev fragtet til fjerne kolonier af deres nye hvide herrer.
Derudover behandler forløbet den dansk kolonisering af Grønland i 1700-tallet samt moderniseringsprocessen i det 20. århundrede.

Forløbet giver også indblik i og kilder til at forstå slaveriets oprindelse, retfærdiggørelsen af slaveriet samt kulturmødet mellem danskere og inuit og det efterfølgende forhold mellem Danmark og Grønland. Ophævelse af slavehandelen og senere ophævelsen af slaveriet belyses ligeledes. Hvem stod for handlen? Og skylder Danmark slavernes og inuits efterkommere en undskyldning i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kinas revolutionære ungdom

En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Selvom arkæologien og historievidenskaben i dag har stillet spørgsmålstegn ved, om Kina har været én samlet stat op gennem hele sin historie, så er der ingen tvivl om at den kinesiske civilisation og kultur er en af de ældste i verden.

Kina og kinesernes selvforståelse som ”verdens ældste civilisation” er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag. 

Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie med et særligt fokus på ungdommens historiske rolle i det kinesiske samfund. Forløbet har følgende nedslagspunkter:

- Det pligtopfyldende konfucianske barn
- 1911-revolutionen og 4. maj-bevægelsen
- Ungdommens rolle i den nye kommunistiske Folkerepublik
- Maos røde pionerer
- De unges kamp for demokrati i 1980’erne
- De unge kinesere i dag

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt
- perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne må tilgå Historieportalen fra Gyldendal til eksamen ud fra de kapitler, der knytter sig til pensum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Starten og afslutningen på Den Kolde Krig

Dette forløb er opdelt i to dele, hvoraf første del har handlet om begyndelsen på Den Kolde Krig, mens anden halvdel har handlet om afslutningen på Den Kolde Krig. Indledningsvis har eleverne dog skabt sig et overblik over Den Kolde Krig som periode, herunder kendskab til vigtige begivenheder og udviklingstræk i perioden. I forlængelse af dette har eleverne undersøgt og diskuteret forskellige periodiseringer af Den Kolde Krig.
I første halvdel af forløbet har fokus været på, at eleverne har skulle redegøre for centrale udviklingslinjer i overgangen fra Anden Verdenskrig til Den Kolde Krig. Spørgsmålet om hvem der bærer ansvaret for Den Kolde Krig er blevet bearbejdet ud fra et kildesæt samt ved inddragelse af forskellige teoretiske koldkrigsskoler. Eleverne har fremlagt deres resultat for hinanden.

I anden halvdel af forløbet har fokus især været på Sovjetunionen i forhold til at undersøge spørgsmålet om hvorfor Den Kolde Krig sluttede. Eleverne har i den forbindelse undersøgt og reflekteret over klassiske årsagsforklaringer til murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I forlængelse heraf har eleverne lavet deres eget formidlingsprojekt, som har sigtet mod at belyse en eller flere årsagsforklaringer gennem et produkt. Dette har de fremlagt overfor hinanden.
Afslutningsvis har eleverne gennemgået forløbets begreber og vigtige udviklingstræk som opsamling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Reformationen: Var Luther helt eller skurk?

Reformationen var en splittelse i den europæiske kristendom, der resulterede i dannelsen af et protestantisk kirkesamfund. Splittelsen fandt sted i 1500-tallet. En helt central figur i Reformationen var den tyske teolog Martin Luther. Begyndelsen til Reformationen var Martin Luthers offentliggørelse af sine 95 teser om aflad i 1517, men hvorfor startede Reformationen, og hvorfor lykkedes Luther med sin reformation?

I dette forløb vil vi desuden fokusere på Martin Luther som en central, men også kontroversiel skikkelse, idet vi vil undersøge sam- og eftertidens syn på Luther.

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Antisemitisme, nazisme og Holocaust

Dette lange linjer forløb arbejder med begrebet antisemitisme ved at se på jødeforfølgelserne i middelalderens samfund og perspektivere dette til nazismen og Holocaust. Samtidigt lægger dette kompendium op til et spørgsmål, som kan være svært at finde et entydigt svar på, men som er umådeligt vigtigt at diskutere: Hvorvidt kan man tale om at baggrunden for holocaust blev etableret i Biblens evangelier?

Holocaust, udryddelsen af 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig, er en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Midt i Europas hjerte, midt i en tid præget af økonomisk og kulturel fremgang, forfulgte, udsultede og myrdede det nazistiske Tyskland millioner af mennesker, som de påstod tilhørte en mindreværdig race.
Racismen var en central del af den nazistiske ideologi, og den var ikke et nyt fænomen, da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Den forsvandt heller ikke med verdenskrigens afslutning.

Men hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Og hvad kan Holocaust lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb?

Forløbet er læst som kronologiforløb.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne må tilgå Historieportalen fra Gyldendal til eksamen ud fra de kapitler, der knytter sig til pensum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fra fattighjælp til velfærdsstat

Hvad er en velfærdsstat? Hvem har 'opfundet' den? Hvad kendetegner specielt den danske model? Kan velfærdsstaten overleve i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som mange historikere og samfundsforskere har beskæftiget sig med inden for de seneste år. Man har undersøgt, hvordan store samfundsmæssige forandringer i løbet af de seneste hundrede år har sat nye sociale problemstillinger på den politiske dagsorden: fra 'arbejderspørgsmålet' i slutningen af 1800-tallet til vore dages debat om globaliseringens udfordringer.

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne må tilgå Historieportalen fra Gyldendal til eksamen ud fra de kapitler, der knytter sig til pensum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Første verdenskrig

I dette forløb har vi beskæftiget os med første verdenskrig. Vi har taget udgangspunkt i forløbet "første verdenskrig", som kan findes på historieportalen.dk.

I forløbet har vi arbejdet med følgende:
- Tiden op til første verdenskrig

- Årsagerne til første verdenskrig -  Hvilke alliancerner var der op til og under første verdenskrig? Hvilke årsager var der til første verdenskrig?

- Krigens forløb og afgørelse - Hvordan forløb krigen og hvordan blev krigen afgjort?

- Krigens karakter - Slagmarken - Hvordan var forholdene i skyttegravene?

- Krigens karakter - Hjemmefronten - Hvordan anvendte man propaganda under første verdenskrig?

- Freden i Versailles 1919 - Hvad ville hhv. USA, Frankrig og Tyskland opnå ved fredsafslutningen? Hvad blev vedtaget ved Versailles?

- Fredsafslutning - Hvad blev konsekvenserne ved Versaillesfreden?

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt
- perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Romerriget: Brug og misbrug?

Centrale problemstillinger:

For at få en forståelse af, hvordan man har brugt og misbrugt Romerrigets historie, vil vi bruge tid i forløbet på at tilegne os en grundlæggende viden om Romerriget. Her vil problemstillingerne i høj grad være:

1) Hvordan fungerede Romerriget? Her vil der være særligt fokus på de slavegjorte og patron-klient-forholdet.
2) Hvorfor gik Romerriget under? Her vil der være særlig fokus på årsagerne og vægtning af disse.

Der vil løbende blive set på, hvordan man gennem tiden og i forskellige kontekster har brugt og misbrugt Romerrigets historie i egen samtid. Her vil problemstillingen være:

3) Hvordan har man i eftertiden brugt Romerriget? Her vil være særligt fokus på
fascismens brug og fremstillingen af Rom i film og brug i dag.

Kernestof
• historiebrug og formidling – hvordan bruger man Romerriget i dag?
• statsdannelse – Var Rom en stat?
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer – var Rom i republikken et
demokrati?
• hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og
verdens historie
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som
historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i
nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det katolske årtusinde og korstog

I dette forløb ser vi på, hvordan Vesteuropas ’katolske årtusinde’ havde indflydelse på både kongemagt og bondeliv, kultur og moral. Fra det vidtstrakte net af kirker og klostre blev Europas befolkninger indlemmet i et kristnet fællesskab, ledt af middelalderens måske mægtigste mand – Paven. Men selvom middelalderens verdensbillede var rodfæstet i kristendommens ideer om evig orden, stod det middelalderlige samfund ikke stille. Således repræsenteres periodens forandringer i magtkampene mellem kirke og konge, i de blomstrende byer og handelsnetværk, men også i krig og sygdom. Selvom perioden afsluttes ved reformationens og renæssancens komme, byggede disse retninger videre på ideer, der opstod i middelalderen. Måske lever de også videre den dag i dag?

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Forløbet havde hovedvægt på tiden mellem 500 og 1500.

OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne må tilgå Historieportalen fra Gyldendal til eksamen ud fra de kapitler, der knytter sig til pensum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer