Holdet 2022-HIA-1y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022-HIA-1y (1y-HI, 2y-HI, 3y-HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Danmarkshistorisk overblik
Titel 3 Grønland
Titel 4 Fra Renæssancen til Oplysningstiden
Titel 5 Imperialismen
Titel 6 1. Verdenskrig
Titel 7 Mellemkrigstiden i Europa
Titel 8 Mellemkrigstiden - del 2
Titel 9 Den kolde Krig
Titel 10 De glade 60'ere
Titel 11 Rusland
Titel 12 Kronologisk overbliksforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet giver et indblik i en usædvanligt lang periode med et meget stort imperium. Hvordan var det muligt at skabe dette imperium og at opretholde det i så lang tid? Hvordan har Romerriget dannet grundlag for de nuværende europæiske samfund?
Der er især arbejdet med disse faglige mål og dette kernestof (tallene henviser til læreplanens punkter):
Faglige mål:
1) redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
3) analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
5) reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
6) anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
11) demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
1) hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
2) forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
3) forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
4) kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
13) historiefaglige teorier og metoder.

Kilder vedhæftet:
Lactantius, Om Diokletians regeringstid
Lactantius, Kristenforfølgelserne afblæses
Cicero, Om pligterne
Gravrelief fra 100-tallet over en slagter i Rom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarkshistorisk overblik

Forløbet handler om den over 1000-årige historie, hvor Danmark opstod som et samlet land. Hovedvægten ligger på vikingetiden og rigets samling. Vi ser på forskellige principper for periodisering, herunder styreform, religion, teknologi og socioøkonomiske forhold. Desuden ser vi på historiens drivkræfter, og hvordan forskellige historieopfattelser vægter disse drivkræfter forskelligt.
Der arbejdes især med disse faglige mål og dette kernestof. Numrene henviser til læreplanens punkter:
Faglige mål:
1) redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
3) analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
4) skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
6) anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof især:
1) hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
2) forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
3) forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
5) stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
7) politiske og sociale revolutioner
12) historiebrug og -formidling
13) historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grønland

Forløbet handler om Grønlands historie fra den dansk-norske kolonisering i 1700-tallet og frem til det moderne Grønland med selvstyre i vores århundrede. Der fokuseres på kulturmødet, spørgsmålet om udnyttelse eller udviklingshjælp fra dansk side, afkoloniseringen og opbygningen af et mere selvstændigt Grønland. Der samarbejdes med faget dansk som en optakt til klassens DHO.
Faglige mål især:
3)analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
5)reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
6)anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
8)formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
9)formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
10)behandle problemstillinger i samspil med andre fag
11)demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof især:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

KAN IKKE TRÆKKES TIL EKSAMEN

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fra Renæssancen til Oplysningstiden

"Fra Renæssancen til Oplysningstiden"
Emner: Renæssancen, Reformationen, 1700-tallet/Oplysningstiden.

Kernefokus:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-kulturer og i Europas historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige metoder.

Renæssancen:
Italien, den italienske bystat, det kunstneriske gennembrud (maleri og arkitektur, herunder gruppearbejde + fremlæggelse med ikke-skriftligt kildemateriale v. Alberti: Palazzo Rucellai, Piero della Francesca: Federico da Montefeltro og Battista Sforza, Michelangelo: Gud og Adam/Det sixtinske Kapel, Rafael: Skolen i Athen, Leonardo da Vinci: Den vitruvianske mand.

"Den bevægede jord" mhp. det naturvidenskabelige gennembrud. Studieretningstoning mod naturvidenskabelig studieretning
+

Reformationen:
Fokus på Reformationen, Martin Luther og kort udkig til Europa.
Gruppearbejde med speed-fremlæggelser over flg. emner:
1. Fremlæg Luthers liv:
2. Fremlæg Luthers mest centrale skrifter i overblik:
3. Hvori bestod Luthers kritik af kirken?
4. Hvorfor støttede en række fyrster Luther?
5. Hvorved adskilte den lutherske kirke sig fra den katolske kirke – særligt med hensyn til gudstjenesteform (liturgi) og trosgrundlag? Inddrag altertavlefronten fra Torslunde kirke:
6. Lav nedslag i Luthers 95 teser og fremlæg nogle af (de mest centrale af) teserne. Hvor gør Luther i særlig grad op med den katolske kirke og tro?
7. Hvilke forhold medvirkede til at svække pavekirken omkring 1500?
8. Humanisternes bibelfortolkning ved Erasmus af Rotterdam: Hvem var han og hvad stod han for?
9. Erasmus af Rotterdam, Dårskabens pris, 1509 (se fil/uddrag af hans tekst): Hvem angriber Erasmus af Rotterdam i denne tekst om "dårskab"? Hvad er det for idéer og forestillinger, han angriber?
10. Hvilke væsentlige forskelle er der på den lutherske og den calvinske reformation?
11. Hvordan reagerede den katolske kirke på reformationsbevægelsen? Se her inkvisation og barok:


Reformationen i Danmark: Omvisning i "Middelalder og Renæssance" - Reformationen på Nationalmuseet (ekskursion 26.10.23: Omvisning i "Middelalder og renæssance").

Oplysningstiden som åndelig strømning, reformer og revolutioner.
Læreroplæg. Begreb: Naturretten.
Kilde: Rosseau: "Samfundspagten" (uddrag) og Voltaire: "Om tolerance" (fra "Filosofisk lommeleksikon, 1764
Den amerikanske uafhængighedskrig og -erklæring (disse to er fokus).
Den franske revolution (her praktikant, se nedenfor).
Gruppefremlæggelser om den amerikanske revolution og forsk. andre elevaktiverende typer af arbejdsformer, fx varulvespil om den franske revolution samt klassiske kildearbejde.
Forløbet afsluttes med biograftur: "Napoleon" samt Kampen om historien (1:2), DR lyd sendt 28.11.23 og en overvejelse over hvad den historiske spillefilm kan/skal/ikke skal.


Eksternt samarbejde:
I forløbet indgår gæsteundervisning fra KU v. en historiestuderende (under supervision af MD), der underviser i "Retfærdig krig" med fokus på den franske revolution og Napoleonskrigene, metode og intro til Uni.

Eksterne aktiviteter:
1) Nationalmuseet 26.10. Omvisning i Reformation og Renæssance samt ud på museet på genstandsjagt (1-2 personer per gr.), fremlæggelse i modulet efter

2) Røde Kors, 13.09: Besøg af kommunikationschef, Klaus Nørskov, der fortæller om Røde Kors’ arbejde og indsats,  og omdrejningspunktet for hans foredrag er hans besøg ved fronten i Ukraine.

3) Ekskursion 12.12: Medicinsk Museion i samarbejde med biologi omvisning i Historiske sygdomme og "Napoleon" (R. Scott, 2023. 2,38t) i biografen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Imperialismen

Imperialismen 1870-1914

Lærerintroducerende PP (industrialisering, socialdarwinisme mm. der glider over i 1. Verdenskrig)

Imperialisme:
Fokus på England og Frankrig (kildearbejde). Reference til Tyskland samt Belgisk Congo som case (overblik)

Dokumentar:
Peter Thygesen "Erobrerne" fra "Det danske Gongo-Æventyr", 2006 (29 min.).

Litterær Tekst:
"Hvid mands byrde" (de første tre strofer)

Supplerende: Børnelitteratur og -sange:
https://www.youtube.com/watch?v=LDrzKBM73yc (lille Bo Familien Andersen: "Jeg har set en rigtig Negermand), Tintin i Congo (1930) + lærer-PP herom; børnebøger: Barbar, Lille Sorte Sambo, Strudsen Rasmus m.fl.

Til offentligt skue
For 100 år siden blev mennesker importeret fra fjerne egne og udstillet til underholdning for det bedre borgerskab. (link på dr.dk).
Film: "Ambassadøren" af Mads Brügger, 2011, 93 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 1. Verdenskrig

1. Verdenskrig

"Intet nyt fra vestfronten", 2023, åbner forløbet og elevernes skriftlige respons udpeger 8 forskellige underemner, der undersøges og fremlæggelse mundtligt. (jf teori om Undersøgende undervisning). Endvidere indeholdende refleksioner over afsender-synspunkter, og hvad den historiske spillefilm kan/skal
Afslutningsvist kildelæsning ifm. Versailles-freden, læreroplæg om konsekvenserne af 1. Verdenskrig samt et udkig til Rusland og den russiske revolution.

Emner:
Gruppe 1: Østrig-Ungarns ultimatum og Serbiens svar 1914
Gruppe 2: De store alliancer:
Gruppe 3: Skyttegravskrigen:
Gruppe 4: Propaganda:
Gruppe 5 Tysk ledelse:
Gruppe 6: Nye våben og våbentyper:
Gruppe 7: Danskere i tysk tjeneste:
Gruppe 8: Mindesteder:



https://www.youtube.com/watch?v=HMO7P1trSbI (Burial.., 9 min)
"Intet nyt fra vestfronten", 2023, 2,26t af: Edward Berger
https://brevefraskyttegraven.dk/
https://www.youtube.com/watch?v=U6KR4cLLVzQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Mellemkrigstiden i Europa

Med afsæt i forløbet om 1. Verdenskrig er fokus 1930'ernes Europa og Nazi-Tyskland.

Fokus: Overblik over perioden, forståelse for årsagssammenhænge og kildelæsning, herunder forskellige typer af kildemateriale (skr og ikke-skr).

Øvrigt kernestof:
demokrati og politiske ideologier
Fagligt materiale på engelsk
Historiebrug og -formidling,
Europæisk historie, forløb i 1900-tallet

Underemner (læst i denne rækkefølge):
1.  Weimarrepublikken
2. Børskrakket og verdenskrisen (2 moduler)
3. Begyndende nazisme
4. Nazisternes erobring af magten
5. Den nazistiske opdragelse og propaganda. (Herunder nazistisk billedpropaganda og dokumentar: "Jøden og Arieren", 45 min.) (2 moduler)
6. Italien og fascismen
7. Årsagsforklaring: Hvorfor kom Hitler til magten? (Individuel, skriftlig opgave, ca 30 min.)
8. Vejen til 2. Verdenskrig. Overblik.

3y, august '24 (se materiale på forløbet "Mellemkrigstiden - del 2"
9-11. Holocaust og Statons 10 stadier (gruppearbejde og fremlæggelser)
12. Eksamenstræning ud fra et eksamenskildesæt til perioden (opstilling af problemstillinger og besvarelse heraf)

Bender og Gade: "Mellemkrigstiden..belyst ved kilder" (Munksg.), s. 80-83 (T36-40: Love fra 1933-1934).
"Den kolde Krig": Kammerater 1917-45, 50 min.

I øvrigt:
https://historielab.dk/til-undervisningen/undervisningsforloeb/krakket-paa-wall-street/ (10 min. - et kort kig på situationen i Danmark)

https://www.daytrader.dk/borskrakket-i-1929/#
https://www.youtube.com/watch?v=Q78COTwT7nE (WWII Crash Course, 13 min).

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-mindet-om-mussolini-11802200190 (Genstart, 23.9.22)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mellemkrigstiden - del 2

Del 2 og afslutning på forløbet beskrevet i forrige forløbsnote til:
Mellemkrigstiden i Europa.
(Dvs. Det er ikke et nyt selvstændigt forløb, der kan trækkes til eksamen. Indhold fra dette forløb INDGÅR I TITEL 7)

9. Holocaust. Hvad er "et folkedrab", Stantons 10 stadier og elevens eget arbejde med overblik over Holocaust
10. Fremlæggelser og opsamling Staton m. perspektiv til Israel-Gaza-situationen.
11. Eksamenstræning ud fra et eksamenskildesæt til perioden (opstilling af problemstillinger og besvarelse heraf).

Materiale:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Eksamenssættets materiale er:
1) "Den tyske førerstat som totalitær stat". Tysk tekst fra 1934 (i T Smidt: Nazisme og nynazisme, kilde 26, s. 40)
2) "Undermennesket" SS-udsendt tekst fra 1935 (i T Smidt: Nazisme og nynazisme, kilde 40, s. 58)
3)  "Jødisk overlevende om at brænde ligene" m.fl. kilder (nr, 90, 91, 92) fra Det danske center for Holocaust og folkedrabs hjemmeside.
4) Tysk plakat fra 1938: "GrossDeutschland JA! Am 10. April"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde Krig

Kernestof fokus:
Begyndelsen af Den kolde Krig og blokdannelsen, Tysklandsspørgsmålet og afslutningen på den kolde krig.
Problemstilling: Hvordan blev Den kolde Krig til Den kolde Krig? Hvem har skylden for den kolde krig?

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Emner:
-Starten på den kolde krig og blokdannelse (1945-49). Herunder: Situationen i Europa ved 2. verdenskrigs slutning, Truman-doktrinen 1947, Marshall-planen 1947 og Berlin-blokaden 1948-49
Et centralt spørgsmål: Hvem der startede den kolde krig?
-Tysklandsspørgsmålet (fortsat v. Berlinmuren)
-Sovjet og Østblokken samt øvrige større konfliktpunkter, dvs. Stedfortræderkrigene
(1. Vietnamkrigen (1957-1975)
2. Cubakrisen (1962)
3. Afghanistan Sovjet krigen (1979-1989)
4. Iran Irak krigen (1980-1988)
5. Nicaraguanske Borgerkrig (1979-1990)
6. Angolanske Borgerkrig (1974-2002)
Gruppearbejde med fremlæggelse i matrix).
-Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Som uddybning af dette arbejdes med et reelt eksamenssæt om Sovjetunionen (ideologi og økonomi primært) samt øvelse i opstilling af problemstillinger (gruppevis med lærerfeedback)
-historiesyn
-Interviews af familiemedlemmer, arbejde med Begrebshistorie og Mikrohistorie

Arbejdsmetoder og øvrigt stof:
Elevoplæg, gruppearbejde med fremlæggelser, tavleundervisning, matrixgruppearbejde, elevinterviews med forældre eller (højst sandsynligt) bedsteforældre

Dokumentarer fra serien "Den kolde Krig" (sendt dr2): Jerntæppet 1945-47, Berlinblokaden 1948-49, Berlinmuren 1958-63, Murens fald 1989.
Podcast:  "Jeg har set verden styrte i grus": RUSLAND med Vibe Termansen (39 min.)

Elev-oplæg:
Churchill, Stalin, FN, Khrusjtjov, Reagan, Gorbatjov.
Historiesyn: Traditionalisterne, revisionisterne, postrevisionisme

Metode, intro af: Diskursanalyse: https://historiskmetode.weebly.com/diskursanalyse.html
Intro af Begrebshistorie (historiefagligarbejdsbog.systime.dk)
Intro af Mikrohistorie (historiefagligarbejdsbog.systime.dk)

Repetition af historie metode (det funktionelle kildebegreb):
https://historiskmetode.weebly.com/det-funktionelle-kildebegreb.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 De glade 60'ere

Danmarkshistorie, emnefokus: "De glade 60'ere".
-Politiske og sociale revolutioner
-"Globalisering".

Overbliksforløb med træning i at opstille problemstillinger, og at løse dem med korte præcise redegørelser, analyser, søgning og udvælgelse af kildestof. 1 fælles kildelæsning per gruppe/emne
Træning af mundtlig fremstilling/formidling af historie og den historiske undersøgelse

Fælles afsæt med overblik over 50'erne. Forløbet afsluttes med Jordskredsvalget '73.

1) Læreroplæg om Velfærdstaten (udviklingshistorie og kort teorianskuelse)

2) Danmark i 1950'erne (nøgleord: Nøjsomhed. Mangelsamfund. Bolignød)

3) Kort 10 min.s-optakt i fællesskab.
Fokus på gruppearbejde og fremlæggelser af gruppeprodukter i plenum. Krav: En problemstilling + 1-3 kilder i oplægget ved PP.
Heraf sendes/deles én udvalgt kilde med resten af klassen, som de andre grupper forbereder sig på (=har læst), inden jeres oplæg fremlægges mundtlig for de andre i klassen.


Emner:
1) Økonomi, højkonjunktur og hvor kommer opsvinget fra?

2) Studenteroprøret

3) Hippiebevægelsen (Thy-lejren)

4) Nye familiemønstre og arbejdsmarkedet

5) Kvindebevægelsen:

6) Andre protestbevægelser (fx mod Vietnamkrigen, mod A-kraft):

7) Nye partier (SF og VS)

8) Jordskredsvalget ´73

Efter hvert oplæg øves opstillingen af problemstillinger.

Afslutning: Et genbesøg hos Kildekritikken

Herunder:
Evaluering
1 modul til SRP-søgning med Bibliotekaren
Obligatorisk trivselsundersøgelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Rusland

Hvorfor er Rusland gået i krig med Ukraine?
Hvad er Ruslands/Putins forestilling om Rusland som magt?

Vi tager udgangspunkt det 'Det nye Rusland', dvs fra år 2000 med Putin og frem. Undervejs genbesøges Sovjetunionen under Stalin og Den kolde Krig (jf to andre læste forløb).

Underproblemstillinger
• Hvorfor forstår Rusland sig selv som en stormagt?
• Hvorfor er russisk kultur forskellig fra vestlig kultur?
• Hvorfor begik Stalin folkedrab mod Ukraine i 1930’erne?
*Hvordan kommer Putin på magtscenen - som ultimativ topfigur i det russiske samfund?
• Hvorfor er Putin så besat af Ukraine? Samt status i dag (marts '25)
*Hvordan skabtes den hårde hånd over republikkerne under USSR (Bresjnevdoktrinen)?
og
*Hvordan kan metoden Erindringshistorie hjælpe os med at analyse og forstå de russiske aktioner?
*Hvad kan, skal og kan/skal ikke den historiske spillefilm (Historiebrug)?

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
• redegør for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid

Kernestof:
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (diktatur vs. demokrati)
• stats- og nationsdannelser herunder Ruslands
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og historieformidling (kollektiv erindring og erindringspolitik)
udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA

Udsyn P1 28.11.24: "Putins globale Koldkrig" (28 min)
Film: "Den sorte jord" (2019).
Genstart, dr, 5/12-22: Ukraines ubærlige minde (25 min)
https://khpg.org/en/1608813845
Gensbesøg: Stantons 10 stadier
Erindringshistorie (2 sider i kap 1 hos Ulla Nedergaard) og Historiebrug
Rusland - nye og gamle fortællinger - del 3, 2021 inkl kilder (fra www. Systime.dk)
https://www.youtube.com/watch?v=6sZMBdiryoc (Ukraines Nationalsang)
DRTV - Deadline (Særudsendelse 020325) (de første 20 min)


Gruppearbejde, læreroplæg, raportageskrivning,
1 modul: ETU, obligatorisk
½ modul: Studievalg, obligatorisk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer