Holdet 2022-SAA-1d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022-SAA-1d (1d-SAA, 2d-SAA, 3d-SAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Senmodernitet, identitet og forbrug
Titel 2 Ideologier og nye politiske skillelinjer
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 Demokrati
Titel 5 Økonomi
Titel 6 Metode
Titel 7 Social differentiering og kulturelle mønstre
Titel 8 Aktør-struktur
Titel 9 Velfærdsstaten under pres?
Titel 10 EU
Titel 11 Verden i opbrud?
Titel 12 Præsidentvalg USA
Titel 13 Magt, medier og politisk kommunikation
Titel 14 Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Senmodernitet, identitet og forbrug

Vi tager udgangspunkt i aftraditionaliseringens betydning for identitetsdannelsen samt hvorfor denne har fundet sted. At ændrede normer og værdier medfører ændrede sociale relationer og større krav til individet om selv at skabe sin egen identitet. Teoretisk tager vi udgangspunkt i Giddens karakteristik af senmoderniteten - i sammenhæng hermed ser vi på Rosas beskrivelse af accelerationssamfundet samt Reckwitz tanker om at vi lever i singularitetens tid og betydningen af brugen af sociale medier.

Socialiseringsprocessen ser vi på ved at fokusere på forskellige socialiseringsagenter: Familien, venner, sociale medier og institutioner. Vi inddrager Honneths teori om anerkendelse

Derudover ser vi på forbrugets betydning for identitetsdannelsen i senmoderniteten - i sammenhæng hermed inddrager vi Habermas teori om systemverdenens kolonisering af livsverdenen. Endelig forholder vi os til de Bottons begreb 'statusangst' , Castells forskellige 'identiteter' samt Leithaüsers tanker om 'hverdagsbevidsthed'.

Materiale:
Sociologiens Kernestof, Thorndal, Columbus, 2021: s. 39-43, 50-51, 53, 99-100, 80-81, 85-86, 210-14, 137,
Selvlavet tekstmateriale, Rune Johnsen, 2020.
Sociologisk set, Bundgård, 2018, Systime: s.75-76, 65-66

ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologier og nye politiske skillelinjer

Vi gennemgår liberalismen, socialismen og konservatismen og forholder os til ideologiernes forskellige syn på stat, marked, individ og samfundsudvikling. I sammenhæng hermed forholder vi os ligeledes til ideologiernes divergerende syn på vægtningen af lighed/ulighed og hvilke faktorer der skaber økonomisk vækst. I forlængelse heraf ser vi på partistrukturen som billede på samfundets konflikter samt samfundsudviklingens betydning for vælgeradfærden.

Vi inddrager Molins model til at forklare partipolitiske standpunkter samt Downs og Kaare Strøms teorier om partiadfærd - og ser på forskellige vælgertyper som den intuitive, den rationelle, den sociotropiske, kernevælgeren og single-issue vælgeren.

Endelig forholder vi os til forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik og partiernes placering i forhold til hinanden. Endelig ser vi på om ideologierne har mistet betydning i dag.

Materiale:
Ulighedens mange ansigter s.177-191
Demokrati, magt og politik i DK s.86-89
SamfNU s.96-99  
Politisk psykologi s.45-55 ,
PolitikNU s.133-147
Politikbogen s.132
B-bogen s.97,101-102
'De klassiske ideologiers syn på lighed og frihed, samt partiernes status i Danmark i dag' , Rune Johnsen, 2020.

ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn og ligestilling

Vi ser på forskellige opfattelser af køn og inddrager forskellige teoretiske forklaringer på lønforskelle mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, herunder et aktør/struktur-perspektiv.

ca. 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati

Vi tager udgangspunkt i Dahls kriterier for demokrati og inddrager menneskerettighederne som forudsætning for demokrati. Vi forholder os til i hvilket omfang menneskerettighederne kan betragtes som universelle. Vi ser på de forskellige demokratiidealer, herunder deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati.

Vi forholder os til om Folketinget er repræsentativt for den danske befolkning. Vi ser på de forskellige aspekter af parlamentarismen i Danmark og sammenligner det danske politiske system med det præsidentielle politiske system i USA. Vi ser på de forskellige valgmåder og overvejer hvilket politisk system der er mest demokratisk.

Vi arbejder med medborgerskabstanken og forskellige typer af medborgerskab.

Endelig ser vi på lovgivningsprocessen og de dertilhørende faser samt muligheden for at påvirke samt øve indflydelse på det politiske system i Danmark - samt hvilke udfordringer det liberale demokrati står overfor.

Politikbogen, Jensby, Columbus, 2019: s. 38-39, 187, 193-98, 220, 276-78, 283-84 280-81, 304-8,
Samf-B, Skov, Columbus,2014

Ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi

Vi arbejder med grundlæggende forståelse af økonomiske sammenhænge. Vi tager udgangspunkt i kendetegn ved en sund samfundsøkonomi og ser på hvilke faktorer der ligger til grund for økonomisk vækst - samt det økonomiske kredsløb. Vi undersøger de centrale balancer i dansk økonomi i form af BNP, betalingsbalance og udlandsgæld, de offentlige finanser og gæld, inflation samt arbejdsløshed, herunder forskellige typer af arbejdsløshed.

I forhold til regeringens økonomiske handlemuligheder fokuserer vi på finanspolitikkens anvendelsesmuligheder, herunder multiplikator samt målkonflikter - samt betydningen af Danmarks tilslutning til Finanspagten. Derudover arbejder vi med pengepolitik og valutapolitik samt betydningen af Danmarks fastkurspolitik.

Derudover ser vi på forskellene på de økonomiske skoler: Keynes vs. Klassikerne.

Endelig ser vi på hvordan markedsmekanismen fungerer samt hvordan denne på forskellige måder kan påvirkes politisk.

Materiale:
ØkonomiNU, Kureer, netudgave, Systime, kap.1-10 uddrag (red.)

Ca. 70 sider

Modulet d.6/5 2025 er en del af dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Metode

Vi gennemgår kvantitativ, kvalitativ samt komparativ metode - samt metodernes forskellige styrker og svagheder. Derudover kommer vi omkring generaliserbarhed, validitet og reliabilitet.

Ca. 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Social differentiering og kulturelle mønstre

Vi undersøger levekårene i Danmark ved at se på de forskellige sociale klasser og i forlængelse heraf undersøger vi den økonomiske ulighed i DK og ser på uligheden fra forskellige ideologiske perspektiver. I sammenhæng hermed overvejer vi årsager til den manglende klassebevidsthed i dag i Danmark. Vi forholder os til ginikoefficienten og ser på konsekvenserne af ulighed samt fattigdom og inddrager forskellige definitioner på fattigdom.

Vi ser på social arv og social mobilitet og uddannelsessystemets betydning i forhold til at bevare/bryde den sociale arv. Vi bruger Bourdieus teori om habitus - og kigger på henholdsvis 'push' og 'pull' - faktorer når det kommer til muligheden for mønsterbrud.

Vi ser på forskellige livsformer og hvilke karakteristika der kendetegner forskellige segmenter af den danske befolkning. Vi ser på sammenhængskraften i DK. Endelig ser vi på integrationsprocessen i DK, hvor vi forholder os til forskellige typer af integration, forudsætningen for vellykket integration idet vi kigger på forskelle/ligheder i normer og værdier blandt majoritet og minoritet. Vi bruger Hofstedes teori.


Materiale:

Eget materiale
Sociologiens Kernestof, Thorndal, Columbus, 2021: s.146-50, 153-56, 159-74, 122-27, 197-205
Sociologisk set, Bundgård, Systime, 2018: s.127-28, 167-69
ØkonomiNU, Kureer, Systime, 2016: s. 200-202
Ulighedens mange ansigter, Jensby, Columbus, 2017: s.167-68, 173-75, uddrag af kapitel 3.4 (netudgave)
Luk samfundet op, Brøndum, Columbus, 2017: s.98-101
Psykologiens Veje, Larsen, Systime, 2015: s.385-89

Ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Aktør-struktur

Vi overvejer forskellen på henholdsvis et aktør-perspektiv og et struktur-perspektiv og konsekvenserne heraf.

Ca. 5. sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Velfærdsstaten under pres?

Vi tager udgangspunkt i principperne i den danske velfærdsmodel og sammenligner den universelle velfærdsmodel med den residuale og den selektive model. Vi ser på styrkerne ved den danske model - og hvilke svagheder modellen har - samt forskellige ideologiske tilgange til velfærdsstaten...derudover diskuterer vi hvilke interne samt eksterne udfordringer velfærdsstaten står overfor: bl.a. forsørgerbyrde, individualisering og globalisering.

Vi ser på forskellige typer af arbejdsmarkedspolitik, inddrager flexicurity og overvejer om der eksisterer et incitamentsproblem på det danske arbejdsmarked.

I sammenhæng med grundlaget for finansieringen af velfærdsstaten ser vi på Danmarks konkurrenceevne idet vi undersøger både DKs priskonkurrenceevne samt DKs strukturelle konkurrenceevne.

Materiale:

Velfærdsstaten under pres, Bjørnstrup m.fl. , Columbus, 2015, s. 23,24,36-40,43-46,55,58-59, 62,64, 76-77,79-82,88-89,142-43,167,212-215,221-
222,22, 230-234, 236,238,248-49,251-52,254-55
ØkonomiNU, Kureer, Systime, 2016, s.202,220-26 + 228-29 + 238-39 (sammendrag)
SamfNU, Ktristiansen m.fl. Systime, 2008, s.236-38,40,248
Artikel: Dydsmønster: Hvorfor flyder Danmark ovenpå? , Politiken (uddrag)

Ca.75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 EU

Vi ser på EUs institutionelle opbygning, lovgivningsproces og det indre marked - samt forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde. Vi gennemgår forskellige teorier, der forklarer øget integration i EU - men også teorier der forklarer ønsket om mindre integration.

SamfNU B, Systime, netudgave: kap.10 uddrag.

Ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Verden i opbrud?

Vi ser på USA som supermagt i forhold til resten af verden og hvordan denne position er under forandring i retning mod en mere multipolær verdensorden.

Vi gennemgår mulige magtmidler på den internationale scene i form af hård og blød magt - hvor vi ligeledes ser kapabiliteter, determinanter og instrumenter som forudsætning for landes forskellige internationale gennemslagskraft. Vi ser på henholdsvis Nato og FN som sikkerhedspolitiske aktører samt hvilke forskellige trusler stater skal forholde sig til, herunder truslen fra 'svage stater'. Vi overvejer relevansen af Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød i dag.

Vi ser på idealisme vs. realisme og fokuserer primært på konflikten mellem Ukraine og Rusland - og derudover også konflikten i det Sydkinesiske øhav samt Israel/Palæstina.

Endelig ser vi på Danmark som småstat og dansk aktivisme samt Danmarks forskellige udenrigspolitiske målsætninger.

Materiale:
Global Politik, Branner,, 2023, Columbus: s. 64,66,68-69,71-72,184,186-88,197-99,201,166,107,109-110,211,202,215-217,222,257-62,190,234-39,264,278-82,284-85,290-93

Ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Præsidentvalg USA

Vi ser på emnerne på den politiske dagsorden i USA og forholder os til forskellige forklaringer på udfaldet af valget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Magt, medier og politisk kommunikation

Vi gennemgår de skellige magtbegreber: direkte, indirekte, institutionaliseret og bevidsthedskontrollerende/diskursiv magt. Dette sammenholder vi med de centrale aktører i den politiske kommunikation - politikere, journalister og spindoktorer - således at vi forholder os til hvilken magt disse aktører besidder overfor hinanden og overfor offentligheden. Vi forholder os til om spindoktoren udgør et demokratisk problem.

Vi ser på betydningen af, at medierne er kommercielle og kobler dette til konsekvenserne af medialiseringen for den politiske nyhedsdækning. Vi inddrager i forlængelse heraf begrebet 'politikkens bermudatrekant' og diskuterer forholdet mellem 'overflade' som taktik, proces og spin i forhold til 'substans' i den politiske debat.

Vi inddrager ligeledes forskellige teorier om mediernes indflydelse på borgernes beslutningsrationalitet. Derudover ser vi på styrkeforholdet mellem medier og politikere i forhold til at sætte den politiske dagsorden - samt forholder os til Neill Postmans tanker om tv's indflydelse på den politiske debat. Endelig forholder vi os til sociale mediers betydning for den offentlige politiske samtale.

Materiale:
B.bogen, Skov, 2014, Columbus: s.65-69
SamfNU, 2008, Systime: s.197-204 (red.)
Spindoktorer tager magten, dr.dk (red.)
Antagelser under angreb - Politisk journalistik, Ræson (red.)
Når sandheden bliver væk, Information (red.)
Kynisme. Politik som ren taktik avler mistillid, Politiken (red.)
Mediemagt. Kommentatorerne klæder dig på, Politiken (red.)
Lars Qvortrup: Kedsomhendes tidsalder (uddrag.)

Ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Globalisering

Vi ser på årsager til globalisering samt globaliseringens forskellige dimensioner: Økonomisk, kulturel og politisk globalisering.

Vi gennemgår hvorfor lande handler med hinanden vha Smith, Ricardo samt Linders teorier.

Derudover ser vi på forskellige fordele og ulemper ved globaliseringen, eksempelvis reduceret fattigdom på den ene side og transfer-pricing på den anden. Vi overvejer konsekvenser af told og protektionistisk tankegang i lyset af Trumps politik - samt forholder os til de tre udviklingsstadier lande kan befinde sig på ifølge Michael Porter.

Materiale:
ØkonomiNU, Kureer, netudgave, Systime: kap.13,16 (uddrag).
Global Politik, 4.udgave, Branner, Columbus: s.104-11

ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer