Holdet 2022-SAA-1e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022-SAA-1e (1e-SAA, 2e-SAA, 3e-SAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalget 2022
Titel 2 Hvordan skal vi tackle de kriminelle?
Titel 3 Meningsdannelse
Titel 4 Hvordan løser vi klimakrisen? (Økonomi og politik)
Titel 5 Køn og ligestilling
Titel 6 Medier og meningsdannelse - Er demokratiet i krise
Titel 7 EU-valg 2024 - Hvad stemmer vi om?
Titel 8 Valg i vesten - USA's udfordringer
Titel 9 Hvordan får vi råd til velfærd?
Titel 10 IP - Krigen i Ukraine

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalget 2022

Vi har haft fokus på politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialisme, men også ideologiske forgreninger, ex. socialdemokratisme, neoliberalisme, nationalkonservatisme m.m.)
Vi har set på politiske skillelinjer (Lipset og Rokkan (land vs. by, arbejder vs. arbejdsgiver) og på fordelingspolitiske og værdipolitiske akse
Vi har set på partiadfærd (Molin, Downs og Strøm)
Vi har set på vælgeradfærd. Vi har lært de mest brugte begreber: kernevælger, marginalvælger, class voter, issue voter. Derudover har vi set på sociologisk vælgerteori, socialpsykologisk vælgerteori (Michigan-modellen) og rationel choice vælgerteori. I forbindelse med rationel choice teori er følgende begreber introduceret, selvom de ikke står i bogen: egotropiske vælgere, sociotropiske vælgere, pocketbook voter, issue ownership. Vi har ikke gennemgået nærhed og retningsmodellen, selvom den står i bogen. Downs vælgeradfærdsteori (rationel choice) er forklaret i timen. Vi har brugt en del tid på begreberne valens issue, positions issue og saliens.
Kernestof:
• Politiske ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
Kompetencer:
• Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå.
• Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier.
• Argumentere sammenhængende og nuancere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvordan skal vi tackle de kriminelle?

Læst stof:
Vi har haft et kriminalitetsforløb, hvor vi har brugt materialet fra systimes i-bog Ret og rimelighed. .Derudover har vi brugt Ungdomssociologiens (2. udgave) om kriminalitetsteorier. Vi har også brugt uddrag af Ærkedansker, perkerdansker, hvor vi har brugt afsnittet om integrationsformer, afsnittet om Honneth og afsnittet om Bourdieu. Vi har set Drengene fra Vollsmose og Dommer for en dag og 2. afsnit af The dunedies studies. Vi har også set Med døden til følge.


FORLØBSBESKRIVELSE:
Med udgangspunkt i temaet “Hvordan bør vi tackle de kriminelle?” tager forløbet sigte på at illustrere hvordan retsvæsenet i Danmark fungerer, hvad findes der af forskellige lovsæt, hvad er domstolenes og dommernes funktion og hvordan er domstolene organiseret i Danmark?
Herunder er det hensigten at illustrere samspillet mellem den dømmende magt, og den lovgivende og udøvende magt. Vi berører kort forskellige politiske og ideologiske synspunkter til spørgsmålet om hvorvidt det danske retssystem er konsekvent nok i strafudmålingen af voldsforbrydelser. Til den sociologiske del af temaet, skal I dels have kendskab til hvordan man overhovedet måler kriminalitetens omfang i et samfund. Hvis der fx anmeldes mange voldsepisoder til politiet er det så fx også et udtryk for at volden i samfundet er steget, eller er det et udtryk for at grænserne for hvad vi danskere opfatter som vold er forrykkede i forhold til tidligere?  Og hvad med den type af vold der foregår inden for hjemmenes fire vægge, og som offentligheden ikke får kendskab til - Hvordan indgår det i statistikker?
Ydermere skal bliver den sociologiske del af temaet belyst ved at I skal have kendskab til teorier om hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet.
Er det fx et spørgsmål om tilfældighed, eller skyldes det snarere manglende tilknytning til den lovlydige del af samfundet?

FAGLIGE MÅL OG KOMPETENCER:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

• forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare
hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

• anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelse

Kernestof:

identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

politiske ideologier og  skillelinjer

̶kvalitativ og kvantitativ metode, samt systematisk behandling af forskellige typer data (mørketal, indekstal, tabeller, cirkeldiagram, interview)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Meningsdannelse

Kernestof: Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Vi har brugt bogen fra Systime (Medier og spin). De har læst hele bogen. Fokus har været på, hvordan medierne fungerer (nyhedskriterier, medialisering m.m.) og hvordan det påvirker vores demokrati. Vi har set på fake news, opførsel på nettet, genopfrisket demokrati idealer, set på spindoktorer, politikernes selviscenesættelse og kommunikation, de sociale mediers positive og negative betydning for demokratiet).
NB!!!! vi er ikke blevet færdig med forløbet, da et par moduler er gået med andre ting.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvordan løser vi klimakrisen? (Økonomi og politik)

Med udgangspunkt i problemstillingen “Hvordan løser vi klimakrisen?” vil vi i forløbet beskæftige os med muligheder og begrænsninger for at løse klimakrisen ud fra forskellige økonomiske og politiske perspektiver.

Første del af forløbet giver en introduktion til makroøkonomi, herunder teoretiske principper bag forskellige økonomiske systemer og hvordan man kan analysere økonomiske forhold, herunder markedsmekanismen, det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, konjunkturforhold og hvordan dette kan reguleres gennem forskellige økonomiske politikker.

Hertil vil vi beskæftige os med forskellige økonomiske teoriers tilgange til at løse klimakrisen, herunder: Miljøøkonomi, økologisk økonomi og doughnutøkonomi. Fokus vil her ligge på hvordan de tre økonomiske teorier forholder sig til bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed).  

Afslutningsvis vil vi arbejde med de politiske forhold og beslutningsprocesser, der præger klimamål og regulering af økonomien.
Vi vil beskæftige os den vedtagne klima- og miljøpolitik i FN, EU og Danmark og hvordan klimamål og love vedtages i de forskellige institutioner samt muligheder og begrænsninger for at gennemføre effektive løsninger på klimakrisen. Hertil vil vi undersøge vælgernes holdning til klimakrisen og hvordan det påvirker klimapolitik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn og ligestilling

Formål:
Med udgangspunkt i temaet “Køn og ligestilling” vil vi i forløbet beskæftige os med problemstillingen: "Hvordan kan man forklare ulighed mellem køn (politisk, økonomisk og socialt) og hvordan kan ligestilling opnås?"

Problemstillingen vil belyses gennem forskellige forståelser af lighedsbegrebet, magtformer, kønsteorier samt ideologiernes syn på køn og ligestilling.

De ovennævnte teoretiske perspektiver vil anvendes ift. til at undersøge:
- Sexisme og ulige repræsentation i politik
- Arbejdsmarked, herunder lønforskelle og barsel
- Ulighed ift. sundhed, herunder levealder, mentalt helbred mm.

Yderligere vil forløbet indgå i et tværfagligt samarbejde med dansk "Køn, magt og sprog", hvor eleverne gennem projektarbejde i grupper vil arbejde med problemformuleringen:

"Hvordan kan man forklare ulighed mellem køn, og hvordan behandles forskelle mellem køn i selvvalgt tekst?"

Kernestofmateriale:
Følgende kernestofområder fra bogen "Køn og Ligestilling" 1. udgave
- Teorier om køn (s. 61-73)
- Feministiske bølger (s. 81-85)
- Magtbegreber (s. 85-90)
- Repræsentation (s. 91-94)
- Politiske ideologier, køn, feminisme og ligestilling (s. 113-124)
- Mål og midler i ligestillingspolitikken (s. 124-128)

Supplerende materiale:
- Dokumentar: "Min uimodståelige mand" (DR 2019)

- TedTalk: Mads Ananda Lodahl - Ending the straight world order (2013)

- Artikel: Pernille Skipper åbner nyt kapitel i kønskampen: "Mænd skal ikke skamme sig, de skal bare ændre sig" (Altinget d. 15.09.2023)

- (Rapport-uddrag) Køn og kultur i kommunalpolitik - KVINFO 2019

- DR Deadline d. 03.01.2017 - Nikita Klæstrup og Emma Holten om 4. følgefeminisme og ideologier.

- Tekstuddrag fra politiske partiers hjemmesider om køn og ligestillingspolitik (anvendt i quiz - gæt det politiske parti bag ligestillingspolitikken)

- Artikel: Ny mandeorganisation er en protest mod lave forventninger til mænd: »Jeg bliver mere og mere vred« (Berlingske d. 25.09.2020)

- Dokumentar: "The Mask You Live In" (2015)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypotese: Køn og ligestilling 11-11-2023
Lineær regression: Ligestilling 29-11-2023
Sammenlign: Køn og ligestilling 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Medier og meningsdannelse - Er demokratiet i krise

I forløbet arbejdes med den overordnede problemstilling: I hvilken grad påvirker medierne befolkningens meningsdannelse, og hvilken betydning har det for demokratiets udvikling?

Som deduktiv ramme for forløbet har vi gennemgået:
- Hvordan medierne fungerer (nyhedskriterier, medialisering, mediernes rolle som vagthund mm.) samt forskelle på de traditionelle redaktionelle medier og sociale medier.
- Politisk kommunikation på sociale medier (Goffmann og Meyrowitz) og spin.
- Forskellige effekt-teorier for at kunne diskutere mediernes indflydelse på meningsdannelse.
- Demokratiopfattelser og demokrati-idealer (Habermas, Dahl).

Hertil har vi behandler aktuelle problemstillinger vedrørende:
- Politisk marketing på sociale medier (analyse af politikeres Facebook opslag, hvilke vælgergrupper de konkurrerer om)
- Tech giganter og sociale mediers betydning for demokratiet, herunder fænomener som opmærksomhedsøkonomi, shadow banning og "Fake News".
- Mediernes fremstilling af Israel og Palæstina efter d. 7. oktober samt diskussion af brud på demokratiske rettigheder, herunder presse-, ytrings- og forsamlingsfrihed og framings betydning for hate speech og polarisering.
- Samspillet mellem mediernes, vælgernes og politikernes dagsorden ift. den offentlige debat om aktiv dødshjælp.

Kernestof:
Sociologi:- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik: - Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. - Partiadfærd
Metode: - Kvalitativ metode

Materialer:
- "Medier og Spin" af Søren Borchsenius
- Uddrag fra kapitel 8: Medier og politik og kapitel 11: Demokrati i "Politikkens kernestof" 1. udgave - Jesper H. Rasmussen
- "Kapitel 3.1 Opmærksomhedsøkonomi" i  "Like" af Camilla Mehlsen og Vincent Hendricks
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EU-valg 2024 - Hvad stemmer vi om?

I forløbet "EU - Hvad stemmer vi om?" har vi arbejdet med EU's historie, og de dilemmaer der knytter sig til suverænitetsafgivelse, integration, politiske skillelinjer i EU og forskelle på EP-kandidaterne til valget 2024.

Desuden har vi forholdt os til problemstillinger om det europæiske bondeoprør og EU's beslutningsproces omkring retningslinjer for brug af AI.

Målet med forløbet er at kunne tage kvalificeret stilling til hvilken EP-kandidat, vi ønsker at stemme på og hvilke politiske spørgsmål EU bør prioritere højest.

Kernestof
Grundbog: "Det Politiske Europa" 3. udgave:
- Kapitel 1.1 - EU i forandring (s. 9-16)
- Kapitel 1.3 - Første nøglebegreb: Union (s. 24-32)
- Kapitel 1.4 - Andet nøglebegreb: Organisation/EU som politisk system (s. 34-44)
- Kapitel 1.5 - Tredje nøglebegreb: Politik (s. 44-55)
- Kapitel 2.2 - Nationalstaternes fremtid (s. 58-66 + tabel 2.1)
- Kapitel 4.2 - Retspolitikken og reaktioner på flygtningepresset (s. 106-110)
- Kapitel 5.3 - Den højrenationale bølge og demokratikrisen (s. 142-147)
- Kapitel 5.4 - Solidaritetskrisen og den stigende økonomiske og politiske opslitning (s. 147-150)
- Kapitel 7.1+2 - Dobbeltheden i danskernes holdning til EU + Nye skillelinjer i EU-deabtten (s. 170-179)

Supplerende i-bog "Udenrigspolitik – Danmark i verden"
-  Kapitel 8: "Integrationsteorier – forklaringer på, hvorfor stater samarbejder" https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=216

Supplerende materialer:
- Den Europæiske Unions historie: http://tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/
- DR-klip (2019): 'Blank på Europa'

- Video: EU - en trussel mod nationalstaterne?https://vimeo.com/293099302
- Kronik: Hold EU-debatten på sporet. (Berlingske - d. 14.07.2016)

- DR Explainer "Hvad er en overenskomst?"
- 3F "Hvad er social dumping?": https://www.3f.dk/social-dumping/hvad-er-social-dumping
- Videoer: Social dumping eller fair konkurrence? https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/social-dumping

- DR Deadline d. 06.02.2024 "Det europæiske bondeoprør"

- Artikel: Den har været undervejs i årevis: Seks vigtige dele af EU's migrationspagt (DR d. 10.04.2024)
- DR Deadline d. 11.04.2024 "Moderaternes kamp for en solidarisk flygtningepolitik"

- Artikel: EU lander aftale om verdens første regelsæt for kunstig intelligens (Altinget d. 09.12.2023)

- Artikel: 11 partier gør klar til EU-valgkamp: Her er temaerne, slagsmålene og mulighederne (Altinget d. 09.04 2024)

- Podcast: Altinget - mød kandidaterne (gruppefremlæggelser af spidskandidaterne til EP 2024)

- Parlamentets syv politiske grupper:
https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20190612STO54311/parlamentets-syv-politiske-grupper

- Artikel: Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget (Altinget d. 22.02.2024)

- Artikel: Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet – undtagen ét (Altinget d. 09.02.2024) Figurer i artiklen er anvendt til beregning af statistisk usikkerhed og konfidensintervaller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Valg i vesten - USA's udfordringer

Forløbets formål:
Gennem forløbet anvender vi viden om forskellige demokratiopfattelser i en vurdering af fordele og ulemper ved USA’s politiske system og valgmetoder.
I forløbet sammenlignes det amerikanske politiske system med det danske politiske system, samt EU. Hertil undersøger vi hvordan polarisering kan opstå og hvilken betydning polarisering har for amerikansk politik og valget af demokraternes præsidentkandidat.

Kernestof og fokusområder:
- Præsidentens rolle og USA som føderation
- Magtens tredeling på føderalt/nationalt niveau og delstat niveau
- Demokratiopfattelser
- Forskelle på partierne
- USA's og Danmarks valgsystem
- Polarisering og medier

Materiale:
Uddrag fra i bogen "USA's udfordringer" 3. udgave
- Kapitel 2: USA - Et eksempel til efterligning eller et demokrati i frit fald?

Supplerende materiale:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rettelse af årsprøven 28-08-2024
Statistisk usikkerhed - DK.Pol. 04-09-2024
Noter - Polarisering i USA 09-10-2024
Virtuel opgave - Medier og amerikansk politik 09-10-2024
Vælgeradfærd ved Venstre 10-10-2024
Synopsistræning - Det splittede USA 15-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Hvordan får vi råd til velfærd?

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel - Økonomiske teorier 10-12-2024
Coronapakker (sammenlign og notat) 18-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 IP - Krigen i Ukraine

Formål: Forløbets formål er at introducere international politik, som samfundsfaglig disciplin, herunder de teorier, der har formet studier om international politik med primært fokus på realisme og idealisme.

Forløbet tager afsæt i krigen i Ukraine, der understreger magtstrukturer og tidligere konflikter, og vil løbende inddrage betydningen af magtpositioner mellem stater gennem historien og hvilken rolle internationale organisationer, såsom NATO, FN o.lign. har for staternes forhold til hinanden.  

I forløbet skal vi beskæftige os med hvad det er der kan siges at karakteriserer den liberale vestlige verdensorden, hertil skal vi have en forståelse af, hvad det er der udfordrer denne orden.

I vil igennem forløbet få kendskab til forskellige opfattelser af begrebet magt. Ydermere vil der blive sat fokus på hvordan det internationale system kan karakteriseres som enten unipolært, bipolært eller multipolært, alt efter hvordan man anskuer udviklingen mellem verdens dominerende magter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel. Sammenlign syn på krigen i Ukraine 06-02-2025
Mini-leksikon til IP 14-02-2025
Synopsis - International Politik 06-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer