Holdet 2022-SAA-1k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022-SAA-1k (1k-SAA, 2k-SAA, 3k-SAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalget 2022 med fokus på klimaspørgsmål
Titel 2 Demokrati, medier og klima, del 1
Titel 3 Hvordan skal vi tackle den øgede mistrivsel?
Titel 4 Demokrati, medier og klima, del 2.
Titel 5 Er kvinder og mænd lige meget værd?
Titel 6 Politisk regulering
Titel 7 Økonomi, velfærd og klima i krise?
Titel 8 Vil vores verdensorden bestå?
Titel 9 Kommer der borgerkrig i USA
Titel 10 Hvordan skal vi tackle de kriminelle?
Titel 11 EU's udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalget 2022 med fokus på klimaspørgsmål

Vi har haft fokus på politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialisme, men også ideologiske forgreninger, ex. socialdemokratisme, neoliberalisme, nationalkonservatisme). Vi har også brugt tid på grøn ideologi (fokus på miljø isf vækst. Arbejde mindre m.m.)
Vi har set på politiske skillelinjer (Lipset og Rokkan (land vs. by, arbejder vs. arbejdsgiver) og på fordelingspolitiske og værdipolitiske akse. vi har set på, om klima er et værdipolitisk spørgsmål eller begge dele.
Vi har set på partiadfærd ( Downs og Strøm). Molin ikke gennemgået.
Vi har set på vælgeradfærd. Vi har lært de mest brugte begreber: kernevælger, marginalvælger, class voter, issue voter, issue ownership. Derudover har vi set på sociologisk vælgerteori, socialpsykologisk vælgerteori (Michigan-modellen) og rationel choice vælgerteori. I forbindelse med rationel choice teori er følgende begreber introduceret, : egotropiske vælgere, sociotropiske vælgere, pocketbook voter, issue ownership. Vi har ikke gennemgået nærhed og retningsmodellen. Vi har også set på begreber valens issue og positions issue i forbindelse med klimaspørgsmål. Downs vælgeradfærdsteori (rationel choice) er forklaret i timen. Vi har løbende set på, hvad klima betyder for vælgerne og partierne. En af pointerne i forløbet er, at partier som Venstre og Socialdemokratiet står i dilemmaer i forhold til klima. Hvis de mener noget for meget, risikerer de, at vælgerne skifter blok. Socialdemokratiets provinsvælger til Inger Støjberg. Venstres byliberale til det radikale venstre.
Kernestof:
• Politiske ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
Kompetencer:
• Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå.
• Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier.
• Argumentere sammenhængende og nuancere

Kernestof er alle siderne i Politibogen. Ca. 35 sider.
Alt det supplerende stof er diverse artikler, links til klip m.m., som er vist og arbejdet med i timerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, medier og klima, del 1

Kernestof: Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Kernestof: Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Vi har brugt bogen fra Systime (Medier og spin). De har læst hele bogen. Fokus har været på, hvordan medierne fungerer (nyhedskriterier, medialisering m.m.) og hvordan det påvirker vores demokratiske samtaie. Vi har set på fake news, opførsel på nettet,  demokrati idealer, set på spindoktorer, politikernes selviscenesættelse og kommunikation, de sociale mediers positive og negative betydning for demokratiet).
Forløbet har haft fokus på klima og hvordan vi kan ændre holdning til klima afhængig af politikere, nye information (om klima) og mediernes framing.

Kernestoffet til dette forløb er alt, hvad I har læst i bogen: https://systime.dk/medier-og-spin. Ca. 45 sider. Og siderne i Sociologiens kernestof side 110-112.
Alt det supplerende stof er artikler, dokumentarer og klip, som er brugt i timerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan skal vi tackle den øgede mistrivsel?

Forløbet stiller ind på, hvorfor der er øget mistrivsel blandt unge. vi afsøger i modulerne forskellige forklaringer vha. empiri og teori (ex. konkurrencestat, sociale medier, senmoderne samfund med udlejring af sociale relationer, accelerationssamfund, manglende anerkendelse (af minoriteter), øget individualisering, præstationssamfund m.m.).
Derudover diskuterer vi kort, hvad vi kan gøre ved det (stat, marked, civilsamfund).

Kernestof
identitetsdannelse og socialisering
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernestof er alt, hvad I har læst i Sociologibogen + disse tre artikler læst i kompendium:
Kronik: KRONIKEN 20: Væk fra præstationspres og mistrivsel
i skolen
Alex Vanopslagh (LA): Kære unge – i ansvaret
ligger meningen (uddrag)
Forsker: Unge på gymnasiet føler pres.
Dvs. kernestof er ca. 55 sider.

Supplerende stof: Alle tabeller, podcast, dokumentarer som er vist i og brugt i undervisningen.
ensomhed og er dårlige til at snakke om det
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati, medier og klima, del 2.

Forløbet har haft fokus på klimaaktivisme. Hvordan kan man være aktiv i spørgsmålet om klima?
Forløbet med afrundet med et sr1 forløb, hvor eleverne holdt oplæg om forskellige partier, interesseorganisationer, ngo'er, græsrodsbevægelser og meningsdanner blander sig i klimaspørgsmålet.
Vi har også været i Folketinget og besøge en MF'er og besøge den grønne ungdomsbevægelse.

Kernestof:
• demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
og EU.
• Statiske mål, herunder lineær regression (om demokrati og effektivitet laver de en afleveringsopgave med)
• Komparativ metode (USA og DK’s styreform. Og så laver de en MSSD på Grækenland, Tyskland og Italien)
Kompetencer:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner
til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde (’tvungen barsel’), herunder betydningen af EU og globale forhold.

Kernestof: De har læst i Luk samfundet op s. 125-154
De har læst i bogen Klima og bæredygtig s. 113-129, 137-156. Derudover er kernestof også, at de har læst klimaloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2580 og denne artikel fra Information: https://www.information.dk/indland/anmeldelse/2021/05/sigge-winther-advarer-vigtig-ny-bog-alvorligt-galt-danske-folkestyre. Jeg anslår, at de ca. har læst 70 sider kernestof.

Supplerende stof er alle artikler, podcast og film, som er set i forløbet. Vi har også haft besøg af en kommunalpolitiker, som talt lokal klimapolitik, og så var de i Folketinget og møde Sasha Faxe fra Alternativet og så mødte de en ung klimaaktivist. De holdte også selv oplæg om klimaaktivisme på turen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Er kvinder og mænd lige meget værd?

Problemformulering for forløbet:
Er den manglende ligestilling i Danmark et problem, og hvad kan der i så fald stilles op?
Forløbet fokuserer på forskellige teorier om køn. . Derudover arbejdes der aktivt med aktør og struktur som begreb. Hvilke muligheder har man for at ændre de kønsroller, som eksisterer? Skal de ændres politisk? I opdragelsen – i skoler? I civilsamfundet? Gennem medierne? Gennem markedet?
Derudover vil vi fokusere på sexisme og identitetspolitik i Danmark.
Som afslutning har vi fokuseret på, hvorfor emnet køn spiller så stor en rolle i aktuelle politiske debatter. Vi har sat det ind i en kontekst om populisme og identitetspolitik og særligt set på årsager til højrepopulismens fremvækst.
Vi har også i forløbet haft stor fokus på metoder og de har selv været ude og prøve to metoder af: observation og eksperiment.
De har også skrevet SRO om højrepopulisme i USA, hvor de så på en tekst af Ron de Santis og J. Butler.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende kvantitative og kvalitative metoder
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
1) identitetsdannelse og socialisation
2) Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik
1) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

2) magtbegreber samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode (kvantitativ, kvalitativ, komparativ).

Kernestof er ca. 120 sider og omfatter: Alt, hvad I har læst i bogen Køn og ligestilling, Alt hvad I har læst i bogen Gode spørgsmål, rigtige svar og bogen Populisme og identietspolitik. Derudover er følgende artikler også kernestof: https://www.weforum.org/publications/gender-gap-2020-report-100-years-pay-equality/country-top-10s/#report-nav og https://www.information.dk/debat/2019/04/dansk-koensligestilling-sakker-bagud-mens-soler-nordens-ligestillingssucces.

Supplerende stof er resten af artikler, podcast, film m.m., som er set og gennemgået i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Politisk regulering

Politisk regulering. Økonomi og velfærd. Del 1. Hvilke udfordringer giver en ureguleret markedsøkonomi? Hvilke udfordringer giver private og offentlige monopoler? Hvilke udfordringer givet et købermonopol? Og hvilken politisk regulering skal vi benytte os af?
Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Kernestoft er fra bogen 'Økonomi' af Peter Trier, kapitel 2, s. 15-32

Skønsmæssigt sidetal: 20

Supplerende stof er alle artikler, podcast og film set i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Økonomi, velfærd og klima i krise?

Forløbet har fokus på dansk økonomi – hvorfor går det godt her? Samtidig vil det se på det paradoks, at der samtidig er en del kriser (miljø (co2-udledning, forurening, manglende biodiversitet), krige tæt på Danmark og en nødvendig oprustning, en oplevelse blandt mange borgere om, at velfærdsstaten er udfordret, hvor kvaliteten falder og flere søger private tilbud)
Økonomi
* velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
* globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
* makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Kernestof er alt, hvad de har læst i Økonomiens kernestof. Det er ca. 65 sider.
Det supplerende stof er alle artikler, podcast og dokumentarer, som er set i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vil vores verdensorden bestå?

Forløbet har fokus på, at den liberale verdensorden er under pres. Vil den fremadrettet bestå? Eller vil vi få en mere autoritær verdensorden?
Vi har særlig set på USA's position og Kinas position. Hvilke rolle vil USA fremadrettet spille i verden? Er Kina fredelig eller aggressiv?

Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Kompetencer:
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Centrale problemstillinger:
1. Hvad kendetegner USA’s position i det internationale system?
2. Hvilken udenrigspolitik fører USA? Og hvilke konsekvenser har det for USA og Danmark? Hvilken betydning får det, hvis Trump vinder næste præsidentvalg?
3. Hvilke trusler står USA over for og vil de kunne fastholde deres nuværende magt i det internationale system? Hvad skal de gøre for at fastholde deres magt?
4. Hvilken betydning får det, hvis USA ikke kan fastholde dets magt? Hvad skal dansk udenrigspolitik være fremover? Skal vi støtte os til EU? Kina?
5. Ukraine. Hvad betyder krigen i Ukraine for USA? Og hvilken betydning har krigen i Ukraine for Danmark, NATO og EU?

I timerne har de set og læst følgende:
1) The World a disarray (VICE)
2) Interview med Kenneth Waltz
3) Mads Fuglede om Thukydids fælde
4) artikel om mikrochips fra Børsen

Kernestof er alt, hvad der er læst i Global politik. Det er ca. 90 siders kernestof. Mads Fugledes artikel om Thukydids fælde er også kernestof.
Resten af materiale set, hørt og læst i forløbet er supplerende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kommer der borgerkrig i USA

Arbejdsspørgsmål for forløbet:
• Hvorfor er USA så splittet? Hvad holder det sammen?
• Hvordan fungerer USA’s politiske system? Hvorfor er det så krise ramt?
• Hvordan kan man forklare amerikansk vælgeradfærd? Hvem vælger de mon? Statistisk usikkerhed
• Hvordan tegner fremtiden sig for det politiske system i USA?
Kernestof:
• forskellige typer politiske systemer
• politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
• massemedier og politisk meningsdannelse
Kompetencer:
• undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
• argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

I forløbet så vi som optakt Civil War (film) og har undervejs haft et studieretningssamarbejde med engelsk om valget (de så på forskellige issue og fremlagde for hinanden). De har også deltaget i valgaften på skolen

Kernestof i forløbet er alt, hvad der er læst i grundbogen USA's udfordringer. ca. 95 sider. Derudover er valgseddel fra Californien kernestof og interviewene med John og Emily, som I sammenlignede i en time.

Alle artikler, podcast og film, som de har set i forløbet er supplerende.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Statistisk usikkerhed 02-11-2024
Hypoteser 20-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Hvordan skal vi tackle de kriminelle?

Læst stof:
Vi har haft et kriminalitetsforløb, hvor vi har brugt materialet fra systimes i-bog Ret og rimelighed. . Vi har også brugt uddrag af Ærkedansker, perkerdansker, hvor vi har brugt afsnittet om integrationsformer, afsnittet om Honneth og afsnittet om Bourdieu. Vi har set Drengene fra Vollsmose og Dommer for en dag og 2. afsnit af The dunedies studies.


FORLØBSBESKRIVELSE:
Med udgangspunkt i temaet “Hvordan bør vi tackle de kriminelle?” tager forløbet sigte på at illustrere hvordan retsvæsenet i Danmark fungerer, hvad findes der af forskellige lovsæt, hvad er domstolenes og dommernes funktion og hvordan er domstolene organiseret i Danmark?
Herunder er det hensigten at illustrere samspillet mellem den dømmende magt, og den lovgivende og udøvende magt. Vi berører kort forskellige politiske og ideologiske synspunkter til spørgsmålet om hvorvidt det danske retssystem er konsekvent nok i strafudmålingen af voldsforbrydelser. Til den sociologiske del af temaet, skal I dels have kendskab til hvordan man overhovedet måler kriminalitetens omfang i et samfund. Hvis der fx anmeldes mange voldsepisoder til politiet er det så fx også et udtryk for at volden i samfundet er steget, eller er det et udtryk for at grænserne for hvad vi danskere opfatter som vold er forrykkede i forhold til tidligere?  Og hvad med den type af vold der foregår inden for hjemmenes fire vægge, og som offentligheden ikke får kendskab til - Hvordan indgår det i statistikker?
Ydermere skal bliver den sociologiske del af temaet belyst ved at I skal have kendskab til teorier om hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet.
Er det fx et spørgsmål om tilfældighed, eller skyldes det snarere manglende tilknytning til den lovlydige del af samfundet?

FAGLIGE MÅL OG KOMPETENCER:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

• forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare
hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

• anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelse

Kernestof:

identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

politiske ideologier og  skillelinjer

̶kvalitativ og kvantitativ metode, samt systematisk behandling af forskellige typer data (mørketal, indekstal, tabeller, cirkeldiagram, interview)

Kernestof er ca. 50 sider. Det er alt, hvad I har læst i kompendium + følgende artikler:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kultur-kan-forklare-indvandreres-kriminalitet
https://politiken.dk/danmark/art10187565/De-unge-bliver-mindre-og-mindre-kriminelle-%E2%80%93-ogs%C3%A5-indvandrerne (den sidste artikel har I ikke adgang til, men jeg har lagt den ind i word på et af jeres moduler).

Resten er supplerende stof, ex. Drengene fra Vollsmose, Retten indefra m.m.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 EU's udfordringer

Vi har i dette forløb arbejdet med EU's udfordringer. Fokus har været migrationskrisen. Derefter er klassen blev delt ud i længere gruppearbejde, hvor de har haft fokus på forskellige udfordringer, herunder manglende økonomisk vækst, forholdet til USA, Ukrainekrigen m.m. Vi har i forbindelse med forløbet besøgt Cepos med fokus på Draghi-rapporten og Europa-huset med fokus på migrationskrisen.

Kernestof som skal dækkes i forløbet:
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Hvad betyder det, hvis det skal oversættes:
1) I skal vide, hvordan noget besluttes i EU. Dvs. I er nødt til at kende EU’s institutioner og den måde en lov bliver til i EU (direktiv eller forordning).
2) I skal vide, hvad EU’s betydning for økonomien i Danmark er. Det betyder, at I skal kende til handelsteorier; at vi har den frie arbejdskraft og kapital i EU og at EU’s konkurrenceevne er alvorligt truet af USA og Kina, hvilket er skidt for Danmark.
3) I skal vide noget om, hvad er det, som driver integrationen (eller mangel på integration) i EU. Det vil sige, at I skal kende til mindst to integrationsteorier: intergovernmentalisme vs. neofunktionalisme

Alt kernestof er: Alt hvad der er læst i bogen Det politiske Europa + Alt der er læst i bogen Økonomiens kernestof + Alt hvad der er læst i jeres kompendium , som hedder Opgavebeskrivelse - projektarbejde om EU. I det kompendium er uddrag fra bogen Flygten til Europa (fra Systime), som handler om migrationskrisen.

Supplerende stof: Turen til København (Cepos og Europahuset, jeres gruppeoplæg, Kold december og andre film).
Skønnet læst kernestof: 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer