Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Roskilde Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2022-SAA-1s (1s-SAA, 2s-SAA, 3s-SAA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Politologisk grundkursus
Forløbet fokuserer på centrale temaer inden for politologi og giver eleverne en grundlæggende forståelse af politiske ideologier, vælgeradfærd, partiadfærd og demokratiske styreformer. Forløbet gennemføres i forbindelse med folketingsvalget 2022, hvilket gør undervisningen særligt relevant og aktuel ved at inddrage elevernes egne valgoplevelser og aktuelle politiske hændelser i Danmark.
Kernestof: Undervisningen dækker politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), demokratiformer (parlamentarisme og præsidentialisme) samt vælger- og partiadfærd gennem modeller som Molins model og Downs’ medianvælgermodel. Der er særligt fokus på dansk politik og folketingsvalget 2022, hvor eleverne arbejder med partiers positionering på fordelings- og værdipolitiske akser.
Arbejdsformer: Eleverne arbejder ofte i grupper og engagerer sig i forskellige aktiviteter som præsentationer, klassedialoger, quizzes og kreative opgaver som meme-skabelse og design af en konservativ skoledag. Videoer og digitale værktøjer som Mentimeter og Google Præsentation bruges til at skabe interaktivitet. Opgaverne inddrager også online kilder og aktuelle politiske analyser, hvilket øger relevansen til virkeligheden.
Opgaver og Evalueringer: Eleverne præsenterer analyser af partier baseret på partiadfærdsteori og udarbejder hypoteser om vælgeradfærd i Danmark, hvor de anvender både historisk og aktuel viden. I forlængelse af arbejdet med ideologier fremstiller eleverne kreative produkter, som fremlægges og evalueres i klassen. Forløbet afsluttes med quizzer og skriftlige refleksioner over centrale begreber som medianvælgere og partityper.
Refleksion: Forløbet kombinerer teoretisk undervisning med praksisnær anvendelse og giver eleverne både faglig indsigt og analytiske redskaber til at forstå og vurdere politiske processer. Det tætte samspil mellem teori og aktuelle politiske begivenheder gør forløbet særligt nærværende og engagerende.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Er Populisme en trussel mod demokratiet?
Forløbet undersøger populisme som fænomen og dets potentielle trussel mod demokratiske strukturer og værdier. Eleverne arbejder med både højre- og venstrepopulisme i en aktuel ramme, hvor populistiske bevægelser spiller en stadig større rolle i flere vestlige demokratier.
Kernestof: Forløbet omfatter demokratiformer, populismens definition og typer samt dens rolle i den moderne politiske arena. Eleverne undersøger gennem teori og cases, hvordan populisme appellerer til "folket" og udfordrer traditionelle demokratiske idealer. Centrale teorier af Ernesto Laclau og diskussioner om deltagelses- og konkurrencedemokrati indgår også som kernestof.
Arbejdsformer: Undervisningen veksler mellem forelæsninger, gruppearbejde, diskussioner og kreative opgaver som wordclouds og skematiske opstillinger. Eleverne anvender digitale værktøjer som Mentimeter til at fremme interaktivitet og engagement. De arbejder desuden analytisk med dokumentarfilm og podcasts, som belyser populismens udvikling i USA og dens globale indflydelse.
Opgaver og Evalueringer: Eleverne skriver løbende korte, analytiske opgaver som fx en vurdering af sammenhængen mellem populismens udvikling i USA og angrebet på Kongressen d. 6. januar 2021. Som afslutning arbejder de med en diskussionsopgave, hvor de reflekterer over, om populisme er en trussel eller styrke for demokratiet. Denne opgave peer-vurderes med retteark for at sikre refleksion og forståelse af genrekrav.
Refleksion: Forløbet giver eleverne mulighed for at analysere og diskutere de demokratiske udfordringer, som nutidens populisme skaber. Med fokus på både teori og aktuelle cases får eleverne et nuanceret billede af populismens position i samtiden og dens potentielle påvirkning af fremtidens demokrati.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
SR1 - Sammenhæng mellem populisme og ulighed?
Tværfagligt Studieretningsforløb i Samfundsfag A og Matematik A
Dette studieretningsforløb bygger videre på populismeforløbet og udforsker tværfagligt sammenhængen mellem populisme og økonomisk ulighed. Eleverne arbejder med at forstå, analysere og præsentere populisme, samt anvender matematiske metoder til at undersøge datasæt for mulige sammenhænge.
Kernestof: Forløbet kombinerer samfundsfaglige og matematiske begreber og metoder. Eleverne undersøger populismens karakteristika, demokratiformer (deltagelses- og konkurrencedemokrati) og økonomisk ulighed målt ved Gini-koefficienten. Matematikdelen introducerer lineær regression, herunder residualer og modellens gyldighed, som anvendes til at analysere, om der er en statistisk sammenhæng mellem ulighed og populistisk stemmeandel.
Arbejdsformer: Undervisningen foregår gennem forelæsninger, gruppearbejde, diskussioner og selvstændige analyser. Eleverne bruger digitale værktøjer til dataanalyse og arbejder i grupper med at udvikle og præsentere deres resultater. Afslutningsvis udarbejder de et talepapir og en videopræsentation, som opsummerer deres analyse og refleksioner.
Opgaver og Evalueringer: Eleverne producerer et videoprodukt, hvor de præsenterer populismens centrale begreber og deres egen dataanalyse. Produktet kræver en skriftlig refleksion over, hvilke faktorer udover ulighed der kan påvirke populistiske tendenser, og hvordan metodiske valg påvirker analysevaliditeten. Undervejs fører eleverne logbogsrefleksioner som en del af deres studieforberedende udvikling.
Refleksion: Forløbet introducerer eleverne til videnskabsteoretiske aspekter i begge fag og giver dem mulighed for at anvende faglige metoder i en tværfaglig kontekst. Ved at arbejde empirisk og teoretisk med populisme og ulighed, får eleverne et nuanceret indblik i, hvordan komplekse politiske og økonomiske problemstillinger kan undersøges tværfagligt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Krig og medmenneskelighed
Krig og medmenneskelighed er et digitalt undervisningsforløb til samfundsfag, med artikler, explainervideoer, ekspertinterviews, opgaver mv. som er blevet til i et samarbejde mellem Røde Kors og undervisningsforlaget Praxis. .
Formålet, med et nyt undervisningsmateriale om krig og konflikter, er at bringe vor tids internationale konflikter ind i undervisningen og give eleverne værktøjer til at diskutere og danne perspektiver på krigen mellem Rusland og Ukraine. Materialet er lavet, så det kan indgå og supplere den almindelige undervisning med udgangspunkt i dele af kernestoffet: international politik og sociologi; med en relevant case – krigen mellem Rusland og Ukraine
Materialet består af 4 kapitler, som omhandler:
1: Krig og krigens konventioner (ca. 1-2 moduler af 90 minutter)
2: Hvordan vi kan forklare krige(n) (ca. 2 moduler af 90 minutter)
3: SoMe-sociologi i en krigstid (ca. 1-2 modul af 90 minutter)
4: Cyber- og hybridkrige (ca. 1 modul)
Stof fra lærerplanerne i samfundsfag bringes i spil som følger:
I kapitel 1, 2 og 4:
International politik - aktører, magt, sikkerhed og konflikter
I kapitel 3:
Sociologi - Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Røde Kors
Røde Kors har et særligt mandat i forhold til at arbejde i krig, beskytte og tage sig af de syge, sårede og civile samt dokumentere eventuelle overtrædelser af krigens regler. Det er derfor muligt for Røde Kors at gøre et abstrakt emne som krig (og reglerne for krig) virkelighedsnært og relevant for eleverne.
FYI: Jeg er selv ansat på forlaget
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Danmark i Verden
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng er nyt kernestof fra 2017. Det tages der fat på i dette forløb, hvor der med flygtningespørgsmål som omdrejningspunkt fokuseres på, hvorledes og hvor meget den politiske beslutningsproces i Danmark påvirkes af verden uden for. Forløbet arbejder især med følgende kernestofområder:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Magt og demokratiopfattelser
Planlægning/overvejelser:
I forløbet belyses flygtningespørgsmålet og traditionelle politiske beslutningsprocesser i det danske politiske system. Det handler i høj grad om, hvordan der i forhold til spørgsmål om flygtninge nu er krav og regler – uden for Danmarks grænser – som har indflydelse på, hvad Danmark kan og ikke kan beslutte politisk. I forløbet gennemgås centralt kernestof som: den politiske beslutningsproces, den parlamentariske styringskæde og udfordringerne for denne i en globaliseret verden, beslutningsprocessen i EU samt centrale aktører i den europæiske beslutningsproces i EU og endelig FNs rolle i international politik.
De gennemgående materialer i forløbet er:
”Politikbogen” Jakob G. Jensby, Anders E.Pedersen og Peter Brøndum, Forlaget Columbus 2017 (Under materiale herunder: ”Politikbogen af Jensby, Pedersen og Brøndum”). Derudover anvendes en række forskellige supplerende materialer. Titler og links angives undervejs. Der vil være vægt på podcasts
Undervisningsforløbet er rammesat af følgende overordnede problemformulering:
”Hvorfor er det vanskeligt for Danmark at vedtage selvstændig lovgivning på flygtningeområdet?”
Den overordnede problemformulering skal dels medvirke til at gøre undervisningen mere problemorienteret, dels give eleverne et konkret eksempel på, hvordan en konkret samfundsfaglig problemformulering kan se ud. Det er relevant for eleverne, når de i løbet af 3g skal arbejde med deres egen SRP, og hvor det nu er et krav, at de skal præsentere et udkast til en problemformulering. Det eksplicitte fokus på spørgsmålet om flygtninge i en dansk kontekst er valgt for at styrke elevernes indsigt i, hvordan politiske beslutninger er påvirket af verden uden for Danmarks grænser. Det betyder, at Folketinget ikke bare kan træffe beslutninger på dette område uden at forholde sig til de internationale konventioner, som Danmark har ratificeret.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vejen til Det Hvide Hus 1
Første del af et todelt forløb
I første del tages temperaturen på det politiske miljø i USA, hvor konturerne af den kommende valgkamp er begyndt at tage form. Vi vil arbejde med indretningen af det amerikanske folkestyre, de to partier, deres udvikling og aktuelle styrker og svagheder og hvilke emner der lader til at blive centrale i den kommende valgkamp.
Vi vil selvfølgelig også kigge på det forhold at Joe Biden vil blive den absolut ældste præsident nogensinde hvis han bliver genvalgt og at den stærkeste udfordrer er under ganske alvorlige anklager som kan resultere i en fængselsdom - Er USA et velfungerende demokrati?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Hvordan takler vi de kriminelle
FORLØBSBESKRIVELSE:
Med udgangspunkt i temaet “Hvordan bør vi tackle de kriminelle?” tager forløbet sigte på at illustrere hvordan retsvæsenet i Danmark fungerer, hvad findes der af forskellige lovsæt, hvad er domstolenes og dommernes funktion og hvordan er domstolene organiseret i Danmark?
Herunder er det hensigten at illustrere samspillet mellem den dømmende magt, og den lovgivende og udøvende magt. Vi berører kort forskellige politiske og ideologiske synspunkter til spørgsmålet om hvorvidt det danske retssystem er konsekvent nok i strafudmålingen af voldsforbrydelser. Til den sociologiske del af temaet, skal I dels have kendskab til hvordan man overhovedet måler kriminalitetens omfang i et samfund. Hvis der fx anmeldes mange voldsepisoder til politiet, er det så fx også et udtryk for at volden i samfundet er steget, eller er det et udtryk for at grænserne for hvad vi danskere opfatter som vold er forrykkede i forhold til tidligere? Og hvad med den type af vold der foregår inden for hjemmenes fire vægge, og som offentligheden ikke får kendskab til - Hvordan indgår det i statistikker?
Ydermere skal bliver den sociologiske del af temaet belyst ved at I skal have kendskab til teorier om hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet.
Er det fx et spørgsmål om tilfældighed, eller skyldes det snarere manglende tilknytning til den lovlydige del af samfundet?
FAGLIGE MÅL OG KOMPETENCER:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
• forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelse
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier og skillelinjer
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, samt systematisk behandling af forskellige typer data (indekstal, tabeller, cirkeldiagram)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Partiernes holdning til kriminalitet og straf
|
27-11-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
SR2 American Values?
Præsidentvalget i USA i 2024 bliver tæt; den siddende Præsident Biden ser ud til at skulle kæmpe for at bevare sit embede og Trump går frem i meningsmålingerne på trods af hans juridiske problemer. Begge kandidater appellerer til vælgerne med budskabet om at “redde Amerika” og bevare hvad der “ægte amerikansk”. Men hvad vil det egentlig sige i 2023?
I dette lille tværfaglige forløb skal I med fagene engelsk og samfundsfag, forsøge at identificere hvordan den amerikanske højre- og venstrefløj definerer hvad amerikanske værdier er og hvordan opbakningen er til disse.
Forløbets varighed: uge 48-49 Samtlige En og SA moduler.
Arbejdsform: I skriver i grupper på maksimalt 4 elever
Faglige krav:
I skal undersøge emneområdet (begynd evt med de givne links)
I skal opstille en tværfaglig problemformulering med dertilhørende problemstillinger
I skal finde materiale og kunne begrunde jeres materialevalg
I skal kunne argumentere for valget af faglig metode
I skal producere en mundtlig fremlæggelse (I mindre grupper)
I skal som gruppe producere en podcast der fyldestgørende besvarer problemformuleringen i en samlet konklusion.
Podcasten afleveres på Lectio
Feedback: I modtager en kort skriftlig feedback baseret på de opstillede faglige krav
Opgaveressourcer:
Link til Problemformulering
Link til faglig oplæg
Link til talepapir
Link til sammenligning (samf. metode/genre)
Link til Podcast-hjælp
Emneressourcer
Polls/Meningsmålinger
https://www.prri.org/research/threats-to-american-democracy-ahead-of-an-unprecedented-presidential-election/
https://s.wsj.net/public/resources/documents/WSJ_NORC_ToplineMarc_2023.pdf
Politiske positioner:
Progressive værdier (eks.)
https://progressives.house.gov/the-progressive-promise
Konservative værdier: (eks)
https://www.pewresearch.org/short-reads/2023/01/23/freedom-caucus-likely-to-play-a-bigger-role-in-new-gop-led-house-so-who-are-they/
eller https://www.tpusa.com/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Mandeland
MANDELAND er et undervisningsmateriale, der ser på forholdene for mænd, der bor i Danmarks yderliggende egne. Områder som kvinder i højere grad end mænd forlader for at videreuddanne sig i byerne, hvilket ofte medfører et overskud af mænd, som har svært ved at finde kærligheden og stifte familie i yderomraderne.
Det skaber grobunden for det, der i forskningen er blevet kaldt de ’tilbageblevne mænd’. Materialet er udformet som seks film, der tager udgangspunkt i interviews med mænd i den kommune i landet, Norddjurs, hvor der relativt set bor færrest kvinder i alderen 18-40 år. Det er samtidig også den kommune, hvor flest kvinder i forhold til mænd er fraflyttet i perioden 2011-2017. Denne kommune er dog langt fra ene om at repræsentere tendensen med fraflyttende kvinder og tilbageblevne mænd.
Materialet søger med fokus pa Norddjurs at sætte den meget omtalte ‘udkantsproblematik’ ind i et køns- og ligestillingsperspektiv – og derved også at bruge en aktuel samfundsdiskussion til at sætte spot på manderoller og maskulinitetsidealer.
Endelig forsøger MANDELAND at tilføre levende fortællinger til en land-by-problematik, der ellers ofte er præget af upersonlige data om affolkning og jobflugt.
Forløbet er delt op i 3 dele:
Del 1: Uddannelse og køn: Danske unges valg og fravalg af uddannelse er blandt andet bestemt af køn. Denne del vil behandle temaerne kønsbestemt uddannelsesvalg og geografisk ulighed i
uddannelse og begreberne social reproduktion, habitus og symbolsk vold samt ‘taberdrenge’.
Del 2: De tilbageblevne mænd: Affolkning af yderområderne hænger ofte sammen med et kønsopdelt arbejdsmarked. Denne del vil behandle temaet demografisk udvikling i yderområderne og det kønsopdelte arbejdsmarked, herunder horisontal kønsarbejdsdeling, crossovers, produktivt og reproduktivt arbejde, stigmatisering og negativ diskurs.
Del 3: Socialisering og maskulinitetsidealer - Ideer om køn og maskulinitet har betydning for unges tilværelse i yderområderne.
Denne del vil behandle kønsforskelle og kønssocialisering, stiafhængighed, køn som social konstruktion og som biologisk forudbestemt, maskulinitetsidealer og hegemonisk maskulinitet.
Til sidst vil klassen undersøge aktuelle tendenser i kønsroller med fokus på mandeidealer. (yes - vi vil tale om Andrew Tate)
Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering, samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur, politiske ideologier, skillelinjer, magt - og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene, velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, arbejdsmarkedsforhold, kvantitativ og komparativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Mini-forløb til træning af Udled af lineær regres.
Mini-forløb til træning af: Udled af lineær regression
Forløbet er ment som en introduktion af opgavetypen, Udled lineær regression, til eleverne når de
skal arbejde med opgavetypen første gang. Øvelserne kan dog sagtens laves selvom eleverne er
bekendt med opgavetypen, ligesom trin-for-trin guiden ofte også kan tåle en gentagelse.
Logbog:
- Eleverne opretter et dokument, som de navngiver ’logbog til skr. samfundsfag’
- Logbogen opdeles i ’kapitler’ med overskrifter der udgøres af de forskellige opgavetyper
- Eleverne får tid til at skrive deres feedback fra deres afleveringer ind i logbogen i feedbackmodulet
- Feedback fra en ’udled af lineær regression’-opgave skal skrives ind i ’udled af lineær
regressions-kapitlet i logbogen
- I modulet hvor næste aflevering gennemgås får eleverne tid til at læse den feedback, de fik
ved sidste aflevering af samme opgavetype, som de skal besvare ved nærværende opgave
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Amerikansk præsidentvalg 2024
Undervisningsforløbet er knyttet tæt til undervisningsbogen USA's Udfordringer 3.udgave samt bogens hjemmeside som kan tilgås via www.forlagetcolumbus.dk .
På bogens hjemmeside findes et omfattende supplerende materiale med øvelsesopgaver, matrixøvelser, interviewfilm med amerikanske eksperter med dertilhørende arbejdsopgaver, casemateriale, som klassen kommer
til at arbejde med i forløbet
Det overordnede læringsmål) bag undervisningsforløbet er følgende fem punkter:
o Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
o Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, præsidentvalget osv.
o Eleverne skal gennem forløbet øge deres forståelse for komparativ metode og det arbejde med en case. Der indgår case-arbejde undervejs i forløbet ligesom eleverne vil få en afsluttende opgave, hvor de skal sammenligne USA's og Danmarks politiske systemer.
o Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at foretage beregninger (indeksering, procentvis andele, procentvis stigning og fald samt opstilling af tabeller og diagrammer), træne opgavetypen udledning ved både at arbejde med opstilling og beregning af lineær regression samt beregning af statistisk usikkerhed.
o Eleverne vil forløbet igennem træne de skriftlige opgavetyper som forklarende hypoteser med faglige begrundelser, undersøgelse, sammenligning, diskussion og notat. Træning af de skriftlige opgavetyper er tænkt som en integreret del af den almindelige undervisning.
¨
Som ramme omkring disse fem punkter er der opstillet en overordnet problemformulering som skal løbe som en rød tråd gennem forløbet, og hvor eleverne forhåbentlig til sidst i forløbet vil være i stand til at komme et eller flere fagligt begrundede svar.
Problemformuleringen lyder
”Hvordan er demokratiet i USA i disse år udfordret, og hvorvidt vil Præsidentvalget i 2020 bidrage til en forværring eller en forbedring af tilstanden i verdens ældste liberale demokrati”.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Når markedet fungerer - og fejler
Mikroøkonomi fylder ikke meget i samfundsfag - heller ikke på A-niveau. Vejledningen fremhæver imidlertid ”styring på mikroplan (politisk styring, incitament-økonomi, adfærdsregulering)”. Ifølge vejledningen kan mikroplanet ”knyttes til velfærdsprincipper, herunder markedsstyring og politisk styring, men også andre politikområder vil kunne inddrages (fx miljøpolitik, klimapolitik), ligesom mere generelle overvejelser om adfærdsregulering bør indgå”.
Mikroøkonomien kan (og bør) med andre ord indgå i en sammenhæng, hvor den knyttes til generelle spørgsmål, som for eksempel hvor vidt staten bør gribe ind i markedet, og til konkrete politikområder. Det forsøger dette forløb at gøre. Forløbet undersøger, hvordan markedet fungerer og fejler, og det udfordrer eleverne til at overveje, hvordan (og hvor vidt) markedet kan og bør styres politisk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Hvad er en god økonomi og hvordan opnås den?
Forløbet undersøger, hvordan en god økonomi defineres, samt hvilke økonomiske politikker og styringsredskaber, der kan anvendes for at opnå økonomiske mål. Eleverne arbejder med makroøkonomiske begreber, herunder vækst, beskæftigelse, inflation og økonomiske politikker. Forløbet inddrager aktuelle økonomiske problemstillinger og lader eleverne vurdere forskellige økonomiske tiltag ud fra politiske og økonomiske perspektiver.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for forskellige økonomiske mål og deres indbyrdes prioritering.
- Anvende makroøkonomiske begreber til at analysere økonomiske problemstillinger.
- Forklare, hvordan økonomisk politik kan anvendes til at styre økonomien.
- Perspektivere økonomiske problemstillinger til aktuelle samfundsforhold.
- Diskutere konsekvenserne af forskellige økonomiske tiltag ud fra økonomiske og politiske vinkler.
Kernestof:
- Økonomiske mål: vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, miljømæssig bæredygtighed.
- Økonomisk politik: finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik, valutapolitik.
- Nationalregnskab og makroøkonomiske sammenhænge.
- Økonomiske prioriteringer og målkonflikter.
- Fordelingspolitik og omfordeling af ressourcer.
Arbejdsformer og aktiviteter
Forløbet veksler mellem:
- Klasseundervisning: Introduktion til makroøkonomiske modeller og teorier.
- Gruppearbejde: Analyse af økonomiske cases og konsekvensberegninger.
- Øvelser: Hypotese-puslespil, simuleringer af økonomiske beslutninger, matrix-øvelser.
- Debatter og diskussioner: Perspektivering af økonomiske mål og politiske tiltag.
- Skriftligt arbejde: Økonomiske analyser og refleksionsopgaver.
Evaluering
Forløbet afsluttes med en vurdering af økonomisk politik gennem en prøve, case-øvelse eller skriftlig refleksion. Eleverne skal demonstrere evnen til at anvende økonomiske begreber og teorier til at analysere økonomiske problemstillinger og vurdere politiske tiltag.
Forløbsbeskrivelsen indgår i studieplanen og dokumenterer koblingen mellem undervisningen og de faglige mål i Samfundsfag A.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Er den gamle verdensorden død?
Omfang: 8 moduler á 85 min
Tema: Globalisering og international politik – en verdensorden i forandring
Kort beskrivelse
Forløbet undersøger den regelbaserede internationale orden og dens aktuelle forandringer. Gennem teori og empiri arbejder eleverne med stormagtsrivalisering, globaliseringens udfordringer, EU’s rolle og Danmarks udenrigspolitik. Forløbet kobler grundbogsmateriale med aktuelle artikler og anvender faglige øvelser som hypotese-puslespil, rollespil og topoi-skemaer.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
Redegøre for aktører, magtforhold og integration i international politik.
Anvende teorier om international politik (realisme, liberalisme, den engelske skole, den københavnske skole).
Undersøge og diskutere Danmarks udenrigspolitiske muligheder og begrænsninger.
Analysere globaliseringens økonomiske og politiske konsekvenser.
Perspektivere aktuelle begivenheder med anvendelse af samfundsfaglige metoder.
Kernestof
- Magt, aktører og integration i international politik.
- Globaliseringens betydning for økonomi og samfundsudvikling.
- EU’s integration og beslutningsprocesser.
- Teorier om international politik (realisme, liberalisme, m.m.).
- Danmarks udenrigspolitik, herunder småstatsteori.
Arbejdsformer og aktiviteter
- Forløbet veksler mellem:
- Klasseundervisning: Teorigennemgang og aktuelle eksempler.
- Gruppearbejde: Analyse af cases om international politik.
- Faglige øvelser: Rollespil, hypotese-puslespil, topoi-skema.
- Debatter og diskussioner: Perspektivering af aktuelle begivenheder.
- Skriftligt arbejde: Analyseopgaver og refleksioner.
- Evaluering: Kryds og tværs-opgave som repetition.
Evaluering
-Forløbet afsluttes med en evaluering, hvor eleverne anvender begreber og teorier fra forløbet til at analysere et internationalt fænomen. Evalueringen inkluderer fremlæggelser og skriftlige refleksioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53777412656",
"T": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53777412656",
"H": "/lectio/73/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53777412656"
}