Holdet 2022-SAA-1x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022-SAA-1x (1x-SAA, 2x-SAA, 3x-SAA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og fattigdom - Grundforløb
Titel 2 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 1
Titel 3 SR1 vælgeradfærd
Titel 4 Økonomi og globalisering del 1
Titel 5 Demokrati og parlamentarisme
Titel 6 Mandeland - forløb om ulighed
Titel 7 Kan den danske velfærdsmodel bestå som den er nu?1
Titel 8 SRO-Midtvejsvalg og meningsmålinger i USA
Titel 9 IP - Verden i opløsning? del 1
Titel 10 Hvordan fungerer EU? del 1 - elevundervisning
Titel 11 Økonomi og globalisering del 2
Titel 12 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 2
Titel 13 Social diffenrentiering og kulturelle mønstre
Titel 14 Er medierne den 4. statsmagt?
Titel 15 Kan den danske velfærdsmodel bestå som den er nu 2
Titel 16 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 3
Titel 17 IP - verden i opløsning del 2
Titel 18 Hvordan fungerer EU ? del 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og fattigdom - Grundforløb

Grundforløb om ulighed og fattigdom

Overordnet spørgsmål: I hvor høj grad er social og økonomisk ulighed et problem i dagens Danmark?

Kernestof:
Sociologi:
- Sociale og kulturelle forskelle
Politik
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet
Metode
- Kvantitativ og kvalitativ metode


Begrebet politik (Easton og Lasswell)
Ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme, herunder socialiberalisme m.v.
Catch-all partier, Kaare Strøms model, Molins model, issue-voting, Class voting.
Fordelings- og værdipolitik. Symbolpolitik. Den nye og den gamle venstre-højre dimension. Retnings- og nærhedsmodellen.
Magtens tredeling
Massepartri, klasseparti og markedsparti.
Pragmatiske partier.
kontraktpolitik.
Negativ og positiv parlamentarisme
Populisme.

Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udgave side 177-184, 201-208 og 4. udgave s.29-34, 91-110, 113-117, 167-170.
Oliver Boserup Skov m.fl. : Samf på B, Columbus side 60-64.
Klasse handler ikke om penge (Information, 31. marts.2006. Skrevet af Anita Brask Rasmussen)
https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2021/02/RFF-NYT-Social-arv-i-uddannelse-er-steget-markant_februar-2021.pdf.
https://www.bt.dk/samfund/dina-har-vaeret-paa-kontanthjaelp-i-ti-aar-her-er-hendes-budget-jeg-har-ikke-et

https://drive.google.com/file/d/0BxKsHO_nc8FWTXppUEZNUUc5bDQ/view?resourcekey=0-qeEVIot6v6wPIsNCfu_vRg
https://www.dr.dk/drtv/se/den-rigeste-procent_51577
https://www.youtube.com/watch?v=hqwhpQ1Jc6w
https://www.youtube.com/watch?v=ULmsYftnHVs   
https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/debatfilm
https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/debatfilm
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 1

Formålet er at arbejde med identitetsdannelse og kulturelle mønstre. Igennem forløbet skal I opnå forståelse for sammenhængen mellem samfundsudviklingen og det enkelte individs tilegnelse af normer og værdier samt identitetsdannelse. I forløbet bliver I i stand til at reflektere over, hvorfor unge søger ind i neo-stammer og dyrker forskellige kulturelle fællesskaber. Desuden skal vi se på hvorfor unge er stigende stressede og ulykkelige.
Kernestof:
• Identitetsdannelse
• Socialisation
• Kulturelle mønstre
• Kvalitativ og kvantitativ metode
Begreber, teorier og modeller:

Socialisation, primær, sekundær og tertiær.
Normer, roller og værdier.
Internalisering
Forventninger.
Identifikation - imitation - kønsroller og roller.
Sanktioner - positive/negative.
Kernefamilie - kædefamilie
Fire Familietyper - Lars Dencik
Maslows behovspyramide
Goffman: Frontstage og backstage.
Mead - The I and the Me.
Giddens og det senmoderne samfund.
Subkulturer og neostammer.
Curling generationen.
Hartmut Rosa og hamsterhjulet.

Faglige mål/Kompetencer:
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
– formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale til at undersøge problemstillinger og konkludere
– anvende kvantitative og kvalitative metoder
– skelne mellem forskellige typer argumenter, udsagn og forklaringer
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog derom.

Skriftlige afleveringer:
Undersøgelse
Test uden hjælpemidler

Grundbøger
• Morten Hansen Thorndal: Sociologi. ABC kernestof fra C til A-niveau. 2008
• Luk samfundet op 3. udgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 SR1 vælgeradfærd

Projektets formål:
Dette studieretningsforløb om vælgeradfærd inddrager fagene samfundsfag og matematik. Formålet med projektet er for det første at give jer et indblik i væsentlige teorier om hvorfor vælgerne stemmer som de gør; Det drejer sig om klassiske sociologiske teorier, socialpsykologisk teori samt rational choice teori om vælgeradfærd.
Desuden skal I i dette projekt, ved at kombinere de to fag matematik og samfundsfag, lære at anvende teorierne til at opstille hypoteser, der testes på et empirisk materiale ved hjælp af (lineær) regression. I denne forbindelse vil vi desuden se på baggrunden for regression og korrelation, samt hvilke antagelser der bør gælde.
Projektet skal således munde ud i, at I på baggrund af teorier om vælgeradfærd skal opstille relevante hypoteser, som I tester ved hjælp af datamateriale frembragt af Aalborg Universitets, Surveybank. I undersøgelsen af hypoteserne indgår en analyse af hvor stærke sammenhængene er mellem en række uafhængige variable, og den afhængige variable:
Vælgeradfærden.
Korrelationen, I har lært om i matematik, anvendes til at vurdere styrken af disse sammenhænge og regression til at skabe de egentlige sammenhænge

Projektet er ét blandt flere forløb i gennem jeres gymnasietid, der skal skærpe jeres fokus på hvad der forventes til det endelige studieretningsprojekt i slutningen af 3.g.

Samfundsfag:
At stifte bekendtskab med henholdsvis klassiske sociologiske teorier om vælgeradfærd, socialpsykologisk teori om vælgeradfærd samt rational choice teori om vælgeradfærd.
På baggrund af ovenstående teorier opstilles relevante hypoteser om vælgeradfærd. Hypoteserne dokumenteres ved hjælp af data Aalborg Universitets Surveybank.

Matematik:
At stifte bekendtskab med lineær regression og korrelation, samt aspekter ved statistik Benytte korrelation og (lineær) regression til at eftervise de opstillede hypoteser. Her kan desuden inddrages konfidensintervaller.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Unges sociale liv 05-02-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og globalisering del 1

1x Forløbsbeskrivelse Makroøkonomi - hvor er den danske økonomi på vej hen?

Forløbets overordnede problemformulering
Hvordan fungerer den danske økonomi og hvad skal danske politikere gøre for at sikre velfærden i fremtidens Danmark?

læringsmål
Eleverne skal have grundlæggende kendskab til den økonomiske situation i verden og i Danmark samt de udfordringer økonomien står over for pt.

Eleverne skal kende til de økonomiske politikker – altså politikernes handlemuligheder med fokus på finans og pengepolitik

Eleverne skal kunne genkende økonomiske politikker i politiske tiltag (fx finansloven, og vurdere deres effekt for den danske økonomi

Kernestof
Økonomisk historie de seneste 30 år
De økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske politikker
Multiplikatoreffekt
Makroøkonomiske nøglebegreber (BNP, Inflation, Arbejdsløshed, Betalingsbalance, offentlig finanser

Ginikoegfficenter.
Keynesianisme og monetarisme.
Philipskurven.
Makro- og mikroøkonomi.
Inflation og arbejdsløshed.
Arbejdsløshedsformer.
Finans- og pengepolitik. Valuta og handelspolitik og indkomstpolitik.
Arbejdsmarkedspolitik herunder stramnings- og efteruddannelsesmodellen. Pisk eller gulerod.
Devaluering og revaluering.
Progressiv skat.
Højkonjunktur og lavkonjunktur= konjunkturcykler..
Globalisering og EU
Lafferkurven
Horisontal- og vertikal omfordeling.
Regressive afgifter.

Supplerende stof
Finanslov 2022
Regeringens 2030 plan


Materialer
ØkonomiNU
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Notat til Nikolai Wammen 08-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Demokrati og parlamentarisme

I forløbet har vi undersøgt, hvordan demokratier er indrettet. Vi har sammenlignet det danske demokrati med demokratier i andre lande og diskuteret muligheder og begrænsninger ved forskellige måder at indrette et demokrati på. Yderligere har vi behandlet forskellige styreformer.
Magt er et bærende element i et demokrati, og derfor har vi arbejdet med magtens tredeling, men også på de instanser i et samfund, som også har magt. Hvilken magt har de, og hvordan påvirker det magtens tredeling. Herunder har vi talt om magtopfattelser, magtelite og magtudsivning.
Slutteligt har vi set fremad og diskuteret demokratiets fremtid gennem begrebet democratic backsliding.

Vi har arbejdet med følgende begreber:
- Demokrati
- Repræsentativt demokrati og direkte demokrati
- Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Hal Kock versus Alf Ross
- Demokrati som liveform og som styreform
- Deliberativt demokrati og den herredømmefri samtale (Jürgen Habermas)
- Politiske, civile og sociale rettigheder
- Statsborgerskab og medborgerskab
- Udvikling af rettigheder ud fra hhv. Bryan Turner og T.H. Marshall
- Politisk og kollektiv identitet
- Formelle og uformelle pligter
- Den parlamentariske styringskæde og herunder politiske embedsmænd
- Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Magtens tredeling
- Magtopfattelser
- Magtelite
- Magtudsivning: medier, kommuner, interesseorganisationer, EU, FN.
- Parlamentarisme og præsidentialisme
- Forskellige styreformer: liberalt demokrati, polyarki, elektoralt demokrati, minimalistisk demokrati, elektoralt autokrati, lukket autokrati
- Democratic backsliding
Robert A. Dahls demokratibegreber.

Grundbog: Politikbogen af Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum. Columbus, 2019.

Link til forløb et på Drev:
https://drive.google.com/drive/u/0/folders/16TU2A0wuzn6eLSksNGQ_5RNFhDh3DWqD
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Adfærd 07-09-2023
Sammenligning: regeringsmagten 03-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mandeland - forløb om ulighed

MANDELAND der ser på forholdene for mænd, der bor i Danmarks yderliggende egne. Områder som kvinder i højere grad end mænd forlader for at videreuddanne sig i byerne, hvilket ofte medfører et overskud af mænd, som har svært ved at finde kærligheden og stifte familie i yderområderne. Det skaber grobunden for det, der i forskningen er blevet kaldt de ’tilbageblevne mænd’. Materialet er udformet som seks film, der tager udgangspunkt i interviews med mænd i den kommune i landet, Norddjurs, hvor der relativt set bor færrest kvinder i alderen 18-40 år. Det er samtidig også den kommune, hvor flest kvinder i forhold til mænd er fraflyttet i perioden 2011-2017. Denne kommune er dog langt fra ene om at repræsentere tendensen med fraflyttende kvinder og tilbageblevne mænd. Materialet søger altså med fokus på Norddjurs at sætte den meget omtalte ‘udkantsproblematik’ ind i et køns- og ligestillingsperspektiv – og derved også at bruge en aktuel samfundsdiskussion til at sætte spot på manderoller og maskulinitetsidealer. Endelig forsøger MANDELAND at tilføre levende fortællinger til en land-by-problematik, der ellers ofte er præget af upersonlige data om affolkning og jobflugt.

Filmene giver mulighed for at undersøge og diskutere spørgsmål som:
Hvordan opfatter mænd i danske yderområder deres chancer i tilværelsen?
Hvordan oplever de deres mulighed for at finde kærligheden og stifte familie
Hvordan opfatter de manderollerne?

De samfundsprocesser, vi i disse år omtaler som ’udkantsproblematikken’, bruges altså som løftestang til at give eleverne et fundament til at forstå og diskutere spørgsmål om ligestilling, det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg, social differentiering og ulighed, identitetsdannelse, socialisering, maskulinitetsidealer, geografisk stigma samt bosætningsmønstre.
Forløbet er delt op i tre dele:
1) Uddannelse og køn
2) Et kønsopdelt arbejdsmarked  
3) Kønssocialisering og maskulinitetsidealer.

Samlet set dækker materialet følgende faglige mål:

• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark, og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
• Undersøge og dokumentere et politikområde.
• Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer. og enkle modeller samt egne beregninger med brug af digitale hjælpemidler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kærlighed hvor kragerne vender 07-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kan den danske velfærdsmodel bestå som den er nu?1

Forløbsbeskrivelse + kernestof
Hovedformålet med forløbet er, dels at introducere til den danske velfærdsstat og de udfordringer der knytter sig til denne. Velfærdsstaten er under pres og bliver konstant debatteret i offentligheden.

I 1. del af forløbet får I en del læsestof og tekstnære opgaver. Det vil give jer viden om den offentlige sektor med fokus på indtægter og udgifter samt velfærdsudgifter og skattetryk og hvad det er der udfordrer velfærdsstaten som vi kender den i dag, samt gøre jer i stand til at analysere og tage stilling til velfærdsstatens udfordringer nu og i fremtiden. I forløbet vil vi kigge på forskellige velfærdsmodeller rundt omkring i verden, hvad der kendetegner disse og hvad der kendetegner den danske. I vil gennem forløbet få kendskab til centrale faglige begreber som forsikringsprincip, den offentlige og private sektor, universel, residual og korporative modeller, progressivt skattesystem, demografisk udfordring osv. Derudover inddrager vi sociologiske forklaringer på hvordan og hvorfor danskerne arbejder. Her har vi fokus på livsformer og arbejdsidentitet i det senmoderne samfund

I 2. del af forløbet er det mere fokus på gruppearbejde og egen indsamling af data. Vi skal først kigge på trends på fremtidens arbejdsmarkedet og herefter skal I skal foretage et empirisk studie af en velfærdsinstitution i lokalområdet.  Det kan fx være:
En vuggestue, børnehave, skole, fritidshjem/klub, sygehus, lægepraksis, bibliotek.
I skal dokumentere konkrete eksempler på velfærdsservice i danskernes hverdag.
I skal lave en film med både billede, interview og forskellige voice-over, hvor I undervejs fortæller/guider seerne igennem præsentationen.  

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå

– undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer

– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber

– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog

– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.

Link til forløbsbeskrivelse på Drive:
https://docs.google.com/document/d/1f2Gq8cd8IqdUhxnGHzDzhbkPdKG3WHaC4rzNg7s_aQA/edit?usp=sharing

Begreber:
forløbet vil vi kigge på forskellige velfærdsmodeller rundt omkring i verden, hvad der kendetegner disse og hvad der kendetegner den danske. I vil gennem forløbet få kendskab til centrale faglige begreber  og I vil blive udfordret til at bruge jeres genererede samfundsfaglige viden på samfundet og komme med mulige løsninger/svar på spørgsmålet om den danske velfærdsstats fremtid.


Durkheims solidaritetsbegreb
Jodi Deans tre solidaritetsformer
affektionel solidaritet
konventionel solidaritet
refleksiv solidaritet
Riesmans indre- andenstyret individ
Jürgen Habermas – system- og livsverdenen. Systemverdenen koloniserer liveverdenen.

Velfærdsstatens klemmer
- Forventningsklemmen
- Finansieringsklemmen
- Omkostningsklemmen
- Popularitetsklemmen
- Behandlersamfundet
- Den moralske klemme
- Globaliserings- og EU-klemmen
- Demografiklemmen

Brain-drain og brain-grain
Konkurrencestat- bevæger DK sig mod det?
Arbejdsmarkedspolitik – Opkvalificeringsstrategi eller Stramningsstrategi – pisk versus gulerod.
Flexicurity
Løndumping
Vertikal omfordeling versus Horisontal omfordeling:
Progressiv skat.
Globaliseringsskoler: globalister vs skeptikere, optimister vs pessimister

Hvad er den Danske model:
Hvad er kooporatisme og pluralisme
Hvordan spiller den danske model ved løsning er af kriser (Eksempelvis corona eller økonomiske kriser)

Hvad er forskellen på velfærd og velstand?

Hvordan defineres en velfærdsstat?
Hvad kendetegner den universelle velfærdsmodel?
Hvad kendetegner den residuale velfærdsmodel?
Hvad kendetegner den selektive velfærdsmodel?

I hvilke lande kan man finde eksempler på de tre modeller?

Hvad er stat, marked og civilsamfund

Hvad er et progressivt skattesystem?

Hvem betaler for den universelle velfærd?
Hvad er progressiv skat?
Hvad er regressiv skat?

Hvad betegner offentlige ydelser?

Velfærdsstatens udfordringer:
Finansiering: herunder - Indkomst og substitutionseffekt
Omkostningsklemmen herunder den demografiskske klemme
Forventninger:
EU
Globalisering, Social dumpning, Velfærdsturisme, Outsourcing.

Konkurrencestat:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 SRO-Midtvejsvalg og meningsmålinger i USA

Midtvejsvalg og meningsmålinger i USA
SRO i samfundsfag og matematik

Lærere: Bjarke Hansen og Hubert Mørch

Opgaveformulering:
Redegør kortfattet for det amerikanske valgsystems funktionsmåde og principperne bag dette.

Forklar kort, hvornår og hvordan en stikprøve kan anskues som resultatet af et binomialforsøg.
Redegør for formlen til at bestemme et 95%-konfidensinterval for en andel vha. en normalfordelingsapproksimation, herunder hvordan det kan fortolkes.
Udvælg en stat, hvor du undersøger hvor gode meningsmålingerne var til at forudsige det endelige valgresultat i 2022. Beregn i denne sammenhæng et 95%-konfidensinterval for en meningsmåling.

Diskuter, under inddragelse af relevant teori og empiri, mulige årsager til udfaldet af midtvejsvalget i USA i 2022 og herunder udfordringerne med det store fokus på meningsmålinger i et polariseret USA. Bilag 1 og selvvalgt bilag skal inddrages i sidste del af diskussionen.

Krav til opgaven:
-        Før skrivedagene d. 25/1 og 26/1 skal I udarbejde en problemformulering, der formuleres efter betingelserne beskrevet her, samtidig med at den muliggør besvarelse af punkterne i opgaveformuleringen ovenfor.
-          Formalia skal i jeres besvarelse være opfyldt som beskrevet her.
-          Opgaven skrives individuelt og afleveres på Lectio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 IP - Verden i opløsning? del 1

Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Kompetencer:
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Centrale problemstillinger:
1. Hvad kendetegner USA’s position i det internationale system?
2. Hvilken udenrigspolitik fører USA? Og hvilke konsekvenser har det for USA og Danmark? Hvilken betydning får det, hvis Trump vinder næste præsidentvalg?
3. Hvilke trusler står USA over for og vil de kunne fastholde deres nuværende magt i det internationale system? Hvad skal de gøre for at fastholde deres magt?
4. Hvilken betydning får det, hvis USA ikke kan fastholde dets magt? Hvad skal dansk udenrigspolitik være fremover? Skal vi støtte os til EU? Kina?
5. Ukraine. Hvad betyder krigen i Ukraine for USA? Og hvilken betydning har krigen i Ukraine for Danmark, NATO og EU?

I timerne ses følgendet:
1) The World a disarray (VICE)
2)  Interview med Mearsheimer om Ukraine /Rusland og Kina
3) Trump mod verden
4) Verden ifølge Xi Jinping
5) This stolen country of mine (DW)

Link til forløbsbeskrivelse på Drive:
https://docs.google.com/document/d/1spIIAjW6Qd6qiL_TVSYNsBY_ClnQp6C4he8xAN-Br3I/edit?usp=sharing

BEGREBER
Interdependens
Den kolde krig
fra fast bipolaritet til løs bipolaritet
Det internationale samfund: anarki og orden.
Forskelle på det nationale og internationale samfund.
Tre slags verdensordener: International retsorden, magtbalance og hegemoni.
Magtressourcer.
Ikke statslige aktører. Stater som aktører.
Nye og gamle sikkerhedspolitiske trusler.
Hegemoni
Terrorbalance under den kolde krig.
USA´s udenrigspolitiske grundopfattelser:
Exceptionalismen.
Monroe doktrinen 1823
Isolationisme vs. Internationalisme.
Blød og hård magt.
Trusler: Aktørbaserede / strukturbaserede
Responsability to protect
Nulsumsspil-plussumsspil
Anarki - modent anarki
Bandawagoning: Bandwagoning er et begreb indenfor neorealisme. Begrebet beskriver en situation, hvor stater vælger at følge supermagten, da de får nogle fordele ud af at følge supermagten.
Føderalisme - Funktionalisme.


TEORIER
Multi-, bi- og unipolaritet.
Realisme - Idealisme. Neorealisme. Den engelske skole
Internationalt system: Enheder, relationer og struktur. (realisme).
Unilateralisme/neokonservatisme
Konstruktivismen.
Kagan: Historiens genkomst.
Paul Kennedy: Hegemoniteori.
Francis Fukuyama: Historiens afslutning.
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød.
Wallerstein: Verdenssystemteorien
Joseph Nye: Ændringen af nationalstatens rolle i internationalpolitik. Overnationalstatslige aktører og ikke statslige aktører spiller en større rolle.

Et lands magt ressourcer: Fysiske, politiske, legitimitetsmæssig.

Hård magt - blød magt
Magtressourcer: Determinanter- instrumenter og kapabiliteter
Småstat - tilpasningspolitik - dominanspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Hvordan fungerer EU? del 1 - elevundervisning

EU Elevundervisning

Hver gruppe skal stå for undervisningen i et halvt modul og selv bestemme hvordan de vil gribe det an. I må ikke lave kahoot 🙂. I skal lave elev-engagerende øvelser, der så vidt muligt opsummerer jeres emne inden for EU. Start evt med en ganske kort præsentation med fokusspørgsmål til lektien, men kør derefter elev engagerende øvelser.

Eksempler på øvelser:

Quiz/byt kort
Sammenlign syn på EU
Gæt en EU institution
Find din makker
Sandt/falsk
Spørg eksperten
Find fejlen i teksten
etc.

Her er kravene til jeres undervisning

Find en kort læselektie/podcast eller video som udgangspunkt for jeres undervisning. Evt. kapitel fra Politik bogen eller IP bogen ellers bare noget I finder på nettet. Husk den må ikke være over 5 sider, da der også er et andet hold der giver lektier for til samme modul. Send jeres lektier til Hubert så han kan give dem for på lectio
Jeres undervisning må højst tage 40-45 min (½ modul)
Størstedelen af undervisningen skal være elev engagerende dvs. elever der laver øvelser/pararbejde osv.
I skal foretage en kort opfølgning på øvelserne i slutningen af jeres undervisningssekvens

Tidsplan

30. april og 1. maj:
Tid til at forberede undervisning i grupper (Hubert har ferie fri)
6. maj:
Kort dokumentar om EUs udfordringer lige nu (EU i en krisetid ell lign)
Tid til at koordinere de sidste øvelser/printe/give lektier for (send lektier til Hubert så han kan gøre det)
14. maj
Gruppe 1 og 2 underviser
15. maj
Gruppe 3 og 4 underviser
17. maj
Gruppe 5 underviser + afslutning




Gruppe 1: EUs historie
Fokus på DKs EU historie fra 1973 og frem. Stikord: Maastricht og Edinburgh traktaten (If you can join them beat them) De enkelte folkeafstemninger, De danske forbehold.
De forskellige EU traktater gennem tiden
Udvidelserne gennem tiden
Brexit


Gruppe 2: EUs institutioner (kort overblik og funktioner)

Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne i EU-landene og vælges direkte af dem. ...
Det Europæiske Råd
Rådet for Den Europæiske Union (ministerrådet)
Europa-Kommissionen.
Den Europæiske Unions Domstol
Den Europæiske Centralbank.


Gruppe 3: Integrationsteorierne
Føderalister
Funktionalister
Neofunktionalister (spill over effekt)
Transaktionsanalyse (sikkerhedsfællesskaber)

Gruppe 4: EUs udfordringer

Stikord: Lobbyisme, demokratisk underskud, suverænitet, udemokratiske lande (tænk Ungarn, Polen), Copenhagen Criteria (EUs udvidelse), Ukraine


Gruppe 5: De unge og EU
Evt. fokus; hvordan får man de unge til at deltage i demokratiet og interessere sig for EU? Evt. manglende demokratisk deltagelse. Inkluder statistikker og ekspertudtalelser


https://docs.google.com/document/d/1TJDYHPrnh6mnLeN_nUkXjjQ3x4115Ph-hADKvobsuSU/edit?usp=sharing
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Økonomi og globalisering del 2

Følgende kernestof og faglige mål indgik i forløbet:

velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU

globaliseringens betydning for Danmark.

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger

undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
''I forløbet var vi også på to ekskursioner. En til "DR Debatten". En anden til Europahuset, hvor vi havde et oplæg om "Demokratiproblemer i EU". Vi besøgte også Cepos, hvor vi havde et oplæg om skat samt besøgte Økonomisk Institut, hvor vi havde et oplæg " Betyder religion noget for økonomien" mes fokus på lineær regression.

Begreber, teorier og modeller:

Hvordan har velfærdssataten det?
Velfærdsmodeller: residual, selektiv og universel
Ginikoegfficenter.
Keynesianisme og monetarisme.
Det økonomiske kredsløb.
Philipskurven.
Makro- og mikroøkonomi.
Inflation og arbejdsløshed.
Arbejdsløshedsformer.
Finans- og pengepolitik. Valuta og handelspolitik og indkomstpolitik.
Arbejdsmarkedspolitik herunder stramnings- og efteruddannelsesmodellen. Pisk eller gulerod.
Devaluering og revaluering.
Progressiv skat.
Højkonjunktur og lavkonjunktur= konjunkturcykler..
Velfærdsstatens klemmer: Forventnings og popularitetsklemmen, Behandlersamfundet, dem moralske klemme.
Globalisering og EU
Lafferkurven
Horisontal- og vertikal omfordeling.
Regressive afgifter.
Multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet.
Politisk-, økonomisk-, kulturel og social globalisering.
Suveræn stat.
Brain Drain. Transferpricing.
Globaliseringsskeptikere og hyperglobalister.
Zygmunt Baumann. Global og lokal masse.
Universalisme og kulturrelativisme.
Outsoursing.
Interdependens.
Wallersteins verdenssystemteori
Huntingtob vs Fukuyama.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pandadiplomati 26-08-2024
Konfliktmønstre del 1.1 15-09-2024
Konfliktmønstre del 2 25-09-2024
Ukraine 09-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 2

Følgende kernestof og faglige mål indgik i forløbet:

identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer

formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

I forløbet deltog eleverne også i en valgnat om det amerikanske valg 2024 med foredrag, film m.v.


Særligt for dette forløb:

En beskrivelse af de tre samfund: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund gennem sociologer, der beskæftiger sig med denne periode. Ferdinand Töniies, Max Weber, Karl Marx, Michel Foucault, Hartmut Rosa, Anthony Giddens, Ulrich Beck, Jürgen Habermas,  Andreas Reckwitz , + Erwin Goffman, Joshua Meyrowitz., Georg Simmel, Emile Durkheim, Axel Honneth, Richard Senneth, Zygmunt Bauman m.v.

Eleverne holdt oplæg for hinanden ved at lave plancher og salgsoplæg for hinanden. Forløbet blev afsluttet med en prøve om eleverne viden om sociologerne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ukraine 2 28-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Social diffenrentiering og kulturelle mønstre

I forløbet indgik følgende kernestof og faglige mål:

social differentiering og kulturelle mønstre. Forskellige måder at opdele
befolkningen på.

forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Begreber, teorier og modeller:

Levekårsforskning
Livsformsteorien
Livsstilsteorien
Velfærdsbehov
Social mobilitet
Generationsmobilitet
Karrieremobilitet
Mønsterbryder
Livsformsbegrebet
Den selvstændige livsform
Lønmodtagerlivsformen
Den karrierebundne livsform
De 4 livsstilsgrupper
Minervamodellen
De grønne
De blå    
De rosa
De violette
Habitus
Kapital
Symbolsk Kapital
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Socialgrupper
Pierre Bourdieu og felter
Habermas - system og livsverdenen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Splittelse - Unge og uddannelse 28-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Er medierne den 4. statsmagt?

Følgende faglige mål og kernestof indgik i forløbet:

massemedier og politisk meningsdannelse

anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier

Priming og framing
4. statsmagt
Medierne kan forenkle, intensivere, polarisere og personificere
Diskurs/diskursteori
Kanyleteori
To-trins hypotesen
Referencemodel
Ind- og afkodning
Receptionsteori
Medialisering
Symbolpolitik og den virkelige politik
Spin
Episodisk og tematisk nyhedstilgang
Amerikanisering
Medierne som jagt- vagt- og hyrdehund.
Fake-news
Lemmingeeffekt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Valgfri opgave 19-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Kan den danske velfærdsmodel bestå som den er nu 2

Forløb: Hvilken rolle spiller Velfærdsstaten nu og i fremtiden i DK?

Forløbets formål:
Formålet med forløbet er, dels at introducere til den danske velfærdsstat og de udfordringer der knytter sig til denne.

Velfærdsstaten er under pres og bliver konstant debatteret i offentligheden. Formålet med forløbet er, at I får viden om velfærdsstaten og hvilke udfordringer velfærdsstaten står over for idag.

I forløbet vil vi kigge på forskellige velfærdsmodeller rundt omkring i verden, hvad der kendetegner disse og hvad der kendetegner den danske. I vil gennem forløbet få kendskab til centrale faglige begreber  og I vil blive udfordret til at bruge jeres genererede samfundsfaglige viden på samfundet og komme med mulige løsninger/svar på spørgsmålet om den danske velfærdsstats fremtid.

Arbejdsmarkedspolitik. Hvad er forskellen på en A-kasse og en fagforening? Hvad er den danske model? Hvorfor er den danske model truet?

Durkheims solidaritetsbegreb
Jodi Deans tre solidaritetsformer
affektionel solidaritet
konventionel solidaritet
refleksiv solidaritet
Riesmans indre- andenstyret individ
Jürgen Habermas – system- og livsverdenen. Systemverdenen koloniserer liveverdenen.

Velfærdsstatens klemmer
- Forventningsklemmen
- Finansieringsklemmen
- Omkostningsklemmen
- Popularitetsklemmen
- Behandlersamfundet
- Den moralske klemme
- Globaliserings- og EU-klemmen
- Demografiklemmen

Arbejdsmarkedspolitik- pisk eller gulerod - opkvalificering eller stramning?

Brain-drain og brain-grain
Konkurrencestat- bevæger DK sig mod det?
Arbejdsmarkedspolitik – Opkvalificeringsstrategi eller Stramningsstrategi – pisk versus gulerod.

Flexicurity
Løndumping
Vertikal omfordeling versus Horisontal omfordeling:
Progressiv skat.
Globaliseringsskoler: globalister vs skeptikere, optimister vs pessimister

Hvad er den Danske model:
Hvad er kooporatisme og pluralisme
Hvordan spiller den danske model ved løsning er af kriser (Eksempelvis corona eller økonomiske kriser)
Arbejdsmarked, Løndannelse, Den danske model: Arbejdsmarkedets parter. A-kasse og fagforening - hvad er forskellen? Arbejdsstyrke. Flexicurity:Fleksibiliteten, Sikkerheden, overenskomst.


Hvad er forskellen på velfærd og velstand?

Hvordan defineres en velfærdsstat?
Hvad kendetegner den universelle velfærdsmodel?
Hvad kendetegner den residuale velfærdsmodel?
Hvad kendetegner den selektive velfærdsmodel?

I hvilke lande kan man finde eksempler på de tre modeller?

Hvad er stats marked og civilsamfund

Hvad er et progressivt skattesystem?

Hvem betaler for den universelle velfærd?
Hvad er progressiv skat?
Hvad er regressiv skat?

Hvad betegner offentlige ydelser?

Velfærdsstatens udfordringer:
Finansiering: herunder - Indkomst og substitutionseffekt
Omkostningsklemmen herunder den demografiskske klemme
Forventninger:
EU
Globalisering, Social dumpning, Velfærdsturisme, Outsourcing.

Konkurrencestat:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 3

Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 3

Køn og kultur

Hvad er forskellen på assimilation, integration og segregation?

Ikke lektie, men repetition:

Hvad er forskellen på at komme fra en traditionelt og en senmoderne kultur. Hvordan kan det give problemer når kulturerne mødes.

Hvad er problemerne for unge fra traditionelle fællesskaber ved at opvokse i et senmoderne samfund?

Mål og midler i ligestillingspolitikken.

Hvordan opnår man bedst ligestilling?
Skal der være både formel og reel ligestilling? Skal man opnå ligestilling via positiv særbehandling eller via italesættelsen heraf?

I forløbet besøgte vi også Nationalbanken, Voxmeter med fokus på kvalitative metoder samt vi besøgte Folketingets EU kontor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel køn 12-02-2025
Fællesdelsopgaver-Fremtidsudsigter 12-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 IP - verden i opløsning del 2

Følgende kernestof og faglige mål indgik i forløbet:

Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Danmarks suverænitet og handlemuligheder

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
globalisering og samfundsudvikling.

komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.



BEGREBER
Interdependens
Den kolde krig
fra fast bipolaritet til løs bipolaritet
Det internationale samfund: anarki og orden.
Forskelle på det nationale og internationale samfund.
Tre slags verdensordener: International retsorden, magtbalance og hegemoni.
Magtressourcer.
Ikke statslige aktører. Stater som aktører.
Nye og gamle sikkerhedspolitiske trusler.
Hegemoni
Terrorbalance under den kolde krig.
USA´s udenrigspolitiske grundopfattelser:
Exceptionalismen.
Monroe doktrinen 1823
Isolationisme vs. Internationalisme.
Blød og hård magt.
Trusler: Aktørbaserede / strukturbaserede
Responsability to protect
Nulsumsspil
Anarki - modent anarki
Bandawagoning: Bandwagoning er et begreb indenfor neorealisme. Begrebet beskriver en situation, hvor stater vælger at følge supermagten, da de får nogle fordele ud af at følge supermagten.
Føderalisme - Funktionalisme.
Bandwagoning


TEORIER
Multi-, bi- og unipolaritet.
Realisme - Idealisme. Neorealisme. Den engelske skole
Internationalt system: Enheder, relationer og struktur. (realisme).
Unilateralisme/neokonservatisme
Konstruktivismen.
Kagan: Historiens genkomst.
Paul Kennedy: Hegemoniteori.
Francis Fukuyama: Historiens afslutning.
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød.
Wallerstein: Verdenssystemteorien
Joseph Nye: Ændringen af nationalstatens rolle i internationalpolitik. Overnationalstatslige aktører og ikke statslige aktører spiller en større rolle.

Et lands magt ressourcer: Fysiske, politiske, legitimitetsmæssig.

Hård magt - blød magt
Magtressourcer: Determinanter- instrumenter og kapabiliteter
Småstat - tilpasningspolitik - dominanspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 26-03-2025
Terminsprøve aflever også her i WORD, please. 26-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Hvordan fungerer EU ? del 2

Kernestof i forløbet:

forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.

komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark.


Følgende faglige mål indgår i forløbet:

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

anvende kvantitative og kvalitative metoder

undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Begreber, modeller og teorier:
Brexit
Føderalisme og konføderalisme.
Kvalificeret flertal, enstemnighed.
Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde.
Vetoret
EU love: forordninger og direktiver.
Nationalstat.
Parlamentet, kommission, ministerråd og kommission.
Det Europæiske Råd. EU- domstolen.
Senat, repræsentanternes hus, præsidentstyre.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Forholdstalsvalg.
Forfatning, amendments.
Primærvalg og nominering.
Valgmåder.
Integrationsteorier. Føderalisme, funktionalisme, Neofunktionalismen (spill-over effekten), transaktionsanalyse.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oprustning, eller fagforeninger eller Ukraine 20-04-2025
Statistisk usikkerhed bl.a. 30-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer