Holdet 3a-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023-HIA-1a (1a-HI, 2a-HI, 3a-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 (Afro)Amerikansk historie gennem film
Titel 2 DHO-forløb om døden
Titel 3 Sygdomsfortællinger
Titel 4 Holocaust
Titel 5 Trolddom og trolddomsprocesser
Titel 6 indvandring til Danmark
Titel 7 Romerriget. Brug og misbrug?
Titel 8 Et moderne Kina?
Titel 9 Overbliks forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 (Afro)Amerikansk historie gennem film

Dette er en gennemgang af USA's historie, hvor udgangspunktet vil være brugen af forskellige mediegenrer (tegnefilm, spillefilm, dokumentarfilm, tv-klip, youtube). Forløbet har fokus på jeres historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af tegneserier, film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Faglige mål
Vi arbejder igennem dette forløb bl.a. med de faglige mål at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i verdenshistorien (her med fokus på USA) og at kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kernestof
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og – formidling
- Historiefaglige teorier og metoder (ex. historiefaglige metoder til film og erindringshistorie)


Modul 1:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-146 (klip fra Pocahontas)

Modul 2:
”Værktøjskasse” side 77-79 i Opdagelserne af Flemming Kiilsgaard Madsen + ”Film og historisk metode” side 22-24 fra Historie i levende billeder af Rasmus Falbe-Hansen + ”Dokumentar og fiktionsfilm i undervisningen” af SB( Egne notater om, hvordan man kan bruge hhv. fiktiion- og dokumentarfilm. Mine notater bygger på en artikel af Rasmus Falbe-Hansen, Noter, marts 2012, nr. 192, side 14-18)
I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)



Modul 3:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 146-150 (klip fra Nord-Syd)

Modul 4:
F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig) + Så kom filmen om USA's dårlige samvittighed", Politiken 20/2-2014 (klip fra 12 years a slave)

Modul 5:
Analyse af fiktionsfilm side 34-40 fra Historie i levende billeder
Analyse af filmen 12 years a slave (set hele filmen)

Modul 6:
Frederiksens Grundbog til historie 1750-1945, side 293-294, side 305-306 (se clip far Saving Private Ryan og klip fra Den længste dag

Modul 7:
Set og analyseret Mississippi Burning (1988). Fokus på aktør-struktur i analysen. Hvem er de aktivt handlende aktører

Modul 8:
Læst faktalinks tekst om borgerrettighedsbevægelsen (i redigeret form). Hørt og set sangene Strange Fruits og Say it Loud I'm black and I'm Proud.

Modul 9
Uddrag om 11. september af Ulrik Grubb: Overblik - Verdenhistorien i korte træk, side 175
+ ”Dokumentaren og dens former” side 29-33 fra Historie i levende billeder + ”Fakta- og fiktionskoder” side 25-28
Set Michael Moore Fahrenheit 9/11

Modul 10
Han fik fred, men ikke lighed, Politiken 19.juni 2012 + Unge sorte har mistet troen på USA, Information 20/8-2014

Modul 11 Introduktion til erindringshistorie
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie. Mellem erindring og glemsel. Side 12-17

Modul 12
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie. Mellem erindring og glemsel. Side 18-22 (løbetur rundt i Roskilde)

Modul 13
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).Klip fra John Oliver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb om døden

Vi har i dette DHO-forløb brugt den samme bog fra dansklærerforeningen: Døden – fra sagatid til senmodernitet. Vi har i forløbet set på følgende perioder:
* middelalder
* oplysningstid
* 1800-tallet (nationalisme)
* efterkrigstid (1945-1980)
* Senmodernitet (1980 til i dag).

Det har været et diakront forløb, hvor vi har set på, hvordan hver periode så på døden. Undervejs har vi også haft en fælles tur ud af huset, hvor vi har set på Domkirken, pestgrave og kirkegårde i Roskilde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sygdomsfortællinger

Sygdomsfortællinger

Hovedvægten af forløbet har ligget i perioden 500-1500 med fokus på pest i middelalderen. Men forløbet har ligeledes trukket tråde tilbage til antikken og frem til i dag.
Forløbet har ikke haft fokus på, hvordan de konkrete sygdomme smitter, men mere på, hvilke fortællinger er opstået i kølvandet sygdomme. Vi har blandt andet set på pest, kolera, granatchok, aids, corona

Kompetencer:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens
• historiefaglige teorier og metoder.

Vi har været på rundvisning på Medicinsk Museion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust

Forløbet fokuserer på årsagerne til Holocaust.

Vi bruger bogen Vejen til folkedrab og har fokus på følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i  Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Udover de angivne sider i bogen Vejen til folkedrab, hvori der også er førstehåndskilder, har de læst følgende kilder:
Hvad skal jøden med et klaver
De nazistske førerskoler (en fransk journalist, som i 1937 besøger en Napola skole). Derudover har de læst Jyllands-Postens leder om Krystalnatten i november 1938.

De har skønnet læst ca. 130 sider kernestof.

Som supplerende stof har de har set følgende udsendelser: Napola, The Forgotten Holocaust og hørt en podcast om drabene på Østfronten fra Kampen om historien.
Derudover har de hørt podcasten fra Kontrast, som hedder Drabsfabrikkerne: Sonderkommandoen i Auschwitz. De har også set det danske forsøg med Milgrams lydighedseksperiment Lydighedens dilemma.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Trolddom og trolddomsprocesser

Problemstillinger vi arbejder med i forløbet:
1) Hvem var den typiske danske heks?
2) Hvorfor og hvordan forfølges (særligt) kvinder som hekse i 1500-1600 tallet?
3) Hvilket kvindesyn er hekseforfølgelserne et udtryk for?


Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde op til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.

Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet og forsøger at indkredse den ”typiske danske heks”. Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud – og hvordan blev de opfattet i samtiden. Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketro eksisterede heksen stadig. I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.

Vi har været på ekskursion til Christiansborgs slots ruiner, hvor vi fik rundvisning i udstillingen Magt og Magi.

De har læst fra Hekse af Eva Becher.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 indvandring til Danmark

Kernestof:
1) globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  
2) dansk historie og identitet

Forløbets hovedfokus var at forstå baggrunden for den danske politik og debat om integration af muslimer i dag. Derfor arbejdede vi med indvandringens historie i Danmark med fokus på perioden fra 1960'erne og frem. Vi fokuserede især på gæstearbejderne, flygtningeloven i 1983 og dens konsekvenser samt "systemskiftet" i 2001.

Inden vi nåede så vidt arbejdede eleverne dog med forskellige bølger af indvandring til Danmark i første halvdel af det 20. århundrede med udgangspunkt i forskellige afsnit af dokumentarserien Indvandringens Historie. Her kom vi omkring roepolakker, russiske jøder, tyske krigsflygtninge og ungarnske flygtninge.

Hernæst tegnede vi et induktivt portræt af samfundsudviklingen i Danmark i 1960'erne til start 1970'erne med udgangspunkt i nye ord i det danske sprog og statistik om perioden. Vi identificerede strømninger som ungdomsoprør, frigørelse, middelklasse, amerikanisering, økonomisk vækst, forbrugssamfund, højere levestandard, og nye politiske partier.

Dernæst zoomede vi ind på gæstearbejderne. Hvorfor kom de? Hvilken type arbejde fik de? Hvordan oplevede de at komme til Danmark?  Hvilke argumenter for og imod gæstearbejdere i Danmark fandtes der i samtiden? Hvorfor og hvordan begyndte man at begrænse tilstrømningen af gæstearbejdere? Hvilken rolle spillede oliekrisen i den forbindelse?

Vores næste store fokuspunkt var flygtningeloven fra 1983. Hvorfor blev den lavet? Hvad var tilblivelsesprocessen? Hvilken rolle spillede Hans Gammeltoft-Hansen og Erik Ninn-Hansen? Hvordan blev der set på loven i dens umiddelbare samtid? Hvordan blev den strammet op i 1986? Hvordan blev debatten polariseret i 1980'erne? Hvilken rolle spillede Fremskridtspartiet og Søren Krarup? Hvad gik Tamilsagen ud på? Hvordan splittede indvandrerpolitikken Socialdemokratiet? Hvilken rolle spillede Ishøjs borgmester Per Madsen? Hvorfor endte Socialdemokratiet med at fortsætte den overordnede linje fra 1983 som regeringsparti i 1990'erne?

Endelig: Hvorfor kalder nogen "2001" for et systemskifte? Hvordan var den parlamentariske situation efter folketingsvalget i 2001? Hvilken rolle spillede 9/11 på debatten om indvandrere? Hvilken rolle fik Dansk Folkeparti? Hvordan brød man med paradigmet fra 1983? Hvilke konsekvenser fik det lovgivningsmæssigt, for debatten og for Socialdemokratiets politik?

Pensum:
Bejder, Peter: Fra Hugenotter til afghanere - indvandringens historie i Danmark”. Systime. 2003.s. 133-137, 145-146, 161-170, 184-186
Den Ny Indvandring af Kasper Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, Systime 2022. afsnit 4: Indvandring og integration (1993-2001) og "Systemskiftet" og "indvandring og flygtningekrise".

Kilder:
Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen, Berlingske, 1976
Nye ord og statistik. Hanne Guldberg-Mikkelsen: Fantasien til Magten. Gyldendal.
Gæstearbejderne de står parat ved Damarks Dør. Artikel fra Hjemmet, 1965
Uddrag af Tale af Søren Krarup ved Dansk Folkepartis årsmøde, 2011. https://dansketaler.dk/tale/danmark-i-73-aar/

+ Kilder fra prøveeksamen:
Peter Sinnbeck: Portræt af tre generationer. En vaskeægte dansk familie [uddrag]. Politiken.dk. 5. marts 2017

Morten Uhrskov Jensen: Ansvaret for udlændingeloven af 1983. Jyllandsposten, 10. september 2017

Statistik over uddannelse, beskæftigelsesforhold og identitet for etniske danskere, indvandrere og efterkommere

Politiske reaktioner på ghettoudspil: Jeg får ondt i hovedet (uddrag). Altinget. 1. marts. 2018

Støttepartier undrer sig over statsministerens sprogbrug: 'Skaber større kløfter i Danmark' (uddrag). DR.DK. 19. aug. 2020
Gæstearbejdere i Ribe i 1970’erne. Berlingske Tidende, 30. april 2016
Uddrag af udlændingeloven af 8. juni 1983. Fra danmarkshistorien.dk

Dokumentar:
Indvandringens historie del 5: https://www.dr.dk/bonanza/serie/418/indvandringens-historie

Kampen om indvandringen afsnit 1-5: https://www.dr.dk/drtv/serie/kampen-om-indvandringen_18846
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romerriget. Brug og misbrug?

Eleverne har læst følgende:
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 1) side 75-86, 97-98
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 2) side 229-233 og de har læst et kort uddrag af en Mussolini tale fra 1922.


De har også hørt denne podcast:
https://politiken.dk/podcast/art7205719/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden



De har læst en artikel fra den korte avis
Jeg har lavet et kompendium, hvori der har været et uddrag om Cæsar og andre konsuler,
Og så har de læst side 80 og side 82-87 i Alle Tiders Rom af Johnny Thiedecke.


De har i timen læst følgende kilder:
Ciceros brev til broderen om, hvordan han skal blive valgt til konsul (63 f.kr.).
• Interview med Boris Johnson, som kobler bekæmpelse af klimaforandringer med Romerrigets fald. https://www.youtube.com/watch?v=tmZfylBHcew

• Edward Gibbon: Det romerske Riges forfald og undergang 1781 (uddrag)
• Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilsationens afslutning 2005 (uddrag)
• Alexander Demandt: Romerrigets undergang 2016 (uddrag)
• Klimaet tvang Romerriget i knæ, uddrag fra en artikel fra Jyllands-Posten 18/1-2011 (uddrag)



Centrale problemstillinger:

For at få en forståelse af, hvordan man har brugt og misbrugt Romerrigets historie, vil vi bruge tid i forløbet på at tilegne os en grundlæggende viden om Romerriget. Her vil problemstillingerne i høj grad være:
1) Hvordan fungerede Romerriget? Her vil der være særligt fokus på de slavegjorte og patron-klient-forholdet og overgangen fra republik til kejserdømme
2) Hvorfor gik Romerriget under? Her vil der være særlig fokus på hvordan historikere ser på det afhængig af ens samtid, normer og værdier (ex. om man er idealistisk eller strukturalistisk anlagt).

Der vil løbende blive set på, hvordan man gennem tiden og i forskellige kontekster har brugt og misbrugt Romerrigets historie i egen samtid. Her vil problemstillingen være:
3) Hvordan har man i eftertiden brugt Romerriget? Her vil være særligt fokus på politikkernes misbrug, ex fascismens brug og Boris Johnsons brug,  og fremstillingen af Rom i film og brug i dag.

Kernestof
• historiebrug og formidling – hvordan bruger man Romerriget i dag?
• statsdannelse – Var Rom en stat?
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer – var Rom i republikken et demokrati?
• hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

De har skønnet læst ca. 55 sider. Som supplerende stof har de set Gladiator fra 2000 af Ridley Scott.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Et moderne Kina?

Vi har i dette relativt korte forløb prøvet at forstå det moderne Kina og Xi Jinping ved at se på  et par centrale nedslag i kinesisk historie: kejsertiden, den republikanske periode, det store spring fremad, kulturrevolutionen og Deng Xiapings reformer.
Vi har i dette forløb brugt historieportalen. Vi har læst kapitel 1,2,3,4,5 og 6. Derudover har vi set  den franske dokumentar Verden ifølge Xi Jinping. Derudover har vi set uddrag af dokumentaren Kina vågner og Det store spring fremad.
Vi har læst Wangs erindringer om Det store spring fremad og uddrag fra bogen Hungry Ghots. Derudover har vi læst erindringer fra kulturrevolutionen i timen fra historieportalen - blandt andet af Yu Hua. Derudover har vi hørt en podcast fra Kampen om historien, der omhandler kulturrevolutionen
Vi har trænet at opstille problemstillinger ud fra følgende bilag:
1. ”Udviklingen i Kinas brutto nationalprodukt (BNP) – udvalgte år.” Fra H.B. Larsen og T. Smitt Kina efter 1840 (2011) s.131 (0,5 normalside)

2. Uddrag fra Nanjing-traktaten 1842. Fra Systimes historieportal (0,3 normalside)

3. Samtale mellem Peng Zhen og den rumænske ambassadør i Kina omhandlende Det Store Spring Fremad og hungersnøden i Kina (1961) (1,6 normalside)


4. Bilag 4: Den kinesiske forfatter Yu Hua beskriver sin kones og sin egen barndom under Kulturrevolutionen (Uddrag fra bogen Kina i 10 ord, udgivet på dansk i 2019, udgivet 2010 (Yu Hua er født i 1960)). (1,3 normalside)
5. Kina er utilfreds med verdensordenen og vil skabe en ny i sit eget billede, Information (2020), information, 27. juli 2020 (uddrag) (1,1 normalside)


Centrale problemstillinger i forløbet:
1) Hvilken måde ændrede Kinas forhold til omverdenen i Kejsertiden?
2) Hvordan ændrede de nationale og sociale revolutioner i 1911 Kina?
3) Hvilke konsekvenser havde det store spring fremad og kulturrevolutionen for Kina?
4) Hvad gik Deng Xiaopings økonomiske reformer ud på? Hvad har de betydet for Kina?
5) Hvad var massakren på den Himmelske Fredsplads? Hvorfor kender kinesere ikke til i dag? Hvorfor har det kinesiske diktatur en interesse i, at man ikke kan huske det?

Og helt overrodnet:
1) Hvad er centralt i den kommunistiske ideologi?
2) Hvad kendetegner det kinesiske samfund i dag?

Forløbet har haft fokus på Kinas udvikling i det 20. århundrede og dets betydning for det moderne Kina.
Vi har set på Det store spring fremad, kulturrevolutionen, Den himmelske fredsplads, og det moderne. Kina med Xin Jinping.

Vi har i forløbet dækket krav om et land uden for Europa og USA. Derudover har vi haft fokus på følgende kernestof:

̶1) forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
2̶)  politiske og sociale revolutioner (overgang fra kejserdømme til republik)
3) demokrati, menneskerettigheder (manglen på dette i Kina)
̶ 4) politiske ideologier (her fokus på kommunisme)
̶5) historiebrug og -formidling (vi har set på, hvordan ex. demonstrationer på den himmelske fredsplads er skrevet ud af historien)

Vi har ca. læst 50 sider. Podcasten om kulturrevolutionen fra Kampen om historien har været det supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Overbliks forløb

Vi har i overbliksforløbet samlet op på de forskellige forløb samtidig med, at det igennem begrebskort er blevet sat ind i det store linjer i historien.

https://systime.dk/begrebskort-til-historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer