Holdet 3a-SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023-SAA-1a (1a-SAA, 2a-SAA, 3a-SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#2 Dansk Politik - bred regering - dur det?
Titel 2 Forløb#3 SR1: Populisme og polarisering i USA
Titel 3 Forløb#4 Demokrati - Hvad udfordrer demokratiet?
Titel 4 Forløb#5 Arbejde og arbejdsmarked
Titel 5 Forløb#6 Præsidentvalg i USA
Titel 6 Forløb#7 Dansk økonomi - rustet til fremtiden?
Titel 7 Forløb#8 SRO om Den amerikanske drøm
Titel 8 Forløb#9 Kriminalitet
Titel 9 Forløb#10 International Politik
Titel 10 Forløb#11 Dansk udenrigspolitik
Titel 11 Forløb#12 EU
Titel 12 Forløb#13 Tilladte hjælpemidler til eksamen
Titel 13 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#2 Dansk Politik - bred regering - dur det?

Forløbsbeskrivelse: Kan en bred regering levere løsningerne i en krisetid?
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan politik fungerer i Danmark – særligt med fokus på regeringssamarbejder, ideologier og vælgeradfærd. Vi startede med at analysere resultatet af folketingsvalget i 2022 og diskuterede baggrunden for den nuværende brede regering mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

I har arbejdet med både klassiske og nyere ideologier og lært, hvordan de adskiller sig i synet på mennesket, samfundet og statens rolle. Vi har også arbejdet med David Eastons model for det politiske system og brugt den på aktuelle sager som f.eks. koranloven.

I har stiftet bekendtskab med politiske partier og deres adfærd – gennem Molins model og Kaare Strøms teori – samt set på, hvordan vælgerne agerer, hvad enten det skyldes sociale forhold, personlige interesser eller holdninger til konkrete emner.

Undervejs har I desuden lært at skrive en hypotese, som er en vigtig del af den skriftlige eksamen i 3.g.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave 1 (hypoteser) 26-01-2024
Skriv én hypotese i timen 12-02-2024
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#3 SR1: Populisme og polarisering i USA

Forløbsbeskrivelse i samfundsfag: Populisme og polarisering i USA
I dette forløb har vi i samfundsfag undersøgt, hvordan populisme og politisk polarisering præger det amerikanske samfund og dets demokrati. Gennem arbejdet med tekster fra Demokrati i krise har vi skabt forståelse for centrale teorier og begreber, der forklarer politisk polarisering og populismens opblomstring i USA.

Vi har analyseret konkrete politiske begivenheder og udtalelser – herunder arbejdet med dokumen­tarfilmen "Capitol – Angrebet indefra" – for at belyse, hvordan polariseringen kommer til udtryk blandt vælgere og politikere. Forløbet har også inddraget samfundsfaglig metode og vidensmønstre, og I har afprøvet, hvordan man arbejder med kvantitativ og kvalitativ empiri i praksis.

Derudover har I i grupper udarbejdet en mindre skriftlig projektopgave, hvor I har anvendt samfundsfaglige teorier, metode og empiri til at analysere og diskutere, hvordan populisme og polarisering kan true demokratiske processer – både i USA og i en dansk kontekst.

Formålet med forløbet har været at styrke jeres evner til at arbejde tværfagligt og akademisk og at forberede jer til det fremtidige SRP-arbejde i 3.g.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#4 Demokrati - Hvad udfordrer demokratiet?

Forløbsbeskrivelse: Demokrati – hvordan og hvorfor?
I dette forløb har vi arbejdet med at forstå, hvad demokrati er, hvordan det fungerer i praksis, og hvilke udfordringer det danske demokrati står overfor i dag. Undervisningen har taget udgangspunkt i Politikbogen af Peter Brøndum samt Luk Samfundet Op af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen.

Vi startede med at undersøge forskellige styreformer som demokrati, anarki og teokrati for at sætte demokratiet i perspektiv. Dernæst gik vi i dybden med demokratiets empiriske former, såsom repræsentativt demokrati og direkte demokrati, og demokratiets normative former, herunder deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati.

Eleverne har opnået forståelse for, hvordan parlamentarismen og den parlamentariske styringskæde er opbygget i Danmark, og hvordan magtens tredeling fungerer i forhold til Folketinget, regeringen og domstolene. Vi har diskuteret Folketingets, regeringens og oppositionens roller i den demokratiske proces, og hvordan lovgivningens faser ser ud – fra idé og høringsfase til vedtagelse og ikrafttræden – samt hvilke aktører der deltager i lovgivningsprocessen.

Et centralt tema i forløbet har været aktivt medborgerskab, hvor vi har arbejdet med, hvordan demokratiet er afhængigt af engagerede borgere, der deltager aktivt i samfundet, frem for såkaldte "modborgere".

Forløbet blev afsluttet med en sammenligningsopgave, hvor eleverne analyserede og sammenlignede syn på demokratiets udfordringer i tre forskellige bilag. Her anvendte de deres viden om demokratiopfattelser og kunne reflektere over, hvordan det danske demokrati kan styrkes og videreudvikles.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#5 Arbejde og arbejdsmarked

Undervisningsbeskrivelse: Arbejde og arbejdsmarked
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark fungerer, hvordan det har udviklet sig, og hvilke samfundsmæssige og økonomiske faktorer, der former vores syn på arbejde.

Vi startede med at tage udgangspunkt i egne erfaringer og interviews med personer fra en anden generation, som vi brugte til at sammenligne livs- og arbejdsvilkår på tværs af tid og samfundsudvikling. Derefter arbejdede vi med centrale begreber fra sociologi og økonomi som livsformer, arbejdsdeling, produktivt og reproduktivt arbejde, og aktør vs. struktur.

Vi har læst uddrag fra bogen "Arbejde og Arbejdsmarked" og analyseret, hvordan arbejdet har ændret karakter fra det moderne til det senmoderne samfund – blandt andet med inddragelse af teorier fra Marx, Weber, Durkheim, Sennett, Hochschild og Rosa.

En stor del af forløbet har handlet om den danske model, herunder arbejdsmarkedets parter, overenskomstsystemet, fagforeningernes rolle og den såkaldte flexicurity-model, som kombinerer fleksibilitet og tryghed på arbejdsmarkedet. Vi har også drøftet nye beskæftigelsesformer og det såkaldte prekariat, fx i relation til platformsarbejde som hos Wolt.

Undervejs har I løst opgaver med hypoteseformulering, kvantitativ analyse og metodediskussion, og I har prøvet kræfter med den skriftlige genre undersøgelse, som forberedelse til eksamen.

Forløbet er afsluttet med en opsamling og test, der sikrer, at I har overblik over de vigtigste pointer og begreber, der knytter sig til arbejdet og arbejdsmarkedet i Danmark – både som et økonomisk, politisk og socialt fænomen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#6 Præsidentvalg i USA

Undervisningsbeskrivelse: Det amerikanske præsidentvalg 2024
I dette forløb har vi arbejdet med det amerikanske præsidentvalg i 2024 som ramme for at forstå grundlæggende strukturer, aktører og udfordringer i amerikansk politik. Gennem arbejdet har vi løbende sammenlignet USA og Danmark med henblik på at styrke vores forståelse for demokrati som styreform.

Forløbets fokusområder:
Det politiske system i USA: Vi har undersøgt, hvad der kendetegner det amerikanske system som en føderation med præsidentiale træk og checks and balances mellem statsmagterne. Vi har sammenlignet det med det danske parlamentariske system og diskuteret, hvordan magtens tredeling fungerer i praksis i begge lande.

Demokratiopfattelser: Vi har arbejdet med begreberne konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati og set nærmere på David Eastons model for det politiske system. Vi har analyseret, hvilke demokratiske udfordringer USA står over for – herunder lav tillid til institutionerne og stigende politisk polarisering.

Valgsystem og partier: Vi har analyseret de amerikanske valg og forskellene på topartisystemet i USA og flerpartisystemet i Danmark. Vi har diskuteret, hvordan valgsystemet påvirker repræsentation og vælgeradfærd, og vi har arbejdet med begreber som svingstater, gerrymandering og voter suppression.

Politiske partier og svingstater: I grupper har I undersøgt konkrete svingstater som Pennsylvania, Michigan og Georgia og analyseret, hvilke faktorer der spiller ind i vælgernes præferencer. I har indsamlet viden om de to præsidentkandidater og deres mærkesager og arbejdet med delstaternes samfundsmæssige karakteristika.

Metoder og opgavetyper:
I har gennem forløbet arbejdet med at formulere hypoteser, anvende parti- og vælgeradfærdsteorier og skrive argumenterende tekster. Derudover har vi brugt varierede arbejdsformer som pararbejde, gruppearbejde og små præsentationer. I har også reflekteret over egne holdninger til amerikansk politik og demokrati generelt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#7 Dansk økonomi - rustet til fremtiden?

Undervisningsbeskrivelse: Dansk Økonomi
I dette forløb har vi arbejdet med at forstå, hvordan den danske økonomi fungerer, og hvordan den påvirkes af både nationale og internationale begivenheder. Forløbet har været en kombination af analyse, diskussion og praktisk anvendelse af økonomiske teorier og begreber.

1. Overblik over dansk økonomi
Vi indledte forløbet med at skabe et aktuelt billede af dansk økonomi. Her har I hver især fundet artikler og udvalgt centrale pointer, som I har delt i grupper. Vi har samlet positive tendenser og udfordringer i økonomien og vurderet den samlede tilstand i dansk økonomi.

2. Økonomiske kriser og BNP
Herefter har vi beskæftiget os med, hvordan samfundsøkonomien påvirkes af kriser, som f.eks. finanskrisen og coronakrisen. Vi har brugt videoer og arbejdet med centrale begreber som BNP, recession og vækst, og analyseret ligheder og forskelle mellem de to store kriser.

3. Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
I har lært om de seks samfundsøkonomiske mål (vækst, beskæftigelse, betalingsbalance, stabile priser, miljø og balance på de offentlige finanser) og diskuteret, hvordan disse mål kan komme i konflikt med hinanden. Vi har også introduceret Doughnut-modellen, som sætter økonomi i relation til bæredygtighed og sociale grænser.

I denne del har I interviewet en "samfundsøkonom" (ved hjælp af ChatGPT) og kortlagt den aktuelle økonomiske situation i Danmark ud fra rigtige kilder og nøgletal som BNP-vækst, arbejdsløshed, inflation og betalingsbalance.

4. Det økonomiske kredsløb og multiplikatoren
Forløbet har haft fokus på det økonomiske kredsløb og begrebet multiplikatoreffekt,
som forklarer, hvordan ændringer i fx offentlig forbrug kan påvirke hele økonomien.

5: I har desuden arbejdet med økonomisk politik, herunder finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik. I har i den forbindelse lært om ekspansive og kontraktive former for økonomisk politik.

Arbejdsmåder
Undervisningen har vekslet mellem oplæg, gruppearbejde, individuelle undersøgelser, interaktive øvelser (bl.a. med ChatGPT) og mundtlige fremlæggelser. I har arbejdet med undersøgelsesopgaver, udarbejdet tabeller og figurer, og analyseret sammenhænge mellem økonomiske indikatorer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Forløb#9 Kriminalitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#10 International Politik

I dette forløb har vi arbejdet med international politik med fokus på, hvordan verden er organiseret, og hvordan stater og andre aktører handler i det internationale system. Eleverne har fået en grundlæggende forståelse af de centrale IP-teorier: realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme, og hvordan disse teorier giver forskellige forklaringer på samarbejde og konflikt mellem stater.

Forløbet har haft særligt fokus på begreber som magt, sikkerhed, nationale interesser, interdependens og identitet, og hvordan disse påvirker staters adfærd. Eleverne har arbejdet med aktuelle cases, herunder Ruslands invasion af Ukraine og relationen mellem USA og Kina, hvor teorierne er blevet anvendt til at forklare internationale konflikter og magtforhold.

Derudover har vi arbejdet med udviklingen i det internationale system fra multipolære til uni- og multipolære strukturer, samt hvilke faktorer der gør stater til stormagter, herunder økonomiske, militære og geografiske magtressourcer.

Samlet set har forløbet givet eleverne redskaber til at analysere og diskutere internationale problemstillinger med udgangspunkt i forskellige teoretiske perspektiver.

Faglige mål og kernestof

Eleverne har arbejdet med at:

anvende centrale begreber og teorier i international politik
analysere internationale konflikter og samarbejde
forstå det internationale systems opbygning og udvikling
perspektivere aktuelle begivenheder ved hjælp af teori
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 8 28-08-2025
Aflevering 9: Vesten og krigen i Ukraine 12-09-2025
Aflevering 10: Vesten og krigen i Ukraine 30-09-2025
Aflevering 11 21-10-2025
Skriftlig prøve 28-10-2025
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#11 Dansk udenrigspolitik

I dette forløb har vi arbejdet med dansk udenrigspolitik med fokus på, hvordan Danmark som småstat handler i en verden præget af skiftende trusler, stormagtsrivalisering og internationale samarbejder. Forløbet tog udgangspunkt i sikkerhedspolitik og forskellige forståelser af trusler, herunder forskellen på det snævre og det brede sikkerhedsbegreb. Eleverne har arbejdet med militære, politiske, økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige trusler samt diskuteret, hvordan trusler kan gøres til spørgsmål om sikkerhed.

Herefter har vi undersøgt udviklingen i dansk udenrigspolitik fra 1864 og frem til i dag. Der har været særligt fokus på overgangen fra lav profil og tilpasningspolitik til aktivistisk udenrigspolitik efter Den Kolde Krigs ophør. Eleverne har arbejdet med de forskellige faser i dansk udenrigspolitik, herunder blød aktivisme under den kolde krig, aktiv internationalisme i 1990’erne, hård aktivisme efter 2001 samt nyere strategier som værdibaseret udenrigspolitik og pragmatisk idealisme.

Et centralt tema i forløbet har været Danmarks deltagelse i internationale militære missioner og krige siden 1990, herunder Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak, Libyen, Mali og Syrien. Eleverne har analyseret de officielle begrundelser for dansk deltagelse og diskuteret, hvilke sikkerhedspolitiske, idépolitiske, økonomiske og prestigemæssige hensyn der har været på spil. Der er samtidig arbejdet med spørgsmålet om, hvad Danmark faktisk har fået ud af sin rolle som krigsnation.

Forløbet har også haft fokus på Danmarks placering i internationale organisationer som FN, NATO og EU. Her har eleverne arbejdet med betydningen af multilateralt samarbejde for en småstat som Danmark og med Danmarks ofte tøvende rolle i EU, herunder de danske forbehold og spørgsmålet om Danmark som et fodslæbende EU-medlem.

Afslutningsvis har vi arbejdet med aktuelle udfordringer for dansk udenrigspolitik, herunder Ruslands invasion af Ukraine, forholdet til USA, Kinas voksende betydning, Arktis som strategisk område og behovet for nye alliancer. Forløbet har dermed givet eleverne indsigt i, hvordan dansk udenrigspolitik formes i spændingsfeltet mellem værdier, interesser, sikkerhed og internationalt samarbejde.

Faglige mål og kernestof

I forløbet har eleverne arbejdet med at:
Anvende centrale begreber og teorier fra international politik
Analysere og diskutere Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder som småstat
Undersøge samspillet mellem nationale interesser, værdier og internationale rammer
Perspektivere dansk udenrigspolitik historisk og aktuelt
Forholde sig kritisk til brugen af militære og diplomatiske midler i international politik

Centrale begreber og teorier
Sikkerhedspolitik
Det snævre og det brede sikkerhedsbegreb
Securitization / Københavnerskolen
Småstat
Aktivisme og tilpasningspolitik
Multilateralisme og bilateralitet
Blød, hård og skarp magt
Realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme
Bandwagoning
Pragmatisk idealisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Forløb#13 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Simple beregninger i Excel:
https://www.youtube.com/watch?v=XRrG0Tgmd5c&ab_channel=MikkelPedersen

Beregning af indekstal i Excel:
https://www.youtube.com/watch?v=iG0Cy8qbecw&t=2s&ab_channel=simulacrum2000

Beregning af indekstal i Excel:
https://www.youtube.com/watch?v=Pb6JG9gFtcQ&ab_channel=MikkelPedersen

Beregning af andel i Excel:
https://www.youtube.com/watch?v=UA3dw3xkkks

Beregning af andele i Excel:
https://www.youtube.com/watch?v=aTsnOgxDTxI&ab_channel=Samfundsfag-ThorBankeHansen

Statistisk usikkerhed i samfundsfag:
https://www.youtube.com/watch?v=-NtwglHKPHI&t=164s&ab_channel=MikkelPedersen

Sammenligningsgenren i samfundsfag:
https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8&t=156s&ab_channel=MarieBergCarlsen

Diskussionsgenren i skriftlig samfundsfag:
https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM&ab_channel=MarieBergCarlsen

Notatgenren i skriftlig samfundsfag:
https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo&ab_channel=MarieBergCarlsen

Undersøgelsesgenren i skriftlig samfundsfag:
https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8&ab_channel=MarieBergCarlsen

Lineær regression i samfundsfag:
https://www.youtube.com/watch?v=FMK7lO4Zs4s&ab_channel=SGSamf

Udled i samfundsfag:
https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps&ab_channel=MarieBergCarlsen

Formelsamling
Vækst i procent,  Gennemsnitlig vækst, Fremskrivning af vækst, Indekstal,
Andelsberegning og Statistisk usikkerhed
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/formelsamling

Den danske ordbog:
https://ordnet.dk/ddo
OG:
https://ny.ordnet.dk/

Begreber i samfundsfag:
https://samfundsfag.dk/begreber/
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilladte hjælpemidler til eksamen

ordbogen.com TILLADT HJÆLPEMIDDEL TIL EKSAMEN, TILLADT TIL AT TILGÅ VIA INTERNETTET
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer