Holdet 3b-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023-HIA-1b (1b-HI, 2b-HI, 3b-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Amerikansk historie gennem film
Titel 2 Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Hekse
Titel 5 Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 Afrikas Historie
Titel 7 Danmark under besættelsen
Titel 8 Sydomsfortællinger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Amerikansk historie gennem film

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Romerriget

Eleverne har læst følgende:
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 1) side 75-86, 97-98
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 2) side 229-233
De har set et afsnit af Rome (hbo-serie) og set Gladiator
De har læst Fra fortid til historie side 21-23 og 52-58, 82-85
De har læst en artikel fra den korte avis og 'Sådan besejrede Italien den etopiske kejsermagt'
Jeg har lavet et kompendium, hvori der har været et uddrag om Cæsar og andre konsuler, en artikel af Erik Christiansen: Den enkelte og staten. Forbrydelse og straf. Patron og klient. Og så har de læs side 80 og side 82-87 i Alle Tiders Rom af Johnny Thiedecke. Derudover har de læst et uddrag om historiens drivkræfter.

Centrale problemstillinger:

For at få en forståelse af, hvordan man har brugt og misbrugt Romerrigets historie, vil vi bruge tid i forløbet på at tilegne os en grundlæggende viden om Romerriget. Her vil problemstillingerne i høj grad være:
1) Hvordan fungerede Romerriget? Her vil der være særligt fokus på de slavegjorte og patron-klient-forholdet og overgangen fra republik til kejserdømme
2) Hvorfor gik Romerriget under? Her vil der være særlig fokus på årsagerne og vægtning af disse

Der vil løbende blive set på, hvordan man gennem tiden og i forskellige kontekster har brugt og misbrugt Romerrigets historie i egen samtid. Her vil problemstillingen være:
3) Hvordan har man i eftertiden brugt Romerriget? Her vil være særligt fokus på fascismens brug og fremstillingen af Rom i film og brug i dag.

Kernestof
• historiebrug og formidling – hvordan bruger man Romerriget i dag?
• statsdannelse – Var Rom en stat?
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer – var Rom i republikken et demokrati?
• hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Der er afholdt prøveeksamen. Følgende er læst:
1) Model: klient-patron-forholdet. (Her taget fra Oldtidens Rom (Johan Bender et al.: Romerske billeder (1992), side 14) 0.5 s.
2) Brev fra Lucilius (Her taget fra Frederiksen side 105ff) 1,5 Side
3) Det romerske imperium falder ikke med et slag, men ædes langsomt op (uddrag fra Peter Ørsted: Liv og arbejde i det romerske imperium (2001), side 91-92) 1side.
4) Talver fra fascismen (Billede af tavlerne er fundet hos hhv. rutgersclassis og annasromguide og teksten er lånt hos Steen Bo Frandsen: Det tredje Rom, side 53) 1 side

desuden har vi arbejdet med afsnittet Historisk Metode fra Historieportalen.dk hvorfor eleverne har adgang til dette under forberedelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hekse

Problemstillinger vi arbejder med i forløbet:
1) Hvem var den typiske danske heks?
2) Hvorfor og hvordan forfølges (særligt) kvinder som hekse i 1500-1600 tallet?
3) Hvilket kvindesyn er hekseforfølgelserne et udtryk for?

Fokus på perioderne reformation og renæssance


Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde op til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.

Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet og forsøger at indkredse den ”typiske danske heks”. Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud – og hvordan blev de opfattet i samtiden. Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketro eksisterede heksen stadig. I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.

De har læst fra Gyldendals historieportal. De har læst store delel af forløbet Hekse skrevet af Eva Becher.
kap. 1, 3, 4, 5, 7, 8 samt afsnittet Historisk Metode
De har adgang til disse internetsider under forberedelsen

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Afrikas Historie

Hvad gik galt i Afrika? Hvem har ansvaret? Hvor stammer vores syn på Afrika fra? Dette er de direkte afledte problemstillinger, som vi har arbejdet med. Forløbet rejser dog også nogle almene menneskelige spørgsmål. Bl.a. hvorfra stammer vores syn på fremmede? Hvad får mennesker til at bedrive ondskabsfulde gerninger? Hvorfor er det vanskeligt at etablere demokratier?
Ved at stille en række spørgsmål til fortiden opnår eleverne en forståelse af den komplekse verden, de lever i. Deres viden om Afrika skal gøre dem klogere på egen og andres kulturelle baggrund.
Det faglige omdrejningspunkt i forløbet er mødet mellem sorte og hvide fra 1400-tallet og op til i dag – ofte set med en dansk vinkel. Emnemæssigt berøres den første kontakt i 1400-tallet, slavehandlen i 1700-tallet, imperialismen, koloniseringen, afkoloniseringen, udviklingsbistand samt vanskelighederne ved demokrati, nationsopbygning og udvikling.


Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
• Verden uden for Europa.
1776-1914: Brud og tradition
• revolutioner og menneskerettigheder
• national identitet
• imperialisme.
1914-1989: Kampen om det gode samfund
• ideologiernes kamp
• afkolonisering.
1989-i dag: Det globale samfund
• Danmarks internationale placering
• nye grænser og konflikter.


Eleverne har læst Afrikas Historie - mødet mellem sorte og hvide af Morten Hilligsø Munk

Problemstillinger:

-Hvordan var de sortes riger opbygget inden europæernes ankomst omtrent år 1500, og hvordan forløb det første kulturmøde mellem sorte og hvide?

- Hvorfor indledte de europæiske stater den heftige jagt på land i Afrika, og hvordan forløb mødet mellem sorte og hvide?
(Forløb 6 - Afrikas historie del 2)


- Hvad var konsekvenserne af det hvide overherredømme, og hvilke drivkræfter banede vejen for magtoverdragelsen fra de hvide til de sorte?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark under besættelsen

De fem år under tysk besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende økonomiske og politiske forhold i det danske samfund. Men perioden er alligevel den mest dramatiske i Danmarks historie. Danmarks overlevelse som stat og nation stod på spil.

Store begreber som demokrati og diktatur, ret og magt, etik og amoral, loyalitet og forræderi stødte voldsomt sammen. Derfor er der også knyttet stærke følelser, værdier og normer til besættelsestidens historie, og derfor er det spændende at beskæftige sig med periodens historie.
I dette forløb har eleverne arbejdet med Danmark under besættelsen med afsæt i mellekrigstiden.  Vi har haft særligt fokus på samarbejdspolitikken og dansk udenrigspolitik samt på modstand mod den tyske besættelse.

De har læst fra Gyldendals historieportal. De har læst forløbet Danmark under besættelsen skrevet af Niels Vium Olesen.

De har adgang til disse internetsider under forberedelsen

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sydomsfortællinger

Hovedvægten af forløbet har ligget i perioden 500-1500 med fokus på pest i middelalderen. Men forløbet har ligeledes trukket tråde tilbage til antikken og frem til i dag.
Forløbet har ikke haft fokus på, hvordan de konkrete sygdomme smitter, men mere på, hvilke fortællinger er opstået i kølvandet sygdomme. Vi har blandt andet set på pest, kolera, granatchok, aids, corona

Kompetencer:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens
• historiefaglige teorier og metoder.

Vi har været på rundvisning på Medicinsk Museion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer