Holdet 3b-DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023-DAA-1b (1b-DA, 2b-DA, 3b-DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medie, lyrik og retorik: grundforløbet
Titel 2 Romananalyse: "Intet nyt fra Vestfronten" (1.værk)
Titel 3 Dokumentarfilm om klimaet (2. værk)
Titel 4 DHO - national identitet i 1800-tallet
Titel 5 "Sildig opvågnen" af St.St. Blicher (værk 3)
Titel 6 Hvad er det vigtige? Litteraturhistorisk overblik
Titel 7 Forandring! Aktivistiske taler
Titel 8 Den debatterende artikel som genre
Titel 9 Illuminationen af alt (4. værk) og jazz-samtale
Titel 10 Vidnesbyrdlitteratur (5. værk)
Titel 11 Sproget som kampplads
Titel 12 Reportagen i ord og billeder
Titel 13 Vidnesbyrdlitteratur (5.værk)
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Den reflekterende artikel
Titel 16 Litterære metoder
Titel 17 Sproghandlinger og "Mente I det?" (5. værk)
Titel 18 Modernisme og eksistentialisme
Titel 19 Skriveforløb op til SRP
Titel 20 Modernisme og eksistentialisme - fortsat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medie, lyrik og retorik: grundforløbet

I grundforløbet på Roskilde gymnasium har eleverne haft følgende tre forløb:

1) Filmanalyse
I dette forløb arbejder vi med filmanalyse over fem moduler. I denne forbindelse skelner vi mellem filmens HVORDAN og filmens HVAD, dvs. filmens form og virkemidler samt filmens indhold og budskab.

Modul 1: Introduktion til filmiske virkemidler
Modul 2: Introduktion til filmens dramaturgi
Modul 3: Filmanalyse
Modul 4: Filmanalyse
Modul 5: Skriftligt arbejde med kortfilm

Materiale
Ppt’en Introduktion til filmanalyse (byggesten, virkemidler og dramaturgi) fungerer undervejs delvist som modulplan
Oversigt over Filmiske virkemidler. Overblik fra DFI DANSK
Oversigt over Analyse af indhold

Kortfilm
Anders Thomas Jensen: “Valgaften”, 1998 (12 min)
Andrea Stief: “Mor” , 2016 (15 min)

2) Lyrikanalyse
Forløbet er en del af grundforløbet i dansk og sigter på at give eleverne en generel og overordnet introduktion til lyrikken som genre og til litterær og sproglig analyse. Igennem det sproglige perspektiv forsøger forløbet desuden at bygge bro mellem dansk og almen sprogforståelse.

I forløbet arbejder eleverne overvejende receptivt med forskellige lyriske tekster, idet eleverne med udgangspunkt i læsningen af teksterne fra forskellige litterære perioder introduceres til lyrikken som genre, til litterær analyse og til relevante fagbegreber.

Forløbet centrerer sig om arbejdet med teksterne. Eleverne præsenteres løbende for fagbegreber og teori i undervisningen. Fagets skriftlige dimension integreres undervejs i forløbet bl.a. i form af kreative skriveøvelser og opsamlende refleksionsøvelser.

Læringsmål
- at introducere eleverne til lyrikken som genre (og hermed kunne adskille lyrik fra prosa)
- at introducere eleverne til relevante faglige begreber i forbindelse med analyse af lyrik på et introducerende niveau gøre eleverne bevidste om udviklingstendenser i lyrikken og dermed bevidst om, at lyrikken har mange former
- at arbejde med multimodale tekster
- at arbejde med lyrik fra et sprogligt perspektiv (primært ordklasser og semantiske felter)

Tekster
- Aarestrup, Emil: “Angst”, 1838
- Lind, Cecilie: Mit barn (uddrag) 2019
- Moestrup, Mette: SPEJL/SNEHVIDE 2012
- Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren (uddrag), 1906-1910
- Ohlenschläger, Adam: “Hiemvee” (uddrag),1806
- Strunge, Michael: “Livets hastighed”, 1978, fra Samlede Strunge - Digte 1978-1985, Borgen 2011

Baggrund
- Begreb om dansk af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen, Dansklærerforeningens forlag, 2020
- Grammatiknøglen - Almen Sprogforståelse af Maren Aarup Schjørring og Ellen Rønhede Hansen, Dansklærerforeningens forlag, 2021
- Sprogenes verden af Rasmus Gottschalck og Marianne Terp, Gyldendal 2013

3) Retorik og argumentation: Policy slam
Policy slam er et tværfagligt forløb med samfundsfag. De danskfaglige mål med Policy Slam er, at eleverne efter forløbet kan

- Forklare og anvende en kommunikationsmodel (Ciceros pentagram) til kommunikationsanalyse af en tekst samt i egen tekstproduktion.
- Forklare og anvende retorikkens appelformer (logos, etos og patos) til retorisk analyse af en tekst samt i egen tekstproduktion.
- Foretage en argumentationsanalyse ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel
- Planlægge og udføre et mundtligt oplæg med retorisk bevidsthed.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romananalyse: "Intet nyt fra Vestfronten" (1.værk)

I dette forløb læser vi vores første værk, nemlig romanen "Intet nyt fra Vestfronten" (1929) af Erich Maria Remarque. Vi taler om, hvordan man åbner en tekst, lave nærlæsning ved at udvælge citater og analyserer og fortolker skønlitteratur. Forløbet bygger videre på det, I kender fra grundskolen som person- og miljøkarakteristik, men udvider også jeres faglige forståelse gennem nye fagbegreber som paratekst, fabula og sjuzet, fremstillingsformer og en mere præcis stilistisk analyse med fokus på realisme samt poetiske virkemidler.

Rammen om forløbet er ”fortællingens kraft”, hvor vi indledningsvis sammen undersøger, hvad dette kan være, og forløbet afsluttes med en skriftlig opgave om samme emne.

Faglige mål
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- (…) med perspektiv til litteraturen i Europa
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer: holde faglige oplæg
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer: fokus på opgavens struktur
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
- 1. værklæsning: Roman
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
- litteraturanalyse og -fortolkning
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Klassen har arbejde med www.ordnet.dk og www.ordbogen.com og disse er derfor TILLADTE HJÆLPEMIDLER til skriftlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentarfilm om klimaet (2. værk)

Formålet med forløbet er at undersøge, hvordan dokumentarfilm belyser klimakrisen. Forløbet skal gøre klassen i stand til både at analysere, vurdere og diskutere klimadokumentarer med fokus på, hvad der er en effektiv klimaformidling i forhold til at oplyse, engagere og måske også skabe handling hos seeren.

Vi undersøger effekten af den deltagende ("Hvad jeg lærte af en blæksprutte"), den autoritative ("Kampagnen mod klimaet") og den observerende ("70/30") fortælleform, filmenes anvendelse af filmiske virkemidler herunder autenticitetsmarkører og deres appel til henholdsvis følelser og fakta. Som en del af forløbet inddrager vi forskellige bud på, hvordan man forholder sig til og formidler klimakrisen – og hvordan vi som mennesker i det hele taget forholder os til viden.

Afslutningsvis inddrager vi det litterære perspektiv og undersøger, hvordan den nyeste lyrik beskriver klimakrisen.

Kernestof: Mediemæssige perspektiver

Værklæsning: dokumentar (2.værk)
- dokumentartekster
- visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
- kommunikationsanalyse
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Faglige mål
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag - - navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - national identitet i 1800-tallet

Forløbet er det obligatoriske DHO-forløb, hvor der samarbejdes med historie. Forløbet handler om nationalfølelsens fremvækst i Danmark i 1800-tallet. Hvorfor og hvordan opstod ideen om danskerne som ét folk med et nationalt fællesskab?

Forløbet indledes med et nutidigt perspektiv: hvordan opfattes national identitet i dag? Hvor kommer denne opfattelse fra? Derefter skifter fokus til litteraturhistorien, hvor vi arbejder med romantikken og især nationalromantikken. Vi arbejder med centrale forfattere, malere og debattører som var medvirkende til at italesætte og skabe opfattelsen af det at være dansk:

• Johannes Ewald: ”Kong Christian stod ved højen mast” (1779)
• Adam Oehlenschläger: ”Det er et yndigt land” (1819)
• N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820)
• H.C. Andersen: ”Danmark mit fædreland” (1850)
• Johan Thomas Lundby: bla. Landskab ved Arresø (1838)
• Orla Lehmann: ”Casino-talen” (1848)
• Herman Bang: af ”Tine” – 1864 (1889)

I forløbets sidste del arbejder der med kendetegn ved og krav til den akademiske opgave.

Danskfaglige metoder
- Lyrikanalyse
- Sproglig analyse: Semantiske felter

Kernestof
- dansksprogede tekster
- Det litterære perspektiv

Det litterære perspektiv
- 1800-tallet: romantik
- læsning af en afgrænset periode før 2000
- Kanonforfattere:
o Adam Oehlenschläger
o N.F.S. Grundtvig
o H.C. Andersen
o Herman Bang

Her arbejdes metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 "Sildig opvågnen" af St.St. Blicher (værk 3)

I dette forløb læser vi vores tredje værk, St.St. Blichers novelle "Sildig opvågnen" (1828). Vi arbejder med typiske træk ved Blichers forfatterskab, nemlig psykologisk realisme, den personaliserede jeg-fortæller samt de fire typiske tematikker. Vi undersøger, hvad der kendetegner "den blicherske novelle" og sætter Blichers forfatterskab ind i et litteraturhistorisk perspektiv ligesom vi sætter "Sildig opvågnen" i et tematisk perspektiv med både ældre og nyere litteratur omkring dels voyeurisme og dels fortællerens betydning i litteraturen.
I det skriftelig arbejder vi med den analyserende artikel som genre.

Faglige mål
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer ( analysere og fortolke)  med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster  
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof: Litteratur
- Tredje værk: Novelle
- romantik, romantisme
- Steen St. Blicher
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvad er det vigtige? Litteraturhistorisk overblik

Formålet med forløbet er give klassen et litteraturhistorisk overblik over hhv. middelalderens folkeviser, barokkens salmer, oplysningstidens anvendelse af satiren. Vi åbner den fortidige litteratur ved at spørge og undersøge, hvad der var det vigtige i de forskellige perioder? Var der slægten, livet efter døden, fornuften? Vi ser på, hvordan litteraturen er blevet som anvendt som en måde at beskrive og fange det essentielle i tilværelsen og hvilke genrer, der har været de toneangivende.
En central del af forløbet er derudover at arbejde med kreativ skrivning, som en måde at åbne teksterne på, hvorefter vi går over til mere klassisk litterær analyse af dem.

Kernestof
• tekster fra tiden før 1700
• tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid
o én folkevise
o Ludvig Holberg

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forandring! Aktivistiske taler

I dette forløb undersøger vi, hvordan talekunsten bruges som udgangspunkt for politisk aktivisme.

Med udgangspunkt i Lloyd Bitzers teori om den retoriske situation undersøger vi, hvordan talerne bruger den retoriske situation til at formidle et politisk budskab. Endvidere bruger vi Bitzers teori til at vurdere, hvorvidt kommunikationen understøtter talerens hensigt, herunder om talerens ytring udgør et såkaldt fitting response til situationen, og om publikum udgør de såkaldte mediators of change. Et retorisk vilkår for mange af talerne er, at de befinder sig uden for den etablerede politiske magt, hvorfor de heller ikke naturligt tillægges højt etos. Derfor har vi i vores analyser af appelformer særligt fokus på etos-appelformen. Vi arbejder også med talegenrerne (politisk, juridisk og lejlighedstalen) samt talens funktion (docere, movere og declatare). Undervejs i forløbet trænes klassen også i at vurdere andres argumentation og selv argumentere  ud fra viden om Toulmins argumentationsmodel.

Forløbet afsluttes med introduktion til den debatterende artikel som genre .I den forbindelse arbejder vi med portfolioskrivning.


Fagligt indhold: Det sproglige perspektiv
- argumenterende tekster
- taler
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, - appelformer og argumentation

Faglige mål:
- •dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
- •navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den debatterende artikel som genre

Et skriveforløb, hvor klassen introduceres til den debatterende artikel som genre, og hvor vi arbejder med portfolioskrivning, skriveøvelser og fællesskrivning.

Produkt: Paraflevering og individuel genaflevering.


Faglige mål
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Kernesprog: det sproglige perspektiv
• produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Illuminationen af alt (4. værk) og jazz-samtale

Formålet med forløbet er læse og undersøge den nyeste danske lyrik, hvor vi fordyber os i en hel digtsamling: "Illuminationen af alt" (2023)  af Signe Gjessing. Vi skal stifte bekendtskab med en –forholdsvis – ny forfatter, som ikke er så ”kanoniseret” (endnu?). Afslutningsvis læser og diskuterer vi fire anmeldelser af digtsamlingen.

Forløbet har også et metodisk sigte i form af en bevidstgørelse omkring og afprøvning af, hvordan meget undervisning foregår. Vi taler derfor om den klassiske form for klassesamtale ud fra strukturen "spørgsmål - svar - evaluering" og afprøver som alternativ ”jazz-samtalen” udviklet af Louise Rosendal Bang med inspiration fra Forfatterskolen. Dvs. forløbet træner også en mere fri og selvstændig måde at tale om litteratur på.

Tekster:
"Illuminationen af alt"- Signe Gjessing, Gyldendal (2023)

"Energien i digtene sender stød gennem min hjerne" - Benedicte Huang (f. 1991) - Politiken, 2023

"STJERNEREGN: Simpelt og stort, åbent og lukket! - Lukas Ballin - Weekendavisen, 2023

"Universet slår vejrmøller i mit hjerte" - Martin Gregersen (f. 1988) - Kristeligt dagblad, 2023

"Et ungt, forelsket univers Signe Gjessing gør hverdagen enorm og det enorme hverdagsligt" - Tue Andersen Nexø - Information, 2023


Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret mundtligt
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (argumentere for et synspunkt)
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur

Kernestof: det litterære perspektiv
- 4. værk: digtsamling
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- litteraturanalyse og -fortolkning
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vidnesbyrdlitteratur (5. værk)

Et par årtier efter anden verdenskrig blev det mere legalt at vurdere vidnesbyrdlitteratur, skrevet af overlevende fra koncentrationslejrene, ud fra værkernes litterære kvaliteter. Tidligere blev vidnesbyrdlitteratur opfattet som skildringer, der i en juridisk kontekst kunne bruges til at fælde bødlerne. I forlængelse af dette blev forfatterene betragtet som ofre, og ikke som forfattere, der både evnede at stilisere og konstruere deres værker på samme præmisser, som alle andre (fin-litterære)forfattere.

I dette forløb ser vi på de begrænsninger, der ligger i at formidle erfaringer med grusomheder, når en forfatter skal formidle ud fra samme sprog, der f.eks. også bruge til at beskrive hverdagserfaringer med. Vi ser også på hvilke muligheder en forfatter har, hvis denne vil omgå den konventionelle måde at skrive vidnesbyrdlitteratur på. Bliver det på bekostningen af autenticiteten?

Fokus er på det litterære samt det sproglige perspektiv.

Forløbet er derudover en del af forberedelsen til klassens studietur til Berlin, hvor klassen i historie arbejder med holocaust. Forløbet afsluttes med en debatterende artikel om vidnesbyrdlitteratur.

Faglige mål
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
- Værklæsning: ”Hvis dette er et menneske” af Primo Levi (1947) (ræsonnerende prosa)
- Oversat litteratur (polsk, ungarnsk, tysk, italiensk)
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sproget som kampplads

Formålet med forløbet er at undersøge, hvordan sproget kan være en kampplads, dels hvor man kæmper om, hvordan verden skal italesættes, dels hvor man kæmper om at støtte eller skade en anden gennem sproget. Vi skal undersøge, hvilke ord der er kamp om for tiden. Vi skal undersøge, hvordan Erwing Goffmans faceteori og viden om samtalens regler (bl.a. høflighed/uhøflighed) kan gøre os klogere på kommunikation på tekster fra sociale medier. Her ligger hovedfokus på kommentarspor på opslag fra danske politikere.

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber


Kernestof:
Medie:
- kommunikationsanalyse:  
- tekster fra sociale medier.
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Sprog:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Reportagen i ord og billeder

Forløbet ‟Reportagen i ord og billede” er et nyhedsforløb, der undersøger genren ‟reportagen”, som findes både i trykte og digitale medier og i ord såvel som i billeder.
Før de digitale medier var reportagen læserens mulighed for at være lige dér, hvor dramatiske begivenheder fandt sted. Journalisten hastede af sted fra redaktionen til katastrofer og krige og store begivenheder for med malende beskrivelser at bringe oplevelsen tilbage til læseren. Med de digitale medier kan billeddækningen foregå live, og reportagegenren har derfor ændret sig.
I dette forløb læser vi en række historiske reportager for at lære genrens særtræk at kende, vi arbejder dernæst videre med aktuelle reportager – undervejs øver vi os i at skrive på en måde, der kan fange øjeblikket. I forløbet er der fokus på hhv. nyhedsreportagen og begivenhedsreportagen. Afslutningsvis diskuterer vi kort, hvad ord kan i forhold til billeder ved at kigge på fotoreportagen

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier

KERNESTOF
Medier
– Nyhedsformidling - herunder nyhedskriterierne
– Visuelle udtryksformer
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhæng

TEKSTER
- Henrik Cavling: uddrag af ‟Jens Nielsens henrettelse”, Politiken  09.11.1892
- Henry Hellsen: ‟Krigens sidste billeder”, Berlingske Tidende 22.11.1918
- Søren Flott & Thomas Laursen & Ole Sønnichsen: uddrag af ‟Som om solen kom for tæt på”, Jyllands-Posten 05.11.2004
Morten Sabroe: “Et svin i Berlin”, Information 02.01.1990
- Marianne Weiercke: uddrag af ‟Tragedien i Seest: Billederne vi aldrig glemmer”, TV2.dk 03.11.2014 (fotoreportage)
- Borker, Brøndgaard & Rokamp (2022): Reportagen i ord og billede, Dansklærerforeningens Forlag, 2022 s.10-14, 17-23
- "Hævneren fra Horsens" i podcast-serien "Dødsdømt", 22.12.2024, DRLYD
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Vidnesbyrdlitteratur (5.værk)

Klassens arbejde og fremlæggelser af læsningen af Primo Levi: "Hvis dette er et menneske" (1947). Se tidligere i undervisningsbeskrivelsen for forløbets fokus.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

Med udgangspunkt i Georg Brandens ønsker om en litterær revolution. Hvilke problemer ønsker det moderne gennembruds forfattere at ”sætte under debat”, og hvordan bruges litteraturen som middel til dette? Dvs. vi undersøger litteraturens (og billedekunstens) fokus på ægteskabet, religionen, ejendommen, forholdet mellem de to køn og samfundsforholdene - eller lidt kortere: "de tre k'er": klasse, køn og kirke.

Vi arbejder med naturalisme, kritiske realisme, kvindernes position i det moderne gennembrud og det naturalistiske drama.

Faglige mål
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof: det litterære perspektiv
- Henrik Pontoppidan
- Naturalisme
- svensk og norsk
- litteraturanalyse og -fortolkning
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Den reflekterende artikel

Forløbet introducerer til genren den reflekterende artikel bl.a. igennem skriveøvelser, der træner den personlige og dialogiske stemme.

Kernestof
• produktivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Litterære metoder

Formål: Hvad karakteriser forskellige litterære metoder, og hvilke fordele og ulemper er der i forhold til læsningen af tekster?

Med udgangspunkt i H.C. Andersens "Thepotten" skal klassen i mindre grupper lave oplæg for hinanden om følgende metoder: biografisme, nykritik, psykoanalytisk læsning, ideologikritik, læserorienteret læsning og postkolonial læsning. Forløbet afsluttes med en diskussion af metodernes styrker og svagheder.

Faglige mål
•Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
• Litteraturteori og litterær metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Sproghandlinger og "Mente I det?" (5. værk)

Vores forløb om sproghandlinger og facework skal introducere jer til en ny måde at tænke sprog på - nemlig det sprogsyn, der pointerer, at sprog er handling, og at vi derfor gør noget med sproget, når vi bruger det. Derudover er målet, at I skal kunne se, hvordan disse sproglige analyseformer kan bruges i analysen af levende billeder og skønlitterære tekster –især med henblik på at få jer  til at indse, hvordan teorierne kan illustrere og nuancere forståelsen af den undertekst, der findes i teksterne.

Faglige mål:
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
værklæsning: seneste fem år
norske tekster på originalsprog
tæt sammenkobling mellem sprog – medie - litteratur
sproglig analyse, fortolkning og vurdering


Forløbet afsluttes med en mundtlig prøveeksamen:

1. Der ønskes en analyse af uddraget af SKAM med fokus på fremstillingen af karakteren Eva. Inddrag begreberne sproghandling, undertekst og facework.

Julie Andem (NRK): “SKAM”, sæson 1, episode 3, 00:32 - 07:39 (2015) (ukendt)
https://www.dr.dk/drtv/se/skam_-vi-er-skolens-stoerste-tabere_57461

2. Afslutningsvis ønskes en diskussion af, hvor vellykket karakterernes kommunikation er.    
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Modernisme og eksistentialisme

I dette forløb introduceres I til dansk modernistisk litteratur med hovedvægt i perioden 1945-1980. Den modernistiske litteratur i denne periode rejser bl.a. en række grundlæggende spørgsmål, som er afgørende for mennesket: Hvad er meningen med livet? Hvad skal jeg bruge min tid på? Hvad hvis jeg fortryder mine valg?

I vil således møde litteratur, som ansporer til fordybelse og refleksion over den livssituation, man befinder sig i, ikke mindst som ungt menneske, når mulighederne ligger åbne, og man skal træffe nogle afgørende valg. Derudover indebærer perioden en kunstnerisk legesyghed og lyst til at eksperimentere med litterære former, som giver teksterne stor oplevelsesværdi og måske endda kan inspirere til kreativitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Skriveforløb op til SRP

Forløbet er et generelt skriftlighedsforløb op til SRP, jf. læreplanen. Det træner hovedsageligt overgange, sammenhæng, analyse, brug af citater og diskussion.

Faglige mål
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt.
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Kernestof
• forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g.
• Tekst af Peter Seeberg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Modernisme og eksistentialisme - fortsat

Vi forstætter vores litteraturhistoriske forløb fra før SRP. Se beskrivelse ovenfor.

Forløbet afsluttes med en mundtlig prøveeksamen.

1. Der ønskes en analyse og fortolkning af digtet ”Terminologi” (tekst 1).

2. Afslutningsvis ønskes en litteraturhistorisk perspektivering, hvori du inddrager ”Jern” (tekst 2). Du kan inddrage andre læste tekster i din perspektivering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer