Holdet 3c-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023-HIA-1c (1c-HI, 2c-HI, 3c-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingerne lever
Titel 2 Israel og Palæstina
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Den Kolde Krig
Titel 5 Kina efter 1840
Titel 6 Vejen til Folkedrab - Holocaust
Titel 7 Den Franske revolution
Titel 8 De Dansk-vestindiske øer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingerne lever

I dette forløb har vi beskæftiget os med den danske vikingetid med særligt fokus på hvordan vikinger og vikingetiden er blevet anvendt. Indledningsvist undersøgte vi hvordan at vikingetiden opstod i midten af 1800-tallet og vi arbejdede med begrebet periodisering. Efterfølgende beskæftigede vi os kort med vikingetiden på dansk tv med udgangspunkt i DR´ serie "Historien om Danmark" fra 2017.  

Vi arbejdede også med mennesket, levevilkårene og samfundsstrukturen under vikingetiden, hvor vi bl.a. diskuterede om der var social lighed eller ulighed under vikingetiden. Efterfølgende undersøgte vi omverdenens syn på de danske vikinger. Det gjorde vi gennem udenlandske kilder.   

Derudover har vi beskæftiget os med Harald Blåtands omvendelse til kristendom og diskuteret hvorfor Harald Blåtand valgte at konvertere til kristendommen. Vi undersøgte også hvordan man kan definere en stat og vi vurderede om man kunne kendetegne Danmark som en stat under Harald Blåtand.

Herudover har vi arbejdet med begrebet historiebrug og undersøgt hvordan og hvorfor vikingerne er blevet brugt af forskellige grupper herunder nazisterne i tiden omkring Anden Verdenskrig. Endelig undersøgte vi hvordan man bruger vikingerne i nutiden.

Tematisk oversigt:
- Introduktion til Vikingerne lever
- Vikingerne i bedste sendetid
- Menneske og samfund
- Levevilkår og sociale skel i vikingetiden
- Omverdenens syn på vikingerne
- Omvendelse til kristendom
- Danmark som stat under vikingetiden?
- Vikingernes efterkommere
- Vikingerne lever stadig


Baggrundsmateriale:
- Mads Blom, et. al., Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet, 2013,  s. 6-14 + 15-22 + 22-29 + 38-43 + 87-90 + 59-70 + 95-104 + 104-112

Kilder
- Sørensen, C. H., Vikinger og togter, Gyldendal, S. 61, 1996, "Adam af Bremen"
- Ibn Fadlan, om vikingernes skikke, ca. 922
- Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo: Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Uddrag_af_Widukinds_Sakserkr%C3%B8nike_-_Harald_Bl%C3%A5tand_og_Poppo
- Nationalmuseet, Hvordan så vikinger ud? Link: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/
- Billeder: Vikingerne fra Stryhn´s og GØL, 1960-1961


Problemstillinger:
- Hvordan og hvornår bliver vikingerne til?
- Hvorfor lavede man TV-serien historien om Danmark i 2017 herunder afsnittet om vikingetiden og vikingerne?
- Hvordan var levevilkårene for menneskerne under vikingetiden?
- Hvad kendetegnende samfundet under vikingetiden?
- Diskuter om der var social lighed eller ulighed i vikingetiden?
- Hvordan bliver vikingerne beskrevet i udenlandske kilder?
- Hvorfor omvendte Harald Blåtand sig til kristendommen?
- Hvilke argumenter er der hhv. for og imod DK som en stat under vikingetiden?
- Hvordan, af hvem og hvorfor blev vikingerne brugt i tiden omkring 2. verdens krig?
- Hvordan bruges vikingerne i nutiden?

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling

TV serie:
- Historien om Danmark, DR, 2017. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_584084
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Israel og Palæstina

I dette forløb har vi beskæftiget os med konflikten mellem Israel og Palæstina. Indledningsvis blev eleverne introduceret for konflikten samt den historiske baggrund. Derefter arbejdede vi med begrebet zionisme og det zionistiske projekt.

Herefter arbejdede vi med det britiske dobbeltspil under første verdenskrig og den betydning det havde for den senere konflikt mellem Israel og Palæstina. Vi har også arbejdet med briternes mandatperiode af Palæstina og undersøgt hvilke konsekvenser som perioden medførte.

Derefter arbejdede vi med oprettelsen af staten Israel og hvilke konsekvenser som oprettelsen havde for mellemøsten. Vi arbejdede med også med seksdagekrigen samt hvilke langtrækkende konsekvenser som denne krig havde.

Vi arbejdede også med gruppen PLO, hvad de ville og hvilken rolle de fik. I forlængelse heraf arbejdede vi med Yom-kippur krigen og de efterfølgende konsekvenser.

Tematisk oversigt:
- Intro til Israel og Palæstina + Det zionistiske projekt
- Det britiske dobbeltspil
- Mandatperioden
- 2.verdenskrig og staten Israel
- Oprettelsen af staten Israel
- Seksdageskrigen
- Konsekvenser af seksdageskrigen + PLO nationalcharter
- Oktoberkrigen
- Intifada
- En fredelig løsning? Muren på Vestbredden
- Perspektiver for fred


Baggrundsmateriale:
- Henrik Wiwe Mortensen, Israel - En stat i Mellemøsten, systime, 2017, s. 11-16 + 22-24 + 45-54
- Versailles-traktaten og mandatforordningen
- David Jano, Israel - 1948-2015, 2015, s. 41-43 + 46-47 + 48-49 + 54-55 + 64-67 + 77-79
- Oktoberkrigen/Yom kippurkrigen + Camp David aftalen
- Perspektiver på Palæstinakonflikten – hvor er freden?  

Kilder:

- Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896. Taget fra Henrik Wiwe Mortensen, Israel - En stat i Mellemøsten, systime, 2017, s. 17-18

- Uddrag af Hussein- MacMahon aftalen, 1915-1916.   

-Uddrag af  Sykes-Picot-aftalen, 1916. Taget fra Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 147-148  

- Uddrag af Balfourerklæringen, 1917. Taget fra: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 148

- Uddrag af Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948. aget fra: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 158-160

- Illustration af Palæstina 1947 + Illustration af Palæstina 1949

- FNs Sikkerhedsråd, Resolution 242, november 1967, Security Council. Resolution 242. 22 november 1967. un.org. Link: https://israel.systime.dk/?id=274

- PLOs Nationalcharter, juli 1968, Jens Nauntofte: Den palæstinensiske befrielseskamp. Gyldendal, 1994. Link: https://israel.systime.dk/?id=276

- Uddrag af Oslo-aftalen, 1993, Oslo-aftalen. Palæstina-Orientering, Årg. 15, nr. 3, 1993, s. 5-8. De Danske Palæstinagrupper. Link: https://israel.systime.dk/?id=296

- Allan Sørensen, Muren, der overskred den grønne linje, Kristeligt Dagblad, 2012. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/muren-der-overskred-den-gr%C3%B8nne-linje

- Avihai Stollar, Muren er et symbol på Israels kontrol, Kristeligt Dagblad, 2012. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/muren-er-et-symbol-p%C3%A5-israels-kontrol

- Dan Oryan, Hvor er interessen for israelske terrorofre?, Kristeligt Dagblad, 2012. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kommentar-hvor-er-interessen-israelske-terrorofre


Problemstillinger:
- Hvad er zionisme?  
- Hvad er det zionistiske projekt?
- Hvilke aftaler lavede briterne under første verdenskrig og hvorfor lavede de aftalerne?
- Hvad blev udfaldet af mandatforordningen og hvad blev konsekvenserne?
- Hvilke årsager var der til at Israel kunne udråbe sig som stat i 1948 og hvad blev konsekvenserne?
- Hvad var seksdageskrigen, og hvilke konsekvenser fik seksdageskrigen?
- Hvilke mål havde PLO for Pælæstina i 1968?
- Hvad var Yom kippurkrigen og hvad indebar Camp David aftalen?
- Hvad var drivkræfterne bag den første Intifada og hvilke konsekvenser fik den?
- Hvorfor byggede Israel en mur på Vestbredden og hvad er holdningen til muren?
- Hvilke udfordringer er der ift. perspektiverne for fred?


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

I dette forløb har vi beskæftiget os med Romerriget. Indledningsvis talte vi om hvornår Romerriget opstod samt hvornår det faldt. Herunder talte vi om periodisering og forskellen på at tale om det vestromerske og det østromerske fald. I dette forløb har vi koncentreret os om det vestromerske rige, hvilket betyder at vores forløb strækker sig fra 793 f.kr. - 476 e.kr.
I vores forløb havde vi også fokus på Romerriget som republik og Romerriget som kejserrige

Derefter undersøgte vi hvordan det lykkedes romerne at udvide sin magt. Først undersøgte vi hvordan det nuværende mellem-Italien blev erobret og sidenhen hvordan imperiet yderligere blev udvidet som konsekvens af de puniske krige. I tilknytning til romernes territoriale udvidelser arbejdede vi med begrebet "Del og Hersk".

Vi arbejdede også med Romerrigets politiske administration under republikken. Vi undersøgte strukturen og belyste det særlige Patron-Klient forhold, hvor vi i forlængelse af dette diskuterede hvorvidt det var demokratisk eller ej.

Herudover har vi også arbejdet med det første triumvirat bestående af Crassus, Pompejus og Cæsar. Her undersøgte vi hvorfor de indgik partnerskab og hvordan de kunne få så meget magt. Af de tre havde vi især fokus på Cæsar.
Efter Cæsar havde vi fokus på Romerrigets første kejser Augustus, hvor vi havde fokus på hvordan han kom til magten, hvilket eftermæle han fik og hvordan det lykkedes ham at skabe det eftermæle.

Derudover havde vi også fokus på temaet slaver og slaveri, som strakte sig over hele perioden. Vi undersøgte hvad en slave er, samt hvilket syn der var på slaver. I forlængelse heraf arbejdede vi med Gladiatorer, som en særlig gren inden for slaveriet.

Vi har også arbejdet med det vestromerske riges fald, hvor vi har undersøgt forskellige teorier om hvorfor at riget faldt.
Afslutningsvis undersøgte vi hvordan Romerriget blev portrætteret på TV og i film med særligt fokus på USA. I den forbindelse så vi filmen Gladiator med fokus på hvordan Imperiet og kejseren bliver portrætteret.   


Tematisk oversigt:
- Introduktion til Romerriget og perioden
- Romerrigets tidlige udbredelse
-  Roms politiske administration
- Patron-klient forholdet
- Det første triumvirat
- Cæsar + Augustus + Kejsere
- Slaver i Romerriget
- Romerrigets undergang
- Undergang + Rom på film
- Gladiator


Baggrundsmateriale:
Jeg har lavet et kompendium til dette forløb. Nedenstående kan man se hvilke sider fra kompendiet, som vi har anvendt.

- Kompendium s. 3-9 + 9-12 + 13-16 + 20-23 + 24-26 + 31-36 + 42-47 + 48-49 + 56-60 + 64-70
- Politisk og social struktur under kejserdømmet.      


Kilder:
- Optakten til den anden puniske krig (kompendium s. 27-30)
- Uddrag af Gallerkrigen (arbejdsseddel 05)
- Plutarch om Cato som landmand og slaveholder (kompendium s. 48-49)

  
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 Taget fra: https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/romerriget/kapitel-10?resource=a7f4cf8d-cdfa-44cc-810b-c5021817a3ca

- Seneca om slaver og slaveri : Seneca: Breve og andre skrifter til Lucilius.
  Gyldendal, 1927. s. 118-122. Her efter Jesper Carlsen og Hanne Løfholm:
  Slaver i Romerriget. Systime, 1981. s. 40-44

- Tacitus om drabet på Pedanius Secundus, 61, Den kollektive afstraffelse af slaver

- Illustration fra ” Læsebog for 5. klasse”. DDR/Østtyskland 1971. Taget fra Jens Erik Skydsgaard: Det romerske slaveri. Klassikerforeningens kildehæfter, 1993

- Dirk Douglas i hovedrollen som Spartacus i Stanley Kubrick film fra 1960

Youtube:
- Link: https://www.youtube.com/watch?v=Y5-QTopVgWA
- Link: https://www.youtube.com/watch?v=IigtaeP2B6k

Film:
- Gladiator af Ridley Scott, 2000

Problemstillinger:
- Hvad er periodisering? Hvorfor inddeler man historien i perioder? Hvad kan man diskutere ift. Romerriget som periode?
- Hvordan lykkedes det Rom at erobre og beherske størstedelen af nutidens Mellemitalien?
- Redegørelse for begrebet “Del og Hersk”
- Hvordan var Roms politiske administration bygget op?
- Var den romerske politiske administration demokratisk?
- Hvilken betydning fik Roms sejr over punerne?
- Hvad var årsagen til at individer fik mere politisk magt og indflydelse i Rom?
- Hvem bestod det første triumvirat af?
- Hvordan kunne det første triumvirat opnå så stor magt?
- Hvordan kom Augustus til magten og hvordan lykkedes det ham at skabe sit eftermæle?
- Hvad var en slave og hvad var synet på slaverne i Romerriget?
- Hvordan var forholdet som slaveholder og slave?
- Hvorfor faldt det Vestromerske rige?
- Hvorfor gik det vestromerske rige under?
- Hvordan bliver Rom portrætteret på film, og hvorfor bliver Rom portrætteret på denne måde?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den Kolde Krig

I dette forløb har vi beskæftiget os med den kolde krig. Indledningsvis undersøgte vi hvordan verdenskortet så ud efter anden verdenskrig med fokus på USA og Sovjetunionen og deres ideologier. I forlængelse heraf analyserede vi uddrag af Jalta og Potsdamkonferencen med fokus på vedtagelserne af aftalerne.

Herefter arbejdede vi med opdelingen af hele Europa og de nyoprettede Folkedemokratier. Vi belyste desuden aftaler som Truman-doktrinen og Marshallplanen. Derudover arbejdede vi med oprettelsen af NATO samt WAPA og vi undersøgte også NATO´s fremtid.    

Vi har også arbejdet med den politiske situation i Tyskland i tiden omkring opførelsen af Berlinmuren, ligesom vi undersøgte årsagerne til at Berlinmuren blev opført. Vi undersøgte også Cubakrisen herunder optakten til den.

Vi arbejdede også med USA´s engagement i Vietnamkrigen samt hvilke konsekvenser krigen fik for USA. Derudover undersøgte vi også hvordan USA med Ronald Reagan i spidsen gik i gang med en ny offensiv. Herudover undersøgte vi også forholdet mellem USA og Sovjetunionen i 80érne og deres indbyrdes forhold, og herunder USSR´s politik under Gorbatjov.

Herudover har vi også beskæftiget os med murens fald og undersøgt hvilke konsekvenser som murens fald fik i fremtiden for Tyskland. I den sammenhæng samlede vi op på de to ideologier, som havde været dominerende under den kolde krig og vi undersøgte også den nye verdensorden med fokus på teorier fra Fukuyama og Huntington om hhv. historiens afslutning og civilisationernes sammenstød.

Afslutningsvis undersøgte vi med udgangspunkt i Putins invasion af Ukraine om der kunne være tale om en kold krig.      

Tematisk oversigt:
- Intro til den kolde krig + Stormagter og konferencer
- Folkedemokratier + Jerntæppet
- Truman-doktrinen og Marshall-planen
- NATO
- Afspænding og nye kriser
- Berlin-muren og Cubakrisen
- Vietnamkrigen
- Ny kold krig
- Murens fald + spor af muren i Tyskland
- En ny verdensorden
- Globalisering
- Ny kold krig

Baggrundsmateriale:
- Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering, s. 15-19 + 19-22 + 22-24 + 25-28 + 69-74 + 74-81 + 95-103 + 103-108 + 110-111 + 149-154 + 155-156 + 161-166 + 181-184 + 297-302


Kilder:
- Jaltaaftalen, februar 1945, taget fra Peter Frederik, Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 129

- Potsdamaftalen, august 1945, taget fra Peter Frederik, Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 130

- Trumandoktrinen, marts 1947, taget fra Peter Frederik, Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 136
  
- Marshallplanen, 1948, taget fra Peter Frederik, Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 137

- Den nordatlantiske traktat artikel 5, 04.04.1949, taget fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-11/

- Trump truer med at smide Danmark ud af Nato, juli 2022: Link: https://nyheder.tv2.dk/politik/2016-11-11-trump-truer-med-at-smide-os-ud-af-nato-danske-politikere-er-splittede

- Billeder af Cuba og spionbillederne af affyringsramperne på Cuba, taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 80 + 86

- Statistisk tabel: Flugten fra DDR. Taget fra Johan Bender, Stormagtspolitikken 1945-1982

- Berlin-muren fra vesttysk perspektiv. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s.83

- Berlin-muren fra østtysk perspektiv. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 84

- Dobrynins telegram 27.10.1962. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s.89-91

- Robert Kennedys memorandum, 30.10.1962. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s.92-93

- Calley om My Lai-massakren. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 115-119

- Meadlo om My Lai-massakren. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 119-121

- Westmoreland om Calley. Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 121-122

- Niels Frid Nielsen, Vietnam tændte en kulturrevolution, DR, 2015. Link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/kommentar-vietnam-taendte-en-kulturrevolution


- Jesper Thobo-Carlsen, Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland, Berlinske, 01.11.2014. Link: https://www.berlingske.dk/redaktionen/jesper-thobo-carlsen

- Mikhail Gorbatjov: ”Perestrojka. Nytænkning i russisk politik”, Gyldendal 1987, side 8-9, 34-36

- Francis Fukuyama, Den historiske udvikling er afsluttet, 1992. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 303-306

- Samuel Huntington, Civilisationernes sammenstød, 1993. Taget fra Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Grundbog til historie fra Kold krig til Globalisering, s. 306-309

- Vladimir Putin, Uddrag af Vladimir Putins tale i forbindelse med invasionen af Ukraine, 24.02.2022. Link: https://www.dansketaler.dk/tale/vladimir-putins-tale-i-forbindelse-med-invasionen-af-ukraine

- Martine Amalie Krogh og Mikkel Vuorela, Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie?, Information, 26.02.2022. Link: https://www.information.dk/moti/2022/02/putin-bruger-historieskrivning-vaaben-ukraine-virkelige-historie

- Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980

Problemstillinger:
- Hvilke stormagter var der efter ww2 og hvad var deres ideologier?
- Hvad blev besluttet på Potsdamkonferencen?
- Hvorfor blev Europa delt i to?
- Hvorfor startede den kolde krig?
- Hvad var hensigten bag Marshall-planen?
- Hvorfor blev Tyskland delt?
- Hvad er NATO´s fremtid?
- Hvorfor oprettede man NATO og hvad er fremtidsudsigterne for organisationen?
- Vurder styrkeforholdet mellem USA og USSR i perioden 1955-1960
- Hvad var årsagerne til opførelsen af Berlin-muren?
- Hvad var årsagerne til Cubakrisen?
- Hvorfor engagerede USA sig i Vietnamkrigen og hvordan endte krigen for amerikanerne?
- Hvad var reaktionerne på Vietnamkrigen i USA?
- Hvilke årsager var der til murens fald?
- Redegøre for ideologierne
- Hvilke teorier havde man om den fremtidige verdensorden?
- Er historien slut?
- Hvilken form for historiebrug anvender Putin i forbindelse med invasionen af Ukraine?



Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kina efter 1840

I dette forløb har vi beskæftiget os med det kommunistiske Kina efter 1840. Derfor strækker dette forløb sig fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. Indledningsvis undersøgte vi Xi Jinpings projekt "Den kinesiske drøm", som vi afslutningsvis kom tilbage til.

Derefter undersøgte vi oprettelsen vi oprettelsen af Kinas republik med fokus på partierne KKP og Guomindang samt deres indbyrdes kamp, hvor den lange march også spillede en central rolle.

Herefter havde vi et projekt om Mao. Vi undersøgte hvem han var, hvordan han kom til magten, hvordan han kunne holde magten og hvad hans mål var med Kina.

Vi har også beskæftiget os med Deng Xiaopeng og undersøgt hans økonomiske reformer i kølvandet på Maos død. Udover at undersøge de økonomiske reformer belyste vi også massakraren på den himmelske freds plads. Herudover undersøgte vi også Dengs sidste tid, samt hvilket Kina det var som Deng efterlod sig.        

Afslutningsvis undersøgte vi Kinas fremtidige position. Vi havde fokus på hvordan Kina vil udvikle sig, og hvilke udfordringer de står overfor.

Tematisk oversigt:
- Introduktion
- Den lange march - Maos vej til magten
- Mao til magten
- Deng Xiaoping
- Massakren på den Himmelske freds plads
- Dengs sidste tid
- Det harmoniske samfund
- Kinas fremtidige position
- Kina som ny supermagt?


Baggrundsmateriale:
- Kina efter 1840, s. 51-53 + 58-60 + 63-64 + 67-88 + 165-177 + 120-122 + 122-124 + 126 - 133 + 135-140 + 145 - 151
- Reformer og demokratibevægelse (1978-89 - om Deng Xiaoping)
- KRISTIAN IVERSEN og ULLA NEDERGÅRD PEDERSEN, Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014, s. 12-14 + 20-21


Kilder:

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt,  Kina efter 1840, Systime, 1.udgave, 2011, s. 165-177 - Kilder om Mao

- Mette Holms øjenvidneberetning om Massakren på Den Himmelske Freds Plads (1989)

- Oliver Fruergaard, Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne, DR, 2019. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne

- Løkkes møde med Dalai Lama skaber vrede i Kina, DR, 2009. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/loekkes-moede-med-dalai-lama-skaber-vrede-i-kina

- Katrine Falk Lønstrup,  Her er Tibet Kommissionens hovedkonklusioner, Altinget, 2022. Link: https://www.altinget.dk/artikel/her-er-tibetkommissionens-hovedkonklusioner

- Udenrigsministeriet, Handelskontoret i Taipei, Taiwan. Link: https://kina.um.dk/om-os/danske-repraesentationer-i-kina/taipei-taiwan-handelskontor

- Jonas Parello-Plesner,  Midt imellem USA og Kina ligger den virkelige supermagt – nemlig Taiwans computerchips, Altinget, 2023. Link: https://www.altinget.dk/artikel/i-midten-af-usa-og-kina-ligger-den-virkelige-supermagt-nemlig-taiwans-computerchips

- Finn Tarp, BRIKS-landene. Link: https://lex.dk/BRIKS-landene

- Philip Khokhar, Srilankanere: Kina opfører sig som koloniherre, DR, 2019. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/srilankanere-kina-opfoerer-sig-som-koloniherre

-  Jonathan Tybjerg, Handelskrigen mellem USA og Kina er ved at ændre globaliseringens verdenskort. Her er dit overblik, Zetland, 2019. Link: https://www.zetland.dk/historie/se7EKDla-a85E2rzd-5b102

- Julie Würtz, Virkelighedens Big Brother? I Kina får du plus og minuspoint efter din opførsel, DR, 2021. Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/virkelighedens-big-brother-i-kina-faar-du-plus-og-minuspoint-efter-din

- Silas Bay Nielsen, Især unge går på gaden i protest mod kinesisk styre: 'Det virker, som om bristepunktet er nået', DR, 2022. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/isaer-unge-gaar-paa-gaden-i-protest-mod-kinesisk-styre-det-virker-som-om

- Uddrag af historikeren Jasper Beckers bog Hungry Ghosts, 1997

- Kulturrevolutionens korrekte kurs

- Plakat fra Kina med titlen “Laying the foundation”, 1977


Dokumentar:
- DRKultur, Ondskabens ansigter - Mao Zedong, 2017

Problemstillinger:
- Hvad er den kinesiske drøm?
- Hvad er Den Lange March?
- Hvordan kom Mao til magten i Kina?
- Hvem var Mao?
- Hvilke reformer gennemførte Deng Xiaoping, og hvordan konfliktede de med kommunismens ideologi?
- Hvad skete på den himmelske freds plads i 1989?
- Hvad kendetegner Dengs økonomiske politik?
- Hvad var det for et KKP og Kina som Deng efterlod sig ved sin død i 1997?
- Er det harmoniske samfund et realistisk projekt?
- Hvordan vil Kina forme sig i fremtiden og hvilke udfordringer står de overfor?


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vejen til Folkedrab - Holocaust

I dette forløb har vi beskæftiget os med vejen til folkedrab og mere specifikt Holocaust. Vi startede indledningsvis ud med at tale om vores forhåndsviden til emnet. Herefter talte vi om hvad der kendetegner samt definere et folkedrab.
Vi har også arbejdet med Hitlers vej til magten i Tyskland ud fra aktør og strukturforklaringer.

Derudover har vi også undersøgt den antisemitisme og de fordomme samt stereotyper og fjendebilleder som ramte Europas jøder. I forlængelse heraf arbejdede vi også med begrebet propaganda og hvordan det blev brugt i det nazistiske Tyskland.  

Herudover har vi arbejdet med de restriktioner og rettigheder, som ramte den jødiske befolkning. Vi har arbejdet med hvordan jødernes liv gradvist blev indskrænket. I forlængelse heraf arbejdede vi desuden med krystalnatten og denne begivenheds konsekvenser.
Vi har også belyst oprettelsen af jødiske ghettoer, og vi har også arbejdet med de særlige Einsatzgrupper.    

Derudover har vi også beskæftiget os med Wannseekonferencen og hvilken betydning den fik for Europas jøder. Vi har også undersøgt hvordan jøderne blev modtaget i døds- og koncentrationslejrene, samt hvordan døden foregik i lejrene.
Herudover har vi også undersøgt gerningsmændene bag holocaust og set på hvad der fik dem til at udføre disse forfærdelige handlinger.  

Vi har også beskæftiget os med fænomenet Holocaust-benægtelse, hvor vi i den sammenhæng har diskuteret om samt hvorfor det skal være obligatorisk at lære om Holocaust i skolen. Afslutningsvis undersøgte vi tiden efter Holocaust med fokus på Auschwitz, som vi undersøgte med et historieerindrings perspektiv.  

Tematisk oversigt:
- Hvad er Holocaust?
- Hitlers vej til magten
- Farlige forestillinger
- Propaganda
- Restriktioner og rettigheder
- Krystalnatten
- Ghettoer
- Einsatzgrupper
- Wannseekonferencen
- Døden i lejrene
- Gerningsmænd
- Holocaust-benægtelse
- Efter Holocaust


Baggrundsmateriale:
- Solvej Berlau og Stine Thuge, Vejen til Folkedrab, Før, under og efter Holocaust, columbus, 1. udgave, 2023, s. 7-11 + 30-41 + 41-48 + 48-58 + 66-77 + 77-84 + 84-95 + 95-105 + 105-113 + 166-175 + 185-194


Kilder:
- Kilde 2: Man regnede med os igen
- Kilde 3: Bemyndigelsesloven, 24.03.1933
- Kilde 4: Zions vises protokoller
- Kilde 5: Den sorthårede jødedreng lurer i timevis
- Kilde 6 »Tyskland er ved at vågne!«
- Kilde 7 Plakaten til filmen »Der Ewige Jude«
- Kilde 8 »Jøder var monstre og ikke mennesker«
- Kilde 14: Rigsborgerloven, 15.09.1935
- Kilde 15: Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, 15.09.1935
- Kilde 16: Jødelov fulgte efter jødelov, 20.06.1942
- Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Link: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- Kilde 25: Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt
- Kilde 26: Et mindeværdigt blad i vores historie, som aldrig vil blive skrevet, 04.10.1943
- Kilde 27: Wannseeprotokollen
- Kilde 28: Disse elementer vil blive behandlet på passende vis, januar 1942
- Kilde 29: Den engelske radio taler om gasning, 09.10.1942
- Kilde 30: Vi vidste ikke, hvilken vej der var bedst
- Kilde 31: Man mister evnen til at føle
- Kilde 47: Det ondes banalitet
- Kilde 48: Når I besøger Auschwitz - en vejledning til danske skoleelever
- Kilde 51: Formålet med Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene
- Kilde 52: Vejen til at undgå fortidens grumme fejl

Videoer:
- The Path to Nazi Genocide. Link: https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE
- United States Holocaust Memorial Museums film »Books burn as Goebbels speak. Link: https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/film/books-burn-as-goebbels-speaks

Problemstillinger:
- Hvad er Holocaust?
- Hvordan kom Adolf Hitler og nazisterne til magten i Tyskland?
- Redegør for begrebet antisemitisme
- Hvilke forestillinger angående jøder var udbredt i Europa i første halvdel af 1900-tallet?
- Hvilken rolle spillede propaganda i udgrænsningen og dæmoniseringen af jøder i optakten til Holocaust?
- Hvordan blev minoriteterne udgrænset og diskrimineret?
- Hvordan forløb Krystalnatten og hvilke konsekvenser fik den?
- Hvilken rolle spillede ghettoerne i udgrænsningen af jøder?
- Hvilke vilkår havde de jødiske fanger i ghettoerne?
- Opnå kendskab til Einsatzgrupperne rolle i Holocaust og et indblik i, hvordan folkedrabet eskalerede fra nedskydninger til gaskamre.
- I skal have indblik i de tyske myndigheders planlægning og koordinering af udryddelsen af Europas jøder.
- Opnå kendskab til den systematiske udryddelsesproces under Holocaust.
- Hvordan udviklede synet på gerningsmændene under Holocaust siden anden verdenskrig.
- Opnå indsigt i Holocaust-benægtelse og konspirationsteorier
- Hvad er Holocaust-benægtelse?
- Hvad er erindringshistorie?
- Hvordan husker man fortsat Holocaust?

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- Holocaust og andre folkedrab
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den Franske revolution

I dette forløb har vi beskæftiget os med den franske revolution. Indledningsvis arbejdede vi Frankrig i tiden omkring starten af revolutionen og herunder arbejdede vi med begrebet feudalisme. I forlængelse heraf undersøgte vi også udvalgte oplysningsfilosoffer og deres ideer, som prægede tiden frem mod den franske revolution.

Vi beskæftigede os også med den enevældige Kong Ludvig d. 16 og hvilke udfordringer han og det franske samfund havde umiddelbart inden revolutionen. Herunder havde vi fokus på hvad dele af den franske befolkning var stærkt utilfreds med. Dette blev yderligere undersøgt via arbejde med Stænderforsamlingen samt analyse af udvalgte klagebreve.

Vi har også arbejdet med selve stormen på Bastillien og feudalismens afskaffelse. Derunder inddragede vi også arbejde med Menneskerettighedserklæringen af 1789. Med stormen på Bastillien kom også mange reformer i Frankrig, som vi har arbejdet med, og vi beskæftigede os også med Forfatningen af 1791, Ludvig d. 16´s flugtforsøg samt Ludvig d. 16´s accept af Forfatningen.     

Herudover har vi også arbejdet med overgangen fra republik til terrorregime under ledelse af Robespierre. Som afslutning på forløbet undersøgte vi arven fra den franske revolution frem til nyere tid.


Tematisk oversigt:
- Intro til Den Franske Revolution
- Frankrig før revolutionen
- Den kriseramte enevælde og aristokratiets revolution
- Stænderforsamling og klagebreve
- Bastillen og den gennemførte revolution
- Menneskerettighedserklæringen
- Forfatningen af 1791
- Kongen flugt og fald
- Fra republik til terror
- Arven efter Den Franske Revolution


Baggrundsmateriale:
Anders Bjørn, Leve Revolutionen, s. 9-14 + s. 14-17 + 18-23 + 29-31 + 31-34 + 34-36 + 43-46 + 46-51   

Fra republik til terror (1792-1793)
Den store terror (1793-1794)
Arven efter revolutionen (fra 1815 og frem til vores tid)


Kilder:
- Klagebrev fra adelen i Pont-à-Mousson til Stænderforsamlingen, 1789
- Klagebrev fra tredjestanden i Longne, 1789
- Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
- Forfatningen af 1791
- Ludvig 16.'s accept af forfatningen, 13.09.1791
- Den Franske Revolution var grusom, Jyllandsposten


Problemstillinger:
- Hvad kendetegnede det franske samfund i tiden op til revolutionen?
- Hvad er feudalisme?
- Hvad kendetegnede Frankrig før revolutionen?
- Hvorfor var den enevældige kong Louis d. 16. under pres og hvordan kom det til udtryk?
- Hvad var den elitære del af 3.standen utilfreds med i tiden frem mod revolutionen?
- Hvad var stænderforsamlingen?
- Hvad er klagebreve?
- Hvorfor blev nationalforsamlingen oprettet?
- Hvorfor blev Bastillen stormet?
- Hvad indeholder menneskerettighedserklæringen af 1789?
- Hvilke ændringer medførte Forfatningen af 1791, og hvor demokratisk var forfatningen?
- Hvorfor ville kongen flygte, og hvilke konsekvenser fik kongens mislykkedes forsøg på flugt?
- Hvem var Robespierre og hvordan kom han til magten?
- Hvordan var samfundet under Robespierre?
- Hvilken betydning havde Den Franske Revolution?
- Hvordan husker man Den Franske revolution?
- Var Revolutionen en triumf eller tragedie?



Kernestof:
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 De Dansk-vestindiske øer

I dette forløb har vi beskæftiget os med de Dansk Vestindiske øer. Indledningsvis diskuterede vi i fællesskab, hvorfor eleverne skulle lære om De Dansk Vestindiske øer, herunder den transatlandiske slavehandel. I den forbindelse talte vi også om begrebet Historiebevidsthed.

Herudover har vi beskæftiget os med hvordan af afrikanere blev slavegjorte og hvordan at overfarten til de vestindiske øer foregik. Vi har herunder også arbejdet med europæernes syn på afrikanerne og hvordan det syn opstod.      

Derudover har vi undersøgt livet på de vestindiske øer, hvor vi herunder arbejdede med slaveriet på øerne, hierarkiet blandt slaverne og synet på slaverne.
Vi har også haft fokus på afviklingen af slavehandlen, slaveriet og salget af de Vestindiske øer til USA.    

Afslutningsvis diskuterede vi om Danmark skal sige undskyld for sin fortid.

Tematisk oversigt:
- Introduktion til den transatlantiske slavehandel
- Periode og arbejdskraft
- Det europæiske syn på afrikanere
- Livet på øerne
- Slave på de vestindiske øer
- Afvikling af slavehandel
- Afvikling af slaveri + salg
- Skal DK sige undskyld?

Baggrundsmateriale:
- Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley, Dansk Vestindien, Frydenlund, 2021: s. 21-27 + 27-31 + kap 4 + 49-52 + 52-61 + 62-67 + 81-88 + 89-97 + 111-116 + 123-128


Kilder:

- Billeder af statuen Queen Mary

- Sophie Petersen om slaveriet, 1946. Taget fra: Sophie Petersen: Danmarks Gamle Tropekolonier. H. Hagerup, København 1946, side 233

- Salomons konversationsleksikon, 1893. Taget fra: Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley, Dansk Vestindien, Frydenlund, 2021, s. 48

- J.L. Carstens: Huus Slaver og Slavinder, 1740. Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-21/

- Paul Iserts oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787). Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-23/

- ”Forordning om Neger-Handelen”, 1792  
-
Peter Lotharius Oxholm om de slavegjortes manglende reproduktion (1797).

- Enhedslisten fremlægger forslag til forsoning under besøg på De Vestindiske Øer., 2017

- Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017.


Problemstillinger:
- Hvorfor skal man lære om de Dansk Vestindiske øer?
- Hvordan blev afrikanerne slavegjorte, og hvordan var overfarten til de vestindiske øer?
- Hvordan var europæernes syn på afrikanerne og hvorfor havde de det syn?
- Hvordan var samfundet på de vestindiske øer bygget op?
- Hvordan var hierarkiet blandt de slavegjorte på de vestindiske øer?
- Hvad var synet på de slavegjorte samt slaveriet?
- Hvad er en Maroon og frikulrøt?
- Hvorfor afviklede Danmark slavehandlen?
- Hvornår og hvorfor afviklede Danmark slavehandlen?
- Redegør for begrebet Abolitionisme
- Hvilke årsager er der til slaveriets ophævelse
- Hvorfor solgte Danmark de Vestindiske øer til USA i 1917?
- Skal Danmark sige undskyld for sin fortid på de dansk vestindiske øer?

Dokumentar:
- Dokumentar om De Vestindiske Øer

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer