Holdet 3d-DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023-DAA-1d (1d-DA, 2d-DA, 3d-DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation, retorik og Policy slam
Titel 2 Lyrikanalyse
Titel 3 Filmanalyse
Titel 4 Novelleanalyse
Titel 5 Stilistik og retorik
Titel 6 Romantikken og DHO om Danmark i 1800-tallet
Titel 7 Den personlige stemme
Titel 8 Det moderne gennembrud
Titel 9 Dokumentarfilm
Titel 10 Værklæsning - Nike af Caspar Eric
Titel 11 Udkant
Titel 12 Saga
Titel 13 Karen Blixen og litterær metode
Titel 14 Krig i litteraturen
Titel 15 Oplysningstid og Holberg
Titel 16 Nyhedsformidling
Titel 17 Tilladte hjælpemidler ved eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation, retorik og Policy slam

De danskfaglige mål er, at eleverne efter forløbet kan:

- Forklare og anvende en kommunikationsmodel (Ciceros pentagram) til kommunikationsanalyse af en tekst samt i egen tekstproduktion.
- Forklare og anvende retorikkens appelformer (logos, etos og patos) til retorisk analyse af en tekst samt i egen tekstproduktion.
- Foretage en argumentationsanalyse ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel
- Planlægge og udføre et mundtligt oplæg med retorisk bevidsthed.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lyrikanalyse

Forløbet er en del af grundforløbet i dansk og sigter på at give eleverne en generel og overordnet introduktion til lyrikken som genre og til litterær og sproglig analyse. Igennem det sproglige perspektiv forsøger forløbet desuden at bygge bro mellem dansk og almen sprogforståelse.

I forløbet arbejder eleverne overvejende receptivt med forskellige lyriske tekster, idet eleverne med udgangspunkt i læsningen af teksterne fra forskellige litterære perioder introduceres til lyrikken som genre, til litterær analyse og til relevante fagbegreber.

Forløbet centrerer sig om arbejdet med teksterne. Eleverne præsenteres løbende for fagbegreber og teori i undervisningen, og dette sker enten induktivt eller i form af korte læreroplæg.

Fagets skriftlige dimension integreres undervejs i forløbet bl.a. i form af kreative skriveøvelser og opsamlende refleksionsøvelser.

Læringsmål:
at introducere eleverne til lyrikken som genre (og hermed kunne adskille lyrik fra prosa)
at introducere eleverne til relevante faglige begreber i forbindelse med analyse af lyrik
på et introducerende niveau gøre eleverne bevidste om udviklingstendenser i lyrikken og dermed bevidst om, at lyrikken har mange former
at arbejde med multimodale tekster
at arbejde med lyrik fra et sprogligt perspektiv (primært ordklasser og semantiske felter)

Baggrund
Begreb om dansk af Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen, Dansklærerforeningens forlag, 2020
Grammatiknøglen - Almen Sprogforståelse af Maren Aarup Schjørring og Ellen Rønhede Hansen, Dansklærerforeningens forlag, 2021
Sprogenes verden af Rasmus Gottschalck og Marianne Terp, Gyldendal 2013

Tekster
Aarestrup, Emil: “Angst”, 1838
Lind, Cecilie: Mit barn (uddrag) 2019
Moestrup, Mette: SPEJL/SNEHVIDE 2012
Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren (uddrag), 1906-1910
Ohlenschläger, Adam: “Hiemvee” (uddrag),1806
Strunge, Michael: “Livets hastighed”, 1978, fra Samlede Strunge - Digte 1978-1985, Borgen 2011
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filmanalyse

Introduktion til filmanalyse.
Kendskab til de filmiske virkemidler.
Analyse af de to kortfilm "Valgaften", Anders Thomas Jensen (1998) og "Mor", Andrea Stieff (2016).
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Novelleanalyse

Novellegenren og identitet som tema
– St. St. Blicher ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog”

Hvad skal I kunne efter forløbet?
Kende og anvende de grundlæggende begreber i en novelleanalyse.
- Indre og ydre personkarakteristik
- Paratekst
- Fortællertyper (1. personsfortæller/jeg-fortæller, 3. personsfortæller: personbunden, observerende og alvidende)
- Fortællemåder (beskrivende, scenisk og berettende)
- Miljø: socialt/kulturelt vs. konkret/fysisk
- Indre og ydre komposition
- Tematik: Motiv (eksplicit – redegør for handling) vs. tema (implicit – fortolk handling)
Derudover skal I kende forskellen på en klassisk novelle og en blichersk novelle.

Faglige mål
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof
En tekst af St. St. Blicher
Værklæsning
Litteraturanalyse og -fortolkning

Tekster
St. St. Blicher: ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af "Brudstykker af en landsbydegnsdagbog" 17-12-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stilistik og retorik

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
- Have kendskab til og kunne anvende forskellige stilistisk og retoriske analysebegreber.
- Lave stilistisk og retorisk analyse af forskellige teksttyper, herunder interview, essay og nytårstaler.
- Skrive en analyserende artikel

Kernestof
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Faglige mål
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken og DHO om Danmark i 1800-tallet

Eleverne har modtaget undervisning i Romantikken som litterær periode som forberedelse til DHO med temaet ”Danmark i 1800-tallet”.
Vi sprang Det moderne gennembrud over og perspektiverede i stedet til Det folkelige gennembrud, da det passede bedre med den sideløbende undervisning i historie.
Skriftlighedsforløb i 1.g er også en del af forløbet, og eleverne har været på ekskursion til Statens museum for kunst og Nationalmuseet.

Kernestof
• Tekster fra 1800-tallet herunder romantik og romantisme
• Læsning af en afgrænset periode før 2000
• Tekster af: Adam Oehlenschläger, N.F.S Grundtvig, H.C. Andersen, Herman Bang og Martin Andersen Nexø.
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistorisk kontekst.
• produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g.

Faglige mål
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
• Perspektivere til periodetræk for Romantikken i en litterær analyse
• Perspektivere til de læste tekster i en litterær analyse
• Lave en billedanalyse

Centrale begreber
Universalromantik
Dualisme, monisme, panteisme, nyplatonisme.
Organismetanken
Geniet
Romantisme
Biedermeier og poetisk realisme
Det folkelige gennembrud

Tekster
Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802)
”Vindens farver” fra Disneyfilmen Pokahontas (1995) https://www.youtube.com/watch?v=BEedBuld76E
Caspar Davis Friedrich: ”Vandreren over tågehavet” (1818)
Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (1830)
”Det Waagepetersenske familiebillede” (1830) af Wilhelm Bendz
Reklame fra Carlsberg https://www.youtube.com/watch?v=jEKLwFdntPs
Søren Krarup: ”Hvad er det at være dansk?”
Peter Carlsen: ”Danmark 2009”
Eugène Delacroix: ”Friheden fører folket på barrikaderne”
2. afsnit af 1800-tallet på vrangen, ”Gud, konge og politistat” DR.
Johannes Ewald: ”Kong Christian stod ved højen mast” (1779)
Adam Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820)
H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født” (1850)
Johan Thomas Lundby: Landskab ved Arresø (1838), En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839) og
En dansk kyst. Motiv fra Roskilde Fjord (1843)
Herman Bang: uddrag af Tine (1889)
H.C. Andersen: ”Skyggen” (1847)
Uddrag af Pelle Erobreren (1904), Martin Andersen Nexø.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om nytårstaler 12-02-2024
Skriveøvelser til uddrag af Tine 15-04-2024
DHO 29-05-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den personlige stemme

Formål
At udvikle elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den personlige stemme 08-09-2024
Interview af klassekammerat 09-10-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det moderne gennembrud

Kernestof
• Tekster fra 1800-tallet herunder naturalisme
• Læsning af en afgrænset periode før 2000
• Tekster af: Herman Bang og Henrik Pontoppidan
• Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
• Værklæsning: Et dukkehjem (1879) af Henrik Ibsen
• Norske tekster

Faglige mål
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
• Skrive en analyserende artikel
• Perspektivere til periodetræk for Det moderne gennembrud i en litterær analyse
• Perspektivere til de læste tekster i en litterær analyse

Centrale begreber
Det moderne gennembrud
Georg Brandes: ”Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur” (1871).
Kritisk realisme
Impressionisme
Naturalisme
Sædelighedsfejden
Drama: Replikker, regibemærkninger, scener og akter

Tekster
Henrik Pontoppidan: ”Bondeidyl” (1883)
Herman Bang: ”Irene Holm” (1886)
Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om skildringer af kvinders 11-11-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentarfilm

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
- Skrive en debatterende artikel
- Analysere dokumentarfilm med fokus på kommunikationssituationen, fortælleformen, filmiske virkemidler og autencitetsmarkører.
- Give belæg fra visuelle tekster ved at henvise til klip, still-billeder og tidskoder.

Kernestof
- værklæsning
- dokumentartekster og visuelle udtryksformer
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Faglige mål
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Vigtige begreber
Autencitetsmarkører
Filmiske virkemidler
Den autoritative fortælleform
Den deltagende fortælleform
Den observerende fortælleform

Tekster
Politiets blinde øje, DR-dokumentar (1991) 40 minutter, ligger på youtube https://www.youtube.com/watch?v=w3Kn3VtRtz0 (autoritativ)
Tragedien i Tjæreborg, alle 3 afsnit TV2 (2024), Frederik Brun Madsen. (deltagende)
Min bror – mit hjem (2021) af Kathrine Ravn Kruse. (observerende)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 22-12-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Værklæsning - Nike af Caspar Eric

Kernestof
Værklæsning af digtsamling.
Tekster fra 2000-tallet
Sproglig analyse og fortolkning

Faglige mål
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
Analysere lyrik med særligt fokus på sproglige virkemidler og tematik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Udkant

Som optakt til studieturen til Gdansk med stop på Lolland og Falster arbejder klassen med emnet “udkant” på tværs af fagets sproglige, mediefaglige og litterære discipliner. I forløbet arbejdes der ud fra spørgsmål som:
- Hvad forstår vi ved udkant?
- Hvorfor har der været en diskursiv kamp om betegnelsen af udkanten? Den rådne banan, udkant, vandkant osv.
- Hvad vil det sige at være i udkanten, geografisk, socio-økonomisk, kropsligt eller seksuelt? Er der fællestræk?


Kernestof
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.


Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
- Analysere tekster fra forskellige medier med fokus på udkant som tematik
- Perspektivere til de læste tekster
- Genkende, analysere og selv skrive en reportage

Tekster
“Gintberg på kanten” sæson 1, afsnit 4. (30 min) https://www.dr.dk/drtv/se/gintberg-paa-kanten_-rudkoebing_52679
”Laaaaaaaaaaaangeland”, fotoessay fra Politiken 16. August 2015.
Facebookreaktionerne på billedserien (link til Facebook i artikel fra DR).
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/langelaenderne-raser-mod-politiken-se-billederne-der-fik-oeen-op-i-det-roede
Andreas Grosbøll: “Hilsen fra provinsen”, Weekendavisen 19. April 2018.
”Bo og hans søn” fra Snydt ud af næsen (2024), Thomas Korsgaard.
Uddrag af Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022), Glenn Bech
”På røven i Nakskov” episode 1, TV2 2015.
”Prinsesser på blokken”, episode 1, DR3 2016.
”Blæstegnen” af Tessa og Klam Fyr, 2020.
”City2musik (Hva glor du på)” af Orgi-E, 2012.
”Det blo’ hus” af Allan Olsen, 2013.
”Et svin i Berlin” af Morten Sabroe bragt i Information 02.01.1990
Anders Ryehauge: ‟Andreas Mogensen: Når jorden ikke er nok”, euroman.dk 21.04.2017
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om udkantslitteratur 07-04-2025
Reportage fra studietur 05-05-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Saga

Kernestof
- tekster fra tiden før 1700
- mindst én folkevise
- tekst af N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger og Johannes V. Jensen
- værklæsning (Gisle Surssøns saga)

Faglige mål
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
- Kende sagaernes særlige fortællestil og tematikker samt analysere en saga med dette fokus.
- Vide hvordan islændingesagaer og sagnene om Skjoldungerne har givet inspiration til tekster i senere litterære perioder.
- Skrive en analyserende artikel.

Tekster
Introduktion til islændingesagaer fra litteraturportalen.
Totten om Torlejf Jarleskjald
Gisle Surssøns saga
Uddrag af Skønlitteratur på P1 fra 14. maj 2014
Gisle Surssøns saga (værklæsning)
Uddrag af Rolf Krakes saga, side 68-90 i Oldtidssagaerne bind 2, ved Annette Lassen. Gyldendal 2016. Uddraget omhandler brødrene Roar og Helge.
”Lysfyldt morgen, til marven kold” (1925) af Johs. V. Jensen i Højskolesangbogen
”Roskilde bygges” uddrag af Helge (1813) af Adam Oehlenschläger
”Danmarks trøst” (1820) af N.F.S. Grundtvig
Ragnar Lodbrogs saga, side 137-157 i Oldtidssagaerne bind 1, ved Annette Lassen. Gyldendal 2016.
Klip fra HBO-serien Vikings S1E9
Folkevisen Torbens datter i Spurvesol 1
Sorten Muld: ”Harald Kongen” fra Mark II (1997)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve 19-05-2025
Genaflever årsprøve fra 2g 24-08-2025
Analyserende artikel om heltefremstillinger i saga 18-09-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Karen Blixen og litterær metode

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
Kende forskel på forskellige metoder til litterær analyse
Analysere og fortolke litterære tekster med anvendelse af forskellige litterære metoder
Vurdere styrker og svagheder ved forskellige litterære metoder

Tekster
Karen Blixen: uddrag af Den afrikanske farm (1937)
Karen Blixen: ”Ringen” fra Skæbne Anekdoter (1958)
Karen Blixen: ”Det ubeskrevne blad” fra Sidste fortællinger (1957)

Læsninger
- Biografisk (uddrag af Den afrikanske farm)
- Nykritisk (uddrag af Den afrikanske farm)
- Ideologikritisk (Ringen)
- Psykoanalytisk (Ringen)
- Læserorienteret (Det ubeskrevne blad)
- Postkolonial (uddrag af Den afrikanske farm)
- Feministisk (Ringen)

Faglige mål
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden


Kernestof
- tekster af Karen Blixen
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
AI øvelse 02-11-2025
Var Karen Blixen racist? 27-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Krig i litteraturen

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
- anvende Louise Klinke Ørhstrøms analysemodel på tekster, hvori krig er en central del af tematikken.
- reflektere over, hvordan kunst og litteratur kan give indsigt i krigens væsen og konsekvenser.
- perspektivere til temaet krig og de læste tekster i en tekstnær analyse.

Kernestof
- Verdenslitteratur i oversættelse
- Tekster af Tom Kristensen, Martin Andersen Nexø, Martin A. Hansen og Peter Seeberg
- Tekster fra 1900-tallet og 2000-tallet.
- Tekster fra de seneste fem år.
- Værklæsning roman: Erich Maria Remarque Intet nyt fra Vestfronten (1928)

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
- analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Tekster
Halfdan Rasmussen: ”Definitioner” (1963)
Gustaf Munch-Petersen: ”til mine forældre” (1932)
Tom Kristensen: ”Nogle linjer til min ven Gustaf Munch-Petersen som faldt i Spanien”, trykt i Politiken (1938)
Ole Wivel: ”Vrede unge mænd” (1958)
Morten Nielsen: ”Det hellige mod” (1943)
Martin Andersen Nexø: ”Brodermorderen” (1926)
Carsten Jensen: Den første sten (2015) uddrag.
Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (1929) værklæsning.
Klaus Rifbjerg: "De ukendte soldater", bragt i Politiken (2009)
Serhij Zjadan: "Kald mig til denne port" og "Ingen vil bede om noget" fra novellesamlingen Jeg slukker lyset som den sidste (2025)
Basejumper (2013), dokumentarfilm af Nikolaj Viborg.
Peter Seeberg: Bipersonerne (1956) uddrag.
Martin A. Hansen: ”Hjemkomsten” (1945)
Teaterforestillingen Krigsbørn (2026 på Roskilde teater) manuskript og instruktør: Andreas Dawe
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. skriveøvelse reflekterende artikel 05-12-2025
2. skriveøvelse reflekterende artikel 09-01-2026
Reflekterende artikel 28-01-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Nyhedsformidling

Hvad skal I kunne efter dette forløb?
• analysere nyhedsformidling på forskellige medieplatforme med de dertilhørende begreber
• sammenligne nyhedsformidlingen på forskellige medieplatforme og vurdere fordele og ulemper ved de forskellige nyhedsmedier
• være kritisk bevidste nyhedslæsere


Kernestof
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Centrale begreber
Web 2.0
Lokal fortælling
Polyfaktuelt samfund
STEPPS (de seks centrale principper for succes på internettet)
Algoritmer
Ekkokamre
Ansigtsløs kommunikation
Massemedier
Gatekeepers
Influencere
Remediering
Paratekst
De klassiske nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt
Multimodalitet
Henvendelsesform
Arena
Fortællehieraki
P-K-P modellen
Omnibusaviser, tabloidaviser, nicheaviser, regional- og lokalaviser, netaviser og gratisaviser.
Konstruktiv journalistik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Tilladte hjælpemidler ved eksamen

ordnet.dk
sproget.dk
synonymordbog
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer