Holdet 3d-HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023-HIA-1d (1d-HI, 2d-HI, 3d-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalderen
Titel 2 Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Metode og teori
Titel 4 Fra Renæssancen til Oplysningstiden
Titel 5 Imperialisme
Titel 6 1. Verdenskrig
Titel 7 Mellemkrigstiden i Europa
Titel 8 Mellemkrigstiden...del 2
Titel 9 Romerriget. Brug og Misbrug.
Titel 10 Rusland - Ukraine
Titel 11 De glade 60'ere
Titel 12 Kronologisk overbliksforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalderen

Middelalderen (herunder intro til faget, se nederst)

Formål: overblik over perioden ca. 1000-1450 med fokus på europæisk middelalder med referencer til Danmark.
Fokus:
Samfundsopbygningen og feudalisme,
Det religiøse verdensbillede
Det daglige liv, herunder landbrug, handel og bydannelse.

Endvidere træning i at arbejde med historisk materiale på gymnasialt niveau, herunder bl.a. begyndende kildelæsning samt læsetræning med læseformål.
Der trænes periodisering og gruppearbejde.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-Metode

Materiale ud over grundbogen:
HERTUGEN AF BERRYs tidebog, ca. 1410: marts måned
"Byerne" (fra Gyld. og Pol.s Danmarks historie, bd. 4 af O. Fenger), s. 246-247,
T. 11: "Bygningsarbejderne" (fra M. Carstensen, Middelalderliv), s. 58-60,

-Den store Danske: Hansestæderne og lærer PP herom
-Link fra danmarkshistorien.dk (om Kalmarunionen + kilde: Unionsbrevet 1397)
-"Historien om Danmark": "Tidlig middelalder", DR, 2017.


NB: 1. modul er "Faglig introduktion af faget", herunder diskussion af inddeling af perioder, begivenheder og historiesyn. Intro kildekritik.
NB: 3½ moduler går i alt til: 2xKlassens Time, Besøg af Headspace samt obligatorisk, årlig ETU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet

Danmark i 1800-tallet.
Samarbejde med dansk, afsluttende med DHO.

Kernestof: i historie
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser (Danmark)
-nationale, regionale..konflikter
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
-Metode: Det funktionelle kildebegreb (ud fra "Værktøjskassen")

Emner i historie:
Overblik over 1800-tallet
Englandskrigene, krisen i 1807 og dansk Guldalder
Nationalisme (nationalromantik) med fokus på Slesvigkrigene og vejen til Grundlov
Forfatningskamp
Højskolerne/Andelsbevægelsen/Arbejderbevægelsen
Industrialiseringen, livet på land og i by

FÆLLES DHO-EMNER:
Englandskrigene og dansk guldalder
Nationalromantik og nationalisme
Folkeoplysning og højskole
De udsatte (arbejdere og husmænd)

I historie læses efter Frederiksen m.fl.: "Grundbog i Danmarkshistorie", Systime 2006.

Endvidere:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/de-var-billedet-paa-bevaegelsen-der-hev-danskerne-ud-af-fattigdom-nu-er-coop-selv-i
Filmmateriale:
"1800-tallet på Vrangen" (DR, 40 min varighed), afsn. 1: 1800-1814, afsn. 5: 1850-64 og DR: "Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten" (58 min) i to halvdele med arbejdsak
AU: https://danmarkshistorien.dk/?id=2799 (Film 8,5 min: Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914

Introduktion til: www.danmarkshistorien.dk (v. AU), herunder Septemberforliget (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/septemberforliget-5-september-1899)
Billedanalyse i historie. Ved: C. W. Eckersberg: Det Nathansonske Familiebillede, 1818, Wilhelm Bendz: Familien Raffenberg, 1831 og
Wilhelm Marstrand: Det Waagepetersenske Familiebillede, 1836.
3 soldaterbreve (kilder) fra: https://www.fredericiahistorie.dk/sites/fredericiahistorie.subsites.fredericia.dk/files/kilde_-_2_breve_lars_hansen_ammindrup_til_sin_familie_0.pdf

Ekskursion m. dansk til Kbh 2/4: SMK m. Guldalder, gruppearbejde  og fremlæggelser + Nationalmuseet: omvisningen "Det moderne gennembrud" med historisk fokus (aflyst på dagen; i stedet orienterede vi os selv i Legetøj fra gamle dage + 1660-2000 med fokus på 1800-tallets anden halvdel).
Inkl. kildesøgning v. Bibliotekaren (1 modul)
Afsluttes med DHO. Skrivearbejdet går i gang i midten af maj, heraf to moduler i historie til skrivearbejdet og vejledning.
Medio april: Undervisningsevaluering

Arbejdsformer: Pararbejde, gruppearbejde, øvelser i kildekritik mundtligt og skriftligt, læreroplæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Metode og teori

Vikingetiden og historieteori.
1) Kom godt i gang med 2g.  Repetition og udbygning af Kildekritik og metode (2 moduler)

2) Vikingetiden, Danmarkshistorie og historieteori,
DR: "Historien om Danmark", afsn. 3: Vikingetiden samt anmeldelse af afsnittet, Kr. Dagbl. april '17.

Fokus: Overblik, formidling og fremstillinger, historiesyn, erindringshistorie kombineret historieteori fra Hassing og Vollmond: "Fra fortid til nutid"

3) Ekstern aktivitet:
Ekskursion til Vikingeskibsmuseet med rundvisning: Eksperimenterende marinearkæologi. Fokus: Metode og viden om vikingeskibet.
(3 moduler i alt)

https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
(Hjelm har alle dage været en god idé)

https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/skoletjenesten/ungdomsuddannelser/skibe-og-mennesker-i-vikingetiden
(Fra Vikingeskibsmuseet)

Kan ikke trækkes til eksamen som forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra Renæssancen til Oplysningstiden

Fra Renæssancen til Oplysningstiden.

Emner: Renæssancen, Reformationen, Oplysningstiden

Renæssancen:
Italien, den italienske bystat, det kunstneriske gennembrud (maleri og arkitektur, herunder gruppearbejde + fremlæggelse med ikke-skriftligt kildemateriale v. Alberti: Palazzo Rucellai, Piero della Francesca: Federico da Montefeltro og Battista Sforza, Michelangelo: Gud og Adam/Det sixtinske Kapel, Rafael: Skolen i Athen, Leonardo da Vinci: Den vitruvianske mand.

"Den bevægede jord" mhp. det naturvidenskabelige gennembrud. Studieretningstoning mod naturvidenskabelig studieretning
https://www.youtube.com/watch?v=kzhuZmzoX5o (Tice art om Renæssancen kunst, 10 min)
+

Reformationen:
Fokus på Reformationen i Danmark, Martin Luther, Grevens Fejde og kort udkig til Europa.
Gruppearbejde med fremlæggelser i Ekspertkarrusel (CL). Denne del afsluttes med 40 min.s omvisning i Roskilde Domkirke med fokus på kirkerummets opbygning og forskellene mellem funktioner, indretning og liturgi før og efter Reformationen.
https://www.youtube.com/watch?v=yFvwvB1iOAI (Den sorte skole: Reformationen, 9 min)

Oplysningstiden som åndelig strømning, reformer og revolutioner.
Læreroplæg.
Begreb: Naturretten.
Kilde: Rosseau: "Samfundspagten" (uddrag) og Voltaire: "Om tolerance" (fra "Filosofisk lommeleksikon, 1764)
Den amerikanske uafhængighedskrig og -erklæring (disse to er fokus).
Den franske revolution
Gruppefremlæggelser om den amerikanske revolution i form af forsk. elevaktiverende typer af arbejdsformer:.
Om den franske revolution: Overblik og klassiske kildearbejde.

Udvalgte problemstillinger:
Hvordan periodiserer man i historie, hvorfor og hvilke problemer kan der ligge i det?
Hvordan er Renæssancen og Oplysningstiden to selvstændige perioder og hvordan er de forbundne?

Arbejdsformer:
Oplæg, gruppearbejde, speeddating (CL), Rollespil, Ekspertkarrussel, rollelæsning, individuel skrivning, dialog cirkel
Ekskursion til Nationalmuseet 11.12.25: Middelalder, Reformation, Renæssance (omvisning. Fokus på overblik og kilder)


I forløbet indgår også klassens deltagelse i skolens obligatoriske Innovationsfestival (for 2.g'erne) sammen med samfundsfag. Klassen arbejder med en udfordring stillet af Roskilde Kongres og Idrætscenter ved et besøg på skolen med oplæg: "Hvordan kan vi blive mere cirkulære?"

Faglige mål og kernestof:
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
-Globalisering
-Eksternt samarbejde
-flerfagligt samarbejde


Arbejdsformer:
Oplæg, gruppearbejde, speeddating (CL), Rollespil, Ekspertkarrussel, rollelæsning, individuel skrivning, dialog cirkel
Ekskursion til Nationalmuseet 11.12.25: Middelalder, Reformation, Renæssance (omvisning. Fokus på overblik og kilder)

Øvrigt:
Undervisningsevaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme

Imperialismen 1870-1914

Udgangspunkt i en nutidig problemstilling qua "Ambassadøren" af Mads Brügger, 2011, 93 min.: Hvordan defineres Imperialimsen, hvad er imperialiske spor, hvorfor ser vi dem i nutiden? (samles op til slut via Kronik og metode: narrativer)

Lærerintroducerende PP (industrialisering, socialdarwinisme mm. samt begreberne uformel og formel imperialisme, der glider over i 1. Verdenskrig som det næste forløb)

Imperialisme:
Fokus på England og Frankrig (kildearbejde). Reference til Tyskland samt Belgisk Congo som case (overblik)

Dokumentar:
Peter Thygesen "Erobrerne" fra "Det danske Gongo-Æventyr", 2006 (29 min.).

Litterær Tekst:
R. Kipling: "Hvid mands byrde"

Supplerende: Børnelitteratur og -sange:
https://www.youtube.com/watch?v=LDrzKBM73yc (lille Bo Familien Andersen: "Jeg har set en rigtig Negermand), Tintin i Congo (1930) + lærer-PP herom; børnebøger: Barbar, Lille Sorte Sambo, Strudsen Rasmus m.fl.

Kronik: Helle Stenum, aug. 2006: "At være underholdning i Zoo"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1. Verdenskrig

1. Verdenskrig

"Intet nyt fra vestfronten", 2023, åbner forløbet og elevernes skriftlige respons udpeger 8 forskellige underemner, der undersøges og fremlæggelse mundtligt. (jf læringsteorien om Undersøgende undervisning).
Endvidere indeholdende refleksioner over afsender-synspunkter, og hvad den historiske spillefilm kan/skal.
Arbejdsform (primært):
Projektarbejde med gruppefremlæggelser for klassen samt feedbackgruppe.
Afslutningsvist kildelæsning ifm. Versailles-freden, læreroplæg om konsekvenserne af 1. Verdenskrig samt et udkig til Rusland og den russiske revolution.

Problemstilling: Hvad er årsagssammenhængene for krigen, og hvorfor blev den så voldsom og skelsættende?


Emner:
Gruppe 1: Østrig-Ungarns ultimatum og Serbiens svar 1914 og kort om De store alliancer:
Gruppe 2: Skyttegravskrigen:
Gruppe 3: Propaganda:
Gruppe 4 Tysk ledelse:
Gruppe 5: Nye våben og våbentyper:
Gruppe 6: Danskere i tysk tjeneste:
Gruppe 7: Mindesteder:

Feedbackgrupper til fremlæggelserne

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-Metode

Materiale:
Se under: "Indhold"
og
https://www.youtube.com/watch?v=HMO7P1trSbI (Burial.., 9 min)
"Intet nyt fra vestfronten", 2023, 2,26t af: Edward Berger
https://brevefraskyttegraven.dk/
https://www.youtube.com/watch?v=U6KR4cLLVzQ
Dokumentar: "Den kolde Krig", afs. 1 "Venner i krig"
Materiale til projektgrupperne:
kilde 34, s. 138-139 i ”Grundbog til historie”)
Grundbogen, s. 119-120 for overblik.
kilde 36 og 37 i ”Grundbog til historie” + kortene side 118 og 128 i samme bog
Evt. andet materiale I måtte finde relevant.
kilde 38, 39 og 40 i ”Grundbog til historie” og samme, siderne 122-123 for overblik
Inddragelse af de to plakater s. 145 i ”Grundbog til historien”
Grundbogen, s. 121 for overblik
http://www.firstworldwar.com/features/plans.htm.
http://www.firstworldwar.com/weaponry/index.htm + kilde 40 i ”Grundbog til historie” og samme, side 123 for overblik
https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/foerste-verdenskrig
“Cross of Sacrifice” i Ypres og “The Stone of Remembrance” og ”Kriegerdenkmal in Berlin” (Monumentet for de faldne fra det fjerde Dronning Augusta Garder- og Grenadier Regiment), 1925.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mellemkrigstiden i Europa

Med afsæt i forløbet om 1. Verdenskrig centreres der på: 1930'ernes Europa og Nazi-Tyskland.

Fokus: Overblik over perioden, forståelse for årsagssammenhænge og kildelæsning, herunder forskellige typer af kildemateriale (skr og ikke-skr).

Faglige mål og kernestof:

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Fagligt materiale på engelsk


Underemner (læst i denne rækkefølge):
0. Optakt gennem klassens studietur til Gdansk (KZ: Stutthof og Museum for 2. VK)
1.  Weimarrepublikken (dokumentar)
2. Børskrakket og verdenskrisen
3.  Weimarrepublikken: 20'erne, økonomi og forholdet til Versailles-traktaten
3. Begyndende nazisme
4. Nazisternes erobring af magten
5. Den nazistiske opdragelse og propaganda. (Herunder nazistisk billedpropaganda og dokumentar: "Jøden og Arieren", 45 min.)
6. Italien og fascismen
...fortsættes del 2 (Titel 8)

Bender og Gade: "Mellemkrigstiden..belyst ved kilder" (Munksg.), s. 80-83 (T36-40: Love fra 1933-1934) (ifm. pkt 5)
"Weimar - den første tyske republik" (Tysk dokumentarfilm fra 2019, 45 min.)

I øvrigt:
https://historielab.dk/til-undervisningen/undervisningsforloeb/krakket-paa-wall-street/ (10 min. - et kort kig på situationen i Danmark)


https://www.youtube.com/watch?v=Q78COTwT7nE (WWII Crash Course, 13 min).

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-mindet-om-mussolini-11802200190 (Genstart, 23.9.22)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstiden...del 2

Del 2 og afslutning på forløbet beskrevet i forrige forløbsnote til:
Mellemkrigstiden i Europa.
(Dvs. Det er ikke et nyt selvstændigt forløb, der kan trækkes til eksamen. Indhold fra dette forløb INDGÅR I TITEL 7)

8. Vejen til 2. Verdenskrig. Overblik.
9-10. Holocaust. Hvad er "et folkedrab", Stantons 10 stadier og elevens eget arbejde med overblik over Holocaust. Problenstilling: Hvad er et folkedrab? Hvorfor skal vi have om folkedrab?
11. Aktør-struktur modellen (fra: På sporet af historien, kap 1) og skr. individuel øvelse: Hvordan kom Hitler til magten?
12. Eksamenstræning ud fra et eksamenskildesæt til perioden (opstilling af problemstillinger og besvarelse heraf).
13-14: Zone of Interest (Holocaust og den historiske spillefilm)

Materiale:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

https://www.ushmm.org/learn/holocaust/the-path-to-nazi-genocide (indtil 11:07)

Eksamenssættets materiale er:
1) "Den tyske førerstat som totalitær stat". Tysk tekst fra 1934 (i T Smidt: Nazisme og nynazisme, kilde 26, s. 40)
2) "Undermennesket" SS-udsendt tekst fra 1935 (i T Smidt: Nazisme og nynazisme, kilde 40, s. 58)
3)  "Jødisk overlevende om at brænde ligene" m.fl. kilder (nr, 90, 91, 92) fra Det danske center for Holocaust og folkedrabs hjemmeside.
4) Tysk plakat fra 1938: "GrossDeutschland JA! Am 10. April"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget. Brug og Misbrug.

Romerriget. Brug og misbrug.

Centrale problemstillinger:
For at få en forståelse af, hvordan man har brugt og misbrugt Romerrigets historie, vil vi bruge tid i forløbet på at tilegne os en grundlæggende viden om Romerriget. Her vil problemstillingerne i høj grad være:
1) Hvordan fungerede Romerriget? Her vil der være særligt fokus på de slavegjorte og patron-klient-forholdet og overgangen fra republik til kejserdømme
2) Hvorfor gik Romerriget under? Her vil der være særlig fokus på hvordan historikere ser på det afhængig af ens samtid, normer og værdier (ex. om man er idealistisk eller strukturalistisk anlagt).

Der vil løbende blive set på, hvordan man gennem tiden og i forskellige kontekster har brugt og misbrugt Romerrigets historie i egen samtid. Her vil problemstillingen være:
3) Hvordan har man i eftertiden brugt Romerriget? Her vil være særligt fokus på politikernes misbrug, ex fascismens brug og Boris Johnsons brug,  og fremstillingen af Rom i film, særligt med amerikansk afsendelse, og brug i dag.

Kernestof
• historiebrug og formidling – hvordan bruger man Romerriget i dag?
• statsdannelse – Var Rom en stat?
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer – var Rom i republikken et demokrati?
• hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 1) side 75-86, 97-98
Frederiksen: Grundbog til historie (bind 2): Et kort uddrag af en Mussolini tale fra 1922.

-Podcast:
https://politiken.dk/podcast/art7205719/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden
- artikel fra den korte avis, 29.03.2016: Romerrigets undergang og folkevandringerne (kortet ned til 1½ ns af MD) og
https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art6760799/Den-store-diktator-%E2%80%93-Julius-C%C3%A6sar-besejrede-gallerne-og-marcherede-mod-Rom og
Kampen om historien v. Adam Holm 31.12.24 (56 min)

-kompendium med:
a) et uddrag om Cæsar og andre konsuler (fra På sporet af Romerne, s. 38-43).
b) Fra "Historieportalen": Her har de læst om Myten om Roms grundlæggelse, etruskerne og Romerrigets oldtid og arv til os på 'hverdagsbasis'.
https://historieportalen.systime.dk/?id=153&L=0
c) et afsnit om Patron-Klient forholdet:  https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=165
d) "Alle Tiders Rom" af Johnny Thiedecke, s. 80 og s. 82-87.

Dokumentar:
https://www.dr.dk/drtv/episode/otte-dage-der-skabte-rom_-sejren-over-hannibal_460802 (45 min)
Rome, sæson 1, afsn 1: "The stolen Eagle" (58 min)
Historisk spillerfilm:
"Gladiator" (af Ridley Scott, 2000)

Derudover er læst et uddrag om historiens drivkræfter (genganger fra tidligere gennemførte forløb: om kollektiv erindring og erindringspolitik og i dette forløb (19.9): historiebrug) samt "Historiebrug" i kortere version og opstillet v. den svenske historiker Klas-Göran Karlsson (2 ns).

De har i timen læst følgende kilder:
Ciceros brev til broderen om, hvordan han skal blive valgt til konsul (63 f.kr.).
• Interview med Boris Johnson, som kobler bekæmpelse af klimaforandringer med Romerrigets fald. https://www.youtube.com/watch?v=tmZfylBHcew (ca. 5 min)
samt opslag i "På sporet af Romerriget", s. 14-17 (ifm årsagsforklaringer på Romerrigets opståen og ekspans)

• Edward Gibbon: Det romerske Riges forfald og undergang 1781 (uddrag)
• Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilsationens afslutning 2005 (uddrag)
• Alexander Demandt: Romerrigets undergang 2016 (uddrag)
• Klimaet tvang Romerriget i knæ, uddrag fra en artikel fra Jyllands-Posten 18/1-2011 (uddrag)

Skønsmæssigt læst ca. 60 sider.


Øvrigt:
Samarbejde med eksterne partnere: 1 modul (19.9) med Livestreaming fra AU, "Relationen mellem Kalaallit Nunaat (Grønland) og Danmark. Historiebrug som politisk magtfaktor i erindringskonflikter" hertil er forberedt læsnig af "Historiebrug" fra "På sporet af historien Dupont og fl., systime.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Rusland - Ukraine

Hvorfor er Rusland gået i krig med Ukraine?
Hvad er Ruslands/Putins forestilling om Rusland som magt?

Vi tager udgangspunkt det 'Det nye Rusland', dvs fra år 2000 med Putin og frem. Undervejs arbejdes med Sovjetunionen under Stalin og Den kolde Krig .

Underproblemstillinger
• Hvorfor forstår Rusland sig selv som en stormagt?
• Hvorfor er russisk kultur forskellig fra vestlig kultur?
*Hvordan og hvorfor udviklede Sovjetunionen sig under Stalin til et diktatur plaget af terror?
• Hvorfor begik Stalin folkedrab mod Ukraine i 1930’erne?
• Hvorfor er Putin så besat af Ukraine?
*Hvordan skabtes den hårde hånd over republikkerne under USSR (Bresjnevdoktrinen)?
og
*Hvordan kan metoden Erindringshistorie hjælpe os med at analyse og forstå de russiske aktioner?
*Kan begrebshistorie som metode hjælpe os til at forstå Sovjetunionen også i lyset af Den kolde Krig? (herunder interviews med forældre/bedsteforældre),
*Hvad kan, skal og kan/skal ikke den historiske spillefilm (Historiebrug)?

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
• redegør for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid

Kernestof:
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (diktatur vs. demokrati)
• stats- og nationsdannelser herunder Ruslands
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og historieformidling (kollektiv erindring og erindringspolitik)
udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA

Udsyn P1 28.11.24: "Putins globale Koldkrig" (28 min)
Film: "Den sorte jord" (2019).
Genstart, dr, 5/12-22: Ukraines ubærlige minde (25 min)
https://khpg.org/en/1608813845
Erindringshistorie (2 sider i kap 1 hos Ulla Nedergaard) og Historiebrug
Begrebshistorie  (vhttps://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=153
Kap. 2.7: Begrebshistorie. Introduktion)
Rusland - nye og gamle fortællinger - del 3, 2021 inkl kilder (fra www. Systime.dk)
https://www.youtube.com/watch?v=6sZMBdiryoc (Ukraines Nationalsang)
D
Sting, "Russians", 1986.
Vibe Termansen, "Jeg har set en verden styrte i grus" (sendt 13.10 2024 på Caritas)
Fællesarrangement med Flemming Splidsboel (12/1-26)
Oplæg v. elev 3d m. ukrainsk baggrund: Skolepolitik ift. Holodomor
Gruppearbejde, læreroplæg, reportageskrivning, Teaterbesøg "Krigens børn" 27/1-26
"Mr. Nobody Against Putin" (okt 2025, DR, afsn 1, 47 min)

Forløbet læses i samarbejde med dansk og samfundsfag under titlen Krig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 De glade 60'ere

"De glade 60'ere"

Danmarkshistorie. Efterkrigstiden. 1958-1973 med fokus på 1960'erne og opbrud.
Projektorienteret arbejdsform, hvor klassen i grupper med hvert sit emne inden for perioden underviser hinanden, finder egnet kildemateriale og opstiller problemstillinger samt giver hinanden lektier for.

-Politiske og sociale revolutioner
-"Globalisering".

Overbliksforløb med træning i at opstille problemstillinger, og at løse dem med korte præcise redegørelser, analyser, søgning og udvælgelse af kildestof. 1 fælles kildelæsning per gruppe/emne.
Træning af mundtlig fremstilling/formidling af historie og den historiske undersøgelse

Forløbet læses i mere konkret form således:

Fælles afsæt med overblik over 50'erne: 1) Læreroplæg om Velfærdstaten (udviklingshistorie og kort teorianskuelse) og  2) Danmark i 1950'erne (nøgleord: Nøjsomhed. Mangelsamfund. Bolignød)


1) Studenteroprøret

Vi er:

2) Nye familiemønstre og arbejdsmarkedet

Vi er: 

3) Kvindebevægelsen:

Vi er:

4) Hippiebevægelsen (Thy-lejren som eksempel)

Vi er:

5) Andre protestbevægelser (fx mod Vietnamkrigen, mod A-kraft):

Vi er: 

6) Nye partier (SF og VS)

Vi er:

7) Jordskredsvalget ´73

Vi er:



KRAV:

Fokus på gruppearbejde og fremlæggelser af gruppeprodukter i plenum (mundtlighed og præsentation).

Krav: Hver gruppe opstiller én problemstilling + finder 2-3 kilder, der skal indgå i det mundtlige oplæg ved powerpoint for klassen.
Heraf sendes/deles én udvalgt kilde med resten af klassen, som de andre grupper forbereder sig på (=har læst), inden jeres oplæg fremlægges mundtlig for de andre i klassen. I kan fx sende kilden i en besked til mig på Lectio, så uploader jeg den efterfølgende på det pågældende modul

Oplægget, hvor alle siger noget, er på ca. 10-12 min. Herefter respons fra klassen.

Efter hvert oplæg øves opstillingen af problemstillinger.'
Film/historiske fremstillinger:
100 Års barnddom: 1950-1960: Efterkrigstid og nye rammer, 1998. 30 min
Historien om Danmark (10), DR 2017, 57 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologisk overbliksforløb

Obligatorisk kronologisk overblik

1.-3.g i 9 grupper med 2-3 elever i hver. Fremlæggelser i matrix på baggrund af lærerudviklet Forløbsoversigt v. MD

Eksamensinfo: Opsamling på de gange, vi har haft prøveeeksamen og vi ser "Ved det grønne bord" og diskuterer præstationen

Kan ikke trækkes som forløb til eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer