Holdet 2023-DAA-1j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023-DAA-1j (1j-DAh, 2j-DAh)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Novelleforløb: Det hvide kvarter (værk)
Titel 2 Kolonimagt Danmark
Titel 3 Vinkling og fremstilling i dokumentar (værk)
Titel 4 Taler og retorik
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Fagpakkerettet roman (værk)
Titel 7 Pragmatik og sproghandlinger
Titel 8 Nyhedsformidling på flere medieplatforme (værk)
Titel 9 Det moderne gennembrud (værk) (norsk)
Titel 10 Maskuliniteter
Titel 11 Tab, sorg og overgange (værk)
Titel 12 Realisme og modernisme (+ svensk)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Novelleforløb: Det hvide kvarter (værk)

I dette værklæsningsforløb læser vi Charlotte Weitzes novellesamling “Det hvide kvarter” fra 2011.

Forløbet sigter på at

gøre jer fortrolige med novellen som genre
opøve et begrebsapparat til analyse af prosatekster. I introduceres i den sammenhæng til analyse af fortælletekniske virkemidler, miljø og personkarakteristik.
øve den analyserende skrivemåde og det at skrive med udgangspunkt i en fortolkningshypotese.

Derudover er det forløbets formål, at I skal opleve glæden ved at læse skønlitteratur. Derfor sætter vi i analysearbejdet også fokus på en oplevelsesorienteret læsning, således, at jeres analyser tager udgangspunkt i jeres egne oplevelser af novellerne.

Skriftlighed i form af kreative og analyserende skriveøvelser integreres i forløbet, og I introduceres til den analyserende artikel. Forløbet afsluttes med en efterårsprøve, hvor I får mulighed for at skrive jeres anden analyserende artikel med udgangspunkt i en værkets noveller.

Centrale begreber:
- Fortolkningshypotese
- Resumé
- Komposition
- Fortæller (1. og 3. personsfortæller, indre og ydre synsvinkel)
- Person- og miljøkarakteristik.

Tekster:
Weitze, Charlotte: “Det hvide kvarter”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Svar-anmeldelse 22-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kolonimagt Danmark

I dette tværfaglige dansk-historie-forløb undersøger vi fremstillingen af slavegjorte i koloniale og postkoloniale fiktive og nonfiktive tekster, herunder: salgsannoncer, leksikonartikler og prosa. I introduceres i den sammenhæng for kommunikationsanalyse, diskursanalyse og argumentationsanalyse.

Forløbet danner faglig udgangspunkt for jeres historie-opgave, som I skal skrive i november og december 2023. Således kobles forløbet også med et skriftlighedsforløb, hvor I introduceres til den akademiske opgavegenre, herunder formalia i større akademiske opgaver. Undervejs i forløbet  trænes I i forskellige skrivekompetencer, herunder: redegørelse, analyse og diskussion/vurdering. Endvidere introduceres I til formalia i større opgaver.

Primærlitteratur:

- Wraa, Mich: Haabet (uddrag) følgende kapitler “Brev: Professor Eide til forlagsredaktør Thomas de Souza, december 1823” og “Brev: Thomas de Souza til Mikkel Eide, august 1822” og “Slavehandels-forbuddet af 1792. Kongelig forordning om Negerhandelen.”
Salmonsens konversationsleksikon (uddrag) “Afrika” og “Befolkning”, 1893

- Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758) Systema Naturae. 10. udgave 1758. (uddrag)

- J.R. Haagesen om de slavegjorte afrikaneres natur (1758) (uddrag)

- Adam Smith om slavehandelen (1776) (uddrag)

- Paul Isert om slavehandel (1787) (uddrag)

Baggrund:

Larsen, Ole Schultz: “4.9: Retorik”, “4.10 Argumentation” og “Diskursanalyse”  in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier,Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vinkling og fremstilling i dokumentar (værk)

Formål:
- at kende til dokumentarfilmens genretræk, herunder de tre undergenrer: den autoritative, den deltagende og den observerende dokumentarfilm.
- at kunne påvise brugen af autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler i dokumentarfilm.
- at kunne foretage en filmisk analyse med udgangspunkt i konkrete filmcitater og med anvendelse af faglige begreber.
- at kunne vurdere grænserne mellem iscenesættelse og virkelighed/autenticitet.

Beskrivelse:
I introduceres til dokumentarfilmen som genre, herunder dokumentarfilmens undergenrer: den autoritative (også kaldet den dybdeborende dokumentar), den deltagende og den observerende dokumentar. I introduceres også mere overfladisk til følgende andre dokumentarfilmsgenrer: den deltagende dokumentarfilm, den refleksive dokumentarfilm, den poetiske dokumentarfilm og den dramatiserede dokumentar.

I forlængelse af ovenstående introduceres I også til autenticitetsmarkører, som dokumentarfilmen benytter sig af for at opnå faktakontrakt med seeren.

Endelig introduceres I til filmiske virkemidler, og vi øver undervejs at foretage en metodisk og faglig analyse af dokumentarfilm ud fra princippet om, at enhver analyse skal dokumenteres ud fra konkrete filmiagttagelser.

I vores filmiske analyser af dokumentarfilm har vi især fokus på, hvordan dokumentarfilmene på den ene side benytter sig af autenticitetsmarkører som led i deres faktakontrakt med seeren, og på den anden side benytter filmiske virkemidler til at bearbejde og iscenesætte virkeligheden. I forlængelse heraf diskuterer vi også etiske dilemmaer, der kan være forbundet med skildringen af virkeligheden.

Vi afslutter forløbet med at skrive en analyserende artikel om dokumentarfilmen “Kandis for livet”.

Film:
- Mads Nilsson og Troels Kingo, ”Advokaternes tag-selv-bord” (DR, 2015) (00:00-06:18).
- Lars Engels: Dømt til behandling (DR, 1997) (første 5 min.)
- Morten Spiegelhauer: ”Operation X”, TV2 (2013).
- Ron Frickes: Samsara (2011)
- Jeppe Hansen: Bad Boy Breathing (2014)
- ”Blok på bistand” (DR, 2014) (uddrag)
- ”Moskéerne bag sløret” (TV2, 2016) (uddrag)
- ”På røven i Nakskov” (TV2, 2015) (uddrag)
- Jesper Dalgaard: Kandis for livet (værk) (2021)

Tekster:
- Leder: ”Fattigdomsporno” (Berlingske 01.05.2015).
- Debat: TV2: Mikkel Dyrting: ”Vi latterliggør ikke Nakskov” (Berlingske 07.05.2015).
- Freja Dam: ”DR har intet at undskylde for med ”Kandis for livet” (kommentar i Soundvenue 11.02.22).
- Kurt Strand: ”Dokumentarfilm har et troværdighedsproblem, hvis de ikke kan skelne mellem fiktion og virkelighed” (kommentar i Kristeligt Dagblad 11.02.22).

Baggrund
- Ole Schultz-Larsen: ”Dokumentarfilm og Mockumentary”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 224
- Ole Schultz-Larsen: ”Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 222
- Ole Schultz-Larsen: ”Filmens dramaturgi”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 223
- Ole Schultz-Larsen: ”Medieanalyse af dokumentarfilm”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 228
- Dorte Granild og Mette Wolfhagen: ”Etik og manipulation i dokumentar”, i Dox. Forløb i medier, Lindhardt & Ringhof 2016, s. 22-26.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Taler og retorik

I dette forløb lærer I at:
- identificere genretræk i den politiske tale og i lejlighedstalen.
- analysere talens kommunikationssituation.
- analysere etos med udgangspunkt i de klassiske og moderne etosdyder.
- analysere patos-appel, herunder også brugen af evidentia.
- analysere logos-appel.
- analysere argumentation med udgangspunkt Toulmins argumentationsmodel og gendrivelse.
- vurdere, om der er tale om vellykket kommunikation.
- skrive egen tale med udgangspunkt i viden om retorik og argumentation.

Beskrivelse
I forløbet arbejdes der med kommunikationsanalyse og retorisk analyse af primært taler, men også andre tekster, herunder reklamer og kampagner. Vi undersøger talernes appelformer, retoriske virkemidler og argumentation. Og vi vurderer, hvorvidt de retoriske ytringer er hensigtsmæssige og passende i forhold til ytringernes intention. Undervejs i forløbet skal I også selv skrive en tale og fremføre den for klassen.  


Tekster:
- Jens Stoltenbergs tale i Oslo Domkirke, 24. juli 2011 (Norsk) (fra: https://www.dansketaler.dk/tale/jens-stoltenbergs-mindetale-efter-angrebene-paa-utoeya)
- Leonardo DiCaprio: Tale ved FN’s klimakonference, 2014 (Fra “Perspektiver i dansk, Antologi. Rangvid og Sørensen, 2018
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, 26. august, 2020 (Fra: https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/#circumstances)

Reklamer:
- Carlsberg: “Tastefully Danish” (Reklamen er hentet fra bogen ”Grundbog i retorik – at vise og at overbevise”, i-bog; systime.)
- Sundhedsstyrelsen: “Hvorfor egentlig ryge” (https://www.youtube.com/watch?v=9VmnEgt2avU&ab_channel=BUTWHY%3F)
- Kræftens bekæmpelse: “Under overfladen - sluk solariet” (https://www.youtube.com/watch?v=7SWwMd9bY_8&ab_channel=Kr%C3%A6ftensBek%C3%A6mpelse)

Baggrund
Materialet er udvalgte kapitler fra M. Johnsen og B. Gade ”Grundbog i retorik – at vise og at overbevise”, i-bog; systime.

Yderligere oplysninger findes nedenfor:

M. Johnsen og B. Gade ”Indledning – Retorik er en måde at se verden på”, i Grundbog i retorik – at vise og overbevise, i-bog, systime, side-id: 202
M. Johnsen og B. Gade ”Kommunikationssituationen”, side-id: 212
M. Johnsen og B. Gade ”Kommunikationssituationens grundelementer”, side-id: 224
M. Johnsen og B. Gade ”Appelformerne”, ”Logos”, ”Patos”, ”Etos” i Grundbog i retorik – at vise og overbevise, i-bog, systime, side-id: 211, side-id: 229, side-id: 228, side-id: 227
M. Johnsen og B. Gade ”Argumentation”, i Grundbog i retorik – at vise og overbevise, i-bog, systime, side-id: 210
M. Johnsen og B. Gade ”Toulmins argumentmodel”, i Grundbog i retorik – at vise og overbevise, i-bog, systime, side-id: 238
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romantikken

Forløbet sigter på at gøre jer fortrolig med:
- romantikken som periode, herunder universalromantikken og nationalromantikkken.
- den romantiske digtnings stil og tematikker.
- lyrikken som genre
- den analyserende skrivemåde og det at skrive med udgangspunkt i en fortolkningshypotese.

Beskrivelse
I dette litteraturhistoriske forløb om romantikken undersøger vi, hvordan natur og menneske fremstilles i en række udvalgte tekster fra perioden, og vi undersøger hvordan teksternes menneske og natursyn afspejler samfundsmæssige og kulturelle tendenser i samtiden. Endvidere introduceres I for lyrikken som genre, herunder elementære lyriske kendetegn: komposition, strofer, vers, referentielt og poetisk sprog, billedsprog.
Vi afslutter forløbet med en mindre analyseopgave, hvor I skriftligt skal undersøge, hvordan det nationale fremstilles i de to digte N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen.

Centrale begreber:
- Universalromantik
- Organismetanke
- Panteisme
- Steffens trefasede historiesyn: guldalder - fald - opstigning
- Steffens trefasede menneskesyn: borger - talent - geni
- Nationalromantik

Tekster
- Adam Oehlenschläger: “Guldhornene” (1803)
- Schack Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
- N.F.S Grundtvig: ”Langt højere Bjerge så vide på jord” (1820)
- H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født” (1850)

Billeder
- Casper David Friedrich: Vandreren over tågehavet, 1818.
- Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde, 1847.

Baggrund
- 1800-tallet på vrangen | Historie | DR
- Guldalder #2. Kongerækken, Politiken Podcast i samarbejde med SMK (se https://www.smk.dk/article/test/)
- Schultz Larsen, Ole: “6. Romantik (1800-1870)” i Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Dansklærerforeningens forlag/Systime, 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fagpakkerettet roman (værk)

I dette fagpakkerettede værklæsningsforløb læser I, fordyber jer i og undersøger selvstændigt et selvvalgt litterært værk med udgangspunkt i danskfaglig litterær analysemetode.

Metodisk bygger forløbet videre på jeres novelleforløb fra efteråret 2023, og I trænes i at lave en analyse af fortælleteknik, miljø og personer.

Jeres arbejde med værket afsluttes med en synopsis og en mundtlig årsprøve, hvor I præsenterer jeres analyse.

Centrale begreber:
- Fortolkningshypotese
- Komposition
- Fortæller (1. og 3. personsfortæller, indre og ydre synsvinkel)
- Person- og miljøkarakteristik.

Romaner fordelt mellem eleverne i klassen:
- Aburas, Lone: Føtexsøen, 2009
- Helle Helle: De, 2018
- Korsgaard, Thomas: Hvis der skulle komme et menneske forbi, 2017
- Louis, Eduard: Færdig med Eddy Bellegueule, 2015  
- Pedersen, Sidsel Falsig: Hestens fødselsdag, 2014
- Pilgaard, Stine: Min mor siger, 2012   
- Weitze, Charlotte: Den afskyelige, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Pragmatik og sproghandlinger

I forløbet skal I beskæftige jer med samtalen som kommunikationsform. I bliver introduceret for centrale begreber indenfor pragmatikken, som I skal bruge til at lave danskfaglig analyse af samtaler. I forløbet kommer I til at arbejde med samtaler i forskellige typer tekster, herunder en samtalepodcast, en kortfilm, en novelle og samtaletråde på sociale medier.

I den sidste del af forløbet har vi fokus på debatkultur på de sociale medier, I skal i
mindre grupper holde et mundtligt oplæg, hvor I skal analysere selvvalgt(e) debattråde fra sociale medier.

Som afslutning på forløbet skal I skrive en kort debatterende tekst om den demokratiske samtale på de sociale medier.

Begreber:
- Kommunikationssituation og roller
- Turtagning og god dialogskik
- Sproghandlinger, direkte og indirekte
- Høflighed og face

Baggrund: fra ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier”, Systime
og Dansklærerforeningens forlag.

Tekster:
- Helle Helle: "En stol for lidt", 2000 (novelle)
- DR: Sara og monopolet (uddrag fra 5. august 2023) https://www.dr.dk/lyd/p4/sara-og-monopolet-podcast/sara-og-monopolet-podcast-2023/sommer-med-sara-og-monopolet-uge-31-15452348031
- Guldager, Katrine Marie: "Facebook gør os alle sammen dummere", Politiken 2016
- Stief, Andrea: Mor (kortfilm) (2016)
- Facebook: Udvalgte samtaletråde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nyhedsformidling på flere medieplatforme (værk)

I dette forløb skal vi med en medieanalytisk tilgang undersøge et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.

Forløbet skal lære jer
- at blive kritisk bevidste nyhedslæsere
- at blive opmærksomme på fordele og ulemper i forskellige nyhedsmedier
- at blive dannede medborgere, og kvalificere jeres demokratiske medborgerskab

I forløbet arbejder vi metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og sproglige virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Arbejdsformer
Forløbet veksler mellem klasseundervisning, skriveøvelser, projektarbejde og fremlæggelse. Som del af jeres projektarbejde skal I læse en avis som værk, herunder analysere avisens kommunikationssituation, layout og sprog. Og I skal lave en næranalyse af en baggrundsartikel. Resultatet af projektarbejdet præsenteres i form af et mundtligt oplæg.

Forløbets indhold i overskrifter
- Nyhedsformidling
- Web 2.0 Nyhedskriterier og SoMe
- Tv-nyheden
- Avisen som medie
- Forskellige avistyper (omnibusaviser, nicheaviser, tabloidaviser)
- Forskellige nyhedsgenrer (særlig fokus på baggrundsartiklen og fortællende journalistik)
- Nyheden i forskellige medier
- Debatterende artikel

Tekster:
- Bang, Herman: "Branden", 1884
- DR TV-Avisen, 6. nov. 2021 (uddrag)
- DR Ultranyt, 6. nov. 2021 (uddrag)
- DR Genstart: "Dødens vej", 7. okt. 2024
- Udvalgte nyheder fra sociale medier
- Marthedal, Selma: "Mainstreammedier må finde kreative formater, der appellerer til unge nyhedsbrugere", Information, 11. maj 2023
- Danske Medier: "Nye tal fra Danske Medier: Unge følger aktivt med i samfundet og vil gerne betale for kvalitet i nyhedsindhold", 19.04.2023

Avis som værklæsning (en avis per gruppe):
- Weekendavisen, 20. sept. 2024
- Berlingske Tidende, 21. sept. 2024
- Jyllandsposten, 21. sept. 2024
- Politiken, 21. sept. 2024
- Information, 21. sept. 2024
- Ekstra Bladet, 21. sept. 2024

Baggrundsmateriale
- Schultz Larsen, Ole: "Avisens genrer", "Hvad er en avis?", "Avistyper", "Stofområder", "Samfundsområder", "Ydre komposition (layout)", "Billedlayout", "Vinkling", "Nyhedsjournalistik", "Indre komposition", "Nyhedstrekanten", "Hey-You-See?-So", "Det journalistiske sprog" i Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime 2015

- Aasbjerg Petersen, Jan og Johanne Katrine Larsen: "Digital kommunikation" i "Dig &
digital dannelse i dansk", Gyldendal 2019
- Aasbjerg Petersen, Jan og Johanne Katrine Larsen: "Journalistik på sociale medier og internettet" i "Dig & digital dannelse i dansk", Gyldendal 2019

- "TV-nyheder  i levende billeder"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det moderne gennembrud (værk) (norsk)

I dette litteraturhistoriske forløb undersøger vi, hvordan tekster fra perioden 1870-1914 på forskellige vis sætter problemer til debat. Vi læser og undersøger udvalgte tekster fra perioden og sætter dem i relation til samtidens politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale forandringer. Undervejs i forløbet undersøger vi også debatlitteraturen i en moderne kontekst.

Metodisk bygger forløbet videre på litterær analysemetode fra 1.HF, og I trænes i at analysere:
- komposition (vi har særligt fokus på desillusionsfortællingen)
- fortæller, synsvinkel og fortællermåder
- personer og miljø

Centrale begreber i dansk
- Naturalisme
- Kritisk realisme
- Impressionisme
- Determinisme
- Udviklingsroman (vi har fokus på desillusionsfortælling)

Tekster
- Eika, Jonas: Tale ved modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris, 2019
- Pontoppidan, Henrik “En Vandringsmand”, (1887) Gyldendal Litteraturportalen
- Bang, Herman: “Den sidste balkjole”, (1887)
- Ibsen, Henrik: "Et dukkehjem" (norsk), (Værk)
- Nexø, Martin Andersen: "En lønningsdag" (1900)
- Bregendal, Marie: "En dødsnat" (1912) (uddrag)
- Hassan, Yahya: "Barndom" (2013)
- Omar, Tarek: "Jeg er fucking vred på mine forældres generation", Politiken, 2013

Baggrund:
Schultz Larsen, Ole: “7. Det moderne gennembrud (1870-1914)" i Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Dansklærerforeningens forlag/Systime, 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Maskuliniteter

I dette forløb undersøger vi, hvordan maskuliniteter (el. manderoller) fremstilles i kunst, litteratur og film fra forskellige litteraturhistoriske perioder. Vi starter i vores egen samtid og bevæger os derefter gennem oplysningstiden og romantikken og modernismen. Teoretisk tager forløbet afsæt i Rayen Connells teori om de fire maskuliniteter: den hegemoniske, den delagtige, den marginaliserede og den underordnede maskulinitetstype. Derudover tilføjer vi også den oppositionelle maskulinitetstype, og vi undersøger, hvordan forskellige typer af tekster fra forskellige perioder fremstiller maskuliniteter og kønsnormer. Metodisk trækker forløbet på jeres viden om litterær analyse fra tidligere forløb og jeres viden om filmisk analyse fra et tidligere forløb om dokumentarfilm.

Forløbet afsluttes med analyserende artikel.


Tekster:
- Aske Jonathan Kreilgaard: Agape (2022) (Skulptur)
- Duncan Wiese: Kirsebærplukkerne (2023) (uddrag)
- “Provinsbøssernes drøm” Dokumentarserie fra DR, 2024
- Glenn Bech: “Farskibet” (2021) (uddrag)  
- Mathias Broe: “Amfi” (2018) (dokumentarfilm)
- Ludvig Holberg: “Niels Klim” (1741) (uddrag)
- Johann Wolfgang von Goethe: “Den unge Werthers lidelser” (1774) (Uddrag)
- B.S. Ingemann: “I alle de riger og lande” (1837)
- Johannes V. Jensen: “Som dreng skar jeg skibe” (1931)
- Oscar Matthiesen: “Svenske dragonofficerer rider i bad” (1906) Ystads Konstmuseum. (billede)
NRK Tv-serie: Skam, sæson 3, episode 3 (2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Tab, sorg og overgange (værk)

I dette tematiske forløb om tab, sorg og overgange undersøger vi, hvordan tabserfaring og deraf følgende sorg fremstilles i fiktive og nonfiktive tekster, og vi undersøger vi, hvordan sorgen bearbejdes og danner overgang fra en tilstand til en anden. I forløbet læser I tekster fra forskellige litterære perioder, herunder en folkevise fra middelalderen, et digt fra romantikken, en novelle fra modernismen, en tale fra nyere tid og endelig digtsamlingen ”Sommerfugledalen” (1991) af Inger Christensen. Metodisk trækker forløbet på kendt viden om litterær analyse af fremstillingsformer i prosa og retorisk analyse af argumenterende tekster. Derudover introduceres I til stilistiske virkemidler, der typisk optræder i folkeviser og i lyrik. Endvidere introduceres I til semantik og billedsprog, som vi arbejder mere indgående med i forbindelse med læsning af ”Sommerfugledalen”. Undervejs i forløbet træner vi det mundtlige oplæg. Forløbet afsluttes med en analyserende artikel af to mindetaler.
Tekster:
- Folkevise: ”Jomfruen og dværgekongen” (Litteraturportalen)
-       Aarestrup, Emil: Angst (1838)
- Blicher, St. St.: ”Solsorten” (1838) (Litteraturportalen)
- Blixen, Karen: ”Ringen” (1958) (Litteraturportalen)
- Christensen, Inger: ”Sommerfugledalen” (1991) (Værk)
-       Helle Thorning-Schmidts tale ved mindehøjtideligheden for terrorangrebet på
        Krudttønden (februar 2015)

Baggrund:
- Haaning, Katrine og co. ”Død, tab og sorg” i ”De seneste fem års litteratur 2017-2021”, Systime, 2025
- Darger, Birgitte og co. ”Semantik – hvordan ord betyder noget” i ”Begreb om dansk”, Dansklærerforeningens forlag
- Carlsen, Mischa Sloth og Maja Bøtcher-Hansen: ”Periodenoter Middelalderen (1050-1500)” og ”Analyse og fortolkning af ”Jomfruen og dværgekongen” i Med Tiden – et litteraturhistorisk overblik, Systime, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Realisme og modernisme (+ svensk)

Beskrivelse

Forløbet er et litteraturhistorisk forløb, hvor vi med udgangspunkt i en afdækning af realisme og modernisme undersøger de forskellige udtryk af disse strømninger i perioden 1915-1980. Vi sætter fokus på nogle af periodens -ismer, herunder: ekspressionisme, eksistentialisme, konfrontationsmodernisme og nyrealisme. Vi læser realistiske og modernistiske tekster fra 1900-tallet, herunder også et svensk digt af Edit Södergran. Vi analyserer og fortolker teksterne og undersøger samspillet mellem tekst, kultur og samtid. I den sammenhæng repeterer vi og øver på ny analyse af prosa og lyrik, herunder analyse af metaforer.

Den røde tråd
1. Hvor er vi henne litteraturhistorisk?
2. Hvordan er denne tekst et udtryk for hhv. realisme eller modernisme – dvs. hvad er tekstens tema, og med hvilke virkemidler udtrykkes dette tema?
3. Hvilken holdning udtrykker teksten til moderniteten?
4. Hvordan kan tekstens tema og virkemidler forklares ud fra den tid, teksten er skrevet i?

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Tekster
- Andersen, Vita: Hun ser godt ud (1977)
- Hansen, Martin A.: Agerhønen (1947)
- Kristensen, Tom: Det blomstrende Slagsmaal (1920)
- Rifbjerg, Klaus: Livet i badeværelset (1960)
- Seeberg, Peter: Patienten (1962)
- Södergran, Edith: Triumf att finnas till … (1918)

Baggrundsmateriale
Kjær-Hansen, Barbara, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen: ”7. 1890-2000: Modernisme og realisme”  i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2025

 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer