Holdet 3k-DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023-DAA-1k (1k-DA, 2k-DA, 3k-DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sproghandlinger
Titel 2 Lyriske fremstillinger af sne og vinter
Titel 3 Naturen i litteraturen (romantik)
Titel 4 Det moderne gennembrud (DHO)
Titel 5 Aktivistiske taler
Titel 6 Nyhedsformidling
Titel 7 Aktivistiske dokumentarfilm (værk 2)
Titel 8 Maskuliniteter (værklæsning)
Titel 9 Kognitive metaforer + værk
Titel 10 Konstruktiv journalistik + klimefolkemøde
Titel 11 Bregendahl: "En dødsnat" + litterære metoder
Titel 12 Realisme og modernisme
Titel 13 Overgangsmotiver i litteraturen
Titel 14 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sproghandlinger

I forløbet skal I beskæftige jer med samtalen som kommunikationsform. I bliver introduceret for centrale begreber indenfor pragmatikken, som I skal bruge til at lave danskfaglig analyse af samtaler. I forløbet kommer I til at arbejde med samtaler i forskellige typer tekster, herunder en samtalepodcast, skuespil og TV-serie.

Undervejs i forløbet prøver vi selv kræfter med at lege med sproghandlinger ved at opføre passager fra skuespillet "Hitler on the Roof".

Som afslutning på forløbet skal I skrive en kort analyserende tekst, hvor I med udgangspunkt i sproghandlingsteorien undersøger relationen mellem de to hovedkarakterer i tv-serien "Saving the fucking Planet".

Begreber:
- Kommunikationssituation og roller
- Turtagning og god dialogskik
- Sproghandlinger, direkte og indirekte
- Høflighed og face

Baggrund: fra ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier”, Systime
og Dansklærerforeningens forlag.

Tekster:
Kjellman, Kristi: "Saving the fucking Planet" (2023) (Filmcentralen)
- DR: Sara og monopolet (uddrag fra 5. august 2023) https://www.dr.dk/lyd/p4/sara-og-monopolet-podcast/sara-og-monopolet-podcast-2023/sommer-med-sara-og-monopolet-uge-31-15452348031
- Leman, Rhea: "Hitler on The Roof" - i dansk oversættelse (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lyriske fremstillinger af sne og vinter

I dette forløb undersøger vi lyriske fremstillinger af sne og vinter i en række udvalgte ældre og nyere højskolesange fra hhv. romantikken, det folkelige gennembrud og nyeste tid.

Forløbet sigter på at:
- gøre jer fortrolige med lyrikken som genre
- opøve et begrebsapparat til analyse af lyrik, herunder analyse af digtets komposition, semantik og billedsprog
- øve den analyserende skrivemåde og det at skrive med udgangspunkt i en fortolkningshypotese.

I forlængelse af vores tekstnære analyser undersøger vi desuden sammenhængen mellem fremstillingen af vinteren og den samfundsmæssige og kulturelle kontekst, som teksterne taler ind i. Vi stiller os endvidere spørgsmålet, hvordan klimaforandringer og det moderne menneskes forhold til naturen påvirker vores oplevelse af og vores sprog for naturen.

Skriftlighed i form af kreative og analyserende skriveøvelser integreres i forløbet, og I introduceres til den analyserende artikel. Vi afslutter forløbet med at skrive vores egen vintersang.

Centrale begreber:
- Fortolkningshypotese
- Det lyriske jeg
- Komposition
- Digtes tid og rum
- Semantiske felter
- Billedsprog (kildeområde og målområde)

Tekster:
- B.S. Ingemann: “I sne står urt og busk i skjul”, 1931 fra Højskolesangbogen.dk, 2024
- St. St. Blicher: ”Det er hvidt herude”, 1838 (kanon) fra Højskolesangbogen.dk, 2024
- Jeppe Aakjær: “Spurven sidder stum bag kvist”, 1910 fra Højskolesangbogen.dk, 2024
- Stine Pilgaard: “Januar puster sin rastløse vilje”, 2020 (seneste fem år) fra Højskolesangbogen.dk, 2024

Baggrund:

Forløbet tager teoretisk afsæt i bøgerne:

- “Litterære undersøgelser - introduktion til tekstlæsning” af Jens Breindahl og Louise Debois, Systime 2024. Følgende kapitler fra bogen er anvendt: “Modul 10: Introduktion til lyrik”, “Modul 12: Digtets rum”, “Modul 13: Digtets tid”

- “Begreb om dansk” af Birgitte Darger og Kasper Lezuik Hansen, Dansklærerforeningens forlag, 2021. Følgende kapitel er anvendt: “6. Semantik - hvordan ord betyder noget”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Naturen i litteraturen (romantik)

I dette litteraturhistoriske forløb om romantikken undersøger vi, hvordan natur og menneske fremstilles i en række udvalgte tekster fra perioden, og vi undersøger hvordan teksternes menneske og natursyn afspejler samfundsmæssige og kulturelle tendenser i samtiden. Forløbet bygger derudover videre på tidligere forløb om lyrik (se “Lyriske fremstillinger af vinter og sne”). Således trækker vi i vores analyse af romantiske digte på vores viden om lyrik og analyse af litterære tekster.

Vi afslutter forløbet med en mindre analyseopgave, hvor I mundtligt og skriftligt skal analysere fremstillingen af naturen og mennesket i eventyret “Klokken” af H.C. Andersen.

Forløbet sigter på at gøre jer fortrolig med:
- romantikken som periode, herunder universalromantikken og nationalromantikkken.
- den romantiske digtnings stil og tematikker.
- den analyserende skrivemåde og det at skrive med udgangspunkt i en fortolkningshypotese.

Centrale begreber:
- Universalromantik
- Organismetanke
- Panteisme
- Steffens trefasede historiesyn: guldalder - fald - opstigning
- Steffens trefasede menneskesyn: borger - talent - geni
Nationalromantik

Tekster og billeder
- Oehlenschläger, Adam: “Guldhornene” (1803)
- Staffeldt, Schack: ”Indvielsen” (1804)
- N.F.S Grundtvig: ”Langt højere Bjerge så vide på jord” (1820)
- H.C. Andersen: ”Klokken” (1845)

Baggrund
- Guldalder #2. Kongerækken, Politiken Podcast i samarbejde med SMK (se https://www.smk.dk/article/test/)
- Schultz Larsen, Ole: “6. Romantik (1800-1870)” i Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Dansklærerforeningens forlag/Systime, 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det moderne gennembrud (DHO)

I dette tværfaglige dansk-historie-forløb undersøger vi, hvilke natursyn der gjorde sig gældende i perioden fra 1850 til 1900. Vi læser og undersøger udvalgte litterære tekster og kilder fra perioden og sætter dem i relation til samtidens politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale forandringer. Forløbet bygger også videre på vores romantikforløb, og således vil der også blive trukket perspektiver tilbage til romantikken.

Forløbet danner faglig udgangspunkt for jeres DHO-opgave, som I skal skrive i maj 2024.  
Undervejs i forløbet - og særligt i danskmodulerne - trænes I også i forskellige skrivekompetencer og til forskellige genrer, herunder: redegørelse, analyse og diskussion/vurdering. Endvidere introduceres I til formalia i større opgaver. Den skriftlige dimension af forløbet skal klæde jer på til at skrive DHO.

Centrale begreber i dansk
- Naturalisme
- Kritisk realisme
- Impressionisme
- Determinisme
- Darwinisme
- Positivisme
- Udviklingsroman

Primærlitteratur
- Brandes, Georg: “Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” (1871)
- J.P. Jacobsen “Fru Marie Grubbe” (1876) (uddrag)
- Pontoppidan, Henrik “Idyl”, (1883) Gyldendal Litteraturportalen
- Bang, Herman: “Ved vejen”, (Værk)

- Skram, Amalie: “Karens Jul” (1885) (Kun elever, der har brugt novellen i deres DHO har læst novellen).


Sekundærlitteratur
- Carlsen, Mischa Sloth og Maja Bødtcher-Hansen: “7. Det moderne gennembrud” in: Med tiden - et litteraturhistorisk overblik, Systime 2024

- Larsen, Ole Schultz: “7. Det moderne gennembrud” in: Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Aktivistiske taler

I dette forløb undersøger vi, hvordan talekunsten bruges som udgangspunkt for politisk aktivisme. Med udgangspunkt i det retoriske pentagram og Lloyd Bitzers teori om den retoriske situation og appelformer, undersøger vi, hvordan talerne bruger den retoriske situation til at formidle et politisk budskab. Endvidere bruger vi Bitzers teori til at vurdere, hvorvidt kommunikationen understøtter talerens hensigt, herunder om talerens ytring udgør et såkaldt fitting response til situationen, og om publikum udgør de såkaldte mediators of change. Et retorisk vilkår for mange af talerne er, at de befinder sig uden for den etablerede politiske magt, hvorfor de heller ikke naturligt tillægges høj etos. Derfor har vi i vores analyser af appelformer særligt fokus på etos-appelformen, dvs. hvordan talerne arbejder med troværdighed.
Undervejs i forløbet trænes I også i selv at producere retoriske ytringer med udgangspunkt i Bitzers teori om den retoriske situation.

Centrale begreber:
- det retoriske pentagram
- fitting response, constraints, mediator of change
- etos, herunder klassiske og moderne etosdyder
- patos, herunder også evidentia
- talens genrer: den politiske tale og lejlighedstalen
- talens funktion: docere, informere, delectare

Taler:
- Thunberg, Greta: Tale til FN’s generalforsamling, New York, 23. september 2019 i ”Greta Thunberg – Ingen er for lille til at gøre en forskel”, Politikens forlag, 2020
- Eika, Jonas: Takketale ved modtagelsen af nordisk råds litteraturpris, 29. oktober 2019, Danske Taler (Link: https://www.dansketaler.dk/tale/jonas-eikas-tale-ved-modtagelsen-af-nordisk-rads-litteraturpris)

Et udvalg af taler fra dansketaler.dk
- Al-Hariris, Natasha 8. marts-tale, 2024
- Ahmed, Sakinah-Michelle tale ved eventet 'Mino Ung tager ordet', 25. januar 2024
- Simone Pehrsons grundlovstale, 5. juni 2024
- Susanne Branners tale til ligestillingsministeren Marie Bjerre LGBT+ Danmark, 14. august 2024

Baggrund:
- Gade, Bodil-Marie, Marianne Johnsen, Hans Elgaard Mogensen: ”Grundbog i retorik – at vise og at overbevise”, Systime, 2017

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyhedsformidling

I dette forløb skal vi med en medieanalytisk tilgang undersøge et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.

Forløbet skal lære jer
- at blive kritisk bevidste nyhedslæsere
- at blive opmærksomme på fordele og ulemper i forskellige nyhedsmedier
- at blive dannede medborgere, og kvalificere jeres demokratiske medborgerskab

I forløbet arbejder vi metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og sproglige virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Forløbets indhold i overskrifter
- Nyhedsformidling
- Web 2.0 Nyhedskriterier og SoMe
- Tv-nyheden
- Avisen som medie
- Forskellige avistyper (omnibusaviser, nicheaviser, tabloidaviser)
- Forskellige nyhedsgenrer (særligt fokus på baggrundsartiklen, men også et perspektiv til fortællende journalistik i form af feature)
- Nyheden i forskellige medier
- Debatterende artikel

Tekster:
- DR TV-Avisen, 6. nov. 2021 (uddrag)
- DR Ultranyt, 6. nov. 2021 (uddrag)
- Udvalgte nyheder fra sociale medier
- Marthedal, Selma: "Mainstreammedier må finde kreative formater, der appellerer til unge nyhedsbrugere", Information, 11. maj 2023
- Danske Medier: "Nye tal fra Danske Medier: Unge følger aktivt med i samfundet og vil gerne betale for kvalitet i nyhedsindhold", 19.04.2023
- Information: "Dagens budskab fra FN og førende klimaforskere: Vi er i overhængende fare for sammenbrud" af Jørgen Steen Nielsen, 24. oktober, 2024  (Baggrundsartikel)
- Information: "Kæmpe tunnelsystem skal redde København fra at drukne" af Mikkel Vuorela og August Vinther Thomsen,  20. september 2024 (Feature)

Baggrundsmateriale
- Schultz Larsen, Ole: "Avisens genrer", "Hvad er en avis?", "Avistyper", "Stofområder", "Samfundsområder", "Ydre komposition (layout)", "Billedlayout", "Vinkling", "Nyhedsjournalistik", "Indre komposition", "Nyhedstrekanten", "Hey-You-See?-So", "Det journalistiske sprog" i Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime 2015

- Aasbjerg Petersen, Jan og Johanne Katrine Larsen: "Digital kommunikation" i "Dig &
digital dannelse i dansk", Gyldendal 2019
- Aasbjerg Petersen, Jan og Johanne Katrine Larsen: "Journalistik på sociale medier og internettet" i "Dig & digital dannelse i dansk", Gyldendal 2019

- "TV-nyheder  i levende billeder"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Aktivistiske dokumentarfilm (værk 2)

Formål: at undersøge, hvordan dokumentarfilm formidler politiske emner. Forløbet skal gøre jer i stand til både at analysere, vurdere og diskutere klimadokumentarer med fokus på, hvad der er en effektiv klimaformidling i forhold til at oplyse, engagere og måske også skabe handling hos seeren.

Vi undersøger effekten af den autoritative ("Kampagnen mod klimaet"), den observerende ("70/30") og den deltagende/refleksive ("Amfi") fortælleform, filmenes anvendelse af filmiske virkemidler herunder autenticitetsmarkører og deres appel til henholdsvis følelser og fakta.

Som en del af forløbet inddrager vi forskellige bud på, hvordan man forholder sig til og formidler klimakrisen – og hvordan vi som mennesker i det hele taget forholder os til viden.

Film:
- Ambo, Phie: 70/30, 2021
- Broe, Mathias: Amfi, 2018
- Ellesøe, Mads: Kampagnen mod klimaet, 2020

Artikler:
- Lindberg, kristian, "Skjult agenda eller benhårde fakta: Sådan skal du forstå den nye
bølge af dokumentarfilm på HBO og Netflix", Berlingske Tidende, 19. april 2021
- Grundahl, Joakoim: "Frelst klimafilm på dansk festival: De lange nærbilleder af Dan Jørgensen og Ida Auken, når de ser allermest bekymrede eller stålsatte ud, er bare
for meget", Politiken 22. april 2021
- Thorsen, Nies, "Eksperter kalder Netflix-dokumentaren 'Seaspiracy' for nonsens. Kan man overhovedet stole på en dokumentarfilm?", Politiken 1. maj, 2021

Baggrund:
- Ole Schultz-Larsen: ”Dokumentarfilm og Mockumentary”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 224
- Ole Schultz-Larsen: ”Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 222
- Ole Schultz-Larsen: ”Filmens dramaturgi”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 223
- Ole Schultz-Larsen: ”Medieanalyse af dokumentarfilm”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 228
- Dorte Granild og Mette Wolfhagen: ”Etik og manipulation i dokumentar”, i Dox. Forløb i medier, Lindhardt & Ringhof 2016, s. 22-26.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Maskuliniteter (værklæsning)

I dette forløb undersøger vi, hvordan maskuliniteter (el. manderoller) fremstilles i kunst, litteratur og film fra forskellige litteraturhistoriske perioder. Vi starter i vores egen samtid og bevæger os derefter gennem oplysningstiden og romantikken og modernismen. Teoretisk tager forløbet afsæt i Rayen Connells teori om de fire maskuliniteter: den hegemoniske, den delagtige, den marginaliserede og den underordnede maskulinitetstype. Derudover tilføjer vi også den oppositionelle maskulinitetstype, og vi undersøger, hvordan forskellige typer af tekster fra forskellige litterære perioder fremstiller maskuliniteter og kønsnormer. Metodisk trækker forløbet på jeres viden om litterær analyse fra tidligere forløb og jeres viden om filmisk analyse fra et tidligere forløb om dokumentarfilm.

Forløbet afsluttes med analyserende artikel af 3. afsnit af TV-serien Skam.

I forløbet trænes I i:
- at lave en litterær analyse af prosa og lyrik med fokus på fremstilling af maskuliniteter
- at undersøge forholdet mellem maskulinitetstyper og teksternes litteraturhistoriske samtid. I skal med andre ord kunne perspektivere teksterne til oplysningstiden, romantikken og modernismen og herudfra kunne forstå og forklare ligheder og forskelle mellem maskulinitetsfremstillinger.
- i forbindelse med værklæsning træner vi især analyse af fortæller, fremstillingsformer og miljøfremstilling.
-  det mundtlige oplæg gennem et kreativt produkt: podcast

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af (dansk) litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Tekster:
- Aske Jonathan Kreilgaard: Agape (2022) (Skulptur)
- Duncan Wiese: Kirsebærplukkerne (2023) (uddrag)
- “Provinsbøssernes drøm” Dokumentarserie fra DR, 2024
- Glenn Bech: “Farskibet” (2021) (uddrag)  
- Ludvig Holberg: “Niels Klim” (1741) (uddrag)
- Johann Wolfgang von Goethe: “Den unge Werthers lidelser” (1774) (Uddrag)
- B.S. Ingemann: “I alle de riger og lande” (1837)
- Johannes V. Jensen: “Som dreng skar jeg skibe” (1931)
- Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi (værk)
- Eduard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule (værk)
- NRK Tv-serie: Skam, sæson 3, episode 3 (2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kognitive metaforer + værk

Beskrivelse af forløb

I dette værklæsningsforløb undersøger vi forholdet mellem menneske og natur, illusion og desillusion, kunst og virkelighed i Inger Christensens sonetkrans Sommerfugledalen, og vi undersøger, hvordan Inger Christensen benytter den stringente form, som kendetegner sonetten som genre, samt billedsprog til at udtrykke disse tematikker.

I forløbet arbejder vi metodisk med:
- litterær analyse af lyriske virkemidler: ydre og indre komposition (sat i relation til sonetten som genre), rimstruktur.
- sproglig analyse af digtenes semantik og metaforer

Forløbet tager teoretisk afsæt i George Lakoff og Mark Johnsons teori om kognitive metaforer, som I vil blive introduceret for undervejs i forløbet.

Tekster
- Emil Aarestrup: Angst, 1838
- Christian Winther: Sonet, 1828 (digtet kan læses i Bunchs, Mads: Lyrikkens limousine)
- Christensen, Inger: Sommerfugledalen, 1991 (værk)

Baggrund:
- Lezuik, Kasper: Kognitive metaforer, Dansklærerforeningens forlag, 2008
- Bunchs, Mads: Lyrikkens limousine
- Lakoff, George og Mark Johnson: ”Orienteringsmetaforer” fra Hverdagens metaforer, Hans Reitzel, 2002
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Konstruktiv journalistik + klimefolkemøde

I dette forløb undersøger vi, hvad der kendetegner konstruktiv klimajournalistik, og vi undersøger hvordan konstruktiv journalistik på den ene side bygger videre på og på den anden side adskiller sig fra nyhedsjournalistikken (Breaking news) og den undersøgende journalistisk.

Endvidere får I igennem introduktioner til journalistiske værktøjer og en workshop med journalist og underviser Gerd Maria May selv til opgave at producere klimahistorier. Inspiration og stof til jeres historier får I på årets Klimafolkemødet i Middelfart.

Forløbets teoretiske afsæt er både jeres viden om traditionelle og online nyheder fra 2.g (hvor I bl.a. blev introduceret til nyhedskriterier, nyhedsgenrer og forskellen på online nyheder og traditionelle nyheder), og i underviser og journalist Gerd Maria Mays definition af konstruktiv journalistik og FINT-kriterierne (Fællesskab, Inspiration, Nuancer, Tillid).

Tekstproduktion: Klimahistorie fra FINT-modellen
Skriftligt produkt: Reflekterende artikel

Tekster:
- "Vildt kaos rammer Køge Bugt", Artikel fra Ekstra Bladet, 22. oktober 2023
- "Oversvømmelser kan være en forsmag på fremtiden", Berlingske Tidende, 21. oktober 2023

Baggrund:
- Maria May, Gerd: "Den konstruktive journalistik"
- Maria May, Gerd: "FINT-modellen - en model til den konstruktive og engagerende journalistik"
- Maria May, Gerd: "Sådan skriver du en konstruktiv artikel"
Alle artiklerne er udviklet i samarbejde med Klimafolkemødet i Middelfart 2025
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Bregendahl: "En dødsnat" + litterære metoder

I dette værklæsnings- og metodeforløb vil vi læse en værket ”En dødsnat” (1912) af Marie Bregendahl (1867-1940), en markant kvindestemme i den litterære bevægelse, der kaldes det folkelige gennembrud.

Forløbet kan inddeles i tre spor:

1. Et litteraturhistorisk spor. I introduceres til perioden det folkelige gennembrud og gennem en nærlæsning af værket, undersøger I, hvordan værket i form og indhold både trækker på det moderne gennembruds realismeformer og samtidig peger ind i den folkelige realisme. Centrale begreber er her:
- kritisk realisme
- impressionisme
- folkelig realisme

2. Et metodisk spor: Vi undersøger ”En dødsnat” med udgangspunkt i forskellige litterære tilgange. På klassisk vis vil vi som udgangspunkt undersøge værket ud fra en nykritisk læsemetode, med fokus på værkets fortællemæssige virkemidler. Efterfølgende vil vi undersøge værket ud fra andre relevante læsemetoder: den biografiske, den ideologikritiske og feministiske, den socialhistoriske og komparative analysemetode.

3. Et filmspor: Afslutningsvis ser vi Tea Lindeburgs filmatisering af romanen ”Du som er i himlen” (2022). I forlængelse heraf undersøger vi remediering fra roman til film.

Undervejs i forløbet skriver I reflekterende artikel om litteratursyn.

I forløbet arbejder vi metodisk med
- litterær analyse med fokus på fortæller, fremstillingsformer og sprog (også kaldet nykritisk læsemetode)
- den biografiske, den ideologikritiske og feministiske, den socialhistoriske og komparative analysemetode.
- remediering

Tekster:
- Bregendahl, Marie: ”En dødsnat” (1912) (Roman)
- Nexø, Martin Andersen: ”En Lønningsdag” (1900) (Novelle)
- Lindeburg, Tea: ”Du som er i himlen” (2022) (Film)

Baggrund:
- Malmberg, Matilde og Jens Mann Christiansen: “Hvad er remediering” og “Fra roman til film” i Remediering, Dansklærerforeningens Forlag. 2024

- Schulz Larsen, Per: Håndbog til dansk – sprog, litteratur, medier, Dansklærerforeningens Forlag / Systime, 2015

- Sloth Carsel, Mischa og Maj Bødtcher-Hansen: Med tiden – et litteraturhistorisk overblik, Systime 2023

- Sørensen, Jan: “Det litterære stofområde” i Metoder, Systime 2011
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvordan fremstilles Lises udvikling? 24-10-2025
Mundtligt talepapir: Metode 12-11-2025
Oversigt over litterære metoder 20-11-2025
Reflekterende artikel: Litteratursyn 28-11-2025
Udkast reflekterende artikel 07-12-2025
Litteratursyn - færdig tekst 14-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Realisme og modernisme

Beskrivelse

Forløbet er et litteraturhistorisk forløb, hvor vi med udgangspunkt i en afdækning af realisme og modernisme undersøger de forskellige udtryk af disse strømninger i perioden 1915-2000.

Vi sætter fokus på nogle af periodens -ismer, herunder: ekspressionisme, eksistentialisme, konfrontationsmodernisme, nyrealisme og minimalisme. Vi læser realistiske og modernistiske tekster fra 1900-tallet, herunder også et svensk digt af Edit Södergran og værket ”Biler og dyr" af Helle Helle. Vi analyserer og fortolker teksterne og undersøger samspillet mellem tekst, kultur og samtid. I den sammenhæng repeterer vi og øver på ny analyse af prosa og lyrik, herunder analyse af metaforer.

Arbejdsformerne veksler mellem elevoplæg og en receptiv såvel som produktiv tilgang til
litteraturen, det sidste i form af kreative skriveøvelser.

Den røde tråd
1. Hvor er vi henne litteraturhistorisk?
2. Hvordan er denne tekst et udtryk for hhv. realisme eller modernisme – dvs. hvad er
tekstens tema, og med hvilke virkemidler udtrykkes dette tema?
3. Hvilken holdning udtrykker teksten til moderniteten?
4. Hvordan kan tekstens tema og virkemidler forklares ud fra den tid, teksten er skrevet
i?

Tekster
- Andersen, Vita: Hun ser godt ud (1977)
- Hansen, Martin A.: Agerhønen (1947)
- Helle Helle: Biler og Dyr (værk) (2000)
- Kristensen, Tom: Det blomstrende Slagsmaal (1920)
- Rifbjerg, Klaus: Livet i badeværelset (1960)
- Seeberg, Peter: Patienten (1962)
- Södergran, Edith: Triumf att finnas till ... (1918)

Baggrundsmateriale
- Kjær-Hansen, Barbara, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen: ”7. 1890-2000:
Modernisme og realisme” i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2025
- Litteraturens Veje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Overgangsmotiver i litteraturen

I dette andet metode-forløb i dansk undersøger vi fremstillingen af overgangsmotiver i litteraturen. Og med hjælp fra et psykoanalytiske læsefokus undersøger vi, hvordan overgangsmotiverne kan tolkes som psykologiske overgange hos teksternes hovedpersoner. Ovenstående undersøges med udgangspunkt i psykoanalytiske læsninger af folkevisen “Jomfruen og Dværgkongen” og Karen Blixens fortælling “Ringen”. Derudover introduceres I til psykoanalytisk læsemetode. Endelig vurderer vi den psykoanalytiske læsemetodes styrker og svagheder gennem en perspektivering til andre litterære metoder.

Tekster:
- Blixen, Karen: Ringen (1958)
- Folkevise: Jomfruen og dværgekongen (forfatter ukendt, Middelalder)
- Søndergaard, Leif: Syv fantastiske analyse af Karen Blixens "Ringen" - og diverse overvejelser om teori og metode, Forlaget Medusa 1003
- Rosdahl, Johan  og Ivan Ž. Sørensens: "Det psykologiske fokus" i At læse Karen Blixen, Systime 2011

Baggrund:
- Bøtcher-Hansen, Maja og Mischa Sloth Carlsen: "Periodenoter: Middelalderen", "Genrenoter: Folkeviser" og "Analyse af Jomfruen og dværgekongen" i Med tiden – en litteraturhistorisk arbejdsbog, Gyldendal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Tilladte hjælpemidler til eksamen


TILLADT HJÆLPEMIDDEL TIL EKSAMEN
I må medbringe:
- egne noter (gerne udskrevet eller gemt i en mappe, som I kan tilgå uden internet)
- undervisningsbeskrivelse  (gerne udskrevet eller gemt i en mappe, som I kan tilgå uden internet)
- kompendier
- Litteraturens veje
- Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier
- Retorik, at vise og at overbevise
- Litterære værker læst i undervisningen


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET
- ordnet.dk
- ordbogen.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer