|
Titel
6
|
Den franske revolution
I perioden 1789 til 1799 gennemlevede Frankrig en udvikling der skulle få enorm betydning for Europas historie. De revolutionære råb om lighed, frihed og broderskab skulle blive en inspiration for de mange borgerlige revolutioner der kom til at følge efter.
Tusindvis af mennesker kæmpede og døde for forskellige politiske ideer, men hvad kæmpede de egentlig for og hvilken betydning har det fået for os i dag?
Det vil vi undersøge i dette forløb.
For at forstå revolutionen ser vi nærmere på det franske samfund som det så ud før 1789 - L'ancien régime. Dette samfund var i høj grad et bondesamfund, og på trods af at fransk sprog og kultur var beundret rundt om i Europa, var landet i stor økonomisk gæld. Her er det naturligt at beskæftige sig med de tre stænder og deres indbyrdes forhold. Hvordan var deres indbyrdes stilling egentlig?
For at forstå revolutionen i Frankrig, er vi nødt til (kort) at stiftet bekendtskab med oplysningsfilosofien og nogle af bevægelsens vigtigste tænkere. Således introduceres Locke (samfundskontrakt og liberalisme), Voltaire (oplyst enevælde og ytringsfrihed), Montesquieu (magtens tredeling), Rosseau (politisk lighed, direkte demokrati og begrænsning af den private ejendomsret) og Adam Smith (økonomiske liberalisme og den usynlige hånd).
Kongens forsøg på at gennemtvinge sin skattereform (først ved en notabelforsamling og siden gennem parlamenterne) mislykkes som bekendt og vi vil derfor se på afstemningsproceduren (pr. stand eller pr. delegeret) til den indkaldte stænderforsamling. Hvilken betydning fik det for udviklingen i Frankrig?
Efter at tredje stand havde udråbt sig selv til nationalforsamling og sværget boldhuseden var det farvel til den absolutte enevælde i Frankrig og forløbet sigter på, at give en forståelse af de komplekse begivenheder der førte til stormen på Bastillen og senere til la grande peur (den store frygt) og til vedtagelsen af menneskerettighedserklæringen.
Kvindernes march til Versailles, vedtagelsen af forfatningen i 1791, assignaterne, kongens flugt, Sansculotterne, Girondinere og Jacobinere og naturligvis Marseillaisen er blandt de begivenheder, grupper og begreber vi må gennemgå frem til kongens fald i august 1793, hvor det konstitutionelle monarki blev endelig opgivet. Det er enormt komplekse begivenheder der ledte op til det jakobinske diktatur under Robespierre og vi ser på de mange stridende fraktioner i det franske samfund.
Afslutningsvis koncentrerer forløbet sig om det jakobinsk diktaturs opståen og fald, (herunder terrorregimet), over direktorieforfatningen og frem til Napoleons magtovertagelse. Under Napoleons militærdiktatur i perioden 1799-1815 blev de revolutionære ideer spredt udover Europa og forløbet vil kort berøre de langsigtede virkninger af den franske revolution – herunder med perspektiv til Danmark.
Frøene til det der senere skulle blive til liberalisme, konservatisme og socialisme blev sået under revolutionen og det borgerlige demokrati, nationalisme, begrænsning af kirkens magt, inddelingen af politiske partier i højre og venstreorienterede er alle koncepter der lever videre i dag. Revolutionen kan således tjene til inspiration og/eller afskrækkelse, hvis vi ønsker at ændre samfundet i dag.
Bienvenue!
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
|