Holdet 2023-MaB-1k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e)
Hold 2023-MaB-1k (1k-MaB, 2k-MaB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Procentregning, renter og annuiteter
Titel 2 Vektorer opstart
Titel 3 Funktioner
Titel 4 Vektorer
Titel 5 Mundtlighed
Titel 6 Polynomier
Titel 7 Differentialregning
Titel 8 Linjer og cirkler
Titel 9 Sandsynlighedsregning og statistik
Titel 10 Trigonometriske funktioner
Titel 11 Mundtlighed
Titel 12 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Vektorer opstart

Opstart af forløb om vektorer.

Ud fra et skattekort med tern har holdet arbejdet sig frem til nedenstående begreber:

- Definition af vektor
- Længde af vektor
- Sumvektor (geometrisk og algebraisk)
- Differensvektor (algebraisk og præsenteret for geometrisk fortolkning)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Funktioner

I forløbet er arbejdet med følgende:

Lineære og eksponentielle funktioner og grafernes forløb
Linerære og eksponentielle modeller
Lineær og eksponentiel regression

Logaritmer kort - definition som det omvendte af en bestemt eksponentialfunktion og præsentation af grafens forløb.

Differentialregning på et instrumentelt niveau med hjælpemidler (Nspire)
Tangenter
Væksthastighed
Monotoniforhold



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gammelt eksamenssæt 1 18-01-2024
Virtuel undervisning 19-01-2024
Gammelt eksamenssæt 2 12-02-2024
Gammelt eksamenssæt 3 07-03-2024
Gammelt eksamenssæt 4 14-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vektorer

Regning med vektorer (inkl. geometrisk repræsentation)
Stedvektor
Forbindelsesvektor
Vektorlængde
Prikprodukt
Vinkel mellem vektorer
Tværvektor
Determinant og areal af parallellogram
Projektion og længden af projektion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Mundtlighed


Mundtlighed i matematik

Ræsonnement og argumentation
Notation og sprogbrug
Bevisførelse
Mdt. prøve MaB



Eleverne har arbejdet med deres mundtlige årsprøvespørgmål:


Funktioner 1 - Lineære funktioner

Forklar forskriften og det grafiske udseende af en lineær funktion.
Redegør for topunktsformlen for lineære funktioner.



Funktioner 2 - Eksponentielle funktioner

Forklar forskriften og det grafiske udseende af en eksponentiel funktion.
Redegør for topunktsformlen for eksponentielle funktioner.


Funktioner 3 - Lineære- og eksponentielle funktioner

Forklar forskriften for hhv. lineære og eksponentielle funktioner, herunder den grafiske
betydning af konstanterne a og b.
Redegør for fordoblingskonstanten for eksponentielle funktioner.


Renteformlen og eksponentielle funktioner

Opskriv renteformlen og forklar betydning af symbolerne, der indgår.
Redegør desuden for hvordan symboler kan isoleres i renteformlen.
Forklar sammenhængen mellem renteformlen og forskriften for en eksponentiel funktion.


Vektorer 1 – Regning med vektorer

Forklar, hvordan summen og differensen af to vektorer, samt multiplikation af et tal med en vektor, kan udføres geometrisk samt vha. vektorkoordinater.
Redegør desuden for formlen til at bestemme koordinaterne til en forbindelsesvektor.


Vektorer 2 – Vinkler

Forklar begrebet skalarprodukt/prikprodukt, og beskriv formlen til at bestemme vinklen mellem to vektorer.
Redegør desuden for sammenhængen mellem skalarproduktets fortegn og vinklen mellem vektorerne.


Vektorer 3 - Determinant

Forklar definitionen af en tværvektor samt determinanten af et vektorpar.
Redegør desuden for anvendelser af determinanten til at bestemme arealet af et parallelogram udspændt af to vektorer, samt til at afgøre, om to vektorer er parallelle.


Ligninger 1 – Generel ligningsløsning


Beskriv, hvordan man ud fra en graf kan løse hver af de tre ligninger på formen

y=a∙x+b                          y=b∙xa                        y=b∙ax

idet man anskuer a, b og y som kendte tal, mens x er den ubekendte.
Redegør desuden for, hvordan man isolerer x i hver af de tre typer ligninger.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Polynomier

Andengradspolynomier:
Konstanternes betydning
Grafen for andengradspolynomiet
Rødder til andengradspolynomier
Toppunkt og forskydning
Faktoropløsning

Kort om polynomier af vilkårlig grad.

Beviser: Toppunktsformel og løsningsformel

Udover de dokumenter, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen dækker systimes MAT B2 stx kapitel "1. Polynomier" indholdet i undervisningen med undtagelse af afsnit 1.7 om uligheder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1 02-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Differentialregning

Differentialkvotient
Regneregler for differentialkvotienter
Kort om kontinuitet og differentiabilitet
Tangent og sekant
Tretrinsregel grafisk og algebraisk
Tangentligning
Afledede funktion
Væksthastighed
Monotoniforhold


Beviser:
Differentialkvotient for x^2
Differentialkvotient for kvadratrodsfunktionen.
Differentialkvotient for sum

Udover de dokumenter, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen dækker systimes MAT B2 stx kapitel 2, 3 og 4 indholdet i undervisningen med undtagelse af afsnit 2.9 om ikke-differentiable funktioner og 4.3 om optimering.

Det bemærkes dog, at de 4 dokumenter om tretrinsreglen er den primære teori.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Polynomier - Powerpoint 26-09-2024
Oktoberaflevering 23-10-2024
Retteark 23-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Linjer og cirkler

Normalvektor og retningsvektor
Linjens ligning ved normalvektor og punkt
Linjens ligning ax+by+c=0
Linjens ligning y=ax+b
Parameterfremstilling for linje
Vinkel mellem linjer
Ortogonale linjer
Skæring mellem linjer løst ved CAS
Afstand mellem linje og punkt
Cirklens ligning
Cirkeltangent

Udover de dokumenter, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen dækker systimes MAT B2 stx "5. Vektorer 4 - linjer og cirkler " indholdet i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sandsynlighedsregning og statistik

Grundlæggende sandsynlighedsregning
Kombinatorik
Sandsynlighedsfelter
Deskriptiv statistik (kort forløb)
Stokastiske variable
Binomialfordeling
Konfidensinterval og binomialtest
Nulhypotese
Signifikansniveau
Normale- og exceptionelle udfald

Grundlæggende sandsynlighedsregning og kombinatorik dækkes af systimes MAT B2 stx kapitel 7 (s. 209-230). Deskriptiv statistik dækkes af systimes MAT B1 stx s. 257-272, men er behandlet kort. Resten af indholdet er dækket af pdf'en "Sandsynlighedsregning og statistik med binomialfordelingen[1].pdf" der findes på undervisningsbeskrivelsen.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29,7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Trigonometriske funktioner

Et modul:
Radianer og grader
Kort om cos(x) og sin(x) i enhedscirkel, funktion og graf.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Mundtlighed

Træning til mundtlig eksamen.
Særligt fokus på arbejde med beviser, udledninger og matematisk argumentation.

Nye redegørelser:
     - Binomialsandsynlighedsformel
     - P(n,r) og K(n,r)
     - Tangentlinjens ligning
     - Udledning af monotoniforhold for 2. gradspolynomium
     - 1. koordinat for toppunkt for 2. gradspolynomium vha. f'(x)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer