|
Titel
9
|
Danmarks Besættelse
Forløbets indhold
Forløbet indledes med en hjemmeopgave, hvor eleverne ser dokumentaren World War II from Space og besvarer nøglespørgsmål om Anden Verdenskrigs hovedlinjer. Modulet fungerer som et fagligt afsæt, der giver eleverne et samlet overblik over krigens globale udvikling, før fokus flyttes til Danmarks situation. Dernæst gennemføres et besøg på Frihedsmuseet, hvor eleverne via museets audioguide arbejder med konkrete fortællinger om modstand, hverdagsliv, samarbejde og besættelsens centrale aktører. Museumsbesøget danner rammen for forståelsen af den danske besættelseshistorie og bliver efterfølgende inddraget i klassedrøftelser. I den efterfølgende undervisning arbejder eleverne med krigsudbruddet, den tyske invasion 9. april, samarbejdspolitikkens baggrund, udvikling og sammenbrud i 1943, modstandsbevægelsens organisering og aktioner, jødeaktionen og den militære modstand samt stikkerlikvideringer og retsopgøret efter befrielsen. Forløbet inddrager både historiske kilder, dilemmabaserede opgaver, film, problemstillinger, elevproduktioner og diskussioner.
Kompetencemål og faglige mål
Eleverne træner deres evne til at forklare og analysere historiske begivenheder og udviklingsforløb med udgangspunkt i besættelsestiden. De arbejder med historiske problemstillinger, kildeanalyse, vurdering af historiske forklaringsmodeller og diskussion af periodiseringsprincipper, især forskellen mellem perioden før og efter august 1943. Besøget på Frihedsmuseet styrker deres forståelse af historiebrug og erindringskultur og giver dem erfaring med, hvordan historien formidles i en museal kontekst. Arbejdet med modstand, samarbejde og retsopgør udvikler elevernes evne til at diskutere moralske, politiske og samfundsmæssige perspektiver.
Kernestof
Forløbet omfatter Anden Verdenskrig med fokus på Danmarks besættelse i årene 1940–45. Det inkluderer krigsudbruddet 1939, den tyske invasion 9. april 1940, samarbejdspolitikken og dens sammenbrud, modstandsbevægelsens udvikling og handlinger, jødeaktionen i 1943, stikkerlikvideringerne og retsopgøret. Museumsbesøget giver et konkret indblik i perioden gennem personlige fortællinger, genstande og tematiserede udstillingsrum.
Arbejdsformer
Undervisningen veksler mellem museumsarbejde, klasseundervisning, gruppearbejde, individuelle refleksioner, filmforløb, dilemmaspil, kildestudier og kreative elevproduktioner såsom memes og mindesteder. Eleverne deltager i diskussioner, arbejder med historiske problemstillinger og producerer både mundtlige og skriftlige bidrag. Museumsbesøget fungerer som en oplevelses- og undersøgelsesbaseret arbejdsform, som eleverne efterfølgende bearbejder fagligt.
Materialer
Der anvendes dokumentaren World War II from Space, Frihedsmuseets audioguide og faste udstilling, materiale fra Danmarkshistorien om 9. april, kapitler fra Historieportalen om samarbejdspolitikken, samarbejdets sammenbrud og modstandskampen, dilemmaspillet 9. april, dokumentaren Kampen om historien, portrættet af Erik Scavenius og dokumentarserien Med ret til at dræbe. Derudover bruges samtidige og efterfølgende kilder, fx retsopgørets love, OSS-rapporten og beretninger fra Danmarkshistorien.
Evaluering
Eleverne evalueres løbende gennem arbejdsspørgsmål, skriftlige og mundtlige opgaver, diskussioner og elevproduktioner. Forløbet afrundes med en fælles opsamling, hvor forståelsen af besættelsestiden og dens betydning for dansk historie og identitet diskuteres.
|