Holdet 3s-SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023-SAA-1s (1s-SAA, 2s-SAA, 3s-SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 2023 Ulighed og fattigdom fortsættelse af grundfor
Titel 2 Dansk Politik
Titel 3 Politisk system i DK og USA
Titel 4 Velfærdsstat og økonomi
Titel 5 Identitet og sociale medier
Titel 6 International økonomi og EU
Titel 7 International politik.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 2023 Ulighed og fattigdom fortsættelse af grundfor

OBS dette forløb bygger videre på grundforløbet om ulighed.

OVERORDNEDE SPØRGSMÅL
Er Danmark et lige eller ulige samfund?
Hvordan skabes og reproduceres ulighed?
Har individet mulighed for at bryde den sociale arv?
Er ulighed et problem for individet og samfundet?
Hvilken betydning har køn for ulighed i uddannelse og på arbejdsmarkedet?
Har uligheden ændret karakter fra det traditionelle til det moderne og senmoderne samfund?

SOCIALISERING
Socialisering/socialisation
Primær socialisation
Sekundær socialisation
Tertiær socialisation
Dobbeltsocialisation
Normer:, Formelle normer, Uformelle normer, Sanktioner, Værdier

SAMFUNDSTYPER
Traditionelt samfund
Moderne samfund
Senmoderne samfund


SOCIAL ARV OG SOCIAL MOBILITET
Social arv
Positiv social arv
Negativ social arv
Social arv, normer og værdier
Social reproduktion
Mønsterbryder
Social mobilitet
Former for social mobilitet, Opadgående social mobilitet.Nedadgående social mobilitet, Generationsmobilitet,Karrieremobilitet
Push-faktor
Pull-faktor
Chanceulighed
Formel

BASIL BERNSTEIN
Sproglige koder:,Elaboreret kode, Begrænset kode.Sprog og social arv, Sprog og uddannelseschancer.

LEVEKÅR OG LEVEVILKÅR
Levekår
Levevilkår
Sammenhæng mellem levevilkår og levekår
Socialgruppeinddeling
Socialklasser
Klassebaggrund
Klasseforskelle
Social differentiering
Erik Allardt, At have, At elske, At være-

ULIGHEDSTYPER
Social ulighed
Økonomisk ulighed
Politisk ulighed
Sundhedsulighed
Formueulighed
Indkomstulighed
Ulighed i uddannelse
Ulighed mellem køn
Chanceulighed
Resultatulighed
MÅLING AF ULIGHED
Bruttoindkomst
Disponibel indkomst
Formue
Formueulighed
Indkomstfordeling
Lorenzkurve
Gini-koefficient
Omfordeling
Økonomisk ulighed

FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION
Fattigdom
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom

Danmarks Statistiks indikatorer for relativ fattigdom
Lavindkomst
Økonomiske afsavn
Sociale afsavn
Social eksklusion
Socialt udsatte grupper
Marginalisering
Selvforstærkende devalueringsproces
Udsathed
Fattigdom som socialt problem
Sammenhæng mellem fattigdom og livschancer
Sammenhæng mellem fattigdom og sundhed

FORKLARING PÅ ULIGHED
Funktionalistisk forklaring på ulighed - Ulighed som nødvendighed
Konfliktorienteret forklaring på ulighed- Ulighed som magt- og ressourceproblem
Struktur
Aktør
Ulighed som nødvendighed

IDEOLOGISK SYN PÅ ULIGHED
Liberalistisk syn på ulighed
Socialistisk syn på ulighed
Konservativt syn på ulighed
Lighed, Frihed, Retfærdighed, Ansvar, Incitamenter, Omfordeling,Statens rolle, Individets ansvar

BOURDIEU
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital
Habitus
Felt
Social reproduktion
Symbolsk vold - Symbolsk vold i skolen
Kapitalers betydning for livschancer
Kapitalers betydning for uddannelse
Kapitalers betydning for livsstil

MINERVAMODELLEN
Det blå segment, Det grønne segment, Det violette segment, Det rosa segment
Livsstil, Forbrug, Værider og segmenter


MASLOWS BEHOVSPYRAMIDE
Maslows behovspyramide,
Behov og forbrug
Behov og livsstil

RICHARD SENNET
Kapitalisme og identitet
Arbejdslivets betydning for identitet
Fleksibilitet
Usikkerhed
Det fleksible menneske
Frihed i det senmoderne samfund
Begrænsninger i det senmoderne samfund
Selvrealisering som krav
Kritik af kapitalismen
Sammenhæng mellem arbejde, identitet og personlighed

ANTHONY GIDDENS
Anthony Giddens
Traditionelt samfund
Moderne samfund
Senmoderne samfund
Aftraditionalisering
Individualisering
Refleksivitet
Selvidentitet
Ontologisk sikkerhed og usikkerhed
Eksistentiel angst
Rene forhold
Forhandlede relationer
Adskillelse af tid og rum
Ansigtsløse relationer
Tillid til ekspertsystemer
Penge som symbolsk system
Udlejring af sociale relationer
Identitet som refleksivt projekt

THOMAS ZIEHE
Kulturel frisættelse
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering

AXEL HONNETH
Anerkendelse
Manglende anerkendelse
Krænkelse
Honneths anerkendelsesformer
Privatsfæren - Kærlighed
Den retsligesfære -Rettigheder
Den solidariske sfære -Social værdsættelse

KØN OG ULIGHED
Ligestilling på arbejdsmarkedet
Skepsis over for ligestilling
Kønsopdelt arbejdsmarked
Løngab .Lønforskel mellem mænd og kvinder
Livsindkomst
Kvinders og mænds placering på arbejdsmarkedet
Værdisætning af kvindedominerede fag
Sygeplejerskestrejken
Kønstendenser i uddannelse
Kønnede uddannelsesvalg
Piger og kvinders uddannelsesfremgang
Drenge og mænds uddannelsesudfordringer
Social reproduktion i uddannelsessystemet
Symbolsk vold i skolen
Kønsnorm - Kønsroller -Kønssocialisering
Normer for maskulinitet
Normer for femininitet
Social reproduktion
Symbolsk vold
Strukturelle forklaringer på kønsulighed
Aktørforklaringer på kønsulighed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Politik

FORLØB:  DANSK POLITIK

OVERORDNEDE SPØRGSMÅL
Hvilke ideologier har de danske partier?
Hvilken rolle spiller Socialdemokratiet i Folketinget?
Hvilke udfordringer har socialdemokratiet som et magtparti.
Hvordan er socialdemokratiet udfordret af midten af dansk politik og af yderfløjene i dansk politik? DF og Radikale som case

POLITIK OG DET POLITISKE SYSTEM

Harold D. Laswells definition af politik
David Eastons definition af politik
Erik Rasmussens tilføjelse til Eastons politikdefinition
Normativ politik
Deskriptiv politik
Eastons model
Stat Marked
Civilsamfund
IDEOLOGI SOM BEGREB
Ideologi
Ideologier som idéer om ER, BØR og HVORDAN
Progressive ideologier
Regressive ideologier
Legitimerende ideologier
LIBERALISME
Klassisk liberalisme
Liberalismen som progressiv og revolutionær ideologi
John Locke
Adam Smith
Naturlige rettigheder
Ejendomsret
Frihedsrettigheder
Individualisme
Frihed
Negativ frihed
Fornuft
Demokrati
Retfærdighed
Lighed
Tolerance
Liberalismens menneskesyn
Liberalismens samfundssyn
Liberalismens syn på staten
Den usynlige hånd
Markedsøkonomi
Laissez-faire-liberalisme
Minimalstat
SOCIALIBERALISME

Socialliberalismens opståen
Positiv frihed
Chancelighed
John Rawls
Uvidenhedens slør
Frihedsprincippet
Forskelsprincippet
Social retfærdighed
Statens rolle i socialliberalismen
NEOLIBERALISME
Neoliberalismens opståen
Friedrich Hayek
Milton Friedman
Neoliberalismens ideologiske dimension
Neoliberalismens politiske styringsdimension
Neoliberalismens værdidimension
Kritik af velfærdsstaten

KONSERVATISME
Konservatisme
Konservatismens opståen
Reaktion mod liberalismen og den franske revolution
Edmund Burke
Erfaring
Tradition
Familien
Nationen
Hierarki
Autoritet
Sammenhængskraft
Organisk samfundssyn
Samfundet som en krop
  Noblesse oblige
Konservatismens menneskesyn
Konservatismens samfundssyn
Konservatismens syn på staten


SOCIALKONSERVATISME

Social orden
Socialt ansvar
Generøse sociale ydelser
Omsorg for udsatte grupper
Civilsamfundets rolle
Familien
Fællesskaber
Klima og generationsansvar
NATIONALKONSERVATISME

Nationen
National identitet
Kultur
Tradition
Sammenhængskraft
Indvandring
Integration
Kritik af globalisering
Kritik af multikulturalisme
NEOKONSERVATISME
Neokonservatisme
Moralsk oprustning
Økonomisk oprustning
Patriotisme
Autoritet
National styrke
Kritik af værdirelativisme
SOCIALISME
Socialisme
Klassisk socialisme
Socialismens opståen
Industrialisering
Kapitalisme
Arbejderklasse
Borgerskab
Karl Marx
Friedrich Engels
Klassekamp
Klassekonflikt
Falsk bevidsthed
Fælles bevidsthed
Merværdi
Udbytning
Historisk materialisme
Lighed
Frihed
Solidaritet
Fællesskab
Samarbejde
Kollektivisme
Socialismens menneskesyn
Socialismens samfundssyn
Socialismens syn på staten


KOMMUNISME
Kommunisme
Det klasseløse samfund
Revolution
Nationalisering af produktionen
Planøkonomi
Internationalisme
Kritik af parlamentarisk demokrati
Kommunistiske retninger

SOCIALDEMOKRATISME
Socialdemokratisme
Demokratisk socialisme
Forskellen på kommunisme og socialdemokratisme
Eduard Bernstein
Kritik af forarmelsesteorien
Den demokratiske stat som ven
Reformer
Lighedsfremmende reformer
Velfærdsstat
Omfordeling
Accept af en vis ulighed
Frihed
Lighed
Fællesskab


POPULISME
Populisme
Populisme som politisk strømning
Folket
Eliten
Anti-elitisme
Anti-pluralisme
Folket som entydigt og rent
Populisten som folkets legitime repræsentant
Højrepopulisme


POLITISKE SKILLELINJER
Politiske skillelinjer
Den magtpolitiske skillelinje
Den fordelingspolitiske skillelinje
Den værdipolitiske skillelinje

Magtpartier vs protestpariter

Midterpartier
Yderpartier
Centrum-periferi
Land-by
Stat-kirke
Arbejdere-arbejdsgivere
Politiske konfliktdimensioner i Danmark
DANSKE PARTIER
De danske partier
Folketingets partier
Partiernes ideologiske placering
Partiernes placering på fordelingspolitisk akse
Partiernes placering på værdipolitisk akse
Socialdemokratiet
Radikale Venstre
Dansk Folkeparti
Venstre
Konservative
Liberal Alliance
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten
Moderaterne
Danmarksdemokraterne
Alternativet
Nye Borgerlige
PARTITYPER OG PARTIADFÆRD
Politisk parti
Partityper, Eliteparti, Klasseparti, Catch-all-part, Kartelparti, Markedsparti

Partiadfærd:
Molins model
Parlamentarisk faktor
Opinionsfaktor
Personfaktor

Downs model
Stemmemaksimering
Medianvælger
Midtersøgende partier

Kaare Strøms teori om partiadfærd
Vote-seeking
Office-seeking
Policy-seeking

VÆLGERE OG VÆLGERADFÆRD
Kernevælger
Class-voter
Marginalvælger
Issue-voter
Single issue voting
Vælgervandringer
Vælgersegmenter


Sociologisk vælgeradfærdsteori
Gruppetilhørsforhold
Social klasse, Religion, Køn, Alder, Uddannelse, Bopæl


Michigan-modellen
Partiidentifikation

Rationelle vælgerteorier
Downs’ vælgerteori

Fiorinas teori om retrospective voting
Rational Choice
Egotropisk og sociotropisk.
Straf og belønning
Issue-voting-teori
Nærhedsmodellen
Retningsmodellen


POLITIK OG MEDIER

Massemedie
Sociale medier
Politisk kommunikation
Peter Bros fire mediefunktioner, Information, Debat, Kontrol, Mobilisering

Gatekeeperfunktion
Fake news
Alternative facts
Dagsordensfastsættelse

MEDIER
Symbolske ressourcer
Materielle ressourcer
Medialisering
Nyhedskriterier
  Revolverjournalistik
Horse-race coverage
Forholdet mellem politikere og medier

Priming
Framing
Wedge issue
  Politisk spin
Positivt spin
Negativt spin
Defensivt spin
Offensivt spin
Mediernes betydning for dansk politik
CASES OG AKTUELLE EKSEMPLER
Socialdemokratiets vej til magten
Udlændingepolitikkens betydning for dansk politik
Forholdet mellem Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet
Indvandring som politisk skillelinje
Partiernes holdning til indvandring
Koranloven som politisk eksempel
Socialdemokratiets principprogram
Nationalkonservatisme som aktuel politisk strømning
Statsministerens nytårstale som politisk kommunikation
Mette Frederiksens politiske kommunikation
Mediernes indflydelse på dansk politik
Ideologiernes rolle i dansk politik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Politiske ideologier Hypotese 29-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politisk system i DK og USA

OVERORDNEDE SPØRGSMÅL
Hvordan fungerer demokratiet i Danmark og USA?
Hvem har magten i det politiske system?
Hvordan påvirker medierne politik og demokrati?
Hvordan påvirker valg, partier og polarisering det politiske system?
Hvordan udfordrer integration og identitetspolitik demokratiet?
MEDIER
Hvad er et medie?
Hvad er et massemedie?
Hvad er sociale medier for noget?
Hvorfor kan sociale medier være både medie og massemedie?
Hvad handler politisk kommunikation om

Mediers funktion ifølge Peter Bro
Vagthund ,Jagthund ,Hyrdehund , Redningshund

Hvad betyder gatekeeper og hvad menes med at medierne har en gatekeeper funktion?146
Fake News?146
Hvad menes med Alternative facts?

Medialiseringens kendetegn:149
Forenkling
Konkretisering
Intensivering
Polarisering
Personificering

Nyhedskriterierne:149
horse-race-coverage”?
Medielogik

Den politiske dagsorden

Priming
Framing
Wedge Issue
Diskuser

Mediernes demokratiske rolle
Mediernes magt
Mediernes påvirkning af aktører
Kritik af mediernes magt


DEMOKRATI TEORI
det repræsentative demokrati?

konkurrencedemokratiet?
deltagelsesdemokratiet?
Habermas’ 3 kriterier for den herredømmefrie dialog

Den parlamentariske styringskæde
Forholdstalsvalg
Flertalsvalg i enkeltkredse
Spærregrænse

POLITISKE RETTIGHEDER
civile,politiskeog sociale rettigheder
’statsborgerskab’?(188)

’medborger-begrebet’
Politiskfællesskab
Nationalt fællesskab

INTEGRATION  OG DEMOKRATI
Integrationsteori- Danmark: Hvad er:

Integration, segregation, assimilation.

Integration USA:
Salad Bowl
Melting Pot

USA: opbygning og kultur
Geografi og føderalisme
Økonomiske og sociale forskelle
Religion i USA
Regionale forskelle og politik

FOLKETINGET
Hvilken rolle spiller folketinget i det parlamentariske system..

Lovgivning: Hvad er idefasen, forberedelsesfasen,beslutningsfasen og implementeringsfasen

Hvad er parlamentarisk kontrol.

Hvad er fordele og ulemper ved en fast valgperiode?

Negativ parlamentarisme
Positiv parlamentarisme
Dronningrunde
Ministerstyre

Embedsmænd:
Opadgående funktion?
Nedadgående funktion.

MAGTTYPER
Ressourcemagt
Magtadskillelsesprincippet

Direkte magt
Indirekte magt
Skjult magt
Symbolsk magt
Institutionel magt

Pluralistisk magtopfattelse
Korporatistisk magtopfattelse
Elitistisk magtopfattelse
Marxistisk magtopfattelse
Demokratisk magtopfattelse

Magteliten
Kendetegn ved magteliten
Magtelitens sammensætning

Embedsmænd
Embedsmænds magt

EU’s kerneinstitutioner
EU og magt i styringskæden
Europæisk vs. national styringskæde
KOORPORATISME OG PLURALLISME

Demokratisk magtudsivning
Udemokratisk magtudsivning
Kommunal parlamentarisk styringskæde
Interesseorganisationer
Interesseorganisationers påvirkning
Korporatisme
Pluralisme
Fordele og ulemper ved interesseorganisationer

AMERIKANSK POLITISK SYSTEM
Hvad er en:
Føderation
Præsidentielt system
Konstitutionel demokrati
Checks and balances (magtens tredeling lære)
To-partisystem

Hvilken ideologi har Demokraterne (KORT)
Hvilken ideologi har Republikanerne (Kort)

Polarisering
Negativ polarisering
Positiv polarisering
Affektiv polarisering
Negative voting
Partisanship
Topartisystem og polarisering

IDENTITETSPOLITIK
Symptomallæsning
Singulærlæsning

Sprog
Kulturelle produkter og symboler
Social praksis
Repræsentation

Universalistisk venstreorienteret identitetspolitik
Højreorienteret tribalistisk identitetspolitik

Kritik af venstreorienteret identitetspolitik.
Liberal kritik
Socialistisk kritik
Debatkultur-kritik
Krænkelseskritik

Kritik af højreorienteret identitetspolitik
Liberale rettigheder (overdrivelse)
Offerposition
Hvid nationalisme og racisme

Venstreorienteret identitetspolitik:
Universalistisk identitetspolitik
Feminisme
Intersektionalitet
Særrettigheder vs. forskelsblindhed
Dekonstruktivisme
Queerbevægelsen
Heteronormativitet
Judith Butler (performativt køn)
Privilegium

Højreorienteret identitetspolitik
Fortalere (højrefløj)
Demografisk pres
Værdimæssigt pres
Reaktion på pres
Politisk korrekthed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstat og økonomi

Forløb:
Hvilken rolle spiller Velfærdsstaten nu og i fremtiden i DK?

VELFÆRDSMODELLER

Overordnede problemstillinger til området:
Forskelle og ligheder mellem de forskellige velfærdsmodeller.
Den danske model/koorporatisme hvilke rolle spiller den i løsningen af samfundets udvikling.
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor, og hvordan kan det løses

I hvilke lande kan man finde eksempler på de tre modeller?

Hvad er stats marked og civilsamfund

Hvad er et progressivt skattesystem?

Arbejdsløshed og velfærdsmodeller

Hvem betaler for den universelle velfærd?
Hvad er progressiv skat?
Hvad er regressiv skat?

Hvad betegner offentlige ydelser?

VELFÆRDSTATENS UDFORDRINGER
Finansiering: herunder - Indkomst og substitutionseffekt
Omkostningsklemmen herunder den demografiskske klemme
Forventninger:
EU
Globalisering, Social dumpning, Velfærdsturisme, Outsourcing.

KONKURRENCESTAT
Hvad er en konkurrencestat?
Hvad menes med en nødvendighedens politik?
Hvad menes med konkurrencestatsvinderen?
Hvad menes med konkurrencestatstaberen?
Hvad menes med individualisering?
Hvilke problemer er der ved sort arbejde og skatteunddragelse?

Fordele og ulemper ved forskellige velfærdsmodeller underkriser.
Hvad er

Flexicurity
Dagpenge
Kompensationsgrad
Kontanthjælp

Skattetryk
Erhvervsfrekvens
Socialmobilitet
Ginikoefficient.

MAKROØKONOMI OG DET ØKNOOMISKE KREDSLØB
Hvilke komponenter består det økonomiske kredsløb af?
Hvad er pengekredsløbet.
Hvad består afløb af?
Hvad består indløb af?
Hvad er en finansielle sektor?
Hvad er den offentlige sektor?
Hvad er udlandet?

Hvad er BNP
Hvad indgår i bnp.
Hvad er BNP pr. capita

Hvad er en højkonjunktur

Hvad er en lavkonjunktur

Læsefokus.

Hvad er nominelt BNP og realt BNP

BNP pr Capita.

Hvad er produktivitet
Hvad er bestemmende for vækst..
Hvad er vækst i procent?
Er der konflikt mellem vækst og velfærd.

ARBEJDSLØSHED

ledighedstyper:
Sæson
Friktion
Konjuktur
Struktur

INFLATION
Hvad er inflation: (i en sætning)
Inflationstyper:
Omkostningsinflation
Efterspørgselsinflation

Hvad er philipskurven.
Hvorfor vil philipskurven skubbes mod højre (forventningsinflation)
Hvorfor er arbejds-udbudet konstant i følge neoklassikerne, udbudsøkonomer og monetarister
Hvorfor er det vigtigt ifølge keynes at skelne mellem langt sigt og kort sigt.

Betalingsbalancen

Omfordeling:
Absolut og relativ
fattigdomMedian indkomst
Hvad er en Lorenz kurve.

FINANSPOLITIK
Ekspansiv
Kontraktiv
Multiplikator
Efterspørgsels effekt.

PENGE POLITIK.
Ekspansiv pengepolitik144
Kontraktiv pengeOpolitk144
Trade of ved høje og laver renter 146
Hvem bestemmer renten 146

VALUTAPOLITIK
Valutapolitik
Devaluering: 151
Reevaluering 151
Valutakurs betydning for handelsbalancen 1
Hvorfor kan dk ikke føre valutapolitik 152

STRUKTURPOLITIK
Skattepolitik som strukturpolitik - lafferkurven.
Erhvervspolitik
Arbejdsmarkedspolitik:
Stramning og opkvalificeringsstrategi.

Finanspolitik = kort sigt
Strukturpolitik = langt sigt.

HVAD ER ØKONOMI
Økonomi handler om knappe ressourcer 15
Maslows behovspyramide 15

Cost-benefit tænkning 17

Idealtyper for økonomi? Hvad er:
Markedsøkonomi 19
Planøkonomi 20
Blandingsøkonomi. 19

Positiv økonomi?
Normativ økonomi??



MIKROØKONOMI
Hvad er et markedet. 27
Hvad er udbud 29
og efterspørgsel 33
Hvorfor er prisen i ligevægtspunktet (krydset) 36

Godetyper:31
Normale
Inferiøre
Luksus
Substituerende
Komplementære
Hvad er markedsligevægt36
Markedsmekanisme.37
Hvad er priselasticitet 46
Hvad er elastisk48
Hvad er uelastisk48
Hvorfor har man brug for at vide om en vares efterspørgselskurve er elastisk eller uelastisk. 49

Hvad er
forbrugseksternalitet.
Demerit-gode69
Merit-gode 72

Privat gode 73
Billetgode 73

Offentligt gode 74
Fællesgode 75
Monopol 75
Naturligt monopol 76



ØKONOMISKE SKOLER:
Adam Smith
Karl Marx
Neo-klassikerne
Keynes og Ny-keynesianere (efterspørgselsøkonomerne)
De Nyklassikere, Monetarister og udbudsøkonomer (Udbudsøkonomerne)



DET DANSKE ARBEJDSMARKED
Hvad er den Danske model:
Hvad er kooporatisme og pluralisme
Hvordan spiller den danske model ved løsning er af kriser (Eksempelvis corona eller økonomiske kriser)
Flexicurity:FleksibilitetenSikkerheden


KONKURRENCEEVNE
Priskonkurrenceevne166
Strukturelkonkurrenceevne 166
Institutionel konkurrenceevne 166


MILJØØKONOMI
Optimisterne - Kutnetskurven
Mainstream - Eksternaliteter, markedsfejl.
Økologisk økonomisk teori - ligevægtøkonomi, Malthus, Daly og Raworth (Uden for mainstream)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klassisk velfærd eller konkurrence stat 04-03-2025
Økonomiopgave 30-03-2025
lineær regression Skat og arbejde 15-05-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitet og sociale medier

FORLØB: IDENTITET OG SOCIALE MEDIER

OVERORDNET TEMA
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Sociale mediers betydning for identitet
Selvpræsentation og anerkendelse
Præstationspres og trivsel
Nye former for udsathed
Metode, validitet og reliabilitet. Hvordan kan man bedst undersøge det brede begreb trivsel.

GIDDENS
Senmodernitet
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Ekspertsystemer
Tillid i det senmoderne samfund
Øget refleksivitet
Globalisering
Aftraditionalisering
Frisættelse
Identitetsdannelse som refleksivt projekt
Det rene forhold

LARS GEER HAMMERSHØJ
Aftraditionalisering
Senmoderne kapitalistisk markedsøkonomi
Ændrede socialiseringsvilkår
Globalisering
Frisættelse
Identitet som noget, individet selv skal skabe

HARTMUT ROSA
Accelerationssamfundet
Teknologisk acceleration
Acceleration af social forandring
Acceleration af livets tempo
Konkurrencelogik
Fremmedgjorthed
Stress
Resonans

MASLOW
Behovspyramiden
Mangelbehov
Vækstbehov
Selvrealisering
Behov som forklaring på menneskelig motivation

INGLEHART
Postmaterielt samfund
Fra materielle behov til vækstbehov
Selvrealisering
Ny politik
Mediers rolle i selvrealisering
Sociale medier som platform for identitet

GOFFMAN
Frontstage
Backstage
Selvpræsentation
Roller
Social interaktion som performance

MEYROWITZ
Deep backstage
Middle region
Forward frontstage
Sociale medier og opløsning af grænsen mellem privat og offentlig identitet
Nye former for selvpræsentation

ANDREAS RECKWITZ
Det singulære individ
Singularitet
Kompositorisk singularitet
Individets afhængighed af andres anerkendelse
Selvpræsentation
FOMO og FOBO
Sociale medier som arena for unikhed

ALAIN DE BOTTON
Statusangst
Meritokrati
Referencegrupper
Virtuelle referencegrupper
Social sammenligning
Præstationspres
Pessimistisk syn på det frisatte individ

NAOMI KATZNELSON
Psykologisering
Klassisk udsathed
Ny udsathed
Pres på unge
Præstationskultur
Trivsel og mistrivsel
Sociale og individuelle forklaringer på unges problemer

ANE QVORTRUP
Trivsel
Emotionel trivsel
Social trivsel
Faglig trivsel
Måling af trivsel over tid
Trivselsbegrebet som empirisk undersøgelsesfelt



METODE
Kvantitativ metode
Kvalitativ metode
Validitet
Reliabilitet
Generaliserbarhed
Undersøgelsesgenren
Metodefokus
Lineær regression
Hypoteser
Sammenhæng mellem teori og empiri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 International økonomi og EU


OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
Hvorfor handler Danmark og EU med andre lande?
Fungerer EU-samarbejdet politisk og økonomisk?
Er EU demokratisk?
Er EU primært et samarbejde mellem selvstændige lande eller et overstatsligt samarbejde?
Hvilke muligheder og begrænsninger har Danmark i EU?
Hvordan påvirker globalisering, handel og stormagtspolitik EU og Danmark?


HVORFOR HANDLE
Lavere priser.
Valgmuligheder
Adg. til ressourcer
Mere konkurrence
Effektiv ressourceallokering
Adgang til udenlandsk valuta

TEORIER OM HVORFOR VI HANDLER
Absolutte og relative fordele
Faktorudrustningsteori
Gravitionsteorien
Stordriftfordeleteorien
Markedsforklaring
Bytteforhold

HVORFOR IKKE HANDLE?
Ganske kort hvad er:
Protektionisme
Handelshindringer.
Told
Statsstøtte
Importkvote
Køb lokalt

ØKONOMISKE INTEGRATION
Hvad betyder økonomisk integration

De fem stadier i frihandel:

Frihandelsområde
Toldunion
Fællesmarked
Økonomisk og monetær union
Politisk union.

Hvad er:
Integration i dybden
Integration i bredden

Hvem er sparebanden i EU og hvad ønsker de af den økonomiske integration?
Hvem de sydlige lande og hvad ønsker de af den økonomiske integration?

Typer af stater:

Hvilke typer stater og nationer findes der?:
Ren nationalstat
Nationalstat med nationale mindretal
Tostatsmodel
Multinational stat.

Suverænitetsbegrebet?
Formel og reel suverænitet

Overstatsligt og mellemstaligt.

EU integrationsteorier:
Neo-funktionalisme:
Hvordan kombinerer neofunktionalisme tanker fra både føderalisme og funktionalisme.
Hvordan er neofunktionalisme en liberal, idealistisk tilgang til integration
Hvad er spill-over
Interdependens
Hvorfor ender forhandlinger ikke med"laveste fællesnævner" men med "opgraderings af fællesinteresser"

Liberal intergovermentalisme:
Hvordan er intergovermentalisme en konservativ perspektiv på verden
Hvorfor har stater svært ved at samarbejde.
Hvorfor er stater centrale for intergovermentalister

Føderalisme:
Hvad er føderalisme
Hvordan er føderalisme både en teori men også et ønske om en bestemt politisk europæisk system.

Hvorfor er en føderal stat vanskelig i Europa i forhold til USA.

DET POLITISKE SYSTEM I EUROPA/EUs instituationer
Kommission
Ministerråd
Parlament

Forskelle og ligheder mellem USA/DK/EU institutioner.

Fordele og ulempe ved det europæiske politiske system.

EU, NATIONALSTAT OG SUVERÆNITET
EU som trussel mod nationalstaten
EU som styrkelse af nationalstaten
EU og stormagtspolitik
EU’s rolle i verden
Handlingssuverænitet
formel suverænitet
Reel i suverænitet

EU’S KONKURRENCEEVNE
Draghi-rapporten
EU’s faldende konkurrenceevne
Innovationskløften
Sikkerhed og afhængighed
Robuste forsyningskæder
Massive investeringer
EU i konkurrence med USA og Kina


DANMARKS UDENRIGSPOLITIK
DK holdning er præget af:

Erfaringer fra Anden Verdenskrig
Nordisk orientering
Neutralistisk tradition
Danmark som velfærdsstat
Danmark som småstat.

Hvad betyder pragmatisk og rationel
Hvad betyder følelsesmæssig og national

Hvad er de sikkerhedspolitiske mål
Udenrigspolitiske mål
Idepolitiske mål

Muligheder er bestemt af

Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter


Tænk over hvordan DK som småstat kan agere i EU og i verden.

Hvad er en småstat.

Hvordan kan en småstat være aktiv i udenrigspolitiken.

Hvad er et:
Fragmenteret Europa
Et Europa med kernelande:


Danmarks rolle og holdning til EU

GLOBALISERING:
Økonomisk globalisering
Kulturel globalisering
Kulturel globalisering
Interdependens, hvad er det?

FiGLOBALISERINGSPERSPEKTIVER
Globalister
Optimistiske globalister
Pessimistiske globalister
Globaliseringsskeptikere
Klassiske økonomers syn på globalisering
Nationalkonservative økonomers syn på globalisering
Socialistiske økonomers syn på globalisering


Fnansielle markeder?
Produktionsnetværk?
Outsourcing?

Hvad er 1-4 verdenslande.
Hvem vinder på globalisering?
Hvem taber?
Hvad er fattigdomscyklus?
Afhængighed af prisfølsomme varer.

Teoretiske perspektiver på global handel:
Liberalistiske udviklingsteorier - Rostows faseteori (og hele bogen)
Marxistiske udviklingsteorier - Samir Amins Center-periferi-model

Hvad betyder:
Importsubstitution
Eksportorienteret strategi

CASES OG AKTUELLE EKSEMPLER
EU-USA-handel
Told mod EU
Trump og EU
Buy American-politik
Protektionisme i USA
EU’s svar på handelskonflikter
Europa over for trusler
Trump og europæisk sammenhold
Draghi-rapporten som case
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 International politik.


Forløbets hovedformål er at introducere til studier af international politik og de teoretiske strømninger, der præger disse studier, først og fremmest teorierne realisme og idealisme

OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
Er Kina en trussel mod Vesten?
Hvorfor er magt i international politik noget andet end magt i national politik?
Hvad betyder internationalt anarki?
Hvilke trusler står Danmark og Europa overfor?
Hvilke muligheder har Danmark i forhold til Kina, USA og Rusland?
Er den liberale verdensorden under opbrud?
Er verden på vej mod mere integration eller mere fragmentering?
Hvad betyder USA’s ændrede rolle for Danmark og Europa?
Hvordan udfordres demokratiet globalt?


Begreber:
international retsorden,
magtbalance
og hegemoni.

Magtbegreber IP:
De tre vigtige:
Ressource-magt:
Hård magt
Blød magt

Andre magtbegreber:
Magt som relation:
Institutionel magt
Ikke institutionel magt
Strukturel magt

Hvad kendetegner begreberne:
unipolaritet,
bipolaritet
og multipolaritet

Hvilke fire lag opereres der med i det internationale magthierarki?


REALISME:
Hvad er de tre grundopfattelser ved realismen?
Hvad mener Kenneth Waltz med at:
staterne opererer i et selvhjælpssystem?
Hvad er et sikkerhedsdilemma?
Hvordan mener realister at der alligevel godt kan være lange perioder med fred mellem rivaler?
Hvorfor er polariteten i det internationale system vigtig?
Offensiv realisme
Defensiv realisme

IDEALISME:
Hvorfor er det liberal tankegang
Interdependens
Demokrati
Verden går fra anarki - sikkerhedsfællesskab.
Historiske begivenheder der taler for idealismens verdensforståelse

HUNTINGTON:
Hvad går Huntingtons tanker ud på?
Hvad er civilizationer?
Hvad betyder det for USA's muligheder, hvis Huntington har ret?
Og hvad betyder det for Kinas placering i den globale magtfordeling?

Sikkerhedsbegreber:
Snævert sikkerhedsbegreb
Udvidet sikkerhedsbegreb

KONSTRUKTIVSME OG SIKKERHEDSLIGGØRELSE:
Konstruktivisme
Verden som konstruktion
Konstruktivistisk syn på sikkerhedspolitik
Sikkerhedsliggørelse
Alexander Wendt
“Anarki er, hvad stater gør det til”
Talehandling
Sikkerhed som politisk konstruktion
Grønland-sagen som eksempel

Den Engelske Skole:
Hvilket IP fokus har “Den Engelske Skole”.Hvad er synet på anarki
Hvad er synet på orden.
Hvad er internationale normer

Hvad er FN.

Hvordan Handler FN - direkte og indirekte.
Vigtigste institutioner:
Generalforsamlingen
Sikkerhedsrådet
Kollektivt sikkerhedssystem
Årsager til FNs manglende effektivitet:
FN som arena eller aktør, hvad mener?
Realister
Idealister
Den Engelske skole


AMERIKANSK UDENRIGSPOLITIK:
Argumenter for, at USA er ved at miste pladsen som hegemon:

Terrorangrebene den 11. september 2001.
Finanskrisen.
Trump og ustabil amerikansk indenrigspolitik.

USA
Argumenter for, at USA stadig er hegemon:
Kvalitativt forspring.
Exceptionalisme.
nternationalistisk tradition.
Leder af den multilaterale verdensorden.
Interdependens både millitært og økonomisk
USA Udenrigspolitiske traditioner:
Neo-isolationisme
Neo-konservatisme
Realisme
Liberal internationalisme
Balancering og Bandwagonin

America First
(USA og Venezuela)
USA og Grønland
USA’s forhold til NATO
Trump som udenrigspolitisk case
Amerikansk imperialisme
Monroe til Don Roe Doktrin

KINA
Kina som mulig trussel mod Vesten
Kina som stormagt/supermagt
Kinas økonomiske vækst og udfordringer
Kinas udenrigspolitik
Taiwan
Belt and Road
Kina i forhold til USA og Europa
Xi Jinping

RUSLAND, UKRAINE OG EU
Rusland som stærk eller svag stat
Putin og invasionen af Ukraine
Ukrainekrigen
EU’s styrker og svagheder
EU og Ukraine
Realisme og liberalisme som forklaring på Ukrainekrigen
Danmarks udenrigspolitik i forhold til Rusland og Ukraine

DANSK UDENRIGSPOLITIK
(EN stor del af de her elementer anvendte vi i EU forløbet)

Hvad er en småstat.

Dannarks udenrigspolitik - årsager:
Erfaringer fra Anden Verdenskrig:
Nordisk orientering
Neutralistisk tradition
Danmark som velfærdsstat
Danmark som småstat


Hvad er de udenrigspolitiske mål:
Idepolitiske mål
Økonomiske mål
Sikkerhedspolitiske mål

Muligheder er bestemt af
Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter

Hvad er aktivisme
Hvad er tilpasning.

Dualisme i dansk politik:
Determinisme og internationalisme.
Blød eller hård aktivisme
De politiske partier og dansk udenrigspolitik.

NATO
Artikel 5
Musketereden
USA’s rolle i NATO
NATO efter den kolde krig
NATO og Ukrainekrigen
Danmarks sikkerhed gennem NATO
NATO’s relevans i dag
Europas afhængighed af USA

DEMOKRATIETS TILBAGEGANG
Demokratiets tilbagegang
Demokratiets bølger

DEMOKRATITYPER OG AUTOKRATIER
Liberalt demokrati
Polyarki
Elektoralt demokrati
Minimalistisk demokrati
Elektoralt autokrati
Lukket autokrati
Autoritært regime
Totalitært regime
Sultanistisk regime
Teokrati
Monarki
Putin
Ungarn
Trump og demokratiske institutioner
Styreformernes J-kurve
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer