Holdet 2023-KeB-1u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2023-KeB-1u (1u-KeB, 2u-KeB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemisk reaktion
Titel 2 Organisk 1
Titel 3 Ioner og salte
Titel 4 SRO
Titel 5 Syre base 1
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Reaktionskinetik
Titel 8 Kemisk ligevægt
Titel 9 Syre base 2
Titel 10 Organisk kemi 2
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemisk reaktion

Forløbet havde til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse for kemiske reaktioner gennem både teoretisk og eksperimentelt arbejde. Undervisningen fokuserede på at opbygge elevernes kompetencer i at anvende kemiske fagbegreber, modeller og metoder til at beskrive og analysere kemiske problemstillinger. Eleverne arbejdede med at gennemføre både kvalitative og kvantitative eksperimenter under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og med fokus på systematisk dataindsamling og -behandling.

Centrale faglige områder
Kemisk fagsprog: Navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer.

Atomteori og periodesystemet: Atomets opbygning og placering i det periodiske system.

Mængdeberegninger: Beregninger i relation til afstemte reaktionsskemaer.

Kemiske bindinger: Elektronparbindinger, tilstandsformer, elektronegativitet og molekylers polaritet.

Centrale problemstillinger
Hvordan kan man beskrive og forudsige kemiske reaktioner ved hjælp af fagsprog og reaktionsskemaer?

Hvordan kan man eksperimentelt bestemme, hvilke stoffer der reagerer og i hvilke mængder?

Hvordan påvirker molekylers opbygning deres kemiske egenskaber og polaritet?

Særlige fokuspunkter og arbejdsformer
Der var særligt fokus på faglig formidling og på at styrke elevernes lytte- og læsekompetencer i en naturfaglig kontekst. Undervisningen vekslede mellem eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, individuelle opgaver og lærerstyret undervisning, hvilket gav eleverne mulighed for at arbejde med stoffet fra forskellige vinkler.

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde

Kernestof:
Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer.
Grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning.
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer.
Kemiske bindingstyper, elektronpar bindinger, tilstandsformer.
Elektronegativitet og polaritet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Organisk 1

Dette forløb introducerede eleverne til grundlæggende organisk kemi og havde som mål at udvikle deres evne til at koble teori med praksis gennem eksperimentelt arbejde. Eleverne arbejdede med organiske stoffers struktur og reaktivitet, og særligt med carbonhydrider og deres typiske reaktionstyper. Forløbet var desuden struktureret omkring både skriftlig og mundtlig dokumentation af det eksperimentelle arbejde.

Centrale faglige områder
Stofkendskab til organiske forbindelser, især carbonhydrider.

Reaktionstyper: addition, elimination, substitution og forbrænding.

Kvalitativ stofidentifikation gennem analytiske metoder.

Supplerende emner: gasser og idealgasloven, som understøtter forståelsen af reaktionsbetingelser og tilstande.

Centrale problemstillinger
Hvordan kan man identificere og klassificere organiske forbindelser ud fra deres struktur og egenskaber?

Hvordan kan man ved hjælp af kvalitative analyser fastslå, hvilke stoffer der indgår i eller dannes ved kemiske reaktioner?

Hvordan sammenkædes observationer fra eksperimenter med teoretisk viden?

Særlige fokuspunkter
Der var et markant fokus på projektarbejde, formidling samt udvikling af sociale kompetencer såsom samarbejdsevne. Eleverne skulle ikke blot udføre eksperimenter, men også præsentere og dokumentere deres arbejde både mundtligt og skriftligt.

Arbejdsformer
Undervisningen kombinerede eksperimentelt laboratoriearbejde med lærerstyret undervisning, pararbejde og skriftligt arbejde. Eleverne afleverede bl.a. skriftlige rapporter til opgaver som "Lightergas", "Prøveprøve", "Opløselighed af forbindelser" og "Organiske reaktionstyper"

Faglige mål:
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder.
-tilrettelægge simple kemiske eksperimenter indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde.
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter.

Kernestof:
Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, for carbonhydrider.
Reaktionstyperne, addition, forbrænding, elimination, substitution.
Stofidentifikation ved kvalitative analyser.

Supplerende stof:
Gasser
Idealgasloven
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Ioner og salte

Forløbet introducerede eleverne til grundlæggende begreber inden for uorganisk kemi med fokus på ioner, salte og deres kemiske egenskaber og reaktioner. Undervisningen havde et stærkt eksperimentelt præg og sigtede mod at styrke elevernes evne til at forbinde observationer med teoretisk forståelse ved brug af kemisk fagsprog og symbolsprog.

Centrale faglige områder
Stofidentifikation gennem kvalitative analyser og eksperimenter.

Ionforbindelser og deres egenskaber – opbygning, anvendelse og kemisk adfærd.

Fældningsreaktioner, herunder afstemning af reaktionsskemaer.

Termokemi: forståelse af endoterme og exoterme reaktioner.

Centrale problemstillinger
Hvordan kan man identificere salte og bestemme deres kemiske sammensætning ud fra reaktionsmønstre og eksperimenter?

Hvordan bruges fældningsreaktioner til at forstå ioners opførsel og egenskaber?

Hvordan sammenkobles teoretiske modeller og symbolsprog med konkrete eksperimentelle iagttagelser?

Særlige fokuspunkter
Der var særlig opmærksomhed på udvikling af læsefærdigheder, analytiske evner og tværfaglige kompetencer, herunder forståelse af kemisk sprogbrug i forskellige kontekster. Det faglige arbejde blev styrket gennem mundtlig og skriftlig dokumentation.

Arbejdsformer
Undervisningen bestod af eksperimentelt laboratoriearbejde, individuelt arbejde og lærerstyret undervisning. Der blev desuden arbejdet med skriftlige opgaver, bl.a.:

"Krystalvand i kobber(II)sulfat"

"Identifikation af salt"

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof:
-stofidentifikation ved kvalitative analyser
-uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser.
-fældningsreaktioner, herunder afstemning.
-Endo og exoterm reaktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 SRO

Dette forløb var en tværfaglig studieområdeopgave (SRO), hvor eleverne arbejdede i krydsfeltet mellem kemi og fysik med fokus på farvestoffer i fødevarer. Målet var at anvende naturvidenskabelige metoder og modeller til at undersøge og vurdere teknologiske og samfundsmæssige aspekter ved anvendelsen af farvestoffer, samt at styrke elevernes evner til at formulere og dokumentere faglige indsigter struktureret og formidlingsorienteret.

Centrale faglige områder
Organisk kemi og stoffernes egenskaber, især farvestoffer.

Opløselighedsforhold og kemiske bindingstyper.

Strukturisomeri og hvordan struktur påvirker funktion og egenskaber.

Spektrofotometri som kvantitativ metode til at analysere indholdet af farvestoffer i opløsninger.

Mængdeberegninger relateret til opløsninger og koncentrationer.

Centrale problemstillinger
Hvordan kan man identificere og kvantificere farvestoffer i fødevarer ved hjælp af spektrofotometri?

Hvilke kemiske og fysiske egenskaber gør farvestoffer egnede eller problematiske i fødevarer?

Hvordan kan kemi og fysik i samspil belyse teknologiske og samfundsmæssige problemstillinger knyttet til tilsætningsstoffer?

Tværfagligt fokus
Projektet krævede anvendelse af begreber og metoder fra både kemi og fysik, herunder forståelse af lysabsorption og koncentrationsberegning, hvilket bidrog til en nuanceret og tværfaglig behandling af emnet.

Særlige fokuspunkter
Der blev lagt vægt på både faglig fordybelse, informationssøgning, projektarbejde, formidling og kommunikative færdigheder. Eleverne skulle udarbejde en skriftlig opgave med tydelig kobling mellem teori og eksperimentelle resultater.

Arbejdsformer
Forløbet var projektorganiseret med gruppearbejde, eksperimentelt laboratoriearbejde og selvstændig informationssøgning, og mundede ud i en individuel eller fælles skriftlig rapport.

Faglige mål:
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Kernestof:
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på strukturisomeri.
-kvantitative eksperimentelle metode, spektrofotometri
-mængdeberegninger i relation til opløsninger
-opløselighedsforhold
-organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 Syre base 1

Dette forløb havde fokus på syre-basereaktioner og de tilhørende kvantitative og kvalitative analysemetoder, med særligt vægt på titreringsteknikker. Eleverne arbejdede eksperimentelt med pH-beregninger og brug af indikatorer og gennemførte egne undersøgelser med udgangspunkt i virkelighedsnære kemiske problemstillinger. Der blev lagt vægt på at udvikle både faglige og personlige kompetencer, især selvstændighed og ansvarlighed i eksperimentelt arbejde.

Centrale faglige områder
Syre-basereaktioner: herunder pH-beregning for vandige opløsninger.

Titreringstyper og -metoder: især syre-base titrering som kvantitativ analysemetode.

Indikatorer og molekylers farve: forståelse for hvordan molekylære strukturer påvirker indikatorers farveskift og funktion.

Matematisk og digitalt værktøjsbrug: anvendelse af modeller og beregninger i analysearbejdet.

Centrale problemstillinger
Hvordan kan man eksperimentelt bestemme koncentrationen af en ukendt syre- eller baseopløsning?

Hvordan anvendes indikatorer og titrering i kombination til at identificere og kvantificere kemiske stoffer?

Hvordan kobles eksperimentelle data med teoretiske modeller og beregninger?

Særlige fokuspunkter
Forløbet understøttede udviklingen af tværfaglige og analytiske evner, med vægt på selvstændighed og ansvarlighed i arbejdet. Eleverne lærte at dokumentere eksperimenter skriftligt og mundtligt og at bruge digitale og matematiske værktøjer i en naturvidenskabelig sammenhæng.

Arbejdsformer og opgaver
Undervisningen kombinerede lærerstyret undervisning, individuelt eksperimentelt arbejde og skriftlig formidling. Der blev afleveret rapporter til:

Syre-baseindikator

Titrering af eddikesyre

Faglige mål:
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger

Kernestof:
-syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
-kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, forskellige typer af titrering

Supplerende stof:
Molekyler med farve og indikatorer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 6 Redoxreaktioner

I dette forløb arbejdede eleverne med redoxreaktioner som centralt tema inden for uorganisk kemi. Undervisningen havde fokus på at opbygge elevernes forståelse for kemisk symbolik, mængdeberegninger og reaktionstyper – med særligt fokus på elektronoverførsel og oxidationstal. Der blev lagt vægt på at kombinere teori, eksperimenter og beregninger, og eleverne blev trænet i at anvende kemisk fagsprog og dokumentere resultater både mundtligt og skriftligt.

Centrale faglige områder
Kemisk fagsprog og reaktionsskemaer, herunder brug af oxidationstal til afstemning.

Atomteori og periodesystemet som baggrund for forståelse af grundstoffers reaktivitet.

Mængdeberegninger og stofmængdebegrebet i relation til reaktioner og opløsninger.

Redoxreaktioner og ionforbindelser, med vægt på elektronoverførsel og spændingsrækken.

Centrale problemstillinger
Hvordan identificeres og afstemmes redoxreaktioner ved hjælp af oxidationstal?

Hvordan kan man eksperimentelt undersøge og dokumentere reaktioner mellem metaller og ioner?

Hvilken rolle spiller elektronstruktur og placering i periodesystemet for stoffers evne til at reagere?

Særlige fokuspunkter
Undervisningen støttede udviklingen af analytiske evner, tværfaglige kompetencer og elevernes evne til at overskue og strukturere kemiske sammenhænge. Der blev desuden arbejdet med dokumentation af eksperimentelt arbejde som en integreret del af det faglige udbytte.

Arbejdsformer og opgaver
Forløbet vekslede mellem eksperimentelt laboratoriearbejde, lærerstyret undervisning, pararbejde og skriftligt arbejde. Eleverne afleverede rapporter til følgende eksperimenter:

Spændingsrækken

Analyse af jern(II)sulfat

Syntese af jern(II)sulfat



Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger

Kernestof:
-kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
-grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
-mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
-uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder
ionforbindelser
-redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Reaktionskinetik

I dette forløb arbejdede eleverne med reaktionskinetik, altså de faktorer, der påvirker hastigheden af kemiske reaktioner. Undervisningen kombinerede teoretiske modeller, matematiske værktøjer og eksperimentelt arbejde for at opnå en dybere forståelse af reaktionsmekanismer, reaktionsordener og katalyse. Eleverne trænede deres evne til at dokumentere og analysere resultater samt formidle faglige sammenhænge struktureret og grafisk.

Centrale faglige områder
Reaktionshastighed på kvalitativt og kvantitativt grundlag, herunder effekten af koncentration, temperatur og katalysator.

Reaktionsorden og hastighedskonstanter, med fokus på at analysere forsøgsdata og opstille matematiske modeller.

Initialhastighedsmetoden som tilgang til bestemmelse af reaktionsorden.

Endo- og exoterme reaktioner som del af kinetisk forståelse.

Elementarreaktioner og deres rolle i samlede reaktionsmekanismer.

Centrale problemstillinger
Hvordan kan man eksperimentelt bestemme, hvor hurtigt en reaktion forløber, og hvad påvirker hastigheden?

Hvordan opbygges en matematisk model for en kemisk reaktion baseret på forsøgsdata?

Hvilken rolle spiller katalysatorer og temperatur i forhold til aktiveringsenergi og reaktionsmekanisme?

Særlige fokuspunkter
Der blev arbejdet med både faglig fordybelse og tværfaglige kompetencer, herunder ansvarlighed i eksperimentelt arbejde, brug af IT og præsentationsgrafik i dokumentation og formidling. Eleverne blev trænet i at skrive faglige tekster og i at bruge digitale værktøjer til dataanalyse og visualisering.

Arbejdsformer og opgaver
Undervisningen omfattede eksperimentelt laboratoriearbejde, gruppearbejde, lærerstyret teoriundervisning og skriftligt arbejde. Opgaver og afleveringer inkluderede:

Afleveringsopgave 1, en afleveringsopgave, der gav eleverne indblik i skriftlig opgaveregning i kemi.

Reaktionen mellem thiosulfationer og oxoniumioner

Faglige mål:
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoindsamle, efterbehandle, analysere og -vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof:
-reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse

Supplerende stof:
-reaktionskinetik, herunder reaktionsorden, katalyse og hastighedskonstantens temperaturafhængighed
-Elementarreaktioner
-Initialhastighedsmetoden
-Kvantitativt arbejde med reaktionshastighed
-Endo og exoterme reaktioner.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 8 Kemisk ligevægt

I dette forløb arbejdede eleverne med forståelsen af kemiske ligevægte, herunder både homogene og heterogene systemer. Forløbet havde til formål at give eleverne indsigt i de principper, der styrer, hvordan kemiske reaktioner når ligevægt, og hvordan ligevægte kan forskydes under ændrede betingelser. Fokus var både på kvalitativ og kvantitativ behandling, og eleverne arbejdede eksperimentelt med eksempler på forskydning og beregning af ligevægtskonstanter.

Centrale faglige områder
Homogene ligevægte: forståelse af reaktioner i samme tilstandsform og deres dynamiske natur.

Ligevægtsforskydning: Le Châteliers princip anvendt både kvalitativt og kvantitativt.

Heterogene ligevægte, herunder fordelingsligevægte mellem forskellige faser.

Stofmængdebrøk og dens anvendelse i kvantitativ beskrivelse af ligevægtstilstande.

Centrale problemstillinger
Hvordan beskriver og forklarer man ligevægtstilstande i kemiske reaktioner?

Hvordan påvirkes en ligevægt af ændringer i koncentration, temperatur eller tryk?

Hvordan måles og beregnes ligevægtskonstanter eksperimentelt?

Særlige fokuspunkter
Forløbet havde fokus på faglig formidling, både skriftligt og mundtligt, samt på at styrke elevers selvtillid i faglig argumentation og diskussion. Eleverne arbejdede med at koble observationer og eksperimenter til teoretiske modeller og symbolsprog.

Arbejdsformer og opgaver
Undervisningen bestod af eksperimentelt arbejde, gruppearbejde og skriftligt arbejde, hvor eleverne arbejdede med analyser og rapportering. To centrale afleveringer var:

Ligevægt

Fordelingsligevægt – KV

Faglige mål:
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger

Kernestof:
homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag

Supllerende stof:
-Heterogene kemiske ligevægte, herunder fordelingsligevægt, og forskydning af disse på kvalitativt og kvantitativt grundlag
-Stofmængdebrøk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
Titel 9 Syre base 2

Forløbet udvidede elevernes forståelse af syre-basereaktioner med fokus på mere komplekse kemiske systemer som puffere, amfolytter og syre-baseblandinger. Undervisningen kombinerede eksperimentelt arbejde med matematisk modellering og digital dataanalyse. Eleverne arbejdede med selvstændige projekter og styrkede samtidig deres samarbejdsevner og kreativitet i behandlingen af kemiske problemstillinger.

Centrale faglige områder
pH-beregninger for en række vandige systemer, herunder rene syrer/baser, blandinger, puffersystemer og amfolytter.

Titreringsteknikker og eksperimentelle metoder til bestemmelse af syre-baseforhold.

Syre- og basestyrke, herunder begreber som hydronolysegrad.

Bjerrumdiagrammer som værktøj til visualisering af syre-base-systemer i forskellige pH-intervaller.

Centrale problemstillinger
Hvordan kan man beregne og eksperimentelt bestemme pH i komplekse opløsninger?

Hvad karakteriserer et effektivt puffersystem, og hvordan kan det fremstilles og dokumenteres?

Hvordan kan digitale og matematiske værktøjer understøtte analyse og fortolkning af syre-basebalancer?

Særlige fokuspunkter
Der blev lagt vægt på personlige og sociale kompetencer som samarbejdsevne, kreativitet og ansvar i projektarbejdet. Eleverne arbejdede aktivt med at dokumentere deres eksperimentelle fund både skriftligt og mundtligt, og anvendte digitale værktøjer til beregning og formidling.

Arbejdsformer og opgaver
Forløbet var organiseret omkring pararbejde, projektarbejde og skriftlig dokumentation. Eleverne afleverede følgende opgaver:

Aflevering 3

Pufferopløsninger

Phosphorsyre



Faglige mål:
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
-tilrettelægge og gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med kemisk indhold


Kernestof:
-syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
-kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, forskellige typer af titrering

Supplerende stof:
-syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse, amfolytter og puffersystemer, samt bjerrumdiagrammer.
-syre-basestyrke
-Hydronolysegrad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 10 Organisk kemi 2

Dette forløb havde fokus på organisk kemi og biokemi med et særligt tværfagligt perspektiv. I samarbejde med biologi arbejdede eleverne praktisk og eksperimentelt med ølbrygning og analyse af øl, hvor fermenteringsprocesser, enzymaktivitet og kemiske reaktionstyper blev belyst fra flere faglige vinkler. Eleverne anvendte digitale og kemiske metoder til både kvalitative og kvantitative analyser, og de blev trænet i at koble eksperimentelle fund til kemiske modeller og samfundsrelevante problemstillinger.

Centrale faglige områder (kemi)
Stofkendskab og reaktivitet: carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer, estere, aldehyder, ketoner, aminer og makromolekyler.

Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation, hydrolyse, forbrænding og oxidation.

Struktur- og stereoisomeri, inkl. polarisation og optisk aktivitet (målt med polarimeter).

Eksperimentelle metoder: elementaranalyse, kromatografi, syntese, separation og kvalitativ analyse.

Sikkerhed og kemikaliemærkning i laboratoriet.

Tværfagligt samarbejde og ølbrygning
Et centralt element i forløbet var det tværfaglige samarbejde med biologi, hvor eleverne:

Bryggede øl i praksis, hvilket involverede både organiske kemiske og biokemiske processer (fermentering, enzymaktivitet).

Analyserede øl for pH, alkoholindhold, farve og andre egenskaber, bl.a. vha. spektrofotometri og polarimeter.

Undersøgte biomolekyler som kulhydrater, proteiner og enzymer i relation til ølbrygning.

Centrale problemstillinger
Hvordan hænger molekylers opbygning sammen med deres fysiske og kemiske egenskaber?

Hvordan kan kemisk og biologisk viden anvendes i praksis til fremstilling og analyse af et komplekst produkt som øl?

Hvordan formidles eksperimentelle resultater og kemiske forklaringer mundtligt og skriftligt i en tværfaglig kontekst?

Særlige fokuspunkter
Forløbet udviklede elevernes:

Faglige og digitale færdigheder, herunder brug af fagspecifikke værktøjer og kemiske databaser.

Tværfaglige kompetencer, med fokus på biokemi og fermenteringsteknologi.

Evne til at analysere og diskutere samfundsmæssige og miljømæssige aspekter ved organiske og biokemiske processer.

Arbejdsformer og opgaver
Undervisningen omfattede projektarbejde, eksperimentelt laboratoriearbejde, lærerstyret undervisning og skriftlig dokumentation. Følgende afleveringer blev gennemført:

Esther - om esterdannelse.

Nylon  – om polymerkemi og syntese.

Ølbrygning – tværfaglig rapport med fokus på både kemi og biologi.

Polaritmeter – optisk aktivitet og stereokemi.

Virtuelt modul – Hvor de lavede beregninger i forhold til elementaranalyse.



Faglige mål:
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
-organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
-eksempel på makromolekyler
-stofidentifikation ved kvalitative analyser
-kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese og chromatografi
-kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
-eksempler på struktur- og stereoisomeri
-polarisation af lys
-organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse


Supplerende stof:
-opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne, ether aminer, phenoler, amider og aminosyrer.
-biokemi: opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for makromolekylerne carbohydrater, lipider, proteiner og enzymer.


Organisk kemi.
Organiske molekyler; alkan, alken, alkyn, alkoholer, aldehyd, keton, carboxylsyre, amin, amid samt mono, di og polysakkerider.
herunder navngivning, polaritet, kemiske og fysiske egenskaber samt isomeri.

Intermolekylære kræfter, london, dipol og hydrogenbindinger.

Reaktionstyperne, addition, substitution, elimination, kondensation, hydrolyse, forbrænding, oxidation.

Elementaranalyse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Esther 18-03-2025
Nylon 18-03-2025
Ølbrygning 21-03-2025
Polaritmeter 22-04-2025
Virtuelt d. 23.04 23-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Repetition

Repetition.
Mundtlige fremlæggelser af de forskellige mulige eksamensspørgsmål.
Begrebsforståelse gennem arbejde med interaktive opgaver på praxis online.

Faglige mål:
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde