Holdet 3u-DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023-DAA-1u (1u-DA, 2u-DA, 3u-DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Grundforløbet
Titel 2 Forløb#2 Familiebilleder
Titel 3 Forløb#3: Dokumentarisme
Titel 4 Forløb#4: DHO - er lyset for de lærde blot?
Titel 5 Forløb#5 Pragmatik og sprogbrug
Titel 6 Forløb#6 Værklæsning "Erasmus Montanus"
Titel 7 Forløb#7 Den personlige stemme
Titel 8 Forløb#8 Udkantsdanmark
Titel 9 Forløb#9 Reportagen som nyhedsformidling
Titel 10 Forløb#10 Karen Blixen og litterære metoder
Titel 11 Forløb#11 Natursyn
Titel 12 Forløb#12: Natursyn II
Titel 13 Forløb#13 Modernismer
Titel 14 Hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Grundforløbet

Fælles grundforløb for alle danskklasser.
Grundforløbet i dansk består af tre dele:
- Argumentation og retorik: Forløbet afvikles forud for “Policy Slam” (talekonkurrence for alle 1.g’ere), som gennemføres i samarbejde med samfundsfag.
- Filmanalyse med udgangspunkt i kortfilmen “Valget”. Her arbejder vi med filmiske og dramaturgiske virkemidler.
- Lyrikanalyse hvor vi læser og analyserer forskellige digte og bruger noget af den viden om grammatik og sprog, eleverne har fået i AP.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Familiebilleder

Forløbets indhold og fokus:
Formålet med dette undervisningsforløb er at udforske temaet "familien" gennem læsning og analyse af forskellige ældre og nyere tekster, herunder novelle, roman og folkeviser. Eleverne vil udvikle analytiske og tolkningsmæssige kompetencer samt forståelse for, hvordan familieforhold/opvækst afspejles i litteraturen. Der lægges særlig vægt på at styrke elevernes evne til at reflektere over familiens rolle i litteraturen og samfundet, og hvordan forskellige genrer og tidsperioder behandler dette tema.

Vi vekselvirker mellem at forstå og analysere tekster og producere egne tekster, hvor den personlige stemme og genre trænes.

Vigtige kernebegreber:
komposition, karakterudvikling og tematik, stilistiske træk, samt  fortælleforhold/synsvinkel, fremstillingsformer.
Folkevisernes struktur og sprog.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestof:
"Ebbe Skammelsøn" (folkevise)
"Germand Gladensvend" (folkevise)
Naja Marie Aidt: "Ond i sulet", (1993)
Katrine Marie Guldager: "Et sted i verden" (2014)
De Vegan: "De loyale", (uddrag), verdenslitteratur i oversættelse (2018)
Kristina Nye Glaffey: "Mor og Busser" (Værk 1, roman) (2014)


Supplerende materiale:
Kjær-Hansen & Bertelsen: "Litteraturhistorien på langs og på tværs": Om folkeviser
Ole Schultz Larsen: "Håndbog  i dansk":  komposition, personkarakteristik, fremstillingsformer
Kunst og foto:
Julie Nord, Michael Kvium, Krøyer.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: Dokumentarisme

Forløbets indhold og fokus:
Dokumentarisme appellerer til os, fordi vi fundamentalt set er nysgerrige efter den ‘virkelige’ historie – vi tiltrækkes af det, vi kalder virkeligheden. Men en dokumentarfilm kan aldrig vise virkeligheden præcis sådan, ‘som den er’. En dokumentarfilm er en konstruktion af virkeligheden - eller med Griersons ord "en kreativ bearbejding af virkeligheden".

Med udgangspunkt i Daniel Ryes besøg og foredrag på skolen går vi tæt på dokumentaren som genre. Vi læser uddrag af Ryes første bog, vi ser filmversionen, og vi ser efter fiktionskoder og autenticitetsmarkører i den danskproducerede dokumentar "Gidseltagerne".

Vigtige kernebegreber:
dokumentarisme, vinkling, bias, faktakontrakt, fortællende journalistik, fiktionskoder, autenticitetsmarkører, filmiske virkemidler, Bill Nichols 6 forskellige dokumentarfilmtyper, remediering.

Faglige mål:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– produktivt arbejde med medieudtryk herunder kendskab til remediering.
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed

Kernestof:
Ole Schultz-Larsen: ”Dokumentarfilm”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime,
Mimi Sørensen: ”Perspektiver i dansk” Dansklærerforeningen: s. 263-264
Puk Damsgård: ”Ser du månen, Daniel” (2015) (uddrag)
Niels Arden Oplev. "Ser du månen, Daniel" (2019) (film)
DR: "Gidseltagerne" (2023) (dokumentar) (værk 2)

Supplerende materiale:
Foredrag med Daniel Rye på skolen
Den analyserende artikel trænes.








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4: DHO - er lyset for de lærde blot?

Forløbets indhold og fokus:
Hvorfor går du i skole? Hvorfor og for hvem er uddannelse vigtig?
Forløbet her er et samarbejde mellem dansk og historie frem mod DHO-skrivning, og i dansktimerne sætter vi fokus på den litteraturhistoriske fortælling om projektet om uddannelse og dannelse i Danmark.

Vi tager vores udgangspunkt i Oplysningstiden, går videre til Grundtvigs betydningsfulde ideer om højskolebevægelsen, besøger Grundtvigs Højskile i Hillerød, undersøger kvinders ret til uddannelse i Det Moderne Gennembrud og slutter i Velfærdsdanmark og tidens nye pædagogiske indvarslinger.

Vigtige kernebegreber:
Det almene dannelsesbegrab og hvad det dækker over:
den faglige dannelse
den demokratiske dannelse
den sociale dannelse
den digitale dannelse
den grønne dannelse
den seksuelle dannelse
Oplysning, deisme, empirisme, rationalisme, transaktionsanalyse, Holbergs karakterkomedier,
Romantikken: idealisme, universalromantik, nationalromantik
Det Moderne Gennembrud, Realisme, Naturalisme, Monisme, Ateisme, Sædelighedsfejden, det naturalistiske drama, diskursanalyse (ækvivalenskæder, nodalpunkt, hegemonisk diskurs)
Metoder i danskfaget: biografisk metode, nykritisk metode, socialhistorisk metode, ideologikritisk metode

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Kjær-Hansen & Bertelsen: "Dansk litteraturhistorie på langs og på tværs": Oplysningstid, Romantikken, Det Moderne Gennembrud
Schultz Hansen: "Håndbog til dansk": Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper
Ludvig Holberg: Epistel 28 om unge og uddannelse (1744)
Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" (uddrag: akt 2, scene 2)
N.F.S. Grundtvig: "Er lyset for de lærde blot" (1839)
N.F.S. Grundtvig: Skolen for livet (1838)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem", (1879) (uddrag: akt 3)
Possing: "Argumenter imod kvinder" (2022) (citatmosaik)
Peter Schrøder: "Det forsømte forår" (1993) (uddrag)
"Niels Arden Oplev: "Drømmen" (2006)

Supplerende materiale:
Forelæsning om Kant og dannelse v. lektor i historie KUA Jes Martinsen
Besøg på Grundtvigs Højskole i Hillerød; story telling, teatersport, rundvisning
Rersearch om Holberg, Grundtvig
https://www.dr.dk/skole/dansk/mellemtrin/nikolai-frederik-severin-grundtvig-1783-1872
https://rundtomholberg.dk/temaer/oplysningen/
https://rundtomholberg.dk/temaer/p%C3%A6dagogikken/
Nationalromantikken: https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Pragmatik og sprogbrug

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb arbejder vi med pragmatik og sprogbrug, dvs. hvordan sprog fungerer i konkrete samtalesituationer – både i det sagte og det usagte. Vi undersøger, hvordan samtaler formes af turtagning, gambitter, sproghandlinger, høflighedsprincipper, facework, og transaktionsanalyse.

Gennem autentiske og iscenesatte samtaler – fra Go’ Morgen Danmark, Klovn, Et dukkehjem, Rytteriet,og Hele Danmarks Ghita – lærer eleverne at analysere samtaler med blik for magtforhold, relationer og stil.

Faglige mål:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering


Kernebegreber:
- Kommunikationssituationen
- Turtagning
- Gambitter
- Sproghandlinger (de fem hovedtyper)
- Indirekte sproghandlinger
- Samarbejdsprincippet (og de fire maksimer)
- Høflighedsprincippet (og de fem underprincipper)
- Det underforståede
- Facework
- Ansigtstruende handlinger
- Dæmpning
- Transaktionsanalyse
- Transaktionstyper

Kernestof:
Schultz Larsen: "Håndbog til dansk": sprog og kommunikation
Samtale mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og Susan Møller, Go’ Morgen Danmark, 16.2.11
Klovn: ”Knæk Cancer”, 2013
Helle Helle: ”En stol for lidt” (1993)
Kjell Askildsen: "Betydningen" (1982) (norsk)
Hele Danmarks Ghita (portrætinterview med Iben Maria Zeuthen, Radio 24syv, 2019)
Henrik Palle: ”Ghita Nørby opfører et pinligt drama for åben mikrofon” (2019)
Henrik Winther Nielsen: ”Ghitas vrede” (2019)

Supplerende materiale:
Bjarne Riis indrømmer doping
TV2 Zulu: Klovn Bornholm
SKAM (udvalgte scener)
”Mor taler om kønsbehåring” (scene fra Rytteriet, 2016)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Værklæsning "Erasmus Montanus"

Forløbets indhold og fokus:
Værklæsning af "Erasmus Montanus" med et blik for både det litteraturhistoriske perspektiv (med særligt fokus på rationalisme og værkets behandling af temaet 'fornuft') + et sprogligt perspektiv med fokus på samtaleanalyse (i forlængelse af det forudgående forløb, hvor teorier og begreber til samtaleanalysen på blev introduceret og afprøvet i praksis på forskellige teksttyper).

Kernebegreber:
Rationalisme, Holbergs komedier, dramaets opbygning (eksposition, knude, krise, peripeti, afslutning), Kommunikationssituation , Replikindividualisme , Sproghandlinger, Transaktionsanalyse, Facework

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Kernestof:
Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" (1723) (værk 3)

Supplerende materiale:
Det Kongelige Teaters opsætning af "Jeppe Paa Bjerget" (2024)
Arbejde med dramatisering med skolens teatermand med særligt fokus på magtforhold i dialogerne

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Den personlige stemme

Forløbets indhold og fokus:
Skriftlighedsforløb møntet på den debatterende artikel og stilistik, der træner elevernes personlige stemme og fornemmelse for brug af sproget. Undervejs læser vi uddrag af kanonforfattere, og eleverne forsøger sig med at efterligne deres særlige måde at skrive på.

Kernebegreber:
Toulmins udvidede argumentationsmodel, argumenttyper, sætningsbygning (hypotakse/paratakse),
Sammenlignende figurer: Sammenligning, Analogi, Metafor: (herunder også ’personificering’ eller ’besjæling’), Allegori, Symbol, Hyperbel, Eufemisme
Gentagelsesfigurer: Anafor, Epifor, Alitteration, Assonans
Impressionisme, scenisk fremstilling, synsvinkelskift, en dialog mellem personer
beskrivelse af miljø, udvikling i handling, detaljer, en konflikt

Kernestof:
Fra: Søren Boy Skjold: "Lær af forfatterne", Dansklærerforeningen, (2018)
Peter Seeberg: "På indkøb: Fru Helga Hersted for eksempel" (1976)
Herman Bang: "Ved vejen" (1886) (uddrag)
Johannes V. Jensen: "Middelfart-Lemvig. Rundrejse i Danmark" (1901)
Martin A. Nexø: "af: "Pelle Erobreren" (1906-1910)
Om den debatterende artikel

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Udkantsdanmark

Forløbets indhold og fokus:
Som optakt til studieturen til Gdansk med stop på Lolland og Falster arbejder klassen med emnet “udkant” på tværs af fagets sproglige, mediefaglige og litterære discipliner. I forløbet arbejdes der ud fra spørgsmål som:
- Hvad forstår vi ved udkant?
- Hvorfor har der været en diskursiv kamp om betegnelsen af udkanten? Den rådne banan, udkant, vandkant osv.
- Hvad vil det sige at være i udkanten, geografisk, socio-økonomisk, kropsligt eller seksuelt? Er der fællestræk?

Kernebegreber:
Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, hegemonisk diskurs, antagonistiske diskurser)

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Kernestof:

”På røven i Nakskov” episode 1, TV2 2015.
”Prinsesser på blokken”, episode 1, DR3 2016.

Andreas Grosbøll: “Hilsen fra provinsen”, Weekendavisen 19. April 2018.

Thomas Korsgaard: ”Bo og hans søn” fra "Snydt ud af næsen" (2024),
Glenn Bech: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (uddrag) (2022)
Aventy T's dramatisering af "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2025)  
Peder Frederik Jensen. "Det Danmark du kender" (2020) (uddrag)
Karina Pedersen: "Helt ude i hampen" (2016) (uddrag)
Simon Fruelund: "Borgerligt tusmørke" (2006) (uddrag)
Yahya Hassan: "Ghettoguide" (2013)
Stine Askov": "Nøjsomheden" (2022) (uddrag)
Sara Rahmeh: "Betonhjerter" (2023) (uddrag)

”Blæstegnen” af Tessa og Klam Fyr, 2020.
”City2musik (Hva glor du på)” af Orgi-E, 2012.
Marwan: "Min blok" (2007) + musikvideo

Supplerende materiale:
“Gintberg på kanten” sæson 1, afsnit 4. (30 min) https://www.dr.dk/drtv/se/gintberg-paa-kanten_-rudkoebing_52679
"Nul stjerner - på provinsferie i Gedser". DRTV
”Laaaaaaaaaaaangeland”, fotoessay fra Politiken 16. August 2015.
Facebookreaktionerne på billedserien (link til Facebook i artikel fra DR).
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/langelaenderne-raser-mod-politiken-se-billederne-der-fik-oeen-op-i-det-roede



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Reportagen som nyhedsformidling

Forløbets indhold og fokus:
Før de digitale medier var reportagen læserens mulighed for at være lige dér, hvor dramatiske begivenheder fandt sted. Journalisten måtte bevæge sig fra sit skrivebord ud til krige og katastrofer for at bringe en så sansemættet oplevelse som muligt tilbage til læseren. Forløbet indledes med et fokus på nyhedsformidling generelt og zoomer dernæst ind på reportagegenren og undersøger genrens stilistiske og fortællende træk. Vi dækker således kommunikationsanalyse, medieanalyse og -fortolkning og
retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen.
Som afslutning på forløbet arbejder eleverne med analyse af selvvalgt omnibusavis.

Kernebegreber:
Handlingverber, konkretisering, sammenligning, metafor, paratakse, hypotakse, informerende tekster vs opinionstekster, de 5 nyhedskriterier (de klassiske og for de sociale medier), pressen som den 4. statsmagt, reportageformer (nyheds-, begivenheds- og baggrundsreportagen

Faglige mål:
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed

Kernestof:
Tekster optrykt i: Borker, Brøndgaard & Rokamp (2022): Reportagen i ord og billede, Dansklærerforeningens Forlag, 2022
Henrik Cavling: uddrag af ‟Jens Nielsens henrettelse”, Politiken  09.11.1892
Henry Hellsen: ‟Krigens sidste billeder”, Berlingske Tidende 22.11.1918
Søren Flott & Thomas Laursen & Ole Sønnichsen: uddrag af ‟Som om solen kom for tæt på”, Jyllands-Posten 05.11.2004        
Marianne Weiercke: uddrag af ‟Tragedien i Seest: Billederne vi aldrig glemmer”, TV2.dk 03.11.2014    
Ræsonnerende prosa (værk 5)

Supplerende materiale:
Ole Schultz: "Håndbog til dansk":
- Avisen som genre
- Det journalistiske sprog
"Wolf Hall" - henrettelsen af Anne Boleyn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Karen Blixen og litterære metoder

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb introduceres I til forskellige litterære analysemetoder med udgangspunkt i Karen Blixens forfatterskab. Vi læser om metoderne i "Litteraturens Veje" og arbejder med elevoplæg, hvor vi bl.a. løbende diskuterer de forskellige analysemetoders styrker og svagheder.

Vi ser også kort på formidling af kultur; vi laver komparativ anayse af to DR-programmer og vurderer deres kvalitet og hvorvidt de rammer den tiltænkte målgruppe.
I tilknytning til forløbet skriver vi en debatterende artikel.

Der læses efterfølgende et selvvalgt værk, som eleverne skal analysere med anvendelse af egnet metode. Der skrives her en synopsis og der gives en mundtlig fremlæggelse.(værk 6)

Kernestof:
Litteraturens Veje:
- den nykritiske metode
- den postkoloniale metode
- den læserorienterede metode
- den psykoanalytiske metode
- den kønskritiske metode

- Indledningen i "Den afrikanske farm" (1937)
- "Livets veje" i "Den afrikanske farm" (1937)
- "Kitosh' historie" i "Den afrikanske farm" (1937)
- "Ringen" (1958)
- "Det ubeskrevne blad" (1957)

Supplerende materiale:
DR: Store Danskere: Karen Blixen, sæson 2003, episode 2.
DR: Øgendahl og de store forfattere, 2018
Sidney Pollack: "Out of Africa" (1985) - indledende scener

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Natursyn

Forløbets indhold og fokus:
Forløbet er et kultur- og bevidsthedshistorisk forløb med fokus på menneskets syn på naturen og forhold til den. Menneskets forhold til naturen undergår en voldsom forandring fra en kristen, vertikal opfattelse til romantikkens horisontale opfattelse, hvor det hellige indskrives i denne verden, og vi vil særligt fokusere på "det romantiske projekt", hvor menneskets bevæger sig fra den kultiverede have ud i den vilde natur, som blev opfattet som autentisk  og hvor der var en bestræbelse på at søge en sammenhæng i naturen, som digteren kan undersøge og tolke.

Kernebegreber:
Platonisme
Nyplatonismen
Universalromantikken
Dualisme
Monisme
Organismetanken
Panteismen
Det romantiske historiesyn
Den nationaliserede natur
Nationalromantik
Poetisk realisme
Romantisme og "det interessante"
Aarestrup-strofen
Kunsteventyret
Novelleteori (orden, den uhørte begivenhed, konflikt, konsekvens, Den Blicherske Novelle)

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
- læsning af en afgrænset periode før 2000

Kernestof:
Fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs": kapitel 5 om romantikken 1800-1870
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Adam Oehlenschläger. "Guldhornene" (1803)
N.F.S. Grundtvig: "Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre" (1847)
St. St. Blicher: "Præsten i Vejlby" (1829)
St. St. Blicher: "Præludium" (1938)
H.C. Andersen: "Nattergalen" (1843)
Emil Aarestrup: "Nordexpeditionen" (1838)
Emil Aarestrup: Var det Synd? (1838)
Emil Aarestrup: ”Paa Bjerget” (1838)
Emil Aarestrup: "En Middag" (1838)
Emil Aarestrup: "Solens Nedgang" (1838)

Supplerende materiale:
Caspar David Friedrich: “Abbediet i egeskoven” (1809-10)
Caspar David Friedrich: “Vandreren over tågehavet” (ca 1818)
C.W. Eckersbergs gruppeportræt "Det Nathansonske familiebillede" (1818)
Johan Thomas Lundbye: “En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs “(1839)
Marstrand: Familien Waagepetersen, 1836.
Christian Dalsgaard: "Steen St. Blicher på Heden i samtale med Tatere"
DR: 1800-tallet på vrangen", E: 1+2
Explainers:
Romantisme i dansk: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs
Romantisme: https://www.youtube.com/watch?v=G9PwTmkKJNg
Forfatterweb om Aarestrup: https://forfatterweb.dk/oversigt/zaarestrup00
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12: Natursyn II

Forløbets indhold og fokus:
Vi perspektiverer vores periodelæsning om romantikken til den forandring i natursynet, der skete i slutningen af 1800-tallet med industrialiseringen og videnskabens ankomst. Forløbet er lagt an som en træning af elevernes formidlingskompetencer, idet de indhenter information om Det Moderne Gennembrud som periode og analyserer en tekst med særligt fokus på naturens rolle.

Kernebegreber:
Urbanisering
At sætte problemer under debat
Positivismen
Mennesket som naturvæsen
Realisme
Naturalisme
Impressionisme
Kritisk realisme


faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier

Kernestof:
Litteraturhistorien på langs og på tværs": kaptitel 6 om Det Moderne Gennembrud
Georg Brandes: "Den romantiske skole i Tyskland" (1873) (uddrag)
Charles Darwin: "Menneskets afstamning og parringsvalg" (1875) (uddrag)
J.P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe" (1876) (uddrag)
Herman Bang: "Ludvigsbakke" (1896) (uddrag)
Henrik Pontoppidan: "Muldskud" (1890)

Supplerende materiale:
Claude Monet: Indtryk, solopgang (Impression, Soleil Levant), 1872.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13 Modernismer

Forløbets indhold og fokus:
Forløbet sætter fokus på moderniteten, som den udfolder sig i det 20. århundrede, hvor 2. verdenskrig står som et centrum for et kollektivt sammenbrud. Forløbet vil komme omkring væsentlige perspektiver på moderniteten med særligt fokus på modernismens særlige sprog og eksistentialismen. Fra sidstnævnte foretages en perspektivering til aktuel, nutidig lyrik hvor vi læser Beinir Bergssons digtsamling: "Solhaven" fra 2022. I denne perspektivering knyttes også en rød tråd tilbage til forløbene om natursyn og naturens rolle for mennesket i vores antropocæne tidsalder.

Kernebegreber:
Det moderne
Modernitet
Modernisme
Sekularisering
Ekspressionisme
Konfrontationsmodernisme
Heretica-modernisme
Eksistentialisme



Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- seneste 5 år

Kernestof:
Litteraturhistorien på langs og på tværs: "Efterkrigsmodernisme", 1945-1960"
Weile et al: "Modernitetens Sammenbrud", Dansklærerforeningens forløbsbøger:
s. 6-11, s. 16-20, s. 22-31
Edith Södergran: "Truimf att finnas till" (1918)
Edith Södergran: "Vierge Moderne" (1916)
Edith Södergran: "Dagen svalnar" (1916)
Tom Kristensen: ”Nat i Berlin”, 1921
Otto Gelsted: ”Reklameskibet”, 1923
Martin A. Hansen: "Roden" (1955)
Martin A. Hansen: "Paradisæblerne"  (1953)
Klaus Rifbjerg: "Røntgen" (1960)

Beinir Bergsson: "Solhaven" (2022) (værk 6)


Supplerende materiale:
Litteraturens Veje: "Krig og efterkrigstid"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hjælpemidler

TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET TIL  SKRIFTLIG EKSAMEN OG MUNDTLIG EKSAMEN:

https://app.minlaering.dk/bog/45 (Min Læring - God stil)
https://app.minlaering.dk/bog/3 (Min Læring - Danskgram)
https://ordnet.dk/ddo (Den Danske Ordbog)
https://ordnet.dk/ods (Ordbog over Det Danske Sprog)
Alle anvendte links i den samlede uv-beskrivelse.

TILLADTE ANALOGE HJÆLPEMIDLER:
I må medbringe:
- egne noter (gerne udskrevet eller gemt i en mappe, så I kan tilgå dem uden internet)
- undervisningsbeskrivelse  (gerne udskrevet eller gemt i en mappe, så I kan tilgå dem uden internet)
- kompendier
- Litteraturens veje
- Håndbog til Dansk
- Værker læst i undervisningen


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer