Holdet 3w-id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e)
Hold 2023-idC-1w (1w-id, 2w-id, 3w-id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate Fresbee i grundforløbet
Titel 2 Hip hop og opvarmning
Titel 3 Redskabsgymnastik
Titel 4 Klatring
Titel 5 Boldbasis
Titel 6 Atletik
Titel 7 Klatring
Titel 8 Pardans
Titel 9 Floorball
Titel 10 Fodbold introduktion
Titel 11 Træningsprojekt og fodbold forts.
Titel 12 Capoeira
Titel 13 Basket
Titel 14 Hatha Yoga

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate Fresbee i grundforløbet

Forløbet er i genren "tekniske og taktiske færdigheder i boldspil". Der fokuseres på tekniske færdigheder ift. baghånd, forhånd, gribning, pivotering og cuts. Der fokuseres på taktiske færdigheder ift. basal forståelse for boldspil via introduktion af spilhjulet samt på forsvarsspillet med fokus på personlig opdækning. Herudover fokuseres der på begrebet fair play samt på idrættens roller og rollekonflikter.
Faglige mål fra læreplanen:
Gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet
Opnå færdigheder inden for idrætsdisciplinen boldspil
Indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer og opnå forståelse for såvel egne som andres roller og etiske forhold
Mål/Færdigheder
Eleverne skal kunne følgende
Kast: Forhåndskast, Baghåndskast og evt. hammerkast
Gribeteknik: Pandekage, høj og lav
Spilbarhed og opdækning: løbe i position til at modtage, personlig opdækning, cuts: aflevere til spiller i løb samt modtage i løb efter cut
Taktisk: forståelse for spilhjulet
Forklare Spirit of the Game og Fairplay begrebet samt regler.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hip hop og opvarmning

Hip hop
Formålet med forløbet er at eleverne får kendskab til Hip Hop genren. Eleverne skal derudover få en forståelse for kroppens bevægelsesmuligheder til musik, med særlig fokus på hiphoppens forskellige bevægelsestyper.
Endvidere skal eleverne introduceres til BESS og kunne bruge det bevidst i deres afslutttende showcase.
Mål og evaluering:
Efter forløbet skal eleverne:
- Kunne sammensætte bevægelser/trin indenfor Hip Hop genren
- Kunne anvende musik som passer til bevægelserne og følge takten
- Kunne udvise den rette attitude
- Kunne koordinere sammensætte bevægelser i takt til musik
- Kunne inkorporere BESS i deres aflsuttende showcase.
Produktkrav:
1) Eleverne skal i grupper sammensætte en hip hop sekvens bestående af mindst 6-8 bevægelser. Bevægelserne kan være nogen fra bevægelsesbanken eller nogen som de selv finder på. Der skal også indgå en intro, en freeze og to poses.
Gruppernes showcases optages på video i det sidste modul.

Opvarmning
Opvarmning i teori og praksis
Formål:
- Eleverne skal kunne sammensætte et opvarmningsprogram der tilgodeser alle muskelgrupper og som anvender musikken, som et redskab i forhold til udførelsen af øvelserne.
- Eleverne skal i deres opvarmningsprogram kunne redegøre for relevant fysiologisk teori der er knyttet til opvarmning

Faglige mål fra lærerplanen:
- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- Opnå kropsbevidsthed
- Udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori

Mål:
- Eleverne skal kunne udføre og koordinere bevægelser indenfor kategorierne løb, sving, styrke, hop og udstrækning. Disse kategorier og bevægelser kan dog modificeres afhængigt af musikvalg
- Eleverne skal kunne udføre ovennævnte bevægelser i takt til musik
- Eleverne skal kunne redegøre for hvorfor man varmer op; herunder indgår en redegørelse for ændringer i relevante fysiologiske processer

Opvarmningsprogrammet skal laves i grupper.
Opvarmningsprogrammet skal forevises for resten af klassen (hele klassen deltager) og derefter gives der respons.
Jeres opvarmningsprogram med tilhørende beskrivelse skal afleveres til mig udskrevet inden fremvisning.

Krav til opvarmningsprogrammet og forløbet:
1) Alle skal deltage i processen og alle skal fremvise øvelser/bevægelser
2) Alle skal kunne hele programmet

Lektier/pensum: se modulerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Redskabsgymnastik

Teori: Modtagninger og modtageformer.

Forståelse og udførsel: kropsspænding.
Anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol i redskabsgymnastik  
Udføre færdige spring - afsæt, svæv og landing

Herudover fokuseres der på at eleverne gennem udvikling af samarbejde kan bidrage til: Gensidig tryghed og tillid.  
Sikker modtagning. Det er  væsentligt at eleven lærer betydningen af modtagning, kender forskel på samt kan anvende de fire forskellige former for modtagning:

Støttemodtagning
Fysisk modtagning
Sikkerhedsmodtagning
Psykisk modtagning


Opnå kropsbevidsthed

Mål:
Eleverne skal kunne følgende, når forløbet er slut:
Forlæns rulle
Modtagning af forlæns rulle
Håndstand
Modtagning af håndstand
Håndstand-rulle
Modtagning af håndstand rulle
Vejrmølle
Modtagning af vejrmølle
Forlæns salto.
Modtagning af salto
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klatring

Formålet med forløbet er at lære eleverne korrekt grundlæggende teknik på klatrevæggen, samt give dem forståelse for farerne ved klatring og hvordan disse farer mindskes ved korrekt brug af udstyr og ved korrekt betjening af udstyret.

Eleverne har kun klatret med toprebssikring.

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Navngive det udstyr de bruger (seler, reb, indbindingspunkt, arbejdsløkke, skruekarabiner og bremse).
- Påtage en sele korrekt samt binde sig ind i rebet med et dobbelt 8-talsknob (som klatrer) og med en karabine
og bremse (som sikrer).
- De skal kende til og udføre makkertjek af hinanden inden de klatrer.
- De skal kunne klatre på en udvalgt rute efter deres niveau.
- Klatreteknisk skal de kunne forevise grundlæggende klatreteknik: Placering af fødder på greb, brug af benmuskulatur, strakte arme og balance på væggen.
Derudover skal de kende til de forskellige typer af greb og anvende grebene fra de rigtige vinkler.


De skal kunne udføre sikringsbevægelsen korrekt og vise forståelse for hhv. 1. sikringsmandens og 2.
sikringsmandens rolle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Boldbasis

Formål: en grundlæggende indføring i almen boldspilsteori samt kendskab til forskelle og ligheder mellem forskellige boldspil.
Der afprøves forskellige spil og spilhjulet italesættes undervejs.
Der afsættes et modul til at eleverne selv konstruerer et spil, der til sidst i forløbet forklares og afprøves i klassen. Klassen evaluerer hinandens spil.

Mål:
- at kunne indgå i forskellige former for boldspil på et basalt niveau.
- at have viden om de forskellige boldspilsfamiliers forskelle og ligheder
- at kunne justere forskellige spil mod et givent formål.
- at kunne udvikle, afprøve og evaluere et nyt boldspil.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Atletik


I dette forløb skal vi arbejde med 5 forskellige atletikdiscipliner, hvorefter I skal specialisere jer i to discipliner. De to discipliner som I specialiserer jer i skal I videooptage og uploade som aflevering på lectio (se nærmere info på lectio). Hele forløbet afsluttes med en atletikdag for alle 2.gére.

Generelle læringsmål fra læreplanen
- Kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- Beherske centrale færdigheder i færdighedsområdet klassiske idrætter
- Opnå kropsbevidsthed

Teori (al teori er forklaret i de tilhørende screencast på googledrev)
Eleverne skal kunne forklare følgende fagbegreber og kunne koble dem til praksis:
- Forspænding
- Stemstilling
- Tyngdepunkt
- Centralbevægelse

Praktik
SPYDKAST
Læringsmål (det I skal kunne mestre):
- Eleven skal have en korrekt fatning på spyddet (og vende spyddet korrekt)
- Eleven skal kunne kontrollere spyddet i tilløbet - dvs. kende spyddets placering
- Eleven skal kunne udføre et 5 skridts tilløb med et impulsskridt, en stemstilling og en kastebevægelse                                                                      

Evaluering (I vil blive evalueret på følgende parametre):
- Har eleven en korrekt fatning på spyddet (og vendes spyddet korrekt)
- Har eleven kontrol over spyddets placering i både tilløb og afleveringsfasen
- Kan eleven lave et 5 skridts tilløb med et impulsskridt, en stemstilling og en korrekt aflevering af spyddet

LÆNGDESPRING
Læringsmål:
- Tilegne sig viden om springets faser
- Tilegne sig viden om teorien bag længdespring OG kunne omsætte dette til praksis
- Skal kunne lave et korrekt tilløb
- Skal kunne udføre et teknisk korrekt spring (længden er ikke afgørende)

Evaluering:
- Er eleven i stand til at lave et korrekt tilpasset tilløb, med den karakteristiske løbestil og god timing til afsættet.
- Er eleven i stand til at få sænket tyngdepunktet ved næstsidste skridt i tilløbet, så der opnås god forspænding i afsætsbenet og en optimal afsætsvinkel.
- Er eleven i stand til at opretholde balance i svævet, trække hælene frem foran tyngdepunktet og samtidigt formå at lade sig falde til siden i landingen, så hælenes markering i sandet bliver det bagerste punkt

KUGLESTØD
Læringsmål:
- Eleven skal kunne støde - ikke kaste kuglen
- Eleven skal kunne udføre et stående stød, hvor centralbevægelsen er tydelig
- Eleven skal kunne udføre enten chassé eller hinketeknikken

Evaluering:
- Udfører eleven et kuglestød og ikke et kast
- Fokuserer eleven på - og har en forståelse for centralbevægelsen i det stående kast
- Kan eleven udføre enten chassé eller hinketeknikken


HØJDESPRING
Læringsmål:
- Tilegne sig viden om springets faser
- Tilegne sig viden om teorien bag højdespring OG kunne omsætte dette til praksis
- Skal kunne lave et korrekt tilløb
- Skal kunne udføre et teknisk korrekt spring (højden er ikke afgørende)

Evaluering:
- Er eleven i stand til at lave et korrekt tilløb, hvor begge tilløbsfaser er tydelige og korrekt udførte.
- Er eleven i stand til at opnå en optimal stemstilling, efter endt tilløb.
- Er eleven i stand til at sætte af på ét ben, og formår samtidigt at rotere om afsætsbenet, så den rette afsætsposition opnås.  

SPRINT (100m)
Læringsmål:
- Tilegne sig viden om løbets faser
- Tilegne sig viden om teorien og teknikken bag 100m OG kunne omsætte dette til praksis
- Skal kunne indtage en korrekt startposition
- Skal kunne lave en korrekt start og dermed kunne accelerere hurtigt
- Skal kunne løbe med teknisk korrekt position i fasen med max løbehastighed

Evaluering:
- Kan eleven indtage en korrekt startposition
- Kan eleven lave en korrekt start og dermed kunne accelerere hurtigt
- Kan eleven løbe med teknisk korrekt position i fasen med max løbehastighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klatring

Formålet med forløbet er at lære eleverne korrekt grundlæggende teknik på klatrevæggen, samt give dem forståelse for farerne ved klatring og hvordan disse farer mindskes ved korrekt brug af udstyr og ved korrekt betjening af udstyret.

Eleverne har kun klatret med toprebssikring.

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Navngive det udstyr de bruger (seler, reb, indbindingspunkt, arbejdsløkke, skruekarabiner og bremse).
- Påtage en sele korrekt samt binde sig ind i rebet med et dobbelt 8-talsknob (som klatrer) og med en karabine
og bremse (som sikrer).
- De skal kende til og udføre makkertjek af hinanden inden de klatrer.
- De skal kunne klatre på en udvalgt rute efter deres niveau.
- Klatreteknisk skal de kunne forevise grundlæggende klatreteknik: Placering af fødder på greb, brug af benmuskulatur, strakte arme og balance på væggen.
Derudover skal de kende til de forskellige typer af greb og anvende grebene fra de rigtige vinkler.


De skal kunne udføre sikringsbevægelsen korrekt og vise forståelse for hhv. 1. sikringspersonens og 2.
sikringspersonens rolle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Pardans

Formål med forløbet: At eleverne opnår kendskab og forståelse for tre forskellige danse: engelsk vals, cha, cha og swing, heriblandt udtrykket i de tre danse.
Der arbejdes med grundtrin og variationer i de tre nævnte pardanse.   Der arbejdes med kropsholdning, rytme, roller og udtryk. Eleverne laver egne koreografier med inddragelse af grundtrin og variationer, fra en selvvalgt dans, som afslutning på forløbet.

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Vise grundtrin og kunne følge takten i musikken
- Vise variationer
- Kunne sammensætte en koreografi/sekvens hvori de forskellige variationer indgår

De skal derudover kunne forklare det kropslige udtryk og æstetikken i de tre danse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Floorball

Formål: Eleverne skal lære grundlæggende færdigheder i floorball (aflevering/modtagning, drible, trækskud og håndledsskud. Eleverne skal lære de grundlæggende regler og kunne indgå i spillet. Desuden skal eleverne lære om grundlæggende taktik i kaos-boldspil.

Mål: Efter forløbet skal eleverne kunne:
-  Drible med en bold i løb
-  Tæmme og aflevere bolden til en medspiller.
-  Løbe i position til at kunne modtage en bold.
- Drible med forside/bagside af stav stående og i let tempo
- Drible med bolden zigzag gennem kegler uden at miste kontrol med bolden
- Indgå i samspil med medspiller, mens modstander presser
- Udføre et trækskud og håndledsskud på mål
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fodbold introduktion

Forløbet fortsætter i 3. g og kobles til træningsprojektet.
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Træningsprojekt og fodbold forts.

Formålet med dette projekt er at I:
- Lærer at sammensætte et træningsprogram, der kan opfylde jeres målsætning, og som samtidig er forsvarligt sammensat i forhold til at undgå skader
- Opnår viden om forskellige træningsformer og metoder
- Opnår viden om de sundhedsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv
- Opnår god fysisk kapacitet
- Opnår viden om de fysiologiske virkninger af fysisk aktivitet og træning

Rapport
Som afslutning på hele forløbet skal I aflevere en rapport. I læreplanen for Idræt C står der følgende om denne rapport:
I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppebaseret træningsforløb, træningsprojektet, af mindst 8 ugers varighed. Som afslutning på projektet afleveres en individuel rapport, hvori eleven skal:
– dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram
– kunne koble teoretisk viden til sit personlige træningsprogram
– demonstrere korrekt brug af faglige termer.



Vi starter med at teste jeres kondition ved en Coopertest, som gå ud på at løbe så langt I kan på 12 minutter. I skal herefter lave en målsætning og en træningsplan, som I skal følge. Vi slutter også af med en Coopertest. I skal træne 2 gange ugentligt derhjemme, og I skal udfylde en træningsdagbog. I idrætsmodulerne vil I blive præsenteret for forskellige former for intervaltræning og SMART modellen. Dette skal virke som inspiration til træningen og inddrages i den afsluttende rapport.


Evaluering og karaktergivning

I bliver vurderet på følgende parametre:
- Jeres evne til at forbedre jeres kondition -> I skal altså klare jer bedre ved sluttesten!
- Jeres evne til at sammensætte et træningsprogram -> I skal selvstændigt vise og gennemføre et program, der sikrer, at I opfylder jeres målsætning
- Jeres evne til at evaluere jeres eget program -> I skal kunne forholde jer kritisk til jeres program – virkede det?
- Jeres evne til at koble teori og praktik -> I skal kunne forklare og argumentere for hvorfor I har valgt at træne, som I har gjort. Hvad er det for fysiologiske forandringer, jeres træning har medført, som har gjort, at I har forbedret jer?
- Jeres evne til at anvende fagtermer -> I skal i jeres rapport anvende fagsprog!
- Jeres fysisk kapacitet
- I hvor god fysisk form er I?

Fodbolddelen: Vi fortsætter hvor vi slap i 2.g med yderligere 4 moduler (2 moduler i 2.g). Formålet med forløbet:
I lærer inderside- og yderside dribling, indersidespark og modtagning med tæmning,  halvliggende vristspark samt flere taktiske elementer.
Der er fokus på høj puls i opvarmningsdelen i øvelserne og i selve spillet. Nogle elever har undervejs stået for relevante øvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Capoeira

Målsætning for forløbet er at skabe en spirende forståelse og glæde for capoeira og den brasilianske kultur og måske give lyst til at opsøge en capoeiragruppe for at lære mere.
Undervejs arbejdes der med grundteknikker, kombinationer af angreb og forsvar, vejrmøller og tilvænning til capoeira rodaen (cirklen).
Til sidst i forløbet skal man parvis lave en sekvens, der sammensættes af de fleste af de indøvede teknikker samt en eller to selvvalgte.
Følgende bevægelser har vi arbejdet med:
• Grundbevægelsen ginga
• Spark, meialua de frente
• Spark meialua de frente con amada
. spark meia lua de compasso
• Forsvar, cocorinha
• Cocorinha pra negativa con role
• Håndstand, bananeira
• Vejrmølle, au
. macaco

I bliver vurderet på følgende parametre:

Den tekniske udførelse af bevægelserne
Den udtryksmæssige side af serien
At man kan følge musikkens takt
At der er et godt flow i serien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Basket

Faglige mål:
- Beherske tekniske færdigheder i basketball, herunder driblinger, jump stop, cross over dribling/finte, enhåndsaflevering og tohånds brystafleveringer (både direkte og studs) og layup med dominant hånd.

- Indgå i basale angrebsbevægelser (fx cuts)
- Have kendskab til basale basketballregler
- Have kendskab til simpel spilforståelse både som angribende og forsvarende hold, herunder rebound.
- Kunne indgå i basketballspillet fx som 3v3 spil på en kurv eller 4 mod 4 på  tværs af hal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hatha Yoga

Formål:
Eleverne skal introduceres til forskellige øvelser for dele af kroppen og helkropsøvelser og principperne bag Hatha Yoga. De skal introduceres til hvordan vejrtrækningen kan bruges aktivt i øvelserne og vejrtrækningens betydning for smidigheden.  Der arbejdes også med forskellen mellem Hatha yoga og flowyoga, sidstnævnte med udgangspunkt i en klassisk sol-hilsen.

Faglige mål:
Teknisk at kunne udføre 10 grundstillinger  samt  sol-hilsen
Fysisk kapacitet: styrke, balance og bevægelighed inden for en række grundstillinger i yoga
Teoretisk og praktisk viden om yogaens principper og åndedrættets betydning
Udarbejdelse af  yogaserie bestående af 10 øvelser og serien skal optages og deles med mig. Eleverne vurderes på deres evne til at vælge øvelser der passer til deres niveau. I selve øvelserne vurderes eleverne enkeltvis på om de kan udføre stillingen korrekt og holde stillingen i cirka 30 sekunder.
Øget kropsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer